Hvorfor studerende bør have mentale sundhedsdage

Skolen kan for nogle være præget af stress, angst, panikanfald og endda sammenbrud, men ofte er der ingen formelle retningslinjer for de elever, der har brug for at prioritere deres velbefindende. Hailey Hardcastle forklarer hvorfor skoler bør tilbyde mentale sundhedsdage og give elever lov til at tage sig af deres pyskiske behov uden stigmatisering. Se med og få indblik i hvordan hun og en gruppe af andre teenagere fik deres sag indført ved lov.

Da jeg var barn,

lavede jeg en aftale med min mor.

Jeg kunne tage tre fridage hvert semester,
for at pleje mit mentale helbred

så længe jeg klarede mig godt i skolen.

Det var fordi,
jeg startede min mentale rejse

allerede da jeg var seks år.

For mine klasselærere var jeg en,
der altid bekymrede sig,

men senere fandt vi ud af,
at jeg har traumeinduceret angst

og klinisk depression.

Det gav mig en hård opvækst.

Jeg bekymrede mig om mange ting,
som andre børn ikke gjorde,

og generelt
blev skolen ofte overvældende.

Det endte i mange sammenbrud,

panikanfald -

Nogle gange
var jeg super produktiv

andre dage
kunne jeg ikke få noget gjort.

Alt det her skete i en tid

hvor man ikke talte om mental sundhed

så meget som man gør nu,

særligt unges mentale sundhed.

Nogle semestre
brugte jeg alle fridagene fuldt ud.

Andre behøvede jeg ikke en eneste.

Men det faktum
at de altid var en mulighed,

var det, der gjorde mig glad,
sund og en dygtig elev.

Nu bruger jeg de værktøjer,
jeg lærte som barn

til at hjælpe andre elever
med mentale sundhedsproblemer.

Jeg er her i dag for at give et indblik
i teenagers mentale sundhed:

hvad sker der, hvordan kom vi hertil
og hvad kan vi gøre?

Men først skal I forstå,

at selvom alle ikke har
en diagnosticeret psykisk sygdom som jeg,

så har alle -

alle jer har en mental sundhed.

Vi har alle en hjerne,
der har brug for at blive plejet

på samme måde,
som vi tager os af vores fysiske sundhed.

Vores hoved og krop er forbundet
gennem meget andet end vores nakke.

Mental sundhed
viser sig endda på fysiske måder

som kvalme, hovedpine,
træthed og åndenød.

Siden mental sundhed
påvirker os alle,

burde vi så ikke komme op med løsninger,
der er tilgængelige for alle?

Det fører mig til
anden del af min historie.

Da jeg gik i gymnasiet

var jeg blevet ret god til
at håndtere min mentale sundhed.

Jeg var en dygtig elev,

og jeg var formand for
Oregon Association's studenterråd.

Men det var omkring det her tidspunkt,
at jeg indså

mental sundhed er et meget større problem
end blot for mig personligt.

Desværre var min hjemby
udsat for flere selvmord

i løbet af mit første år i gymnasiet.

Jeg så hvordan disse tragedier
rystede hele lokalsamfundet,

og som formand

for et statsråd

hørte jeg flere og flere historier

fra elever
der havde oplevet det samme i deres by.

Så til vores årlige sommerlejr i 2018

afholdte vi et forum
for 100 gymnasieelever

for at diskutere mental sundhed.

Hvad kunne vi gøre?

Vi gik til diskussionen
med en enorm stor del empati

og ærlighed,

og resultaterne var forbløffende.

Hvad der ramte mig mest

var at hver eneste elev havde en historie

om en mental sundhedskrise i deres skole,

uanset om de var fra en lille by
i det østlige Oregon

eller fra hjertet af Portland.

Det her skete alle steder.

Ud fra nogle undersøgelser

fandt vi ud af, at selvmord
er den næsthyppigste årsag til dødsfald

for unge mellem 10 og 24 år i Oregon.

Den næsthyppigste årsag.

Vi blev nødt til at gøre noget.

Så over de næste måneder

nedsatte vi en komité
under navnet "Elever for et sundt Oregon",

med missionen om at ende
stigmatiseringen af mental sundhed.

Vi ønskede også
at prioritere mental sundhed i skolerne.

Med hjælp fra nogle lobbyister
og nogle få mentale sundhedsfagfolk

fremlagde vi et kongressforslag.

