Det vi ikke ved om Europas muslimske børn
-
0:01 - 0:07Som barn vidste jeg,
at jeg havde superkræfter -
0:07 - 0:08Det er sandt.
-
0:08 - 0:09(Latter)
-
0:09 - 0:13Jeg mente, jeg var fantastisk,
fordi jeg kunne forstå og relatere -
0:13 - 0:15til følelserne hos
brune mennesker, -
0:15 - 0:19såsom min bedstefar,
en konservativ muslim. -
0:19 - 0:24Jeg kunne også forstå min
afghanske mor og pakistanske far, -
0:24 - 0:28ikke videre religiøse, men
afslappede og ret liberale. -
0:28 - 0:30Og selvfølgelig kunne jeg forstå
-
0:30 - 0:33og relatere til følelserne
hos hvide mennesker. -
0:33 - 0:34De hvide nordmænd i mit land.
-
0:35 - 0:38I ved, hvide, brune, ligemeget
-
0:38 - 0:40Jeg holdt af dem alle.
-
0:40 - 0:41Jeg forstod dem alle,
-
0:41 - 0:44selv når de ikke altid forstod hinanden;
-
0:44 - 0:45de var alle som mig.
-
0:46 - 0:49Min far var dog altid bekymret.
-
0:49 - 0:52Han sagde altid at selv med
den bedste uddannelse, -
0:52 - 0:55ville jeg ikke få en fair chance.
-
0:55 - 0:59Jeg ville stadig blive
diskrimineret, ifølge ham. -
0:59 - 1:01Og at den eneste måde at blive
accepteret på af hvide, -
1:01 - 1:04var at blive berømt.
-
1:04 - 1:08Den samtale tog han med mig,
da jeg var syv år gammel. -
1:08 - 1:11Så til mig på syv, sagde han
-
1:11 - 1:15"Hør, det skal enten være noget
med sport eller indenfor musik." -
1:15 - 1:19Han vidste intet om sport ...
så det blev altså musikken. -
1:19 - 1:24Så da jeg var syv, samlede han alt
mit legetøj, alle mine dukker sammen -
1:24 - 1:25og smed dem ud.
-
1:26 - 1:30I bytte fik jeg et elendigt
lille Casio keyboard og ... -
1:30 - 1:31(Latter)
-
1:31 - 1:33Jo! Og sangtimer.
-
1:33 - 1:38Og han tvang mig til at øve
i timevis hver eneste dag. -
1:38 - 1:42Ganske hurtigt fik han mig også til at
optræde for større og større publikum, -
1:42 - 1:46og mærkeligt nok blev jeg
nærmest indbegrebet af -
1:46 - 1:48norsk multikulturalisme
-
1:49 - 1:50Jeg var naturligvis meget stolt.
-
1:51 - 1:54For nu var selv aviserne
-
1:54 - 1:56begyndt at skrive pæne ting
om brune mennesker, -
1:56 - 2:00så jeg følte mine
superkræfter vokse. -
2:01 - 2:04Da jeg var tolv år gammel
på vej hjem fra skole, -
2:04 - 2:05tog jeg en lille omvej,
-
2:05 - 2:09fordi jeg ville købe noget af mit
favoritslik kaldet "salte fødder." -
2:09 - 2:11Jeg ved godt navnet er frastødende,
-
2:12 - 2:13men jeg er helt vild med dem.
-
2:13 - 2:18De er egentlig bare små
fodformede saltlakridser. -
2:18 - 2:23Og nu jeg siger det højt, indser jeg,
hvor forfærdeligt det lyder, -
2:24 - 2:27men sådan er det altså.
Jeg elsker dem. -
2:27 - 2:29På vej ind i butikken,
-
2:29 - 2:33står der en fuldvoksen hvid fyr
i døråbningen og blokerer den. -
2:33 - 2:39Jeg prøver at gå udenom ham
og da jeg gør det, stopper han mig -
2:39 - 2:41og han stirrer på mig,
-
2:42 - 2:44og spytter mig i ansigtet og siger
-
2:44 - 2:45"Flyt dig ...
