< Return to Video

Stress, Portrait of a Killer - Full Documentary (2008)

  • 0:12 - 0:17
    Hvad er det jeg tænker på? Lån! Gæld!
    Penge der fosser ud af kassen!
  • 0:17 - 0:20
    Jeg kan mærke en knude! Jeg kan kende
    kræft når jeg mærker den!
  • 0:20 - 0:24
    Hvor er hun? Hvad har hun gang i? Hun
    ringer aldrig, siger aldrig noget!
  • 0:24 - 0:32
    Stress - alles helvede, en
    plage for vore sind,
  • 0:32 - 0:35
    en mare der ødelægger
    vores velbefindende
  • 0:35 - 0:39
    Men sådan har det ikke altid været
  • 0:39 - 0:42
    Engang var dens formål at redde os ...
  • 0:42 - 0:44
    Hvis du er et helt almindeligt
    pattedyr handler
  • 0:44 - 0:47
    det her om 3 minutters flænsende
  • 0:47 - 0:51
    rædsel på savannen, efter hvilke faren
    slutter - eller det er slut med dig!
  • 0:51 - 0:54
    Men alt ændrede sig ...
  • 0:54 - 0:58
    Hvad der engang hjalp os med at overleve
    er nu blevet en plage for vore liv.
  • 0:58 - 1:03
    Jeg brød sammen i gråd. Og græd og græd.
  • 1:03 - 1:12
    I dag har videnskabelige opdagelser i
    felten og i laboratoriet vist at stress
  • 1:12 - 1:17
    ikke er en sindstilstand, men
    noget målbart og farligt
  • 1:17 - 1:20
    Dette er ikke noget abstrakt.
    Dette er ikke noget
  • 1:20 - 1:23
    du måske skal gøre noget
    ved engang i fremtiden.
  • 1:23 - 1:27
    Du er nødt til at gøre noget
    ved det lige nu, i dag.
  • 1:27 - 1:31
    På nogen af de mest uventede
    steder finder videnskabsfolk
  • 1:31 - 1:33
    ud af hvor farligt stress
    egentlig kan være
  • 1:33 - 1:38
    Kronsk stress kan gøre noget
    så direkte og grotesk
  • 1:38 - 1:40
    som at slå nogle af dine
    hjerneceller ihjel
  • 1:40 - 1:43
    Vi kan se sporene af stress
    dybt ind i vores kroppe,
  • 1:43 - 1:45
    hvor den skrumper vores hjerner,
  • 1:45 - 1:47
    bygger fedt op på maven,
    og ødelægger vores kromosomer.
  • 1:47 - 1:54
    Dette er virkeligt. Dette handler ikke
    bare om nogen der beklager sig.
  • 1:56 - 2:02
    Stress. Redningsmand. Tyran. Plage.
    Her afslører vi dens portræt.
  • 2:32 - 2:36
    Dette program er muligt på
    grund af donationer til din
  • 2:36 - 2:41
    Public Broadcast Service Station
    fra seere som dig. Tak.
  • 2:44 - 2:48
    Vi har alle personlig erfaring
    med stress, men de
  • 2:48 - 2:52
    færreste ved hvad stress
    gør ved vores indre,
  • 2:52 - 2:54
    eller forstår hvordan den moderne verdens
  • 2:54 - 2:59
    måde at fungere på kan
    føre til døden via stress
  • 3:01 - 3:06
    Endnu færre ved hvad de kan gøre ved det
  • 3:13 - 3:20
    Over de sidste 30 år har Robert Sopolsky,
    neurobiolog ved Stanford Universitetet,
  • 3:20 - 3:25
    udvidet vores forståelse af stress og
    hvordan den påvirker vores kroppe.
  • 3:25 - 3:30
    Hvordan vores sociale status kan gøre
    os mere - eller midre - udsatte
  • 3:33 - 3:37
    Det meste af tiden finder man
    Sopolsky som lærer og forsker
  • 3:37 - 3:41
    i den krævende og stressfyldte verden
    som hjerne-videnskaben er
  • 3:44 - 3:47
    Men det er kun en del af hans historie
  • 3:47 - 3:54
    En par uger hver 2-3. år flytter Sopolsky
    sit laboratorium 13.500 km væk,
  • 3:54 - 4:00
    til savannen i Masai-Mara-distriktet
    i Kenya, Østafrika.
  • 4:08 - 4:11
    Robert Sopolsky kom første
    gang til Afrika for
  • 4:11 - 4:14
    over 30 år siden, drevet af en fornemmelse
  • 4:14 - 4:19
    Han havde en idé om at han kunne lære mere
    om menneskelig stress og sygdom
  • 4:19 - 4:26
    ved at se på andre arter, og han vidste
    lige hvilken art det skulle være
  • 4:26 - 4:30
    Hvis du lever sådan et sted som her,
    så er du en Bavian
  • 4:30 - 4:32
    Og du bruger kun ca. 3 timer om dagen på
    at skaffe de kalorier du skal bruge
  • 4:32 - 4:34
    Hvis du kun skal bruge 3 timer
    om dagen på arbejde
  • 4:34 - 4:37
    så har du 9 timers fritid hver
    dag, som du kan bruge
  • 4:37 - 4:42
    til at få andre til at føle
    sig skidt tilpas
  • 4:45 - 4:48
    De bliver ikke stressede af
    løver der jagter dem,
  • 4:48 - 4:50
    de bliver stressede af hinanden
  • 4:50 - 4:52
    de bliver stressede af den
    sociale og psykologiske
  • 4:52 - 4:56
    tumult der bliver skabt af deres egne
  • 4:56 - 5:00
    De er det perfekte billede på moderne
    vesterlandsk, stress-relateret sygdom
  • 5:00 - 5:04
    For at finde ud af hvad stress
    egentlig gjorde ved deres kroppe
  • 5:04 - 5:11
    ville Sopolsky kigge ind i cellerne
    på disse bavianer for første gang
  • 5:11 - 5:18
    For at gøre det måtte han tage blodprøver
    på den mest nænsomme måde
  • 5:18 - 5:25
    Vi prøver at bedøve bavianerne
    uden at de rigtig opdager det
  • 5:25 - 5:31
    Vi skal ikke give dem ekstra stress
    ved at jage dem rundt i jeeps
  • 5:31 - 5:37
    for så til sidst at skyde en
    bedøvelsespil i dem
  • 5:39 - 5:45
    Fordelene ved et pusterør er
    at det er lydløst
  • 5:45 - 5:48
    og ikke har bevægelige dele
  • 5:48 - 5:54
    Ulempen er at de ikke
    skyder ret langt
  • 5:54 - 5:58
    Så det man bruger en ret absurd
    mængde tid på
  • 5:58 - 6:03
    er at prøve at se nonchalant
    ud når man er nær bavianerne
  • 6:07 - 6:10
    OK - han vakler nu ...
  • 6:10 - 6:13
    Så - der faldt han
  • 6:13 - 6:20
    Robert måler niveauet af stresshormon
    i hver blodprøve
  • 6:20 - 6:27
    Man har to hormoner som er centrale
    for vores stress-respons-system
  • 6:27 - 6:31
    Det ene er Adrenalin
    (Epinephrin på amerikansk)
  • 6:31 - 6:34
    Det andet er et mindre kendt hormon
  • 6:34 - 6:37
    som kaldes glutakotikoider
    (dansk: kortisol)
  • 6:37 - 6:39
    det kommer fra binyrebarken
    sammen med adrenalin
  • 6:39 - 6:43
    De er de to arbejdsheste i
    stress-responset
  • 6:43 - 6:48
    Stress-responset og de to hormoner
    er vigtige for vores overlevelse
  • 6:51 - 6:55
    Det stress handler om er
    at nogen gerne vil spise dig
  • 6:55 - 6:57
    eller at du gerne vil spise nogen
  • 6:57 - 7:01
    og det skaber en krise
  • 7:02 - 7:06
    Når du løber for livet er
    det basale det vigtigste
  • 7:06 - 7:12
    Lungerne er på overarbejde
    for at bringe ilt ind i blodet
  • 7:12 - 7:16
    Hjertet hamrer for at bringe
    ilten rundt i kroppen
  • 7:16 - 7:19
    så musklerne kan
    reagere omgående
  • 7:19 - 7:23
    Du har brug for forhøjet blodtryk
    så energien kan leveres
  • 7:23 - 7:25
    Du lukker ned for alt der
    ikke er nødvendigt
  • 7:25 - 7:30
    At vokse, reproduktion - det er ikke tids-
    punktet man skal sætte ægløsning i gang
  • 7:30 - 7:34
    sårheling og sådan noget - gør
    det senere, hvis der er et senere!
