Da jeg var barn, lavede jeg en aftale med min mor. Jeg kunne tage tre fridage hvert semester, for at pleje mit mentale helbred så længe jeg klarede mig godt i skolen. Det var fordi, jeg startede min mentale rejse allerede da jeg var seks år. For mine klasselærere var jeg en, der altid bekymrede sig, men senere fandt vi ud af, at jeg har traumeinduceret angst og klinisk depression. Det gav mig en hård opvækst. Jeg bekymrede mig om mange ting, som andre børn ikke gjorde, og generelt blev skolen ofte overvældende. Det endte i mange sammenbrud, panikanfald - Nogle gange var jeg super produktiv andre dage kunne jeg ikke få noget gjort. Alt det her skete i en tid hvor man ikke talte om mental sundhed så meget som man gør nu, særligt unges mentale sundhed. Nogle semestre brugte jeg alle fridagene fuldt ud. Andre behøvede jeg ikke en eneste. Men det faktum at de altid var en mulighed, var det, der gjorde mig glad, sund og en dygtig elev. Nu bruger jeg de værktøjer, jeg lærte som barn til at hjælpe andre elever med mentale sundhedsproblemer. Jeg er her i dag for at give et indblik i teenagers mentale sundhed: hvad sker der, hvordan kom vi hertil og hvad kan vi gøre? Men først skal I forstå, at selvom alle ikke har en diagnosticeret psykisk sygdom som jeg, så har alle - alle jer har en mental sundhed. Vi har alle en hjerne, der har brug for at blive plejet på samme måde, som vi tager os af vores fysiske sundhed. Vores hoved og krop er forbundet gennem meget andet end vores nakke. Mental sundhed viser sig endda på fysiske måder som kvalme, hovedpine, træthed og åndenød. Siden mental sundhed påvirker os alle, burde vi så ikke komme op med løsninger, der er tilgængelige for alle? Det fører mig til anden del af min historie. Da jeg gik i gymnasiet var jeg blevet ret god til at håndtere min mentale sundhed. Jeg var en dygtig elev, og jeg var formand for Oregon Association's studenterråd. Men det var omkring det her tidspunkt, at jeg indså mental sundhed er et meget større problem end blot for mig personligt. Desværre var min hjemby udsat for flere selvmord i løbet af mit første år i gymnasiet. Jeg så hvordan disse tragedier rystede hele lokalsamfundet, og som formand for et statsråd hørte jeg flere og flere historier fra elever der havde oplevet det samme i deres by. Så til vores årlige sommerlejr i 2018 afholdte vi et forum for 100 gymnasieelever for at diskutere mental sundhed. Hvad kunne vi gøre? Vi gik til diskussionen med en enorm stor del empati og ærlighed, og resultaterne var forbløffende. Hvad der ramte mig mest var at hver eneste elev havde en historie om en mental sundhedskrise i deres skole, uanset om de var fra en lille by i det østlige Oregon eller fra hjertet af Portland. Det her skete alle steder. Ud fra nogle undersøgelser fandt vi ud af, at selvmord er den næsthyppigste årsag til dødsfald for unge mellem 10 og 24 år i Oregon. Den næsthyppigste årsag. Vi blev nødt til at gøre noget. Så over de næste måneder nedsatte vi en komité under navnet "Elever for et sundt Oregon", med missionen om at ende stigmatiseringen af mental sundhed. Vi ønskede også at prioritere mental sundhed i skolerne. Med hjælp fra nogle lobbyister og nogle få mentale sundhedsfagfolk fremlagde vi et kongressforslag. Forslaget tillod elever at tage mentale sygedage på samme måde som at tage en almindelig sygedag. Fordi ofte betød den ene dag forskellen på at have det en hel del bedre eller en hel del værre - lidt ligesom de dage min mor gav mig, da jeg var yngre. Så over de næste måneder, lavede vi undersøgelser, lobbyarbejde og førte kampagne for forslaget, og i juni 2019 blev den endelig underskrevet som lov. (Bifald og jubel) Det var et skelsættende øjeblik for Oregons elever. Her er et eksempel på, hvordan det fungerer i dag. Lad os sige at en elev har en virkelig hård måned. Eleven føler sig overvældet, overbebyrdet, falder bagud i skolen og ved at de har brug for hjælp. Måske har de aldrig talt om mentale problemer med deres forældre før, men nu har de en lov, der kan hjælpe med at starte den samtale. Det er stadig forældrene, der skal ringe til skolen og bede om fri, så det ikke er et fripas for børnene, men vigtist af alt, nu hvor skolen registrerer fraværet som mentale fridage, kan de holde styr på det antal elever der tager mentale fridage, og hvor mange. Hvis en elev tager for mange, vil de blive henvist til et check hos skolepsykologen. Det er vigtigt, fordi vi kan få fat i elever der kæmper, før det er for sent. En af de mest hyppige udsagn vi hørte ved forummet i 2018 var at det at stå frem og få hjælp ofte var det sværeste. Vi håber, at denne lov kan hjælpe med det. Udover at lære børn fra en tidlig alder at passe på sig selv og håndtere egenomsorg og stress, så kan det bogstavelig talt redde liv. Elever fra andre stater forsøger også at få gennemført disse love. Jeg arbejder sammen med elever fra både Californien og Colorado for at indføre det samme, fordi vi tror på, at elever alle steder fortjener at have det bedre. Ud over alle de praktiske grunde og teknikaliteter, er kongresforslaget 2191 særlig speciel fordi den fundamentalt er baseret på at fysisk og psykisk sundhed er lige og bør blive betragtet sådan. Faktisk er de forbundet. For eksempel sundhedspleje. Tænk på førstehjælp. Hvis du kom i en situation, hvor du skulle udføre førstehjælp ville du vide lidt om, hvad du skulle gøre? Tænk over det - sandsynligvis ja, fordi der tilbydes førstehjælpstræning på arbejdspladser, skoler og endda online. Vi har endda sange, der går til det. Men hvad med mentalt sundhedspleje? Jeg fik førstehjælpstræning i min 7. klasses sundhedsundervisning. Hvad hvis jeg i 7. klasse blev undervist i mental sundhed eller hvordan man reagerer på psykiske problemer? Jeg ville elske at se en verden hvor alle ved hvordan man hjælper en ven, en kollega, et familiemedlem, eller endda fremmede der kæmper med psykiske problemer Disse resurser skal særligt være tilgængelige i skoler fordi det er her elever kæmper mest. Den anden del jeg inderligt håber, I tager med jer i dag er at det altid er okay ikke at være okay, og det er altid i orden at tage en pause. Det behøver ikke at være en hel dag nogle gange er det ikke realistisk. Men det kan være et par øjeblikke her og der til lige at tjekke ind. Tænk på livet som et kapløb... et langdistanceløb. Hvis du sprinter i starten, kommer du til at brænde ud. Måske du også får en skade af at presse for hårdt. Men hvis du tager kontrol, og tager den med ro, nogle gange intentionelt, og andre gange presser dig selv, kan du være sikker på at klare dig endnu bedre. So lov mig tag jer af hinanden, se efter børnene og teenagerne i jeres liv særligt dem, hvor det ser ud som om, de har styr på det hele. Psykiske problemer forsvinder ikke, men som et samfund, kan vi lære at håndtere dem ved at se efter hinanden. Og husk også at tag jer af jer selv. Som min mor ville sige, En gang imellem, så tag en pause. Tak. (Bifald)