Forslaget tillod elever
at tage mentale sygedage

på samme måde som at tage
en almindelig sygedag.

Fordi ofte betød den ene dag

forskellen på at have det en hel del bedre

eller en hel del værre -

lidt ligesom de dage
min mor gav mig, da jeg var yngre.

Så over de næste måneder,

lavede vi undersøgelser, lobbyarbejde
og førte kampagne for forslaget,

og i juni 2019
blev den endelig underskrevet som lov.

(Bifald og jubel)

Det var et skelsættende øjeblik
for Oregons elever.

Her er et eksempel på,
hvordan det fungerer i dag.

Lad os sige
at en elev har en virkelig hård måned.

Eleven føler sig overvældet, overbebyrdet,

falder bagud i skolen
og ved at de har brug for hjælp.

Måske har de aldrig talt om
mentale problemer med deres forældre før,

men nu har de en lov,
der kan hjælpe med at starte den samtale.

Det er stadig forældrene,
der skal ringe til skolen og bede om fri,

så det ikke er et fripas for børnene,

men vigtist af alt,

nu hvor skolen registrerer fraværet
som mentale fridage,

kan de holde styr på

det antal elever der tager
mentale fridage, og hvor mange.

Hvis en elev tager for mange,

vil de blive henvist
til et check hos skolepsykologen.

Det er vigtigt,
fordi vi kan få fat i elever der kæmper,

før det er for sent.

En af de mest hyppige udsagn
vi hørte ved forummet i 2018

var at det at stå frem og få hjælp
ofte var det sværeste.

Vi håber, at denne lov kan hjælpe med det.

Udover at lære børn
fra en tidlig alder at passe på sig selv

og håndtere egenomsorg og stress,

så kan det bogstavelig talt redde liv.

Elever fra andre stater
forsøger også at få gennemført disse love.

Jeg arbejder sammen med elever
fra både Californien og Colorado

for at indføre det samme,

fordi vi tror på,
at elever alle steder

fortjener at have det bedre.

Ud over alle de praktiske
grunde og teknikaliteter,

er kongresforslaget 2191 særlig speciel
fordi den fundamentalt er baseret på

at fysisk og psykisk sundhed
er lige og bør blive betragtet sådan.

Faktisk er de forbundet.

For eksempel sundhedspleje.

Tænk på førstehjælp.

Hvis du kom i en situation,
hvor du skulle udføre førstehjælp

ville du vide lidt om,
hvad du skulle gøre?

Tænk over det -

sandsynligvis ja, fordi der tilbydes
førstehjælpstræning på arbejdspladser,

skoler og endda online.

Vi har endda sange, der går til det.

Men hvad med mentalt sundhedspleje?

Jeg fik førstehjælpstræning
i min 7. klasses sundhedsundervisning.

Hvad hvis jeg i 7. klasse
blev undervist i mental sundhed

eller hvordan man reagerer
på psykiske problemer?

Jeg ville elske at se en verden
hvor alle ved hvordan man hjælper

en ven, en kollega,

et familiemedlem,

eller endda fremmede
der kæmper med psykiske problemer

Disse resurser skal
særligt være tilgængelige i skoler

fordi det er her elever kæmper mest.

Den anden del
jeg inderligt håber, I tager med jer i dag

er at det altid er okay ikke at være okay,

og det er altid i orden at tage en pause.

Det behøver ikke at være en hel dag

nogle gange er det ikke realistisk.

Men det kan være et par øjeblikke
her og der til lige at tjekke ind.

Tænk på livet som et kapløb...

et langdistanceløb.

Hvis du sprinter i starten,
kommer du til at brænde ud.

Måske du også får en skade
af at presse for hårdt.

Men hvis du tager kontrol,

og tager den med ro,
nogle gange intentionelt,

og andre gange presser dig selv,

kan du være sikker på
at klare dig endnu bedre.

So lov mig

tag jer af hinanden,

se efter børnene
og teenagerne i jeres liv

særligt dem, hvor det ser ud som om,
de har styr på det hele.

Psykiske problemer forsvinder ikke,

men som et samfund,

kan vi lære at håndtere dem
ved at se efter hinanden.

Og husk også at tag jer af jer selv.

Som min mor ville sige,

En gang imellem, så tag en pause.

Tak.

(Bifald)