  • 7:34 - 7:40
    Når Zebraen undslipper lukker
    dets stress-respons ned
  • 7:40 - 7:44
    men mennesker ser ud til at have
    svært ved at finde "sluk"-knappen
  • 7:44 - 7:49
    Vi aktiverer det samme stress-respons
    alene af psykologiske årsager
  • 7:49 - 7:56
    Vi tænker på ozon-laget, vores skatter
    vores dødelighed og kreditforenings-lån
  • 7:56 - 8:01
    Vi tænder for stress-responsen,
    men det er ikke af en fysiologisk årsag
  • 8:01 - 8:06
    og vi gør det hele tiden
  • 8:06 - 8:10
    Ved ikke at slukke for stress-responsen
  • 8:10 - 8:15
    bliver vi dyppet i en giftig
    hormon-cocktail
  • 8:15 - 8:18
    Selv om det ikke gælder liv
    eller død hyperventilerer
  • 8:18 - 8:23
    vi, hjertet hamrer, musklerne spændes
  • 8:24 - 8:30
    Det ironiske er, at efter et stykke tid er
    stress-responsen mere skadelig end årsagen
  • 8:30 - 8:33
    fordi årsagen er nogen psykologisk
    nonsens som du påvirkes af
  • 8:33 - 8:37
    Ingen Zebra, der flygter for sit liv,
    ville forstå hvorfor frygten
  • 8:37 - 8:43
    for at tale offentligt får dig
    til at udskille det samme hormon
  • 8:43 - 8:48
    som den gør for at redde
    sit liv
  • 8:48 - 8:51
    Stress er kroppens forsøg på at
    håndtere en udfordring
  • 8:51 - 8:53
    hvad enten udfordringen er livstruende
  • 8:53 - 8:55
    triviel ...
  • 8:55 - 8:57
    eller sjov!
  • 8:57 - 8:59
    Hvis vi rammer lige den rette
    mængde stress
  • 8:59 - 9:01
    så kalder vi det "stimulerede"
  • 9:01 - 9:04
    Målet er ikke er undgå stress,
    målet er at have den rigtige slags stress
  • 9:04 - 9:09
    for når det er den rigtige slags,
    er vi vilde med det
  • 9:10 - 9:16
    Vi kaster os afsted og betaler
    gerne for den slags stress
  • 9:16 - 9:20
    Når du oplever en moderat stress
    som er midlertidig
  • 9:20 - 9:24
    - der er en grund til at rutsjebaneture
    ikke varer 3 uger -
  • 9:24 - 9:29
    Det er når du slipper kontrollen
    en lille, bitte smule
  • 9:29 - 9:32
    i en sammehæng hvor
    det føles sikkert
  • 9:35 - 9:36
    Men i det virkelige liv
  • 9:36 - 9:40
    Både for os mennesker og
    Robert's bavianer
  • 9:40 - 9:43
    er kontrol ikke en mulighed
  • 9:49 - 9:53
    Det er en stor han,
    der taber en kamp
  • 9:53 - 9:57
    som så jager en yngre han,
    der så bider en hun
  • 9:57 - 10:01
    som så klasker en unge,
    der så hiver en lille en ned fra et træ
  • 10:01 - 10:03
    Det tog ca. 15 sekunder ...
  • 10:03 - 10:11
    Når vi nu ved at en stor del af stress
    er mangel på kontrol og forudsigelighed
  • 10:11 - 10:14
    Du sidder bare der og kigger
    på zebra'en
  • 10:14 - 10:16
    Og så er der nogen der har
    en dårlig dag
  • 10:16 - 10:18
    og så er det pludselig din mås
    der er i klaskehøjde
  • 10:18 - 10:25
    Det er meget psykologisk stressende
    for dem lavere i hierakiet
  • 10:26 - 10:30
    En af Roberts tidlige opdagelser
    var at finde sammehængen
  • 10:30 - 10:35
    mellem stress-niveau og
    placering i hierakiet hos bavianerne
  • 10:35 - 10:38
    Nogle flokke har over 100 medlemmer
  • 10:38 - 10:40
    Som os har de udviklet store hjerner
  • 10:40 - 10:45
    så de kan manøvrere i deres
    store samfunds komplekitet
  • 10:45 - 10:49
    Hvis man skal overleve her
    kræver det bavian-politisk snilde
  • 10:49 - 10:51
    Hvor de klogeste og mest
    aggressive hanner
  • 10:51 - 10:55
    kommer til tops og scorer
    alle fordelene
  • 10:55 - 10:58
    De hunner de vil have
    al den mad de kan spise
  • 10:58 - 11:04
    Og en stime af villige tjenere
    til at pleje deres pels
  • 11:04 - 11:07
    Hver han har helt styr på hvor
    han står i samfundet
  • 11:07 - 11:10
    Hvem der kan være efter ham
  • 11:10 - 11:12
    hvem han kan være efter
  • 11:12 - 11:17
    og hvem det så vil gå videre til
  • 11:18 - 11:21
    Det er frygteligt at skulle
    indrømme efter 30 år
  • 11:21 - 11:24
    men jeg kan egentlig ikke
    rigtig lide bavianer
  • 11:24 - 11:27
    Der har været individer som jeg
    sætter stor pris på
  • 11:27 - 11:33
    men som helhed er de nogen
    ubehagelige typer
  • 11:33 - 11:35
    der behandler hinanden rigtig skidt
  • 11:35 - 11:41
    men det gør bare at
    de er fantastiske at studere
  • 11:41 - 11:51
    For 22 år siden, da Sopolsky var 30,
    modtog han McArthur-fondens pris for Genialitet
  • 11:52 - 11:56
    Hans tidlige arbejde med at
    måle stress-hormon i blodprøver
  • 11:56 - 12:00
    førte til to bemærkelsesværdige opdagelser
  • 12:00 - 12:06
    Bavianernes placering i hierakiet hang
    sammen med niveauet af stress-hormon
  • 12:07 - 12:13
    Så hvis du er en dominerende han kan du
    forvente et lavt niveau af stress-hormon
  • 12:15 - 12:19
    Og hvis du er en underlegen han
    vil du have meget højere niveau
  • 12:19 - 12:22
    Men der var en endnu mere
    afslørende opdagelse
  • 12:22 - 12:30
    De underlegne havde også
    forhøjet puls og blodtryk
  • 12:30 - 12:34
    Dette var første gang at nogen
    havde vist en sammenhæng
  • 12:34 - 12:38
    mellem stress og en
    vildt-levende primat's helbred
  • 12:38 - 12:43
    Hvis du er en stresset og usund
    bavian i en typisk flok
  • 12:43 - 12:45
    med højt blodtryk,
    forhøjet niveau af stress-hormon
  • 12:45 - 12:48
    Du har et immun-system
    der ikke virker som det skal
  • 12:48 - 12:52
    Dit reproduktions-system kan
    komme ud af vage
  • 12:52 - 12:58
    Din hjerne-kemi begynder at ligne
    det man ser hos mennesker med depression
  • 12:58 - 13:04
    Alt det tyder desværre ikke på
    at du bliver en gammel bavian
  • 13:08 - 13:12
    Kunne disse ting også være tilfældet
    for den der anden primat?
  • 13:12 - 13:16
    Mens Robert Sopolsky overvågende
    stress hos bavianer
  • 13:16 - 13:20
    ledede professor Sir Michael Marmot
    et studie i Storbritannien
  • 13:20 - 13:23
    der fulgte helbredet hos
    mere end 28.000 mennesker
  • 13:23 - 13:27
    over en periode på 40 år
  • 13:27 - 13:32
    Det fik navn efter Whitehall,
    Storbritanniens højborg for embedsværket
  • 13:32 - 13:37
    hvor alle funktioner er passet
    ind i et præcist hieraki
  • 13:37 - 13:40
    Det var det perfekte laboratorium
    hvis man skulle finde ud af
  • 13:40 - 13:45
    om der er en forbindelse
    rang og stress
  • 13:46 - 13:48
    Det er det med stress - jeg
    tror man et nødt til at
  • 13:48 - 13:50
    se på det som akut eller kronisk stress
  • 13:50 - 13:52
    Jeg tror jeg har være under kronisk stress
  • 13:52 - 13:56
    i denne organisation fordi
    jeg ikke rigtig passer ind
  • 13:56 - 13:59
    Kevin Brooks er statsansat jurist
  • 13:59 - 14:05
    Hans rang - niveau 7 - betyder at han
    ikke rangerer særlig højt i sin afdeling
  • 14:05 - 14:09
    Han lever den underordnedes liv
  • 14:09 - 14:13
    Jeg var meget bevidst om arbejdsmængden
  • 14:13 - 14:15
    og hvordan jeg havde det
    meste under kontrol
  • 14:15 - 14:20
    men en af mine sager var ikke under
    kontrol - jeg havde mistet grebet om den
  • 14:20 - 14:23
    Det var lidt ligesom at være i en bil
  • 14:23 - 14:27
    der rammer glat vej og skrider
  • 14:27 - 14:30
    Jeg mødte mandag morgen
  • 14:30 - 14:33
    og min leder - lad os kalde ham Ben -
  • 14:33 - 14:34
    "Ben vil gerne snakke med dig"
  • 14:34 - 14:37
    Så vi finder et lokale,
    han lukker døren
  • 14:37 - 14:38
    og så siger han:
    "Du ved hvad du har gjort"
  • 14:38 - 14:40
    "Du ved hvad der skete mens du var væk"
  • 14:40 - 14:43
    "Vi kunne ikke finde sagsakterne"
  • 14:43 - 14:45
    "Ved du hvad det kom til at betyde?"
  • 14:45 - 14:48
    Han gav mig en royal skideballe
  • 14:48 - 14:50
    psykologisk set rundbarberede han mig
  • 14:50 - 14:52
    og til slut var det flere trusler, det var
  • 14:52 - 14:54
    "OK - det her kan blive
    en disciplinærsag!"
  • 14:54 - 14:58
    Jeg forlod rummet,
    gik over gangen til mit kontor
  • 14:58 - 15:04
    og brød grædende sammen
  • 15:07 - 15:11
    Sarah Woodall arbejder også for regeringen
  • 15:11 - 15:14
    I modsætning til Kevin er hun en
    højtrangerende embedsmand
  • 15:14 - 15:21
    Jeg har omkring 160 personer
    der refererer til mig
  • 15:21 - 15:24
    Jeg kan vædig godt lide mit arbejde
  • 15:24 - 15:29
    Det er et dynamisk miljø,
    det kan være meget spædende
  • 15:29 - 15:32
    Jeg kan godt lide at arbejde sammen
    med mange forskellige mennesker
  • 15:32 - 15:36
    så - ja, jeg sætter stor pris på mit job
  • 15:36 - 15:39
    Så forskellige perspektiver
    virkeliggør et
  • 15:39 - 15:43
    af de mest forbløffende
    fund i Whitehall-studiet
  • 15:43 - 15:48
    Det viste at jo lavere du var placeret
    i hierakiet
  • 15:48 - 15:50
    jo højere var din risiko for
    at få hjertesygdomme
  • 15:50 - 15:52
    og andre sygdomme
  • 15:52 - 15:56
    Så de der var lige under toppen havde
    større risiko end toppen selv
  • 15:56 - 16:00
    Dem i næste lag havde endnu større risiko
    og sådan blev det ved helt til bunden
  • 16:00 - 16:03
    der havde den allerstørste risiko
  • 16:03 - 16:05
    Vi snakker om personer i
    stabile job, der ikke
  • 16:05 - 16:07
    er udsat for industrielle påvirkninger
  • 16:07 - 16:10
    og det var stadigvæk sådan,
    at din placering i hierakiet
  • 16:10 - 16:15
    hang tæt sammen med din risiko
    for at udvikle sygdomme og din livslængde
  • 16:16 - 16:19
    Jeg har været meget heldig
    og har aldrig haft helbredsproblemer
  • 16:19 - 16:25
    Siden jeg begyndte i et topjob
    har jeg ikke haft en sygedag
  • 16:25 - 16:28
    så jeg har været meget heldig
  • 16:28 - 16:33
    Som jeg ser det er min
    karriere blevet tilsmudset
  • 16:33 - 16:39
    Den er gået i stå, fordi jeg
    de sidste tre år har været
  • 16:39 - 16:43
    syg ca. halvdelen af tiden
  • 16:43 - 16:47
    Whitehall-studiet er
    stress-forskningens Rosetta-sten
  • 16:47 - 16:49
    fordi det er baseret på det
    britiske embedsværk
  • 16:49 - 16:51
    hvor alle har den samme
    tilgang til medicinsk behandling
  • 16:51 - 16:54
    alle er en del af det samme
    sundhedssystem
  • 16:54 - 16:57
    ligesom bavianerne. Alle
    bavianerne spiser det samme
  • 16:57 - 16:59
    de laver alle sammen det samme
  • 16:59 - 17:01
    Det er som sådan at hvis du
    er en underordnet bavian
  • 17:01 - 17:04
    så ryger og drikker du for meget
  • 17:04 - 17:10
    og hvis du er embedsmand, er du
    ikke overladt til tilfældig behandling
  • 17:10 - 17:12
    Alle disse tilfældige elementer
    er fjernet
  • 17:12 - 17:15
    i begge disse studier,
    og de kommer frem til de samme resultater
  • 17:15 - 17:19
    Hos begge primater er der frygtelige
  • 17:19 - 17:24
    historier og livstruende konsekvenser
  • 17:24 - 17:29
    For hver underordnet som Kevin, der
    lever med en bavians usikkerhed i livet
  • 17:29 - 17:34
    Er der en Alfa-han der fører sig frem
    og bader sig i sin magt over andre
  • 17:34 - 17:38
    En intetanende underordnet
  • 17:48 - 17:50
    Du fik ham!
  • 17:52 - 17:55
    12.46
  • 17:55 - 17:57
    Kan I se hvor pilen er?
  • 17:57 - 17:58
    Ja ... det tror jeg ...
  • 17:58 - 18:00
    OK - hvem tror I er højest
    i hierakiet?
  • 18:00 - 18:02
    Vores fyr.
    Ja.
  • 18:07 - 18:10
    Lad os passe på at den anden
    fyr ikke generer ham
  • 18:11 - 18:15
    I år har Robert taget sin
    familie med til Afrika
  • 18:15 - 18:19
    Hans kone, neuropsykolog
    Lisa Cher Sopolsky
  • 18:19 - 18:22
    har også lavet mange
    undersøgelser af bavianer
  • 18:22 - 18:28
    Børnene er med for første gang
    Benjamin og Rachel
  • 18:30 - 18:37
    Selvom han ser ud til at sove
  • 18:37 - 18:43
    Bavianerne kan blive ophidsede
    hvis de kan se man rører ved en af dem
  • 18:43 - 18:46
    Men hvis de ikke kan se det
    så reagerer de ikke
  • 18:46 - 18:48
    Det er som om sådan et stykke
    klæde får bavianen til at forsvinde
  • 18:48 - 18:52
    Ups! Han er der ikke mere!
  • 18:55 - 18:59
    Det her er ikke helt at have
    børnene med på arbejde
  • 18:59 - 19:06
    Men det er en stor del af
    hvem vi er, min kone og jeg
  • 19:06 - 19:10
    og vores børn vil gerne
    vide hvor vi kommer fra
  • 19:10 - 19:12
    Det er ret fundamentalt
  • 19:12 - 19:17
    Som på de tidligere ture
    måler Robert hvordan bavianer
  • 19:17 - 19:23
    fra alle niveauer af hierakiet
    reagerer på og kommer sig efter stress
  • 19:23 - 19:32
    Nu påvirker vi systemet
    med stigende doser af adrenalin
  • 19:34 - 19:39
    Bavianens respons viser sig
    med det samme i blodet
  • 19:39 - 19:44
    en tilstand der kan bevares
    for evigt på frys
  • 19:44 - 19:48
    Det er et lager af
    potentiel viden
  • 19:48 - 19:52
    Jeg har blodprøver fra 30
    års arbejde frosset ned
  • 19:52 - 19:57
    Man ved aldrig hvornår et
    nyt hormon bliver opdaget
  • 19:57 - 20:00
    og så kan man gå tilbage
    og se på de gamle prøver
  • 20:00 - 20:05
    tilbage fra da Jimmy Carter
    var præsident
  • 20:06 - 20:08
    At forberede sig på at
    kunne undersøge
  • 20:08 - 20:10
    langtidsvirkningerne af stress
    er en relativt ny tanke
  • 20:10 - 20:12
    for da Robert var på
    Rachels alder
  • 20:12 - 20:17
    troede forskerne at stress
    kun var skyld i ét større problem
  • 20:18 - 20:21
    Dette er et billede af et
    stort problem for
  • 20:21 - 20:23
    amerikanske arbejdere
  • 20:23 - 20:26
    Et grimt sår som lægerne
    kalder et mavesår
  • 20:26 - 20:31
    som ætser sig ind i
    en persons mave
  • 20:33 - 20:38
    De mavesmerter de taler om
    irritationen, den brændende
  • 20:38 - 20:41
    fornemmelse - det er tegn
    på et mavesår
  • 20:41 - 20:46
    For 30 år siden var mavesår det
    alle tænkte på omkring stress
  • 20:46 - 20:53
    Det var den første sygdom
    man relaterede til stress
  • 20:53 - 20:56
    De er nødt til at arbejde
    med deres væremåde
  • 20:56 - 20:58
    Min væremåde???
  • 20:58 - 21:00
    Nemlig. Mavesår udvikler sig
    når man har den forkerte
  • 21:00 - 21:05
    slags følelser. De er nødt til
    at være ærlig overfor dem selv
  • 21:05 - 21:09
    Jeg skal vist have mig
    en ny læge!!!
  • 21:09 - 21:14
    Forbindelsen mellem stress og
    mavesår var god latin
  • 21:14 - 21:16
    frem til de tidlige 1980'ere
  • 21:16 - 21:19
    Men så fandt australske
    forskere at en baktierie
  • 21:19 - 21:22
    var den primære årsag
    til mavesår
  • 21:22 - 21:26
    Og det vendte helt op og ned på feltet
  • 21:26 - 21:29
    "Det har ikke noget at gøre
    med stress, det er en bakterie"
  • 21:29 - 21:32
    Jeg vil vædde på at
    halvdelen af alle
  • 21:32 - 21:36
    mave-læger gik ud og
    fejrede det
  • 21:36 - 21:37
    Det var den bedste nyhed
  • 21:37 - 21:43
    Aldrig mere skulle de sidde og
    snakke følelser med patienterne
  • 21:43 - 21:46
    Det har jo ikke noget med
    stress at gøre
  • 21:46 - 21:48
    det er en bakterieinfektion
  • 21:48 - 21:51
    Løsningen var ikke længere
    stress-håndtering
  • 21:51 - 21:55
    Det kunne ofte løses
    med medicin
  • 21:55 - 21:58
    Det var et stort gennembrud
  • 21:58 - 22:01
    Stress var ikke årsag til mavesår
  • 22:01 - 22:05
    Sagen kunne henlægges
  • 22:05 - 22:08
    Men er par år senere
  • 22:08 - 22:11
    tog forskningen en ny drejning
  • 22:11 - 22:16
    Forskerne opdagede at
    denne mavesårs-bakterie
  • 22:16 - 22:21
    allerede fandtes i kroppen
    på 2/3 af alle mennesker
  • 22:21 - 22:26
    Så hvorfor får kun en
    brøkdel mavesår?
  • 22:26 - 22:28
    Undersøgelser afslørede, at
    når du er stresset
  • 22:28 - 22:31
    begyndre kroppen at lukke
    ned for de krops-funktioner
  • 22:31 - 22:33
    som ikke er livsvigtige
    her og nu
  • 22:33 - 22:35
    herunder immun-systemet
  • 22:35 - 22:38
    og man fandt ud af at dette
    gav mulighed for
  • 22:38 - 22:42
    at mave-bakterierne kunne
    komme ud af kontrol
  • 22:42 - 22:44
    For det som stress gør
  • 22:44 - 22:46
    er at det ødelægge din
    krops evne
  • 22:46 - 22:49
    til at reparere
    mavesækkens væg
  • 22:49 - 22:53
    når den bliver angrebet
    af denne bakterie
  • 22:53 - 22:56
    Så stress kan alligevel
    forårsage mavesår
  • 22:56 - 23:00
    ved at underminere vores
    evne til at hele
  • 23:00 - 23:03
    Hvis stress kan påvirke
    immunsystemet
  • 23:03 - 23:06
    hvilke andre skader kan
    det så afstedkomme?
  • 23:06 - 23:10
    Et af svarene kommer fra
    en flok Makak-aber
  • 23:10 - 23:14
    der lever i fangenskab
    nær Winston, Salem, North Carolina
  • 23:14 - 23:16
    Folk tænker på stress som
    noget der holder dem vågne
  • 23:16 - 23:20
    eller som noget der får dem
    til at råbe ad børnene
  • 23:20 - 23:23
    Men hvis du spørger
    mig hvad stress er
  • 23:23 - 23:28
    Så siger jeg: "Se her -
    det er en stor prop i din arterie"
  • 23:28 - 23:36
    Dr. Carol Shively har studeret
    blodårer hos Makak-aber i 20 år
  • 23:37 - 23:40
    Ligesom bavianer og
    britiske embedsmænd
  • 23:40 - 23:44
    lever disse aber i herakiske
    systemer og grupper
  • 23:44 - 23:48
    og udsætter hinanden
    for social stress
  • 23:51 - 23:56
    Stress-hormon kan udløse en
    negativ kredsløbs-respons
  • 23:56 - 24:00
    Et bankende hjerte
    et øget blodtryk
  • 24:00 - 24:04
    Så hvis stress følger rang
    vil kredsløbet hos en
  • 24:04 - 24:06
    højt-rangerende makak -
  • 24:06 - 24:09
    lad os kalde ham en
    primat-direktør -
  • 24:09 - 24:12
    være anderledes end
    hans underordnedes?
  • 24:15 - 24:18
    Når Shively så på en
    højt-rangerende abes
  • 24:18 - 24:20
    blodårer, en der ikke havde
    været udsat for megen stress
  • 24:20 - 24:22
    så var de rene
  • 24:22 - 24:27
    Men en underordnet makaks
    årer fortalte en grum historie
  • 24:27 - 24:35
    Hos den underordnede
    ser man en udtalt åreforkalkning
  • 24:36 - 24:38
    Stress og det forhøjede
    niveau af hormoner
  • 24:38 - 24:42
    havde forhøjet blodtrykket
    hvilket skader åren
  • 24:42 - 24:46
    det gør dem modtagelige
    for forkalkning
  • 24:46 - 24:49
    Så nu, når du føler
    dig truet, så udvider
  • 24:49 - 24:52
    dine blodårer udvider sig
    ikke, hjertet pumper ikke
  • 24:52 - 24:56
    så meget blod rundt i kroppen,
    og det kan føre til hjerteanfald
  • 24:56 - 24:59
    Dette er ikke noget fjernt
    eller abstrakt som du måske
  • 24:59 - 25:02
    skal gøre noget ved en dag
  • 25:02 - 25:07
    Du skal gøre noget ved det i dag
    for det påvirker din krop her og nu
  • 25:07 - 25:13
    og stress i dag har effekt på helbredet
    i morgen og i årene der kommer
  • 25:14 - 25:20
    Social og psykologisk stress -
    om du er makak, menneske eller bavian
  • 25:20 - 25:23
    - kan spærre vores blodårer,
    hæmme blodgennemstrømningen
  • 25:23 - 25:27
    true vores hjertes sundhed
  • 25:27 - 25:33
    Og det er bare starten på
    stressens dødelige forbandelse
  • 25:35 - 25:40
    Roberts tidlige arbejde viste at
    stress kan have endnu
  • 25:40 - 25:41
    mere skræmmende effekter
  • 25:44 - 25:48
    Dengang jeg startede med at
    arbejde på dette område
  • 25:48 - 25:51
    ville jeg fokusere på hvad der
    dengang fremstod som en
  • 25:51 - 25:54
    ret usandsynlig idé
  • 25:54 - 25:56
    Det var ideen om at kronisk stress
  • 25:56 - 25:58
    den kroniske påvirkning
    fra kortisol
  • 25:59 - 26:05
    kunne gøre noget så grotesk
    som at slå dine hjerneceller ihjel
  • 26:05 - 26:09
    Mens han var PhD.-studerende ved
    Rockefeller Univeritetet i de tidlige 80'ere
  • 26:09 - 26:13
    Arbejdede Sopolsky sammen med
    sin mentor Dr. Bruce McEwen
  • 26:13 - 26:19
    om at følge stressens spor
    ind i hjernen
  • 26:19 - 26:22
    De udsatte rotter for
    kronisk stress
  • 26:22 - 26:25
    og undersøgte bagefter
    deres hjerneceller
  • 26:25 - 26:28
    Holdet gjorde en
    forbløffende opdagelse
  • 26:28 - 26:32
    Mens at hjernecellerne hos
    normale rotter har mange grene
  • 26:32 - 26:38
    havde stress-ramte rotters
    celler meget færre grene
  • 26:38 - 26:41
    Det der i virkeligheden
    var mest interessant
  • 26:41 - 26:44
    var det sted i hjernen
    hvor dette skete - Hippocampus
  • 26:44 - 26:50
    Noget af det første du lærer
    i neurobiologien
  • 26:50 - 26:53
    er at hippocampus er center
    for læring og hukommelse
  • 26:53 - 26:56
    At stresse disse rotter
    skrumpede den del af deres hjerne
  • 26:56 - 26:59
    der er ansvarlig for
    hukommelse
  • 26:59 - 27:02
    Stress påvirker hukommelsen
    på 2 måder
  • 27:02 - 27:06
    Kronisk stress påvirker
    nerveforbindelserne
  • 27:06 - 27:12
    så vi mister evnen til
    at huske ting som vil skal
  • 27:12 - 27:18
    Meget alvorlig akut stress
    kan have en anden effekt
  • 27:18 - 27:22
    som vi omtaler som
    "Stress gør dig dum"
  • 27:22 - 27:27
    Det påvirker din evne
    til at genkalde dig
  • 27:27 - 27:29
    hvad du normalt godt
    kan huske i korte perioder
  • 27:29 - 27:32
    Vi kender allesammen det
    fænomen fra dengang
  • 27:32 - 27:34
    vi udsatte os selv for
    en stor stress-påvirkning
  • 27:34 - 27:36
    ved ikke at få noget søvn
    Den næste morgen kl. 9
  • 27:36 - 27:38
    kunne vi ikke huske
    noget som helst af det
  • 27:38 - 27:40
    vi skulle bruge til eksamen
  • 27:40 - 27:43
    Hvis du tager et menneske
    og stresser det meget over
  • 27:43 - 27:47
    lang tid, så har du en
    hippocampus der betaler prisen
  • 27:47 - 27:50
    Så udover at skade
    vores helbred
  • 27:50 - 27:54
    kan stress få os til at
    have det forfærdeligt
  • 27:54 - 27:57
    Carol Shively bestemte
    sig til at finde ud af hvorfor
  • 27:57 - 27:59
    Hun begyndte dog med nydelse
    i stedet for elendighed
  • 27:59 - 28:05
    Shively havde den hypotese
    at der var en forbindelse
  • 28:05 - 28:09
    mellem stress, nydelse og
    vores plads i hierakiet
  • 28:09 - 28:14
    Som stress er nydelse forbudnet
    til hjernens kemi
  • 28:14 - 28:18
    Når neuro-transmitteren Dopamin
    udløses i hjernen
  • 28:18 - 28:25
    binder den sig til receptorer
    der sender signal om nydelse
  • 28:25 - 28:29
    Shively brugte et PET-scanner til
    at scanne hjernen hos en
  • 28:29 - 28:34
    ustresset primat - vores
    primat-Direktør
  • 28:34 - 28:39
    Det vi ser er at hjernen hos
    vores dominante primater
  • 28:39 - 28:41
    lyser op med en masse
    dopamin-bindinger
  • 28:41 - 28:43
    i dette område som er vigtigt
    for følelsen af
  • 28:43 - 28:46
    belønning og nydelse ved livet
  • 28:46 - 28:48
    Shively så derefter på de
    underordnedes hjerner
  • 28:48 - 28:52
    Det vi fandt ud af var at
    de underordnedes hjerner
  • 28:52 - 28:59
    lyste meget svagt fordi der
    var færre bindinger
  • 29:00 - 29:03
    Hvorfor er det sådan?
  • 29:03 - 29:11
    Hvad er det med det område
    af hjernen?
  • 29:11 - 29:13
    Når du udløser mindre dopamin
    føles alt mindre nydelsesfuldt
  • 29:13 - 29:17
    solen skinner ikke så lyst
    græsset er ikke så grønt
  • 29:17 - 29:21
    maden smager ikke så godt
    som den plejer
  • 29:21 - 29:22
    Men der er måden din hjerne
    fungerer på, der er skyld i det
  • 29:22 - 29:25
    og din hjerne fungerer på den måde
    fordi du er lavt i hierakiet
  • 29:25 - 29:27
    Et er rent faktisk at være
    lavt rangerende
  • 29:27 - 29:35
    noget andet - og menneskeligt -
    er at føle sig lavt rangerende
  • 29:35 - 29:39
    En af de ting samfundet kan
    gøre for virkelig at få dig
  • 29:39 - 29:45
    til at føle det på den måde
    er at minde dig om det hele tiden
  • 29:45 - 29:49
    Richmond, Califonia er en by hvor
    samfundets yderpunkter kan
  • 29:49 - 29:51
    ses lige ud af vinduet på din bil
  • 29:51 - 29:56
    Dette er kardiologen Jeffrey
    Ritterman's vej til arbejde
  • 29:56 - 29:58
    Du kan regne en del ud om
    stress-niveauer og
  • 29:58 - 30:01
    forventninger til folks
    helbred gennem livet
  • 30:01 - 30:03
    ved at se på de kvarterer
    du besøger
  • 30:03 - 30:06
    I det her kvarter er
    levealderen ret høj
  • 30:06 - 30:08
    De fleste beboere er
    rimeligt sunde
  • 30:08 - 30:11
    Men når vi kommer op på
    toppen af bakken
  • 30:11 - 30:16
    skifter det til et lidt mindre
    priviligeret kvarter
  • 30:16 - 30:21
    Og når vi kommer til den grænse
    begynder den sociale status at falde
  • 30:21 - 30:29
    og ligeså helbredet
  • 30:29 - 30:33
    De folk der bor her kan ikke
    regne med den samme levealder
  • 30:33 - 30:38
    som de der boede i det andet kvarter
  • 30:38 - 30:42
    Beboerne her er på vagt,
    de er hele tiden årvågne
  • 30:42 - 30:44
    de lever et mere stresset liv
  • 30:44 - 30:48
    Dette er et kvarter der skaber
    høje niveauer af
  • 30:48 - 30:52
    stress-hormon i folk, og det har
    konsekvenser over tid
  • 30:52 - 30:58
    En af dr. Ritterman's patienter er
    65-årige Emmanuel Johnson
  • 30:58 - 31:03
    Han er studievejleder i et af
    Amerika's farligste kvarterer
  • 31:03 - 31:09
    Jeg mener at vi har haft
    47 mord det seneste år
  • 31:09 - 31:11
    De sidste 4 dage har vi haft
    11 skyderier med 3 døde
  • 31:11 - 31:15
    Jeg ved at det 9 ud af 10 gange
    er en pårørende eller
  • 31:15 - 31:19
    nogen som ungerne kender
  • 31:19 - 31:24
    Emmanuel betaler en pris ved
    at være udsat for denne stress
  • 31:24 - 31:27
    Jeg fik et hjerteanfald for 5 år siden
    jeg har sukkersyge
  • 31:27 - 31:30
    Jeg er nødt til at være opmærksom
    på det hele tiden
  • 31:30 - 31:32
    Jeg har haft dette arbejde
    i 20 år
  • 31:32 - 31:35
    Det er stressende bare at
    have dette job
  • 31:35 - 31:37
    Så over årene ... du ved ...
  • 31:37 - 31:42
    Kolestorolen, blodtrykket,
    blodsukkeret - det kom senere
  • 31:42 - 31:45
    men stressen den var der allerede,
    langt tid før de kom
  • 31:45 - 31:50
    Emmanuels krop fortæller måske
    endnu en historie om stress
  • 31:50 - 31:56
    Whitehall-studiet fandt en
    utrolig sammenhæng mellem stress
  • 31:56 - 32:01
    din position i hierakiet,
    og måden folk tog vægt på
  • 32:01 - 32:05
    Det handler ikke kun om at tage på
  • 32:05 - 32:07
    men også om hvor på kroppen
    du tager på
  • 32:07 - 32:12
    At tage på rundt om din
    krops centrum
  • 32:12 - 32:15
    er relateret til din position
    i hierakiet
  • 32:15 - 32:19
    og det er så igen relateret til
    effekten af kronisk stress
  • 32:19 - 32:23
    Så vi tænkte - sker det her
    for aber?
  • 32:23 - 32:25
    Fordi de også organiserer
    sig i hierakier
  • 32:25 - 32:28
    Og ja, det gør det.
  • 32:28 - 32:30
    Underordnede aber har større
  • 32:30 - 32:33
    sandsynlighed for at have
    fedt på maven
  • 32:33 - 32:36
    end dominerende aber har
  • 32:36 - 32:43
    Jeg snes at den mest utrolige
    ting jeg har fundet ud af
  • 32:43 - 32:51
    er at stress påvirker hvordan
    fedt lagrer sig på kroppen
  • 32:51 - 32:54
    For mig var det en virkelig
    underlig tanke
  • 32:54 - 32:59
    at man kan påvirke hvordan
    fedt lagrer sig
  • 32:59 - 33:02
    Sopolsky, Shively og andre mener
    at stress kan være en
  • 33:02 - 33:05
    central faktor i den
    globale fedme-epidemi
  • 33:05 - 33:10
    Og endnu værre: Fedt, der
    kommer af stress, er farligt fedt
  • 33:10 - 33:17
    Det fedt der sidder på maven
    og inde i bughulen
  • 33:17 - 33:21
    er meget værre end fedt der
    sidder andre steder
  • 33:21 - 33:25
    Det opfører sig anderedes,
    producerer andre hormoner
  • 33:25 - 33:31
    og kemikalier, og har andre
    effekter på dit helbred
  • 33:31 - 33:34
    Hvad end det er der virker
    for den enkelte
  • 33:34 - 33:37
    De bliver nødt til at sætte
    pris på stress-reduktion
  • 33:37 - 33:40
    Problemet i vores samfund er
    at vi ikke sætter pris på
  • 33:40 - 33:43
    stress-reduktion. Vi sætter
    pris på det modsatte
  • 33:43 - 33:48
    Vi beundrer den person som
    ikke bare kan klare 2 ting ad gangen
  • 33:48 - 33:50
    men som kan klare endnu flere
  • 33:50 - 33:53
    Dem ser vi op til, og tænker
    hvordan gør de det?
  • 33:53 - 33:57
    Men det er en meget stressende måde
    at leve og tænke på
  • 33:57 - 34:00
    Vi er nødt til at ændre på vores værdier
  • 34:00 - 34:02
    og begynde at sætte pris på
    mennesker der kan leve
  • 34:02 - 34:08
    balancerede og rolige liv
  • 34:08 - 34:14
    Et af historiens mest hjerteskærende
    øjeblikke, fortæller os at stress
  • 34:14 - 34:20
    kan skade os langt tid før
    vi bliver opmærksomme på det
  • 34:20 - 34:26
    Holland, sent i 1944
  • 34:26 - 34:30
    En streng vinter og en brutal
    besættelsesmagt
  • 34:30 - 34:33
    bidrager til at udløse en hungersnød
  • 34:33 - 34:41
    Mindet om Hunger-vinteren påvirker de
    der gennemlevede den den dag i dag
  • 34:41 - 34:46
    Jeg havde intet. Jeg kunne ikke
    give min søn mad.
  • 34:46 - 34:52
    Jeg var meget syg. Men jeg skulle også
    tage mig af et barn.
  • 34:52 - 34:56
    Det var forfærdeligt
  • 34:56 - 35:00
    Jeg gik op til kirken ved
    dæmningen, nær paladset
  • 35:00 - 35:06
    og jeg spurgte præstens kone om hun
    kunne tage mit barn til krigen var ovre
  • 35:06 - 35:09
    for jeg kunne ikke mere
  • 35:09 - 35:15
    Den hollandske forsker Tessa Roseboom
    havde hørt disse fortællinger
  • 35:15 - 35:21
    Hun og hendes hold ville finde ud af
    om der var varige men at spore
  • 35:21 - 35:24
    Roseboom vidste at vores kroppe
    reagerer på sult på samme
  • 35:24 - 35:27
    måde som den reagerer
    på andre stressorer
  • 35:27 - 35:31
    Så hun undersøgte om de fostre,
    som kvinder havde været
  • 35:31 - 35:33
    gravide med i de slidsomme
    dage, kunne være påvirkede af stress
  • 35:33 - 35:41
    Fordi hollænderne har gode arkiver
    kunne Roseboom finde frem til
  • 35:41 - 35:49
    over 2.400 personer, der kunne
    være blevet påvirkede
  • 35:49 - 35:55
    Gruppen og hun analyserede data
    fra de som var født under og efter sulten
  • 35:55 - 35:58
    og kom frem til et
    overraskende resultat
  • 35:58 - 36:03
    Jeg tror man kan sige at disse
    børn var udsat for stress
  • 36:03 - 36:13
    i fosterstadiet, og de lever stadig med
    konsekvenserne i dag, 60 år senere
  • 36:13 - 36:17
    Mange af sult-vinterens børn lever stadig
    De er alle i 60'erne
  • 36:17 - 36:23
    Mange har stadig ar fra
    krigens tid
  • 36:23 - 36:26
    Vi fandt at børn der er født
    under hungersnøden
  • 36:26 - 36:28
    har forhøjet risiko for
    hjerte-kar-sygdomme
  • 36:28 - 36:31
    de har forhøjede kolestorol-tal
  • 36:31 - 36:34
    de er mere følsomme overfor stress
  • 36:34 - 36:37
    og har generelt et dårligere helbred
  • 36:37 - 36:43
    end de der er født før og
    efter hungersnøden
  • 36:43 - 36:47
    Forskerne tror, at moderens stress-
    hormoner påvirkede fosterets
  • 36:47 - 36:52
    nervesystem, men det kæmpede
    med sulten
  • 36:52 - 36:56
    Dette var fosterets første møde
    med stress
  • 36:56 - 37:04
    Her 6 årtier senere har vinter-børnenes
    kroppe stadig ikke glemt det
  • 37:04 - 37:09
    Det vi nu ved er at det ikke
    kun er dine fedtcellers funktion
  • 37:09 - 37:14
    der bliver sårbar, det er også din
    hjerne-kemi, din indlæringsevne
  • 37:14 - 37:20
    din evne til at reagere på og
    håndtere stress på en god måde
  • 37:20 - 37:25
    Hvor nemt du bliver depressiv eller
    får andre psykiske lidelser
  • 37:25 - 37:33
    Det er et område hvor tidlig stress
    kan gøre dig rigtig sårbar
  • 37:33 - 37:38
    Hvis jeg havde haft valget
    havde jeg ikke valgt bi-polær
  • 37:38 - 37:42
    Men nu er jeg bi-polær
    og det skal jeg leve med
  • 37:42 - 37:52
    Det er svært for mig at være fleksibel
    Jeg bliver nemt vred
  • 37:52 - 37:55
    Hvad de hollandsk erfaringer
    fortæller os er at
  • 37:55 - 37:58
    miljø-påvirkninger starter
    allerede før fødslen
  • 37:58 - 38:07
    og at et stresset foster-stadie kan
    have virkninger der varer hele livet
  • 38:26 - 38:32
    Vi tager fingeraftryk, fordi de har
    alle sammen forskellige aftryk
  • 38:32 - 38:38
    Så vi har lige tage Coneybear's aftryk
    og nu skal vi tage Riff's
  • 38:38 - 38:42
    Under denne turs multi-generationelle
    undersøgelse har Robert,
  • 38:42 - 38:46
    som har brugt sit liv på at udforske
    stressens effekt på individet
  • 38:46 - 38:51
    og på celler, fulgt stressens spor
    endnu dybere ind i kroppen
  • 38:51 - 38:57
    En af de mest interessante nye
    veje denne forskning går
  • 38:57 - 39:02
    er ind på skrue- og møtrik-niveauet,
    ind i cellerne og generne
  • 39:02 - 39:06
    et område som folk for 10 år siden
    end ikke havde tænkt på
  • 39:06 - 39:09
    Det der engang var utænkeligt er
  • 39:09 - 39:11
    at de genetiske strukturer der
    kaldes telomerer
  • 39:11 - 39:14
    som beskytter vores kromosomers
    ender mod at flosse
  • 39:14 - 39:19
    Vores telomerer forkortes som vi ældes
  • 39:19 - 39:26
    Det interessante er at stress-hormon
    er med til at forkorte telomerer
  • 39:26 - 39:29
    Så hypotesen er at hvis du har to
    aber på samme alder
  • 39:29 - 39:33
    hvis du er en lavt-rangerende fyr
    der marinerer i stress-hormon
  • 39:33 - 39:36
    så vil dine telomerer være kortere
  • 39:36 - 39:41
    Hvordan hænger dette vigtige
    fund sammen med os?
  • 39:41 - 39:44
    San Rafael, Californien
  • 39:44 - 39:49
    En gang om ugen kommer Janet Lawson
    til en meget vigtig aftale
  • 39:49 - 39:54
    Hun mødes med andre møde,
    der lever med stærke stress-påvirkninger
  • 39:54 - 39:57
    ... men hun mister balancen, og det er
    det skræmmende, så vi gik
  • 39:57 - 40:00
    ud i går aftes for at købe en ny hjælm
    bare for "sjov"
  • 40:00 - 40:03
    ... jeg oplever at som hun bliver ældre
    og vil have mere selvstændighed
  • 40:03 - 40:04
    så bliver det sværere ...
  • 40:04 - 40:08
    De er mødre til børn med handicap
  • 40:08 - 40:11
    ... min søn er kun 8 og
    der er nok at se til,
  • 40:11 - 40:15
    så jeg tillader ikke mig selv at gå ud ...
  • 40:15 - 40:17
    ... Jeg havde en ven der for nylig
    sagde til mig, at jeg måske
  • 40:17 - 40:20
    skulle overveje at placere
    Lexi på en institution
  • 40:20 - 40:24
    og det gav virkelig stress helt
    i sig selv at tænke
  • 40:24 - 40:34
    wow ... (græder) undskyld ... wow
    hvordan kan du sige sådan noget!?
  • 40:34 - 40:47
    hun er, du ved, en veninde ...
    selvom hun ikke taler, så elsker hun!
  • 40:50 - 40:54
    Biolog, dr. Elizabeth
    Blackburn blev opmærksom
  • 40:55 - 40:58
    på disse bemærkelsesværdige kvinder
  • 40:58 - 41:02
    Jeg kendte dem ikke men jeg kender
    historierne, jeg er selv mor
  • 41:02 - 41:05
    Så da jeg hørte om denne gruppe
    tænkte jeg at det ville være værd
  • 41:05 - 41:10
    at finde ud af hvad der sker
    i hjertet af cellerne
  • 41:10 - 41:16
    hos disse mødre, der gør noget
    så hårdt i så lang tid
  • 41:16 - 41:21
    Dr. Blackburn er ledende på feltet
    der forsker i telomerer
  • 41:21 - 41:28
    Vi har 46 kromosomer og de
    er hæftet i hver ende med telomerer
  • 41:28 - 41:32
    Der var ikke nogen der vidste om
    telomerer og deres forvitring
  • 41:32 - 41:35
    gennem livet ville være påvirket
    af kronisk stress
  • 41:35 - 41:41
    Så vi besluttede at vi ville se på denne
    gruppe af kronisk stressede mødre
  • 41:41 - 41:49
    Vi ville så på deres telomerer
    og på vedligeholdelsen af dem
  • 41:49 - 41:54
    Vi fandt en direkte sammenhæng
    mellem længden af telomererne
  • 41:54 - 42:00
    og den mængde stress de er under
    og i hvor lang tid de har være det
  • 42:00 - 42:03
    Mødre med disse stress-niveauer
    blev emne for et studie lavet af
  • 42:03 - 42:08
    dr. Blackburns kollega,
    psykologen Elissa Epel
  • 42:08 - 42:12
    Mødre til små børn er en
    meget stresset gruppe
  • 42:12 - 42:15
    De skal ofte skabe balance mellem
    mange behov
  • 42:15 - 42:17
    som arbejde og opforstring
    af barnet
  • 42:17 - 42:19
    De har ofte ikke tid til sig selv
  • 42:19 - 42:26
    Hvis du over på det lægger presset
    fra at tage sig af et handikappet barn
  • 42:26 - 42:28
    Så kan det blive overvældende
  • 42:28 - 42:32
    Det kan tappe de sidste reserver hos folk
  • 42:32 - 42:35
    og hvis de er stressede, hvis det er
    dårlig stress
  • 42:35 - 42:37
    så er tendensen at de dør tidligere.
  • 42:37 - 42:41
    Disse kvinder har forkortede telomerer
    der er nedsat aktivitet i det enzym
  • 42:41 - 42:45
    Et groft bud er at for hvert år
    du tager dig af et kronisk sygt barn
  • 42:45 - 42:49
    ældes du ca. 6 år.
  • 42:49 - 42:52
    Dette er virkeligheden
    Det er ikke bare nogen der piver
  • 42:52 - 42:59
    Dette er reel, medicinsk set
    alvorlig aldring der foregår
  • 42:59 - 43:04
    og vi kan se at det er
    forårsaget af den kroniske stress
  • 43:04 - 43:08
    Men der er håb. Dr. Blackburn var
    med til at opdage et enzym
  • 43:08 - 43:12
    Telomarase, der kan reparere skaderne
  • 43:12 - 43:18
    Det er det jeg kalder "truslen om håb"!
  • 43:18 - 43:23
    De foreløbige resultater tyder på at
    denne type sammenkomster
  • 43:23 - 43:29
    har en positiv indvirkning på helbredet
    ved at stimulere effekten af telomerase
  • 43:29 - 43:33
    .. hvis ikke du kan grine, så kan du ikke holde til det
  • 43:33 - 43:40
    Der er en sort humor som vi har
  • 43:40 - 43:45
    som vi bruger om vores børn
    og som kun vi forstår og må bruge
  • 43:45 - 43:52
    Et af sprøgsmålene i stress-forskning
  • 43:52 - 43:56
    er hvad de elementer er som
    kan reducere stressen
  • 43:56 - 43:58
    og som dermed forlænger livet
  • 43:58 - 44:05
    og omsorg og medfølelse er måske
    de vigtigste af de elementer
  • 44:05 - 44:08
    Så det er måske de ting der
    forlænger livet
  • 44:08 - 44:16
    som øger telomerase og hjælper vores
    celler med at regenerere og forny sig
  • 44:16 - 44:19
    Så måske er de samværet med andre
    og at hjælpe dem
  • 44:19 - 44:21
    der kan hjælpe os med at
    hele os selv
  • 44:21 - 44:27
    og måske endda leve længere
    og sundere liv
  • 44:27 - 44:32
    For 20 år siden fik Robert
    en chokerende forsmag på dette
  • 44:32 - 44:36
    Den første flok han studerede
    de bavianer han følte sig tættest på
  • 44:36 - 44:41
    og havde skrevet bøger om
    blev ramt af en katastrofe
  • 44:41 - 44:46
    Det skulle få stor indflydelse
    på hans forskning
  • 44:46 - 44:50
    Kikarak-flokken er den jeg startede
    med for 30 år siden
  • 44:50 - 44:54
    De var en helt almindelig bavianflok
    på det tidspunkt
  • 44:54 - 44:58
    hvilket vil sige aggressive hanner,
    et skarpt hieraki
  • 44:58 - 45:03
    hunner der måtte finde sig i meget -
    en helt almindelig flok
  • 45:03 - 45:11
    Men så skete der noget meget
    skræmmende for ca. 20 år siden
  • 45:11 - 45:13
    som blev meget interessant
    videnskabeligt set
  • 45:13 - 45:19
    Kikarak-flokken begyndte at finde mad
    i affaldsbunken ved en turist-hytte
  • 45:19 - 45:23
    Der var noget der skulle
    vise sig at blive fatalt
  • 45:23 - 45:28
    Affaldet indeholdt kød der var
    inficeret med tuberkulose
  • 45:28 - 45:35
    Resultatet var at næsten halvdelen
    af hannerne i flokken døde
  • 45:35 - 45:41
    Det var deprimerende og jeg blev
    meget vred over det der var sket
  • 45:41 - 45:46
    Når du er 30 kan du tillade dig
    at bruge en masse følelser
  • 45:46 - 45:50
    på en flok bavianer -
    det trak mange følelser
  • 45:50 - 45:57
    Det så ud til at Robert havde
    mistet 10 års arbejde
  • 45:57 - 45:59
    men så lagde han mærke
    til noget mærkeligt
  • 45:59 - 46:01
    omkring hvem det var
    der var døde
  • 46:01 - 46:03
    og hvem der havde overlevet
  • 46:03 - 46:05
    Det var ikke tilfældigt hvem der døde
  • 46:05 - 46:08
    I den flok var det de aggresive hanner
  • 46:08 - 46:14
    dem der ikke var særlig sociale eller brugte
    tid på at være sammen med andre
  • 46:14 - 46:18
    Hvis du var sådan en han,
    så var du en af de døde
  • 46:18 - 46:21
    Alle alfa-hannerne var væk
  • 46:21 - 46:24
    Kikarak-flokken var som forandret
  • 46:24 - 46:28
    Det der var tilbage var dobbelt
    så mange hunner som hanner
  • 46:28 - 46:34
    og de hanner der var tilbage
    var de søde fyre
  • 46:34 - 46:37
    De var ikke aggressive fjolser
    de var søde ved hunnerne
  • 46:37 - 46:40
    de var meget sociale og lavede bånd
  • 46:40 - 46:45
    Det lavede helt om på stemningen i flokken
  • 46:45 - 46:50
    Når hanner bliver teen-agere forlader
    de oftest flokken og vandrer omkring
  • 46:50 - 46:53
    indtil de finder en ny flok
  • 46:53 - 46:58
    Når ny hanner kom til flokken, så var
    de tit lige så fjolse-agtige som
  • 46:58 - 47:01
    enhver anden teen-age-han på denne jord
  • 47:01 - 47:05
    og det tog dem generelt ca. 6 måneder
    at lære at sådan gør vi ikke her!
  • 47:05 - 47:10
    Vi gør ikke sådan, vi er ikke agressive
    vi bruger mere tid på at ordne hinanden
  • 47:10 - 47:11
    Hannerne tager det roligere
    overfor hinanden
  • 47:11 - 47:14
    Man lader det ikke gå ud over en hun
    hvis man har en dårlig dag
  • 47:14 - 47:19
    og det tager de nye ca. 6 måneder
    at finde ind i stilen
  • 47:19 - 47:25
    at der i denne flok er en kultur
    med lavt aggressionsniveau
  • 47:25 - 47:31
    og høje niveauer af sociale forbindelser
    selv her 20 år senere.
  • 47:31 - 47:35
    Og dermed havde tragedien
    bidraget med en fundamental indsigt
  • 47:35 - 47:39
    ikke bare om celler, men om
    hvordan fravær af stress
  • 47:39 - 47:42
    kan få indflydelse på samfundet
  • 47:42 - 47:45
    Har denne flok de samme problemer
    med forhøjet blodtryk - nej!
  • 47:45 - 47:51
    Har de de samme problemer med
    hjerne-kemien oh stress-hormoner? Nej!
  • 47:51 - 47:57
    det er ikke bare din rang -
    det er hvad den betyder i dit samfund
  • 47:57 - 48:01
    Det samme gælder for mennesker
    med en lille variation
  • 48:01 - 48:06
    Vi tilhører mange hierarkier. Du har
    måske det væreste job i dit selskab
  • 48:06 - 48:12
    og ingen frihed eller forudsigelighed
    men du ar anfører for softball-holdet
  • 48:12 - 48:17
    og du kan vædde på at du vil have
    psykologiske redskaber til at beslutte
  • 48:17 - 48:21
    at jobbet ikke er det der er vigtigt
  • 48:21 - 48:26
    Det handler om at jeg er anfører
    folk ser op til mig og
  • 48:26 - 48:29
    du kan ende med at beslutte at du
    er på toppen der hvor det betyder noget
  • 48:37 - 48:39
    Det virkede
  • 48:41 - 48:44
    Masser af bavian-lort ...
  • 48:44 - 48:52
    som på det rigtige tidspunkt kan
    være en guldmine for en forsker
  • 48:52 - 49:03
    Denne gang er det dog bare et bur
    vi bliver nødt til at gøre rent
  • 49:03 - 49:07
    Jeg har studeret stress i 30 år
    og jeg fortæller folk
  • 49:07 - 49:13
    hvordan de burde leve anderledes
    så det gør jeg selv, ikke?
  • 49:13 - 49:16
    Virkeligheden er at jeg er mega-stresset,
    type A-personlighed, dårlig til at
  • 49:16 - 49:18
    håndtere det - hvorfor
    tror du ellers at jeg
  • 49:18 - 49:21
    bruger 80 timer om ugen på
    at studere det her?
  • 49:21 - 49:23
    Der er ingen tvivl om at alt det
    jeg prøver at lære folk
  • 49:23 - 49:26
    vil miste al troværdighed hvis jeg
    falder død om at et hjerteanfald
  • 49:26 - 49:28
    mens jeg er tidligt i 50'erne
  • 49:28 - 49:31
    Nej, jeg er ikke godt til
    at håndtere stress
  • 49:31 - 49:36
    En ting der arbejde for mig
    er at jeg elsker mit arbejde
  • 49:36 - 49:38
    Jeg elsker alle aspekter af det
    så det er fint
  • 49:38 - 49:43
    På den anden side ... det her er
    et ganske andet sted end savannen
  • 49:43 - 49:48
    Man kan lave videnskab her
    så det er meget anderledes
  • 49:48 - 49:50
    og mere interessant på
    mange måder
  • 49:50 - 49:55
    Man kan få et varmt bad lidt oftere
    og der er en mere varieret verden
  • 49:55 - 50:08
    Der er meget derude som du savner
  • 50:08 - 50:14
    Det er et næsten mirakuløst sted
    hvor ethvert måltid smager godt
  • 50:14 - 50:21
    og man er ti gange mere opmærksom
    på enhver fornemmelse
  • 50:21 - 50:25
    Man kan ikke komme her år efter år
    uden at man får en
  • 50:25 - 50:30
    ny slags forbrænding og temperament
  • 50:30 - 50:35
    Jeg er mere udadvendt her
    mere ... mere lykkelig
  • 50:35 - 50:45
    Det er svært ikke at være lykkelig her
  • 50:45 - 50:48
    Så en af modgiftene mod stress
    er måske at finde et sted
  • 50:48 - 50:51
    hvor vi har kontrollen
  • 50:51 - 50:55
    men hvad gør vi med al den tid
    vi bruger på arbejde
  • 50:55 - 51:02
    Det vi har lært fra Whitehall-studiet
    og fra primat-studierne
  • 51:02 - 51:10
    er at den måde folk lever og arbejder på
    er meget vigtig for deres helbred
  • 51:10 - 51:14
    Sarah Woodhall nyder fordelene ved kontrol
  • 51:14 - 51:19
    Jeg tror ikke jeg lider af stress
    jeg arbejder ikke 100 timer om ugen
  • 51:19 - 51:24
    Jeg doserer den mængde arbejde
    jeg laver, så jeg kan
  • 51:24 - 51:28
    bliver ved med at levere
    også i fremtiden
  • 51:28 - 51:35
    Kontrol - mængden af kontrol - hænger tæt
    sammen med din hierarkiske placering
  • 51:35 - 51:42
    og vi oplever generelt at folk
    fortæller at det er blevet værre
  • 51:42 - 51:46
    at mængden af arbejds-relateret
    stress er blevet større
  • 51:46 - 51:47
    sygdoms-raten er gået op
  • 51:47 - 51:53
    Der hvor folk fortæller at kontrollen
    er steget, de blver behandlet mere fair
  • 51:53 - 51:56
    at det er mere retfærdigt,
    den måde de behandles på
  • 51:56 - 52:01
    der bliver det bedre
    sygdom bliver mindre
  • 52:01 - 52:05
    Jeg har været heldig at jeg
    ikke har haft helbredsproblemer
  • 52:05 - 52:08
    Men ikke alle er så heldige
  • 52:08 - 52:13
    Så er der en recept til det store
    flertal som ikke er på toppen?
  • 52:13 - 52:20
    Giv folk mere indflydelse på deres arbejde
    giv dem mere belønning for indsatsen
  • 52:20 - 52:24
    Så kan det være at du ikke
    bare vil få et sundere arbejdsmiljø
  • 52:24 - 52:29
    men også en mere produktiv arbejdsplads
  • 52:29 - 52:33
    Jeg har efterhånden fået lidt mere kontrol
  • 52:33 - 52:38
    Lige nu er forholdene gode
    Jeg synes jeg har en chef
  • 52:38 - 52:39
    der sætter pris på mig
  • 52:39 - 52:43
    Han dominerer ikke, han læner sig
    lidt tilbage, inviterer folk på banen
  • 52:43 - 52:47
    så de kan bidrage. Han lader andre
    lede mødet. Han er en rigtig leder
  • 52:47 - 52:51
    han har været positiv lige siden jeg
    kom tilbage efter min sidste sygemelding
  • 52:51 - 52:59
    Jeg tror jeg føler mig
    tilstrækkeligt handlekraftig
  • 53:02 - 53:09
    Hvem ville have troet at Roberts bavianer
    ville vise vej til et stress-frit utopia
  • 53:09 - 53:16
    Dette vil måse lyde lidt vidtløftigt
    men jeg tror at vi i virkeligeheden
  • 53:16 - 53:18
    prøver at skabe et bedre samfund
  • 53:18 - 53:22
    Implikationerner af det vi har lært af
    bavianerne og embedsmændene
  • 53:22 - 53:30
    peger mod: Hvordan skaber vi et samfund
    der tillader folk at blomstre
  • 53:30 - 53:34
    Det er der hvor dette er på vej hen -
    mod at skabe et bedre samfund
  • 53:34 - 53:40
    der fremmer at mennesker blomstrer
  • 53:40 - 53:44
    Så hvad kan vi lære at bavianerne?
  • 53:44 - 53:46
    Lad være med at bide
    når du har en dårlig dag
  • 53:46 - 53:49
    Lad være med at køre det over på andre
  • 53:49 - 53:52
    Sociale forbindelser er en kraftfuld ting
  • 53:52 - 54:00
    Det sagt af en som lever i en verden hvor
    ambition og drive og type A-hed dominerer
  • 54:00 - 54:03
    Det er rigtig vigtige ting
  • 54:03 - 54:08
    En af de bedste former for socialitet
    er at give, og ikke at modtage
  • 54:08 - 54:16
    De ting er med til at
    skabe en bedre verden
  • 54:16 - 54:19
    Noget andet bavianerne lærer os er det
  • 54:19 - 54:25
    at hvis de på en generation kan
    lave om på deres måde at leve på
  • 54:25 - 54:35
    så har vi ikke nogen undskyldning
    selvom vi henviser til tingenes "natur"
  • 54:35 - 54:41
    Og dermed at det spørgsmål der står
    tilbage efter Roberts livsværk
  • 54:41 - 54:45
    Er vi modige nok til at lære af en bavian?
  • 54:45 - 54:49
    Kikarak-flokken overlevede ikke
    bare uden stress
  • 54:49 - 54:53
    De trivedes
  • 54:53 - 54:58
    Kan vi?
Title:
Stress, Portrait of a Killer - Full Documentary (2008)
Description:

more » « less
Video Language:
English
Duration:
56:05

Danish subtitles

Revisions