< Return to Video

Additionsprincippet for sandsynligheder

  • 0:00 - 0:02
    Lad os sige, jeg har en pose og
  • 0:02 - 0:07
    jeg lægger nogle grønne terninger i posen
  • 0:07 - 0:12
    helt præcist 8 grønne terninger.
  • 0:12 - 0:16
    Jeg putter også nogle kugler i posen.
  • 0:16 - 0:18
    Lad os sige, jeg putter 9 kugler i.
  • 0:18 - 0:20
    Dette er de grønne kugler.
  • 0:20 - 0:25
    Jeg putter også gule terninger i posen.
  • 0:25 - 0:28
    Jeg putter 5 af dem.
  • 0:28 - 0:33
    Jeg putter også gule kugler i posen.
  • 0:33 - 0:35
    Lad os sige, vi tager 7 af dem.
  • 0:35 - 0:37
    Jeg har dem alle i den samme posen
  • 0:37 - 0:38
    og så ryster jeg posen og
  • 0:38 - 0:43
    hælder indholdet ud og ser hvilket
    objekt der først falder ud af posen.
  • 0:43 - 0:46
    Det vi skal se på i denne video er:
  • 0:46 - 0:48
    Hvad er sandsynligheden for
    at få de forskellige figurer?
  • 0:48 - 0:52
    Hvad er for eksempel sandsynligheden for
  • 0:52 - 0:56
    at få en terning i hvilken som helst farve?
  • 0:56 - 0:59
    Hvad er sandsynligheden
    for at få en terning?
  • 0:59 - 1:01
    En måde at gøre det på er,
  • 1:01 - 1:03
    at finde ud af,
  • 1:03 - 1:06
    hvor mange lige sandsynlige udfald er der?
  • 1:06 - 1:12
    Vi har 8 + 9 er 17 + 5 er 22 + 7 er 29.
  • 1:12 - 1:16
    Vi har altså 29 objekter i posen.
  • 1:16 - 1:17
    Gjorde jeg det rigtigt?
  • 1:17 - 1:19
    Her er 14, ja, der er 29 objekter.
  • 1:19 - 1:22
    Lad os tegne alle de mulige udfald.
  • 1:22 - 1:27
    De er repræsenteret af denne firkant.
  • 1:27 - 1:30
    Det her er de forskellige mulige objekter.
  • 1:30 - 1:32
    Der er 29 objekter.
  • 1:32 - 1:36
    Der er 29 lige sandsynlige udfald
    i mit eksperiment,
  • 1:36 - 1:39
    der kan komme ud af posen,
    når jeg tømmer den.
  • 1:39 - 1:42
    Hvis vi går ud fra, at der er lige stor
    chance for at få en terning og en kugle.
  • 1:42 - 1:46
    Hvor mange af dem er terninger?
  • 1:46 - 1:50
    Jeg har 8 grønne terninger
    og 5 gule terninger.
  • 1:50 - 1:52
    Der er 13 terninger i alt.
  • 1:52 - 1:55
    Lad os tegne hændelsen terning.
  • 1:55 - 1:56
    Der er 13 terninger
  • 1:56 - 1:59
    Lad os tegne dem sådan her
  • 1:59 - 2:04
    Der er 13 terninger.
  • 2:04 - 2:06
    Dette er hændelsen terning.
  • 2:06 - 2:11
    Området, i ikke korrekt skala,
    repræsenterer hændelsen terning.
  • 2:11 - 2:13
    Sandsynligheden for at få en terning er
  • 2:13 - 2:16
    antallet af ønskede udfald over…
  • 2:16 - 2:20
    Der er 13 mulige terninger, som alle er
    lige sandsynlige for at komme ud af posen.
  • 2:20 - 2:28
    …over antallet af lige sandsynlige udfald,
    som er 29 terninger og kugler.
  • 2:28 - 2:30
    Lad mig stille et nyt spørgsmål.
  • 2:30 - 2:34
    Hvad er sandsynligheden for at få gul?
  • 2:34 - 2:37
    Et gult objekt, en terning eller en kugle.
  • 2:37 - 2:41
    Hvor mange objekter opfylder vores krav?
  • 2:41 - 2:46
    Vi har 5 plus 7,
    så 12 gule objekter i posen.
  • 2:46 - 2:49
    Der er 29 lige sandsynlige udfald
  • 2:49 - 2:51
    --Jeg bruger samme farve--
  • 2:51 - 2:57
    Ud af 29 lige sandsynlige udfald
    er der 12 der opfylder vores krav.
  • 2:57 - 3:02
    Jeg tegner 12 her.
  • 3:02 - 3:10
    Dette er hændelsen af gule objekter
  • 3:10 - 3:14
    og der er 12 gule objekter.
  • 3:14 - 3:19
    Vi har 12 ud af de i alt 29 udfald.
  • 3:19 - 3:21
    Sandsynligheden for at få terning er 13/29.
  • 3:21 - 3:25
    Sandsynligheden for at få gul er 12/29.
  • 3:25 - 3:28
    Lad os stille et mere
    interessant spørgsmål.
  • 3:28 - 3:33
    Hvad er sandsynligheden for,
    at få en gul terning?
  • 3:33 - 3:37
    Jeg viser det med en gul terning,
    da farven nu er vigtig.
  • 3:37 - 3:45
    Hvad er sandsynligheden for
    at få en gul terning?
  • 3:45 - 3:51
    Der er 29 lige sandsynlige udfald.
  • 3:51 - 3:58
    Ud af de 29 lige sandsynlige udfald
    er der 5 gule terninger.
  • 3:58 - 4:01
    Sandsynligheden er 5/29.
  • 4:01 - 4:05
    Hvor kan vi se det i dette Venn diagram?
  • 4:05 - 4:08
    Et Venn diagram er blot en måde
    at visualisere sandsynligheder,
  • 4:08 - 4:13
    og det er interessant, når hændelser
    overlapper eller ikke overlapper.
  • 4:13 - 4:17
    Nu skal vi bruge udfald,
    der er i den gule hændelse,
  • 4:17 - 4:18
    så de er i denne hændelse
  • 4:18 - 4:20
    og udfald der er terninger.
  • 4:20 - 4:26
    Det område lige her,
    hvor de to hændelser overlapper.
  • 4:26 - 4:29
    Dette område repræsenterer udfald,
  • 4:29 - 4:31
    der både er gule og terninger,
  • 4:31 - 4:33
    da de er i begge cirkler.
  • 4:33 - 4:37
    Lad mig skrive det herover.
  • 4:37 - 4:46
    Der er 5 objekter,
    der er både gule og terninger.
  • 4:46 - 4:50
    Lad os nu spørge, og det her er nok
    det mest interessante at spørge om.
  • 4:50 - 5:08
    Hvad er sandsynligheden for
    at få gul eller terning i enhver farve?
  • 5:08 - 5:11
    Vi ved, nævneren stadig er 29.
  • 5:11 - 5:15
    Det er alle de mulige udfald i posen,
  • 5:15 - 5:18
    men hvilke af dem opfylder vores krav?
  • 5:18 - 5:20
    En måde at anskue det på er
  • 5:20 - 5:22
    :
  • 5:22 - 5:25
    Der er 12 ting der møder kriteriet om at være gult
  • 5:25 - 5:28
    Det er altså hele denne cirkel her
  • 5:28 - 5:30
    12 objekter
  • 5:30 - 5:32
    .
  • 5:32 - 5:38
    Det er antallet af gule udfald.
  • 5:38 - 5:41
    og oveni dette kan vi IKKE bare lægge antallet af terninger
  • 5:41 - 5:43
    da vi allerede har tilføjet det antal
  • 5:43 - 5:45
    vi har allerede tilføjet de 5
  • 5:45 - 5:47
    De 5 er altså en del af de 12
  • 5:47 - 5:49
    En måde at se det på er
  • 5:49 - 5:52
    at der er 7 gule objekter der ikke er terninger
  • 5:52 - 5:53
    Der er kuglerne
  • 5:53 - 5:56
    Der er 5 objekter der er terninger
  • 5:56 - 6:00
    og så er der 8 terninger der IKKE er gule
  • 6:00 - 6:01
    Det er en måde at se det på.
  • 6:01 - 6:03
    Så når vi tæller disse 12, antallet af gule,
  • 6:03 - 6:05
    talte vi alt det her
  • 6:05 - 6:07
    Vi kan ikke bare lægge alle terningerne til de 12
  • 6:07 - 6:09
    for så ville vi tælle de midterste med igen
  • 6:09 - 6:12
    Vi skal altså tælle antallet af terninger
  • 6:12 - 6:15
    som er 13
  • 6:15 - 6:18
    .
  • 6:18 - 6:21
    .
  • 6:21 - 6:26
    og trække de midterste fra
  • 6:26 - 6:27
    .
  • 6:27 - 6:31
    Vi trækker de midterste fra
  • 6:31 - 6:32
    altså minus 5
  • 6:32 - 6:39
    Det er altså antallet af gule terninger
  • 6:39 - 6:42
    Det føles underligt at skrive ordet gul med grønt
  • 6:42 - 6:43
    .
  • 6:43 - 6:44
    .
  • 6:44 - 6:47
    Vi kan også bare gøre det matematisk
  • 6:49 - 6:50
    12 plus 13 minus 5 er hvad? Det er 20
  • 6:50 - 6:54
    .
  • 6:54 - 6:58
    Det er en måde altså 20 ud af 29
  • 6:58 - 7:01
    Men hvad der er mere interessant er at
  • 7:01 - 7:05
    udtrykke hvad de andre sandsynligheder er
  • 7:05 - 7:08
    som vi fandt ud af tidligere i videoen
  • 7:08 - 7:10
    .
  • 7:10 - 7:12
    Vi kan genskrive den brøk herovre
  • 7:12 - 7:23
    som 12/29 plus 13/29 minus 5/29
  • 7:23 - 7:32
    og det er det totale antal af gule udfald
  • 7:32 - 7:35
    Det her var sandsynligheden for at få en gul
  • 7:35 - 7:39
    Det her var antallet af terninger og det totale antal udfald
  • 7:39 - 7:44
    Og det her er sandsynligheden for at få en terning
  • 7:44 - 7:46
    .
  • 7:46 - 7:51
    Og det her var sandsynligheden for at få en gul terning over det totale antal udfald
  • 7:51 - 7:53