-
2:45 - 2:49din lille sorte tæve,
din lille Paki tæve, -
2:49 - 2:51rejs hjem til hvor du kommer fra"
-
2:52 - 2:55Jeg var fuldstændig i chok.
-
2:55 - 2:56Jeg stirrede på ham.
-
2:56 - 2:59Jeg var for bange til at
tørre spyttet af mit ansigt, -
3:00 - 3:02selv da det blandede sig med mine tårer.
-
3:02 - 3:06Jeg husker jeg kiggede rundt og
håbede på at der snart -
3:06 - 3:09ville komme en voksen
og stoppe denne fyr. -
3:09 - 3:14Men i stedet skyndte folk sig forbi mig
og lod som om de ikke så mig. -
3:14 - 3:18Jeg var meget forvirret,
for jeg tænkte jo -
3:19 - 3:22"Mit hvide folk, kom nu!
Hvor er I? Hvad sker der? -
3:22 - 3:24Hvorfor kommer de ikke og redder mig?"
-
3:25 - 3:27Behøver jeg sige
at jeg ikke købte slikket. -
3:27 - 3:29Jeg løb bare hjem så hurtigt jeg kunne.
-
3:30 - 3:32Livet var stadig OK, tænkte jeg.
-
3:33 - 3:36Som tiden gik og jo mere succes jeg fik,
-
3:36 - 3:40begyndte jeg også at blive
chikaneret af brune mennesker. -
3:42 - 3:45Visse mænd i mine forældres
omgangskreds fandt det uacceptabelt -
3:45 - 3:50og æreskrænkende for en kvinde
at være indenfor musikken -
3:50 - 3:52og være så synlig i medierne.
-
3:53 - 3:59Kort tid efter, begyndte jeg også at blive
angrebet under mine egne koncerter. -
3:59 - 4:04Jeg husker en af koncerterne. Jeg er på
scenen og læner mig ud mod publikum, -
4:04 - 4:07og det sidste jeg ser er
et ungt brunt ansigt, -
4:07 - 4:11og i næste øjeblik får jeg kastet
et eller andet kemikalie i øjnene, -
4:11 - 4:14og jeg husker at jeg nærmest intet kan se
og mine øjne løber i vand -
4:15 - 4:16men jeg fortsætter med at synge.
-
4:17 - 4:22Jeg blev spyttet i ansigtet på gaden i
Oslo, denne gang af brune mænd. -
4:22 - 4:26De forsøgte endda at kidnappe mig en gang.
-
4:26 - 4:28Jeg fik dødstrusler konstant.
-
4:28 - 4:31Jeg husker en ældre mand med skæg,
der stoppede mig på gaden og sagde -
4:31 - 4:33"Årsagen til at jeg hader dig så meget er
-
4:33 - 4:35at du får vores døtre til at tro at
-
4:35 - 4:37de kan gøre hvad der passer dem"
-
4:39 - 4:41En yngre fyr advarede mig
at jeg skulle passe på. -
4:41 - 4:44Han sagde musik brød med
islamisk lære og var et job for ludere, -
4:44 - 4:47og at hvis jeg fortsatte,
ville jeg blive voldtaget -
4:47 - 4:52og få min mave skåret op, så jeg ikke
kunne føde horeunger som mig. -
4:54 - 4:55Igen var jeg virkelig forvirret.
-
4:55 - 4:57Jeg forstod ikke hvad der foregik.
-
4:57 - 5:01Mit eget folk var begyndt at behandle
mig sådan her - hvorfor dog det? -
5:02 - 5:05I stedet for at bygge bro mellem verdener,
mine to verdener, -
5:05 - 5:08følte jeg, at jeg faldt ned mellem dem.
-
5:08 - 5:11På en måde var spyt mit kryptonit.
-
5:13 - 5:15Så da jeg var fyldt 17 år,
-
5:15 - 5:18var dødstruslerne endeløse
og chikanen konstant. -
5:18 - 5:20Det blev så slemt på et tidspunkt,
at min mor sagde til mig -
5:20 - 5:24"Hør, vi kan ikke længere beskytte dig
eller garantere din sikkerhed, -
5:24 - 5:26så du må afsted."
-
5:26 - 5:31Jeg købte en enkeltbillet til London,
pakkede min kuffert og rejste. -
5:32 - 5:36Det der gjorde mest ondt på mig
dengang, var at ingen sagde noget. -
5:36 - 5:38Det var offentlig kendt
at jeg rejste fra Norge. -
5:39 - 5:43Mit brune folk, mit hvide folk -
ingen sagde noget. -
5:43 - 5:45Ingen sagde "Stop, det her er forkert.
-
5:46 - 5:50Støt denne pige, beskyt denne pige,
for hun er en af os." -
5:50 - 5:51Det var der ingen der sagde.
-
5:51 - 5:54I stedet følte jeg mig som ...
I ved nok ude i lufthavnen -
5:55 - 5:58på bagagebåndet er der
alle disse kufferter, -
5:58 - 5:59der kører rundt og rundt,
-
5:59 - 6:02og der er altid en efterladt kuffert,
-
6:02 - 6:05som ingen vil have,
ingen kommer og henter. -
6:05 - 6:06Sådan følte jeg mig.
-
6:07 - 6:10Jeg havde aldrig følt mig så alene.
Aldrig følt mig så fortabt. -
6:12 - 6:16Så efter min ankomst til London,
genoptog jeg min musikkarriere. -
6:17 - 6:20Et nyt sted, men desværre
den samme gamle historie. -
6:21 - 6:24Jeg husker en besked jeg modtog,
at jeg ville blive dræbt -
6:24 - 6:28og at floder af blod ville flyde
-
6:28 - 6:31og at jeg ville blive voldtaget
mange gange før jeg døde. -
6:31 - 6:33På det tidspunkt
-
6:33 - 6:35var jeg faktisk vant til at
få beskeder som den, -
6:35 - 6:39men det var nyt at de også
truede min familie. -
6:41 - 6:46Endnu engang pakkede jeg kufferten,
forlod musikken og flyttede til USA. -
6:47 - 6:48Jeg havde fået nok.
-
6:48 - 6:50Jeg ville ikke have noget
med det at gøre mere. -
6:50 - 6:53Og jeg ville helt sikkert
ikke dø for noget, -
6:53 - 6:56der ikke engang var min drøm -
det var min fars valg. -
6:58 - 7:01Jeg mistede mig selv.
-
7:01 - 7:03Jeg gik i stykker indeni.
-
7:03 - 7:05Men så besluttede jeg
at det jeg ville -
7:05 - 7:09var at bruge de næste år, uanset
hvor mange, af mit liv -
7:09 - 7:10på at støtte unge mennesker
-
7:10 - 7:13og være der for dem, bare en smule
-
7:13 - 7:15på alle de måder jeg kunne.
-
7:15 - 7:18Jeg lavede frivilligt arbejde
for mange organisationer, -
7:18 - 7:23der arbejdede med unge muslimer i Europa.
-
7:24 - 7:27Til min store overraskelse, opdagede jeg
-
7:27 - 7:32at mange af disse unge mennesker
både kæmpede og led. -
7:32 - 7:36De kæmpede med problemer i deres
familier og samfundet omkring dem, -
7:36 - 7:40som tilsyneladende gik mere
op i deres ære og omdømme -
7:40 - 7:42end deres egne børns liv og lykke.
-
7:44 - 7:48Jeg følte snart at jeg måske ikke var helt
alene og måske ikke så anderledes. -
7:48 - 7:51Måske der var flere af min slags derude.
-
7:51 - 7:53Det som de fleste mennesker ikke forstår
-
7:54 - 7:58er at så mange af os,
der vokser op i Europa, -
7:58 - 8:00ikke er frie til at være os selv.
-
8:00 - 8:02Vi må ikke være dem vi er.
-
8:03 - 8:07Vi kan ikke gifte os frit
-
8:07 - 8:10eller være i forhold med dem vi vælger.
-
8:10 - 8:12Vi kan ikke vælge vores karrierer.
-
8:12 - 8:16Det er normen i de muslimske
højborge i Europa. -
8:16 - 8:19Selv i verdens mest frie samfund,
er vi ikke frie. -
8:20 - 8:24Vores liv, vores drømme, vores fremtid
tilhører ikke os selv, -
8:24 - 8:27de tilhører vores forældre
og samfundet omkring dem. -
8:27 - 8:30Jeg fandt utallige historier om unge,
-
8:31 - 8:34som er tabt af os alle,
-
8:34 - 8:36som er usynlige for os,
-
8:36 - 8:38og som lider - helt alene.
-
8:40 - 8:44Unge vi mister til tvangsægteskaber,
til æresrelateret vold og misbrug. -
8:45 - 8:49Til sidst indså jeg efter mange års
arbejde med disse unge mennesker, -
8:49 - 8:51at jeg ikke kan blive ved med at flygte.
-
8:51 - 8:56Jeg kan ikke bruge resten af mit liv
på at være bange og gemme mig -
8:56 - 8:58og at jeg er nødt til at gøre noget.
-
9:00 - 9:03Og jeg indså også at
min tavshed, vores tavshed -
9:03 - 9:05tillader misbruget at fortsætte.
-
9:06 - 9:10Så jeg besluttede mig for at bruge min
barndoms superkræfter til noget -
9:11 - 9:15ved at prøve at få folk på begge sider
af disse udfordringer til at forstå -
9:15 - 9:20hvordan det er at være et ungt menneske
fanget mellem sin familie og sit land. -
9:21 - 9:24Så jeg begyndte at lave film
og fortælle disse historier. -
9:25 - 9:29Og jeg ønskede også at folk skulle forstå
de fatale konsekvenser -
9:29 - 9:31ved ikke at tage problemerne alvorligt.
-
9:32 - 9:34Min første film handlede om Banaz.
-
9:35 - 9:39Hun var en kurdisk pige på 17 år,
der boede i London -
9:40 - 9:42Hun var lydig, hun gjorde alt
hvad hendes forældre bad om. -
9:43 - 9:45Hun forsøgte at gøre alting rigtigt.
-
9:45 - 9:48Hun giftede sig med den mand
hendes forældre havde valgt -
9:48 - 9:51selvom han slog og voldtog hende konstant.
-
9:52 - 9:55Og da hun søgte hjælp
hos sin familie, sagde de -
9:55 - 9:57"Gå tilbage og vær en bedre hustru."
-
9:57 - 10:00For de ville ikke have en
fraskilt datter i familien, -
10:00 - 10:03fordi, selvfølgelig, det ville
kaste skam over familien. -
10:04 - 10:06Hun blev tævet til hendes ører blødte,
-
10:07 - 10:12og da hun endelig gik fra ham og
fandt en ung mand efter eget valg -
10:12 - 10:14og blev forelsket i ham,
-
10:14 - 10:16fandt samfundet og familien ud af det
-
10:16 - 10:18og hun forsvandt.
-
10:18 - 10:20Hun blev fundet 3 måneder senere.
-
10:21 - 10:25Hun var mast ned i en kuffert
og begravet under huset. -
10:28 - 10:32Hun var blevet kvalt
og tævet til døde -
10:33 - 10:37af tre mænd, hendes tre fætre,
efter ordre fra faren og onklen. -
10:38 - 10:40Hendes historie bliver kun mere tragisk af
-
10:40 - 10:46at hun havde været hos det engelske politi
5 gange for at bede om hjælp, -
10:46 - 10:49hvor hun fortalte dem at hendes
familie ville slå hende ihjel. -
10:49 - 10:52Politiet troede ikke på hende,
så de gjorde ingenting. -
10:53 - 10:54Og problemet ved det
-
10:54 - 10:59er at ikke bare har mange af
vores unge de samme problemer -
10:59 - 11:02med deres familier og
deres familiers omgangskreds, -
11:02 - 11:06men de møder også misforståelser
-
11:07 - 11:10og ligegyldighed i de lande,
de vokser op i. -
11:12 - 11:16Når deres egne familier svigter dem,
så vender de sig mod os andre -
11:16 - 11:18og når vi ikke forstår dem,
-
11:18 - 11:20så mister vi dem.
-
11:21 - 11:24Mens jeg lavede denne film,
var der mange der sagde til mig -
11:24 - 11:27"Jamen, Deeyah, du ved jo
at sådan er deres kultur, -
11:27 - 11:29det er bare sådan de behandler deres børn
-
11:29 - 11:31og vi bør ikke blande os."
-
11:32 - 11:35Jeg kan love jer at mord
ikke er en del af min kultur. -
11:36 - 11:37Forstår I?
-
11:38 - 11:39Selvfølgelig skal folk som mig,
-
11:39 - 11:42unge kvinder med samme baggrund som jeg,
-
11:42 - 11:46have de samme rettigheder
og den samme beskyttelse -
11:46 - 11:49som alle andre i vores land - hvad ellers?
-
11:50 - 11:55Så i min næste film
ville jeg prøve at forstå -
11:55 - 11:58hvorfor nogle af vores
unge muslimer i Europa -
11:58 - 12:00bliver tiltrukket af ekstremisme og vold.
-
12:01 - 12:02Og med valget af det emne
-
12:02 - 12:05indså jeg, at jeg selv var nødt
til at se min værste frygt i øjnene: -
12:07 - 12:09de brune mænd med skæg.
-
12:11 - 12:14De samme mænd eller mænd som dem,
-
12:14 - 12:17der havde forfulgt mig
det meste af mit liv. -
12:18 - 12:20Mænd jeg havde været bange for
det meste af mit liv. -
12:20 - 12:23Mænd, jeg havde næret et dybt had til
-
12:23 - 12:25i mange, mange år.
-
12:25 - 12:29Så jeg brugte de næste to år på
at interviewe dømte terrorister, -
12:29 - 12:32jihadister og tidligere ekstremister.
-
12:32 - 12:35Hvad jeg allerede vidste
og tidligt stod klart -
12:35 - 12:40var at religion, politik,
Europas fortid som kolonimagt -
12:40 - 12:44og Vestens udenrigspolitiske
fejltrin i nyere tid, -
12:45 - 12:46alle var en del af billedet.
-
12:47 - 12:50Men jeg var mere interesseret i at
finde ud af hvad de menneskelige, -
12:50 - 12:51hvad de personlige årsager var
-
12:51 - 12:56til at nogle af vores unge mennesker
var modtagelige overfor grupper som disse. -
12:57 - 13:01Og hvad der virkeligt overraskede mig,
var at jeg fandt sårede mennesker. -
13:04 - 13:06I stedet for de monstre
jeg var på udkig efter, -
13:06 - 13:08som jeg håbede at finde -
-
13:08 - 13:11for, ærligt talt, ville det
være meget tilfredsstillende - -
13:11 - 13:12fandt jeg nedbrudte mennesker.
-
13:14 - 13:15Ligesom Banaz,
-
13:15 - 13:18var disse unge mænd dybt splittede
-
13:18 - 13:21i forsøget på at bygge bro
-
13:21 - 13:26mellem deres familier og
de lande, som de var født i. -
13:26 - 13:29Og jeg lærte også at ekstremistgrupper,
terroristgrupper -
13:29 - 13:33udnytter disse følelser hos
vores unge til deres fordel -
13:33 - 13:36og styrer dem - kyniskt -
styrer dem mod vold. -
13:36 - 13:38"Kom til os", siger de.
-
13:38 - 13:41"Afvis begge sider,
din familie og dit land, -
13:41 - 13:43for de afviser dig.
-
13:43 - 13:46For din familie, er deres ære
vigtigere end dig -
13:46 - 13:47og for dit land,
-
13:47 - 13:53vil en ægte nordmand, englænder eller
franskmand altid være hvid og ikke dig." -
13:54 - 13:57De lover også vores unge
de ting de higer efter: -
13:58 - 14:02at betyde noget, heltemod,
tilhørsforhold og mening, -
14:02 - 14:04et fællesskab der elsker
og accepterer dem. -
14:05 - 14:08De får de magtesløse
til at føle sig magtfulde. -
14:08 - 14:13De usynlige og de stumme
bliver pludselig set og hørt. -
14:15 - 14:18Det er hvad de gør for vores unge.
-
14:18 - 14:22Hvorfor er det disse grupper,
der gør det og ikke os? -
14:23 - 14:24Sagen er,
-
14:24 - 14:28jeg prøver ikke at retfærdiggøre
-
14:28 - 14:31eller undskylde for volden.
-
14:31 - 14:35Jeg prøver blot at sige at vi må forstå
-
14:35 - 14:38hvorfor nogle af vores unge
bliver tiltrukket af dette. -
14:40 - 14:42Jeg vil også gerne vise jer
-
14:42 - 14:45disse barndomsbilleder af
nogle af mændene i filmen. -
14:47 - 14:50Hvad der virkelig slog mig,
var at så mange af dem - -
14:51 - 14:53det ville jeg aldrig have troet -
-
14:53 - 14:56at så mange af dem havde fædre,
der var fraværende eller voldelige. -
14:57 - 14:59Og adskillige af disse unge mænd
-
14:59 - 15:03fandt omsorgsfulde og
medfølende faderfigurer -
15:03 - 15:05i disse ekstremistgrupper.
-
15:06 - 15:09Jeg fandt også mænd,
ofre for racerelateret vold, -
15:10 - 15:12som brød ud af offerrollen
-
15:12 - 15:14ved selv at blive voldelige.
-
15:14 - 15:19Til min store skræk fandt jeg
faktisk noget jeg genkendte. -
15:19 - 15:25Jeg fandt de samme følelser som jeg følte
som 17-årig, da jeg flygtede fra Norge. -
15:26 - 15:30Den samme forvirring, den samme sorg,
-
15:30 - 15:33den samme følelse af svigt
-
15:35 - 15:36og ikke at tilhøre nogen.
-
15:39 - 15:42Den samme følelse af at være fortabt
og splittet mellem kulturer. -
15:43 - 15:45Når det så er sagt, så valgte
jeg ikke destruktionen. -
15:45 - 15:48Jeg valgte kameraet fremfor våben.
-
15:48 - 15:51Og årsagen til at jeg gjorde det,
var mine superkræfter. -
15:51 - 15:56Jeg kunne se at forståelse
fremfor vold er svaret. -
15:56 - 15:58At se mennesker
-
15:58 - 16:02med alle deres dyder og fejl
-
16:02 - 16:04fremfor at holde fast i karikaturerne:
-
16:04 - 16:06os og dem, forbryderne og ofrene.
-
16:06 - 16:08Jeg accepterede også til sidst det faktum
-
16:09 - 16:12at mine to kulturer ikke behøvede
at være på kollisionkurs, -
16:12 - 16:15men i stedet blev et rum hvor
jeg fandt min egen stemme. -
16:16 - 16:19Jeg holdt op med at føle
at jeg skulle vælge side, -
16:19 - 16:21men det tog mig mange, mange år.
-
16:22 - 16:24Der er så mange af vores unge i dag
-
16:24 - 16:26der kæmper med de selvsamme udfordringer,
-
16:26 - 16:28og de kæmper med dem helt alene.
-
16:29 - 16:32Og det efterlader dem åbne som sår.
-
16:33 - 16:36Og for nogle bliver
radikal islams verdenssyn -
16:36 - 16:39en infektion, der gnaver i disse åbne sår.
-
16:41 - 16:44Der er et afrikansk ordsprog, som lyder:
-
16:46 - 16:49"Hvis de unge ikke bliver
en del af landsbyen, -
16:49 - 16:52så vil de brænde den ned
blot for at føle dens varme." -
16:53 - 16:55Jeg vil gerne spørge
-
16:56 - 16:58muslimske forældre og fællesskaber,
-
16:58 - 17:01vil I tage jer af jeres børn og elske dem
-
17:01 - 17:03uden at tvinge dem til
opfylde jeres forventninger? -
17:03 - 17:06Kan I vælge børnene fremfor egen ære?
-
17:06 - 17:09Kan I forstå hvorfor de føler
sig vrede og fremmedgjorte -
17:09 - 17:12når I sætter egen ære
højere end deres lykke? -
17:13 - 17:15Kan I prøve at være jeres børns ven,
-
17:15 - 17:17så de kan stole på jer
-
17:17 - 17:19og har lyst til at dele
deres oplevelser med jer -
17:19 - 17:21fremfor at opsøge andre.
-
17:22 - 17:25Og til vores unge mennesker,
der fristes af ekstremisme, -
17:27 - 17:30anerkender I, at jeres vrede
bunder i smerte? -
17:32 - 17:35Vil I finde styrken til at modstå
disse kyniske gamle mænd, -
17:35 - 17:38der vil udgyde jeres blod
for egen vindings skyld? -
17:39 - 17:41Kan I finde en måde at leve på?
-
17:42 - 17:44Kan I se at den bedste hævn
-
17:44 - 17:48er at leve et glad, rigt og frit liv?
-
17:48 - 17:50Et liv bestemt af jer og ingen andre.
-
17:51 - 17:54Hvorfor blive det næste
muslimske barn, der dør? -
17:55 - 17:59Og til resten af os, hvornår vil vi
begynde at lytte til vores unge? -
18:01 - 18:02Hvordan kan vi hjælpe dem
-
18:02 - 18:06med at vende deres smerte
mod noget konstruktivt? -
18:07 - 18:08De tror, vi ikke kan lide dem.
-
18:08 - 18:11De tror, vi er ligeglade
med deres skæbner. -
18:11 - 18:13De tror, vi ikke accepterer dem.
-
18:13 - 18:16Kan vi finde en måde at få
dem til at føle noget andet? -
18:17 - 18:20Hvad vil det kræve af os
at se dem og bemærke dem -
18:20 - 18:25før de enten bliver ofre for vold
eller dem, der udfører det? -
18:25 - 18:29Kan vi få os selv til at bekymre os
om dem og se dem som vores egne? -
18:29 - 18:34Og ikke blot være oprørte
når ofre for vold ligner os? -
18:34 - 18:39Kan vi finde en måde at modstå had
og fjerne opdelingerne iblandt os? -
18:39 - 18:43Det nytter ikke at opgive
hinanden og vores børn, -
18:43 - 18:45selv ikke hvis de har opgivet os.
-
18:45 - 18:47Vi er alle i samme båd.
-
18:47 - 18:53Og på lang sigt vil vold og hævn
ikke fungere mod ekstremister. -
18:53 - 18:57Terrorister vil have os til at
krybe i skjul i vores huse af frygt -
18:57 - 18:59og lukke vores døre og vores hjerter.
-
18:59 - 19:03De vil have os til at rive flere
åbne sår op i vores samfund, -
19:03 - 19:07så de kan bruge dem til
at sprede deres smitte. -
19:07 - 19:10De vil have at vi skal blive som dem:
-
19:10 - 19:12intolerante, hadefulde og onde.
-
19:14 - 19:17Dagen efter angrebene i Paris,
-
19:17 - 19:20sendte en af mine venner
dette foto af hendes datter. -
19:21 - 19:23Det er en hvid pige og en arabisk pige.
-
19:23 - 19:24De er de bedste venner.
-
19:25 - 19:29Sådanne billeder er
kryptonit for ekstremister. -
19:31 - 19:34Disse to små piger med
deres superkræfter -
19:34 - 19:36viser vejen frem
-
19:36 - 19:39mod det samfund vi skal bygge sammen,
-
19:40 - 19:43et samfund der inkluderer og støtter,
-
19:44 - 19:47fremfor at afvise vores børn.
-
19:48 - 19:49Tak for at I lyttede.
-
19:49 - 19:56(Bifald)
- Title:
- Det vi ikke ved om Europas muslimske børn
- Speaker:
- Deeyah Khan
- Description:
-
Som barn af en afghansk mor og en pakistansk far og opvokset i Norge ved Deeyah Khan, hvordan det er at være et ungt menneske fanget mellem dit fællesskab og dit land. I denne kraftfulde, følelsesmæssige tale afdækker filmskaberen den afvisning og isolation mange muslimske børn oplever, når de vokser op i Vesten - og de dødelige konsekvenser af ikke at favne de unge, før ekstremistiske grupper gør det.
- Video Language:
- English
- