-
Hvad er det jeg tænker på? Lån! Gæld!
Penge der fosser ud af kassen!
-
Jeg kan mærke en knude! Jeg kan kende
kræft når jeg mærker den!
-
Hvor er hun? Hvad har hun gang i? Hun
ringer aldrig, siger aldrig noget!
-
Stress - alles helvede, en
plage for vore sind,
-
en mare der ødelægger
vores velbefindende
-
Men sådan har det ikke altid været
-
Engang var dens formål at redde os ...
-
Hvis du er et helt almindeligt
pattedyr handler
-
det her om 3 minutters flænsende
-
rædsel på savannen, efter hvilke faren
slutter - eller det er slut med dig!
-
Men alt ændrede sig ...
-
Hvad der engang hjalp os med at overleve
er nu blevet en plage for vore liv.
-
Jeg brød sammen i gråd. Og græd og græd.
-
I dag har videnskabelige opdagelser i
felten og i laboratoriet vist at stress
-
ikke er en sindstilstand, men
noget målbart og farligt
-
Dette er ikke noget abstrakt.
Dette er ikke noget
-
du måske skal gøre noget
ved engang i fremtiden.
-
Du er nødt til at gøre noget
ved det lige nu, i dag.
-
På nogen af de mest uventede
steder finder videnskabsfolk
-
ud af hvor farligt stress
egentlig kan være
-
Kronsk stress kan gøre noget
så direkte og grotesk
-
som at slå nogle af dine
hjerneceller ihjel
-
Vi kan se sporene af stress
dybt ind i vores kroppe,
-
hvor den skrumper vores hjerner,
-
bygger fedt op på maven,
og ødelægger vores kromosomer.
-
Dette er virkeligt. Dette handler ikke
bare om nogen der beklager sig.
-
Stress. Redningsmand. Tyran. Plage.
Her afslører vi dens portræt.
-
Dette program er muligt på
grund af donationer til din
-
Public Broadcast Service Station
fra seere som dig. Tak.
-
Vi har alle personlig erfaring
med stress, men de
-
færreste ved hvad stress
gør ved vores indre,
-
eller forstår hvordan den moderne verdens
-
måde at fungere på kan
føre til døden via stress
-
Endnu færre ved hvad de kan gøre ved det
-
Over de sidste 30 år har Robert Sopolsky,
neurobiolog ved Stanford Universitetet,
-
udvidet vores forståelse af stress og
hvordan den påvirker vores kroppe.
-
Hvordan vores sociale status kan gøre
os mere - eller midre - udsatte
-
Det meste af tiden finder man
Sopolsky som lærer og forsker
-
i den krævende og stressfyldte verden
som hjerne-videnskaben er
-
Men det er kun en del af hans historie
-
En par uger hver 2-3. år flytter Sopolsky
sit laboratorium 13.500 km væk,
-
til savannen i Masai-Mara-distriktet
i Kenya, Østafrika.
-
Robert Sopolsky kom første
gang til Afrika for
-
over 30 år siden, drevet af en fornemmelse
-
Han havde en idé om at han kunne lære mere
om menneskelig stress og sygdom
-
ved at se på andre arter, og han vidste
lige hvilken art det skulle være
-
Hvis du lever sådan et sted som her,
så er du en Bavian
-
Og du bruger kun ca. 3 timer om dagen på
at skaffe de kalorier du skal bruge
-
Hvis du kun skal bruge 3 timer
om dagen på arbejde
-
så har du 9 timers fritid hver
dag, som du kan bruge
-
til at få andre til at føle
sig skidt tilpas
-
De bliver ikke stressede af
løver der jagter dem,
-
de bliver stressede af hinanden
-
de bliver stressede af den
sociale og psykologiske
-
tumult der bliver skabt af deres egne
-
De er det perfekte billede på moderne
vesterlandsk, stress-relateret sygdom
-
For at finde ud af hvad stress
egentlig gjorde ved deres kroppe
-
ville Sopolsky kigge ind i cellerne
på disse bavianer for første gang
-
For at gøre det måtte han tage blodprøver
på den mest nænsomme måde
-
Vi prøver at bedøve bavianerne
uden at de rigtig opdager det
-
Vi skal ikke give dem ekstra stress
ved at jage dem rundt i jeeps
-
for så til sidst at skyde en
bedøvelsespil i dem
-
Fordelene ved et pusterør er
at det er lydløst
-
og ikke har bevægelige dele
-
Ulempen er at de ikke
skyder ret langt
-
Så det man bruger en ret absurd
mængde tid på
-
er at prøve at se nonchalant
ud når man er nær bavianerne
-
OK - han vakler nu ...
-
Så - der faldt han
-
Robert måler niveauet af stresshormon
i hver blodprøve
-
Man har to hormoner som er centrale
for vores stress-respons-system
-
Det ene er Adrenalin
(Epinephrin på amerikansk)
-
Det andet er et mindre kendt hormon
-
som kaldes glutakotikoider
(dansk: kortisol)
-
det kommer fra binyrebarken
sammen med adrenalin
-
De er de to arbejdsheste i
stress-responset
-
Stress-responset og de to hormoner
er vigtige for vores overlevelse
-
Det stress handler om er
at nogen gerne vil spise dig
-
eller at du gerne vil spise nogen
-
og det skaber en krise
-
Når du løber for livet er
det basale det vigtigste
-
Lungerne er på overarbejde
for at bringe ilt ind i blodet
-
Hjertet hamrer for at bringe
ilten rundt i kroppen
-
så musklerne kan
reagere omgående
-
Du har brug for forhøjet blodtryk
så energien kan leveres
-
Du lukker ned for alt der
ikke er nødvendigt
-
At vokse, reproduktion - det er ikke tids-
punktet man skal sætte ægløsning i gang
-
sårheling og sådan noget - gør
det senere, hvis der er et senere!
-
Når Zebraen undslipper lukker
dets stress-respons ned
-
men mennesker ser ud til at have
svært ved at finde "sluk"-knappen
-
Vi aktiverer det samme stress-respons
alene af psykologiske årsager
-
Vi tænker på ozon-laget, vores skatter
vores dødelighed og kreditforenings-lån
-
Vi tænder for stress-responsen,
men det er ikke af en fysiologisk årsag
-
og vi gør det hele tiden
-
Ved ikke at slukke for stress-responsen
-
bliver vi dyppet i en giftig
hormon-cocktail
-
Selv om det ikke gælder liv
eller død hyperventilerer
-
vi, hjertet hamrer, musklerne spændes
-
Det ironiske er, at efter et stykke tid er
stress-responsen mere skadelig end årsagen
-
fordi årsagen er nogen psykologisk
nonsens som du påvirkes af
-
Ingen Zebra, der flygter for sit liv,
ville forstå hvorfor frygten
-
for at tale offentligt får dig
til at udskille det samme hormon
-
som den gør for at redde
sit liv
-
Stress er kroppens forsøg på at
håndtere en udfordring
-
hvad enten udfordringen er livstruende
-
triviel ...
-
eller sjov!
-
Hvis vi rammer lige den rette
mængde stress
-
så kalder vi det "stimulerede"
-
Målet er ikke er undgå stress,
målet er at have den rigtige slags stress
-
for når det er den rigtige slags,
er vi vilde med det
-
Vi kaster os afsted og betaler
gerne for den slags stress
-
Når du oplever en moderat stress
som er midlertidig
-
- der er en grund til at rutsjebaneture
ikke varer 3 uger -
-
Det er når du slipper kontrollen
en lille, bitte smule
-
i en sammehæng hvor
det føles sikkert
-
Men i det virkelige liv
-
Både for os mennesker og
Robert's bavianer
-
er kontrol ikke en mulighed
-
Det er en stor han,
der taber en kamp
-
som så jager en yngre han,
der så bider en hun
-
som så klasker en unge,
der så hiver en lille en ned fra et træ
-
Det tog ca. 15 sekunder ...
-
Når vi nu ved at en stor del af stress
er mangel på kontrol og forudsigelighed
-
Du sidder bare der og kigger
på zebra'en
-
Og så er der nogen der har
en dårlig dag
-
og så er det pludselig din mås
der er i klaskehøjde
-
Det er meget psykologisk stressende
for dem lavere i hierakiet
-
En af Roberts tidlige opdagelser
var at finde sammehængen
-
mellem stress-niveau og
placering i hierakiet hos bavianerne
-
Nogle flokke har over 100 medlemmer
-
Som os har de udviklet store hjerner
-
så de kan manøvrere i deres
store samfunds komplekitet
-
Hvis man skal overleve her
kræver det bavian-politisk snilde
-
Hvor de klogeste og mest
aggressive hanner
-
kommer til tops og scorer
alle fordelene
-
De hunner de vil have
al den mad de kan spise
-
Og en stime af villige tjenere
til at pleje deres pels
-
Hver han har helt styr på hvor
han står i samfundet
-
Hvem der kan være efter ham
-
hvem han kan være efter
-
og hvem det så vil gå videre til
-
Det er frygteligt at skulle
indrømme efter 30 år
-
men jeg kan egentlig ikke
rigtig lide bavianer
-
Der har været individer som jeg
sætter stor pris på
-
men som helhed er de nogen
ubehagelige typer
-
der behandler hinanden rigtig skidt
-
men det gør bare at
de er fantastiske at studere
-
For 22 år siden, da Sopolsky var 30,
modtog han McArthur-fondens pris for Genialitet
-
Hans tidlige arbejde med at
måle stress-hormon i blodprøver
-
førte til to bemærkelsesværdige opdagelser
-
Bavianernes placering i hierakiet hang
sammen med niveauet af stress-hormon
-
Så hvis du er en dominerende han kan du
forvente et lavt niveau af stress-hormon
-
Og hvis du er en underlegen han
vil du have meget højere niveau
-
Men der var en endnu mere
afslørende opdagelse
-
De underlegne havde også
forhøjet puls og blodtryk
-
Dette var første gang at nogen
havde vist en sammenhæng
-
mellem stress og en
vildt-levende primat's helbred
-
Hvis du er en stresset og usund
bavian i en typisk flok
-
med højt blodtryk,
forhøjet niveau af stress-hormon
-
Du har et immun-system
der ikke virker som det skal
-
Dit reproduktions-system kan
komme ud af vage
-
Din hjerne-kemi begynder at ligne
det man ser hos mennesker med depression
-
Alt det tyder desværre ikke på
at du bliver en gammel bavian
-
Kunne disse ting også være tilfældet
for den der anden primat?
-
Mens Robert Sopolsky overvågende
stress hos bavianer
-
ledede professor Sir Michael Marmot
et studie i Storbritannien
-
der fulgte helbredet hos
mere end 28.000 mennesker
-
over en periode på 40 år
-
Det fik navn efter Whitehall,
Storbritanniens højborg for embedsværket
-
hvor alle funktioner er passet
ind i et præcist hieraki
-
Det var det perfekte laboratorium
hvis man skulle finde ud af
-
om der er en forbindelse
rang og stress
-
Det er det med stress - jeg
tror man et nødt til at
-
se på det som akut eller kronisk stress
-
Jeg tror jeg har være under kronisk stress
-
i denne organisation fordi
jeg ikke rigtig passer ind
-
Kevin Brooks er statsansat jurist
-
Hans rang - niveau 7 - betyder at han
ikke rangerer særlig højt i sin afdeling
-
Han lever den underordnedes liv
-
Jeg var meget bevidst om arbejdsmængden
-
og hvordan jeg havde det
meste under kontrol
-
men en af mine sager var ikke under
kontrol - jeg havde mistet grebet om den
-
Det var lidt ligesom at være i en bil
-
der rammer glat vej og skrider
-
Jeg mødte mandag morgen
-
og min leder - lad os kalde ham Ben -
-
"Ben vil gerne snakke med dig"
-
Så vi finder et lokale,
han lukker døren
-
og så siger han:
"Du ved hvad du har gjort"
-
"Du ved hvad der skete mens du var væk"
-
"Vi kunne ikke finde sagsakterne"
-
"Ved du hvad det kom til at betyde?"
-
Han gav mig en royal skideballe
-
psykologisk set rundbarberede han mig
-
og til slut var det flere trusler, det var
-
"OK - det her kan blive
en disciplinærsag!"
-
Jeg forlod rummet,
gik over gangen til mit kontor
-
og brød grædende sammen
-
Sarah Woodall arbejder også for regeringen
-
I modsætning til Kevin er hun en
højtrangerende embedsmand
-
Jeg har omkring 160 personer
der refererer til mig
-
Jeg kan vædig godt lide mit arbejde
-
Det er et dynamisk miljø,
det kan være meget spædende
-
Jeg kan godt lide at arbejde sammen
med mange forskellige mennesker
-
så - ja, jeg sætter stor pris på mit job
-
Så forskellige perspektiver
virkeliggør et
-
af de mest forbløffende
fund i Whitehall-studiet
-
Det viste at jo lavere du var placeret
i hierakiet
-
jo højere var din risiko for
at få hjertesygdomme
-
og andre sygdomme
-
Så de der var lige under toppen havde
større risiko end toppen selv
-
Dem i næste lag havde endnu større risiko
og sådan blev det ved helt til bunden
-
der havde den allerstørste risiko
-
Vi snakker om personer i
stabile job, der ikke
-
er udsat for industrielle påvirkninger
-
og det var stadigvæk sådan,
at din placering i hierakiet
-
hang tæt sammen med din risiko
for at udvikle sygdomme og din livslængde
-
Jeg har været meget heldig
og har aldrig haft helbredsproblemer
-
Siden jeg begyndte i et topjob
har jeg ikke haft en sygedag
-
så jeg har været meget heldig
-
Som jeg ser det er min
karriere blevet tilsmudset
-
Den er gået i stå, fordi jeg
de sidste tre år har været
-
syg ca. halvdelen af tiden
-
Whitehall-studiet er
stress-forskningens Rosetta-sten
-
fordi det er baseret på det
britiske embedsværk
-
hvor alle har den samme
tilgang til medicinsk behandling
-
alle er en del af det samme
sundhedssystem
-
ligesom bavianerne. Alle
bavianerne spiser det samme
-
de laver alle sammen det samme
-
Det er som sådan at hvis du
er en underordnet bavian
-
så ryger og drikker du for meget
-
og hvis du er embedsmand, er du
ikke overladt til tilfældig behandling
-
Alle disse tilfældige elementer
er fjernet
-
i begge disse studier,
og de kommer frem til de samme resultater
-
Hos begge primater er der frygtelige
-
historier og livstruende konsekvenser
-
For hver underordnet som Kevin, der
lever med en bavians usikkerhed i livet
-
Er der en Alfa-han der fører sig frem
og bader sig i sin magt over andre
-
En intetanende underordnet
-
Du fik ham!
-
12.46
-
Kan I se hvor pilen er?
-
Ja ... det tror jeg ...
-
OK - hvem tror I er højest
i hierakiet?
-
Vores fyr.
Ja.
-
Lad os passe på at den anden
fyr ikke generer ham
-
I år har Robert taget sin
familie med til Afrika
-
Hans kone, neuropsykolog
Lisa Cher Sopolsky
-
har også lavet mange
undersøgelser af bavianer
-
Børnene er med for første gang
Benjamin og Rachel
-
Selvom han ser ud til at sove
-
Bavianerne kan blive ophidsede
hvis de kan se man rører ved en af dem
-
Men hvis de ikke kan se det
så reagerer de ikke
-
Det er som om sådan et stykke
klæde får bavianen til at forsvinde
-
Ups! Han er der ikke mere!
-
Det her er ikke helt at have
børnene med på arbejde
-
Men det er en stor del af
hvem vi er, min kone og jeg
-
og vores børn vil gerne
vide hvor vi kommer fra
-
Det er ret fundamentalt
-
Som på de tidligere ture
måler Robert hvordan bavianer
-
fra alle niveauer af hierakiet
reagerer på og kommer sig efter stress
-
Nu påvirker vi systemet
med stigende doser af adrenalin
-
Bavianens respons viser sig
med det samme i blodet
-
en tilstand der kan bevares
for evigt på frys
-
Det er et lager af
potentiel viden
-
Jeg har blodprøver fra 30
års arbejde frosset ned
-
Man ved aldrig hvornår et
nyt hormon bliver opdaget
-
og så kan man gå tilbage
og se på de gamle prøver
-
tilbage fra da Jimmy Carter
var præsident
-
At forberede sig på at
kunne undersøge
-
langtidsvirkningerne af stress
er en relativt ny tanke
-
for da Robert var på
Rachels alder
-
troede forskerne at stress
kun var skyld i ét større problem
-
Dette er et billede af et
stort problem for
-
amerikanske arbejdere
-
Et grimt sår som lægerne
kalder et mavesår
-
som ætser sig ind i
en persons mave
-
De mavesmerter de taler om
irritationen, den brændende
-
fornemmelse - det er tegn
på et mavesår
-
For 30 år siden var mavesår det
alle tænkte på omkring stress
-
Det var den første sygdom
man relaterede til stress
-
De er nødt til at arbejde
med deres væremåde
-
Min væremåde???
-
Nemlig. Mavesår udvikler sig
når man har den forkerte
-
slags følelser. De er nødt til
at være ærlig overfor dem selv
-
Jeg skal vist have mig
en ny læge!!!
-
Forbindelsen mellem stress og
mavesår var god latin
-
frem til de tidlige 1980'ere
-
Men så fandt australske
forskere at en baktierie
-
var den primære årsag
til mavesår
-
Og det vendte helt op og ned på feltet
-
"Det har ikke noget at gøre
med stress, det er en bakterie"
-
Jeg vil vædde på at
halvdelen af alle
-
mave-læger gik ud og
fejrede det
-
Det var den bedste nyhed
-
Aldrig mere skulle de sidde og
snakke følelser med patienterne
-
Det har jo ikke noget med
stress at gøre
-
det er en bakterieinfektion
-
Løsningen var ikke længere
stress-håndtering
-
Det kunne ofte løses
med medicin
-
Det var et stort gennembrud
-
Stress var ikke årsag til mavesår
-
Sagen kunne henlægges
-
Men er par år senere
-
tog forskningen en ny drejning
-
Forskerne opdagede at
denne mavesårs-bakterie
-
allerede fandtes i kroppen
på 2/3 af alle mennesker
-
Så hvorfor får kun en
brøkdel mavesår?
-
Undersøgelser afslørede, at
når du er stresset
-
begyndre kroppen at lukke
ned for de krops-funktioner
-
som ikke er livsvigtige
her og nu
-
herunder immun-systemet
-
og man fandt ud af at dette
gav mulighed for
-
at mave-bakterierne kunne
komme ud af kontrol
-
For det som stress gør
-
er at det ødelægge din
krops evne
-
til at reparere
mavesækkens væg
-
når den bliver angrebet
af denne bakterie
-
Så stress kan alligevel
forårsage mavesår
-
ved at underminere vores
evne til at hele
-
Hvis stress kan påvirke
immunsystemet
-
hvilke andre skader kan
det så afstedkomme?
-
Et af svarene kommer fra
en flok Makak-aber
-
der lever i fangenskab
nær Winston, Salem, North Carolina
-
Folk tænker på stress som
noget der holder dem vågne
-
eller som noget der får dem
til at råbe ad børnene
-
Men hvis du spørger
mig hvad stress er
-
Så siger jeg: "Se her -
det er en stor prop i din arterie"
-
Dr. Carol Shively har studeret
blodårer hos Makak-aber i 20 år
-
Ligesom bavianer og
britiske embedsmænd
-
lever disse aber i herakiske
systemer og grupper
-
og udsætter hinanden
for social stress
-
Stress-hormon kan udløse en
negativ kredsløbs-respons
-
Et bankende hjerte
et øget blodtryk
-
Så hvis stress følger rang
vil kredsløbet hos en
-
højt-rangerende makak -
-
lad os kalde ham en
primat-direktør -
-
være anderledes end
hans underordnedes?
-
Når Shively så på en
højt-rangerende abes
-
blodårer, en der ikke havde
været udsat for megen stress
-
så var de rene
-
Men en underordnet makaks
årer fortalte en grum historie
-
Hos den underordnede
ser man en udtalt åreforkalkning
-
Stress og det forhøjede
niveau af hormoner
-
havde forhøjet blodtrykket
hvilket skader åren
-
det gør dem modtagelige
for forkalkning
-
Så nu, når du føler
dig truet, så udvider
-
dine blodårer udvider sig
ikke, hjertet pumper ikke
-
så meget blod rundt i kroppen,
og det kan føre til hjerteanfald
-
Dette er ikke noget fjernt
eller abstrakt som du måske
-
skal gøre noget ved en dag
-
Du skal gøre noget ved det i dag
for det påvirker din krop her og nu
-
og stress i dag har effekt på helbredet
i morgen og i årene der kommer
-
Social og psykologisk stress -
om du er makak, menneske eller bavian
-
- kan spærre vores blodårer,
hæmme blodgennemstrømningen
-
true vores hjertes sundhed
-
Og det er bare starten på
stressens dødelige forbandelse
-
Roberts tidlige arbejde viste at
stress kan have endnu
-
mere skræmmende effekter
-
Dengang jeg startede med at
arbejde på dette område
-
ville jeg fokusere på hvad der
dengang fremstod som en
-
ret usandsynlig idé
-
Det var ideen om at kronisk stress
-
den kroniske påvirkning
fra kortisol
-
kunne gøre noget så grotesk
som at slå dine hjerneceller ihjel
-
Mens han var PhD.-studerende ved
Rockefeller Univeritetet i de tidlige 80'ere
-
Arbejdede Sopolsky sammen med
sin mentor Dr. Bruce McEwen
-
om at følge stressens spor
ind i hjernen
-
De udsatte rotter for
kronisk stress
-
og undersøgte bagefter
deres hjerneceller
-
Holdet gjorde en
forbløffende opdagelse
-
Mens at hjernecellerne hos
normale rotter har mange grene
-
havde stress-ramte rotters
celler meget færre grene
-
Det der i virkeligheden
var mest interessant
-
var det sted i hjernen
hvor dette skete - Hippocampus
-
Noget af det første du lærer
i neurobiologien
-
er at hippocampus er center
for læring og hukommelse
-
At stresse disse rotter
skrumpede den del af deres hjerne
-
der er ansvarlig for
hukommelse
-
Stress påvirker hukommelsen
på 2 måder
-
Kronisk stress påvirker
nerveforbindelserne
-
så vi mister evnen til
at huske ting som vil skal
-
Meget alvorlig akut stress
kan have en anden effekt
-
som vi omtaler som
"Stress gør dig dum"
-
Det påvirker din evne
til at genkalde dig
-
hvad du normalt godt
kan huske i korte perioder
-
Vi kender allesammen det
fænomen fra dengang
-
vi udsatte os selv for
en stor stress-påvirkning
-
ved ikke at få noget søvn
Den næste morgen kl. 9
-
kunne vi ikke huske
noget som helst af det
-
vi skulle bruge til eksamen
-
Hvis du tager et menneske
og stresser det meget over
-
lang tid, så har du en
hippocampus der betaler prisen
-
Så udover at skade
vores helbred
-
kan stress få os til at
have det forfærdeligt
-
Carol Shively bestemte
sig til at finde ud af hvorfor
-
Hun begyndte dog med nydelse
i stedet for elendighed
-
Shively havde den hypotese
at der var en forbindelse
-
mellem stress, nydelse og
vores plads i hierakiet
-
Som stress er nydelse forbudnet
til hjernens kemi
-
Når neuro-transmitteren Dopamin
udløses i hjernen
-
binder den sig til receptorer
der sender signal om nydelse
-
Shively brugte et PET-scanner til
at scanne hjernen hos en
-
ustresset primat - vores
primat-Direktør
-
Det vi ser er at hjernen hos
vores dominante primater
-
lyser op med en masse
dopamin-bindinger
-
i dette område som er vigtigt
for følelsen af
-
belønning og nydelse ved livet
-
Shively så derefter på de
underordnedes hjerner
-
Det vi fandt ud af var at
de underordnedes hjerner
-
lyste meget svagt fordi der
var færre bindinger
-
Hvorfor er det sådan?
-
Hvad er det med det område
af hjernen?
-
Når du udløser mindre dopamin
føles alt mindre nydelsesfuldt
-
solen skinner ikke så lyst
græsset er ikke så grønt
-
maden smager ikke så godt
som den plejer
-
Men der er måden din hjerne
fungerer på, der er skyld i det
-
og din hjerne fungerer på den måde
fordi du er lavt i hierakiet
-
Et er rent faktisk at være
lavt rangerende
-
noget andet - og menneskeligt -
er at føle sig lavt rangerende
-
En af de ting samfundet kan
gøre for virkelig at få dig
-
til at føle det på den måde
er at minde dig om det hele tiden
-
Richmond, Califonia er en by hvor
samfundets yderpunkter kan
-
ses lige ud af vinduet på din bil
-
Dette er kardiologen Jeffrey
Ritterman's vej til arbejde
-
Du kan regne en del ud om
stress-niveauer og
-
forventninger til folks
helbred gennem livet
-
ved at se på de kvarterer
du besøger
-
I det her kvarter er
levealderen ret høj
-
De fleste beboere er
rimeligt sunde
-
Men når vi kommer op på
toppen af bakken
-
skifter det til et lidt mindre
priviligeret kvarter
-
Og når vi kommer til den grænse
begynder den sociale status at falde
-
og ligeså helbredet
-
De folk der bor her kan ikke
regne med den samme levealder
-
som de der boede i det andet kvarter
-
Beboerne her er på vagt,
de er hele tiden årvågne
-
de lever et mere stresset liv
-
Dette er et kvarter der skaber
høje niveauer af
-
stress-hormon i folk, og det har
konsekvenser over tid
-
En af dr. Ritterman's patienter er
65-årige Emmanuel Johnson
-
Han er studievejleder i et af
Amerika's farligste kvarterer
-
Jeg mener at vi har haft
47 mord det seneste år
-
De sidste 4 dage har vi haft
11 skyderier med 3 døde
-
Jeg ved at det 9 ud af 10 gange
er en pårørende eller
-
nogen som ungerne kender
-
Emmanuel betaler en pris ved
at være udsat for denne stress
-
Jeg fik et hjerteanfald for 5 år siden
jeg har sukkersyge
-
Jeg er nødt til at være opmærksom
på det hele tiden
-
Jeg har haft dette arbejde
i 20 år
-
Det er stressende bare at
have dette job
-
Så over årene ... du ved ...
-
Kolestorolen, blodtrykket,
blodsukkeret - det kom senere
-
men stressen den var der allerede,
langt tid før de kom
-
Emmanuels krop fortæller måske
endnu en historie om stress
-
Whitehall-studiet fandt en
utrolig sammenhæng mellem stress
-
din position i hierakiet,
og måden folk tog vægt på
-
Det handler ikke kun om at tage på
-
men også om hvor på kroppen
du tager på
-
At tage på rundt om din
krops centrum
-
er relateret til din position
i hierakiet
-
og det er så igen relateret til
effekten af kronisk stress
-
Så vi tænkte - sker det her
for aber?
-
Fordi de også organiserer
sig i hierakier
-
Og ja, det gør det.
-
Underordnede aber har større
-
sandsynlighed for at have
fedt på maven
-
end dominerende aber har
-
Jeg snes at den mest utrolige
ting jeg har fundet ud af
-
er at stress påvirker hvordan
fedt lagrer sig på kroppen
-
For mig var det en virkelig
underlig tanke
-
at man kan påvirke hvordan
fedt lagrer sig
-
Sopolsky, Shively og andre mener
at stress kan være en
-
central faktor i den
globale fedme-epidemi
-
Og endnu værre: Fedt, der
kommer af stress, er farligt fedt
-
Det fedt der sidder på maven
og inde i bughulen
-
er meget værre end fedt der
sidder andre steder
-
Det opfører sig anderedes,
producerer andre hormoner
-
og kemikalier, og har andre
effekter på dit helbred
-
Hvad end det er der virker
for den enkelte
-
De bliver nødt til at sætte
pris på stress-reduktion
-
Problemet i vores samfund er
at vi ikke sætter pris på
-
stress-reduktion. Vi sætter
pris på det modsatte
-
Vi beundrer den person som
ikke bare kan klare 2 ting ad gangen
-
men som kan klare endnu flere
-
Dem ser vi op til, og tænker
hvordan gør de det?
-
Men det er en meget stressende måde
at leve og tænke på
-
Vi er nødt til at ændre på vores værdier
-
og begynde at sætte pris på
mennesker der kan leve
-
balancerede og rolige liv
-
Et af historiens mest hjerteskærende
øjeblikke, fortæller os at stress
-
kan skade os langt tid før
vi bliver opmærksomme på det
-
Holland, sent i 1944
-
En streng vinter og en brutal
besættelsesmagt
-
bidrager til at udløse en hungersnød
-
Mindet om Hunger-vinteren påvirker de
der gennemlevede den den dag i dag
-
Jeg havde intet. Jeg kunne ikke
give min søn mad.
-
Jeg var meget syg. Men jeg skulle også
tage mig af et barn.
-
Det var forfærdeligt
-
Jeg gik op til kirken ved
dæmningen, nær paladset
-
og jeg spurgte præstens kone om hun
kunne tage mit barn til krigen var ovre
-
for jeg kunne ikke mere
-
Den hollandske forsker Tessa Roseboom
havde hørt disse fortællinger
-
Hun og hendes hold ville finde ud af
om der var varige men at spore
-
Roseboom vidste at vores kroppe
reagerer på sult på samme
-
måde som den reagerer
på andre stressorer
-
Så hun undersøgte om de fostre,
som kvinder havde været
-
gravide med i de slidsomme
dage, kunne være påvirkede af stress
-
Fordi hollænderne har gode arkiver
kunne Roseboom finde frem til
-
over 2.400 personer, der kunne
være blevet påvirkede
-
Gruppen og hun analyserede data
fra de som var født under og efter sulten
-
og kom frem til et
overraskende resultat
-
Jeg tror man kan sige at disse
børn var udsat for stress
-
i fosterstadiet, og de lever stadig med
konsekvenserne i dag, 60 år senere
-
Mange af sult-vinterens børn lever stadig
De er alle i 60'erne
-
Mange har stadig ar fra
krigens tid
-
Vi fandt at børn der er født
under hungersnøden
-
har forhøjet risiko for
hjerte-kar-sygdomme
-
de har forhøjede kolestorol-tal
-
de er mere følsomme overfor stress
-
og har generelt et dårligere helbred
-
end de der er født før og
efter hungersnøden
-
Forskerne tror, at moderens stress-
hormoner påvirkede fosterets
-
nervesystem, men det kæmpede
med sulten
-
Dette var fosterets første møde
med stress
-
Her 6 årtier senere har vinter-børnenes
kroppe stadig ikke glemt det
-
Det vi nu ved er at det ikke
kun er dine fedtcellers funktion
-
der bliver sårbar, det er også din
hjerne-kemi, din indlæringsevne
-
din evne til at reagere på og
håndtere stress på en god måde
-
Hvor nemt du bliver depressiv eller
får andre psykiske lidelser
-
Det er et område hvor tidlig stress
kan gøre dig rigtig sårbar
-
Hvis jeg havde haft valget
havde jeg ikke valgt bi-polær
-
Men nu er jeg bi-polær
og det skal jeg leve med
-
Det er svært for mig at være fleksibel
Jeg bliver nemt vred
-
Hvad de hollandsk erfaringer
fortæller os er at
-
miljø-påvirkninger starter
allerede før fødslen
-
og at et stresset foster-stadie kan
have virkninger der varer hele livet
-
Vi tager fingeraftryk, fordi de har
alle sammen forskellige aftryk
-
Så vi har lige tage Coneybear's aftryk
og nu skal vi tage Riff's
-
Under denne turs multi-generationelle
undersøgelse har Robert,
-
som har brugt sit liv på at udforske
stressens effekt på individet
-
og på celler, fulgt stressens spor
endnu dybere ind i kroppen
-
En af de mest interessante nye
veje denne forskning går
-
er ind på skrue- og møtrik-niveauet,
ind i cellerne og generne
-
et område som folk for 10 år siden
end ikke havde tænkt på
-
Det der engang var utænkeligt er
-
at de genetiske strukturer der
kaldes telomerer
-
som beskytter vores kromosomers
ender mod at flosse
-
Vores telomerer forkortes som vi ældes
-
Det interessante er at stress-hormon
er med til at forkorte telomerer
-
Så hypotesen er at hvis du har to
aber på samme alder
-
hvis du er en lavt-rangerende fyr
der marinerer i stress-hormon
-
så vil dine telomerer være kortere
-
Hvordan hænger dette vigtige
fund sammen med os?
-
San Rafael, Californien
-
En gang om ugen kommer Janet Lawson
til en meget vigtig aftale
-
Hun mødes med andre møde,
der lever med stærke stress-påvirkninger
-
... men hun mister balancen, og det er
det skræmmende, så vi gik
-
ud i går aftes for at købe en ny hjælm
bare for "sjov"
-
... jeg oplever at som hun bliver ældre
og vil have mere selvstændighed
-
så bliver det sværere ...
-
De er mødre til børn med handicap
-
... min søn er kun 8 og
der er nok at se til,
-
så jeg tillader ikke mig selv at gå ud ...
-
... Jeg havde en ven der for nylig
sagde til mig, at jeg måske
-
skulle overveje at placere
Lexi på en institution
-
og det gav virkelig stress helt
i sig selv at tænke
-
wow ... (græder) undskyld ... wow
hvordan kan du sige sådan noget!?
-
hun er, du ved, en veninde ...
selvom hun ikke taler, så elsker hun!
-
Biolog, dr. Elizabeth
Blackburn blev opmærksom
-
på disse bemærkelsesværdige kvinder
-
Jeg kendte dem ikke men jeg kender
historierne, jeg er selv mor
-
Så da jeg hørte om denne gruppe
tænkte jeg at det ville være værd
-
at finde ud af hvad der sker
i hjertet af cellerne
-
hos disse mødre, der gør noget
så hårdt i så lang tid
-
Dr. Blackburn er ledende på feltet
der forsker i telomerer
-
Vi har 46 kromosomer og de
er hæftet i hver ende med telomerer
-
Der var ikke nogen der vidste om
telomerer og deres forvitring
-
gennem livet ville være påvirket
af kronisk stress
-
Så vi besluttede at vi ville se på denne
gruppe af kronisk stressede mødre
-
Vi ville så på deres telomerer
og på vedligeholdelsen af dem
-
Vi fandt en direkte sammenhæng
mellem længden af telomererne
-
og den mængde stress de er under
og i hvor lang tid de har være det
-
Mødre med disse stress-niveauer
blev emne for et studie lavet af
-
dr. Blackburns kollega,
psykologen Elissa Epel
-
Mødre til små børn er en
meget stresset gruppe
-
De skal ofte skabe balance mellem
mange behov
-
som arbejde og opforstring
af barnet
-
De har ofte ikke tid til sig selv
-
Hvis du over på det lægger presset
fra at tage sig af et handikappet barn
-
Så kan det blive overvældende
-
Det kan tappe de sidste reserver hos folk
-
og hvis de er stressede, hvis det er
dårlig stress
-
så er tendensen at de dør tidligere.
-
Disse kvinder har forkortede telomerer
der er nedsat aktivitet i det enzym
-
Et groft bud er at for hvert år
du tager dig af et kronisk sygt barn
-
ældes du ca. 6 år.
-
Dette er virkeligheden
Det er ikke bare nogen der piver
-
Dette er reel, medicinsk set
alvorlig aldring der foregår
-
og vi kan se at det er
forårsaget af den kroniske stress
-
Men der er håb. Dr. Blackburn var
med til at opdage et enzym
-
Telomarase, der kan reparere skaderne
-
Det er det jeg kalder "truslen om håb"!
-
De foreløbige resultater tyder på at
denne type sammenkomster
-
har en positiv indvirkning på helbredet
ved at stimulere effekten af telomerase
-
.. hvis ikke du kan grine, så kan du ikke holde til det
-
Der er en sort humor som vi har
-
som vi bruger om vores børn
og som kun vi forstår og må bruge
-
Et af sprøgsmålene i stress-forskning
-
er hvad de elementer er som
kan reducere stressen
-
og som dermed forlænger livet
-
og omsorg og medfølelse er måske
de vigtigste af de elementer
-
Så det er måske de ting der
forlænger livet
-
som øger telomerase og hjælper vores
celler med at regenerere og forny sig
-
Så måske er de samværet med andre
og at hjælpe dem
-
der kan hjælpe os med at
hele os selv
-
og måske endda leve længere
og sundere liv
-
For 20 år siden fik Robert
en chokerende forsmag på dette
-
Den første flok han studerede
de bavianer han følte sig tættest på
-
og havde skrevet bøger om
blev ramt af en katastrofe
-
Det skulle få stor indflydelse
på hans forskning
-
Kikarak-flokken er den jeg startede
med for 30 år siden
-
De var en helt almindelig bavianflok
på det tidspunkt
-
hvilket vil sige aggressive hanner,
et skarpt hieraki
-
hunner der måtte finde sig i meget -
en helt almindelig flok
-
Men så skete der noget meget
skræmmende for ca. 20 år siden
-
som blev meget interessant
videnskabeligt set
-
Kikarak-flokken begyndte at finde mad
i affaldsbunken ved en turist-hytte
-
Der var noget der skulle
vise sig at blive fatalt
-
Affaldet indeholdt kød der var
inficeret med tuberkulose
-
Resultatet var at næsten halvdelen
af hannerne i flokken døde
-
Det var deprimerende og jeg blev
meget vred over det der var sket
-
Når du er 30 kan du tillade dig
at bruge en masse følelser
-
på en flok bavianer -
det trak mange følelser
-
Det så ud til at Robert havde
mistet 10 års arbejde
-
men så lagde han mærke
til noget mærkeligt
-
omkring hvem det var
der var døde
-
og hvem der havde overlevet
-
Det var ikke tilfældigt hvem der døde
-
I den flok var det de aggresive hanner
-
dem der ikke var særlig sociale eller brugte
tid på at være sammen med andre
-
Hvis du var sådan en han,
så var du en af de døde
-
Alle alfa-hannerne var væk
-
Kikarak-flokken var som forandret
-
Det der var tilbage var dobbelt
så mange hunner som hanner
-
og de hanner der var tilbage
var de søde fyre
-
De var ikke aggressive fjolser
de var søde ved hunnerne
-
de var meget sociale og lavede bånd
-
Det lavede helt om på stemningen i flokken
-
Når hanner bliver teen-agere forlader
de oftest flokken og vandrer omkring
-
indtil de finder en ny flok
-
Når ny hanner kom til flokken, så var
de tit lige så fjolse-agtige som
-
enhver anden teen-age-han på denne jord
-
og det tog dem generelt ca. 6 måneder
at lære at sådan gør vi ikke her!
-
Vi gør ikke sådan, vi er ikke agressive
vi bruger mere tid på at ordne hinanden
-
Hannerne tager det roligere
overfor hinanden
-
Man lader det ikke gå ud over en hun
hvis man har en dårlig dag
-
og det tager de nye ca. 6 måneder
at finde ind i stilen
-
at der i denne flok er en kultur
med lavt aggressionsniveau
-
og høje niveauer af sociale forbindelser
selv her 20 år senere.
-
Og dermed havde tragedien
bidraget med en fundamental indsigt
-
ikke bare om celler, men om
hvordan fravær af stress
-
kan få indflydelse på samfundet
-
Har denne flok de samme problemer
med forhøjet blodtryk - nej!
-
Har de de samme problemer med
hjerne-kemien oh stress-hormoner? Nej!
-
det er ikke bare din rang -
det er hvad den betyder i dit samfund
-
Det samme gælder for mennesker
med en lille variation
-
Vi tilhører mange hierarkier. Du har
måske det væreste job i dit selskab
-
og ingen frihed eller forudsigelighed
men du ar anfører for softball-holdet
-
og du kan vædde på at du vil have
psykologiske redskaber til at beslutte
-
at jobbet ikke er det der er vigtigt
-
Det handler om at jeg er anfører
folk ser op til mig og
-
du kan ende med at beslutte at du
er på toppen der hvor det betyder noget
-
Det virkede
-
Masser af bavian-lort ...
-
som på det rigtige tidspunkt kan
være en guldmine for en forsker
-
Denne gang er det dog bare et bur
vi bliver nødt til at gøre rent
-
Jeg har studeret stress i 30 år
og jeg fortæller folk
-
hvordan de burde leve anderledes
så det gør jeg selv, ikke?
-
Virkeligheden er at jeg er mega-stresset,
type A-personlighed, dårlig til at
-
håndtere det - hvorfor
tror du ellers at jeg
-
bruger 80 timer om ugen på
at studere det her?
-
Der er ingen tvivl om at alt det
jeg prøver at lære folk
-
vil miste al troværdighed hvis jeg
falder død om at et hjerteanfald
-
mens jeg er tidligt i 50'erne
-
Nej, jeg er ikke godt til
at håndtere stress
-
En ting der arbejde for mig
er at jeg elsker mit arbejde
-
Jeg elsker alle aspekter af det
så det er fint
-
På den anden side ... det her er
et ganske andet sted end savannen
-
Man kan lave videnskab her
så det er meget anderledes
-
og mere interessant på
mange måder
-
Man kan få et varmt bad lidt oftere
og der er en mere varieret verden
-
Der er meget derude som du savner
-
Det er et næsten mirakuløst sted
hvor ethvert måltid smager godt
-
og man er ti gange mere opmærksom
på enhver fornemmelse
-
Man kan ikke komme her år efter år
uden at man får en
-
ny slags forbrænding og temperament
-
Jeg er mere udadvendt her
mere ... mere lykkelig
-
Det er svært ikke at være lykkelig her
-
Så en af modgiftene mod stress
er måske at finde et sted
-
hvor vi har kontrollen
-
men hvad gør vi med al den tid
vi bruger på arbejde
-
Det vi har lært fra Whitehall-studiet
og fra primat-studierne
-
er at den måde folk lever og arbejder på
er meget vigtig for deres helbred
-
Sarah Woodhall nyder fordelene ved kontrol
-
Jeg tror ikke jeg lider af stress
jeg arbejder ikke 100 timer om ugen
-
Jeg doserer den mængde arbejde
jeg laver, så jeg kan
-
bliver ved med at levere
også i fremtiden
-
Kontrol - mængden af kontrol - hænger tæt
sammen med din hierarkiske placering
-
og vi oplever generelt at folk
fortæller at det er blevet værre
-
at mængden af arbejds-relateret
stress er blevet større
-
sygdoms-raten er gået op
-
Der hvor folk fortæller at kontrollen
er steget, de blver behandlet mere fair
-
at det er mere retfærdigt,
den måde de behandles på
-
der bliver det bedre
sygdom bliver mindre
-
Jeg har været heldig at jeg
ikke har haft helbredsproblemer
-
Men ikke alle er så heldige
-
Så er der en recept til det store
flertal som ikke er på toppen?
-
Giv folk mere indflydelse på deres arbejde
giv dem mere belønning for indsatsen
-
Så kan det være at du ikke
bare vil få et sundere arbejdsmiljø
-
men også en mere produktiv arbejdsplads
-
Jeg har efterhånden fået lidt mere kontrol
-
Lige nu er forholdene gode
Jeg synes jeg har en chef
-
der sætter pris på mig
-
Han dominerer ikke, han læner sig
lidt tilbage, inviterer folk på banen
-
så de kan bidrage. Han lader andre
lede mødet. Han er en rigtig leder
-
han har været positiv lige siden jeg
kom tilbage efter min sidste sygemelding
-
Jeg tror jeg føler mig
tilstrækkeligt handlekraftig
-
Hvem ville have troet at Roberts bavianer
ville vise vej til et stress-frit utopia
-
Dette vil måse lyde lidt vidtløftigt
men jeg tror at vi i virkeligeheden
-
prøver at skabe et bedre samfund
-
Implikationerner af det vi har lært af
bavianerne og embedsmændene
-
peger mod: Hvordan skaber vi et samfund
der tillader folk at blomstre
-
Det er der hvor dette er på vej hen -
mod at skabe et bedre samfund
-
der fremmer at mennesker blomstrer
-
Så hvad kan vi lære at bavianerne?
-
Lad være med at bide
når du har en dårlig dag
-
Lad være med at køre det over på andre
-
Sociale forbindelser er en kraftfuld ting
-
Det sagt af en som lever i en verden hvor
ambition og drive og type A-hed dominerer
-
Det er rigtig vigtige ting
-
En af de bedste former for socialitet
er at give, og ikke at modtage
-
De ting er med til at
skabe en bedre verden
-
Noget andet bavianerne lærer os er det
-
at hvis de på en generation kan
lave om på deres måde at leve på
-
så har vi ikke nogen undskyldning
selvom vi henviser til tingenes "natur"
-
Og dermed at det spørgsmål der står
tilbage efter Roberts livsværk
-
Er vi modige nok til at lære af en bavian?
-
Kikarak-flokken overlevede ikke
bare uden stress
-
De trivedes
-
Kan vi?