    og det her var
  • 7:53 - 7:59
    minus muligheden for at få en gul og en terning
  • 7:59 - 8:00
    jeg kan skrive det på denne måde
  • 8:00 - 8:03
    Sandsynligheden for gul, gul skrevet med gul,
  • 8:03 - 8:10
    .
  • 8:10 - 8:13
    gul og at få en terning
  • 8:13 - 8:14
    Så det vi har her
  • 8:14 - 8:15
    og man kan lege med tallene
  • 8:15 - 8:17
    tallene jeg lige brugte som eksempel.
  • 8:17 - 8:18
    For at være mere konkret.
  • 8:18 - 8:21
    Men du kan se at det er generaliserbar ting
  • 8:21 - 8:26
    Hvis vi har sandsynligheden for et udfald eller et antal af udfald
  • 8:26 - 8:27
    lad os omskrive det
  • 8:27 - 8:30
    Sandsynligheden og jeg vil være lidt mere generel her
  • 8:30 - 8:32
    for det giver os en god ide om sandsynlighed
  • 8:32 - 8:35
    sandsynligheden for at få et udfald
  • 8:35 - 8:41
    af et særligt objekt, som er en del af A eller en del af B
  • 8:41 - 8:43
    er det samme som sandsynligheden for noget i A
  • 8:43 - 8:47
    plus sandsynligheden for noget i B
  • 8:47 - 8:51
    minus sandsynligheden for at få noget der tilhører både A og B
  • 8:51 - 8:55
    minus sandsynligheden for at det er en del af begge.
  • 8:55 - 8:59
    Det her er et meget brugbart resultat
  • 8:59 - 9:01
    og jeg tror at man sommetider kalder dette for "additionsregler for sandsynlighedsregning"
  • 9:01 - 9:03
    Men jeg vil lige vise jer noget der er helt almindelig sund fornuft
  • 9:03 - 9:06
    grunden til at man ikke bare kan lægge disse to sandsynligheder sammen
  • 9:06 - 9:08
    er at de måske har en fællesmængde
  • 9:08 - 9:10
    Der er en mulighed for at få begge dele
  • 9:10 - 9:11
    og hvis man bare lægger dem sammen
  • 9:11 - 9:14
    ville man tilføje fællesmængden flere gange
  • 9:14 - 9:16
    som vi allerede så tidligere i denne video
  • 9:16 - 9:19
    Man skal altså huske at trække den ene del af fællesmængden fra
  • 9:19 - 9:21
    så man ikke tæller den dobbelt.
  • 9:21 - 9:23
    Jeg vil komme med en ide mere
  • 9:23 - 9:27
    nogen gange har man ingen fællesmængde
  • 9:27 - 9:29
    Lad os sige at det her er
  • 9:29 - 9:32
    er en firkant med alle sandsynligheder
  • 9:32 - 9:36
    og det her er A
  • 9:36 - 9:38
    Det her er udfald der hører til A
  • 9:38 - 9:40
    og det her, jeg laver det lige i en anden farve
  • 9:40 - 9:43
    Det her er udfald der hører til B
  • 9:43 - 9:46
    I denne situation er der ingen fællesmængde
  • 9:46 - 9:49
    Der er ikke noget der er en del af A og B
  • 9:49 - 9:53
    I denne situation er sandsynligheden for at få noget fra A og B 0
  • 9:53 - 9:54
    Der er ingen fællesmængde
  • 9:54 - 9:58
    og den type udfald, eller disse to mængder
  • 9:58 - 10:01
    kalder man
  • 10:01 - 10:06
    "gensidigt udelukkende"
  • 10:06 - 10:07
    så hvis de er gensidigt udelukkende
  • 10:07 - 10:11
    kan de ikke forekomme på samme tid
  • 10:11 - 10:16
    der er altså intet udfald der dækker både A og B
  • 10:16 - 10:17
    og hvis ting er gensidigt udelukkende
  • 10:20 - 10:23
    så kan man ikke sige at sandsynligheden for A eller B er sandsynlighed A plus sandsynlighed B
  • 10:23 - 10:25
    fordi den ikke eksisterer
  • 10:25 - 10:27
    men hvis ting ikke er gensidigt udelukkende
  • 10:27 - 10:29
    skulle man trække fællesmængden fra
  • 10:29 - 10:32
    og det letteste, og den bedste måde at tænke over det på,
  • 10:32 - 10:35
    er at man altid skal trække fællemængden fra
  • 10:35 - 10:38
    og hvis ting er gensidigt udelukkende
  • 10:38 - 6000:00
    er sandsynligheden for at få A og B naturligvis 0
  • 6000:00 - 6000:00
    .
Title:
Additionsprincippet for sandsynligheder
Description:

more » « less
Video Language:
English
Team:
Khan Academy
Duration:
10:43

Danish subtitles

Revisions Compare revisions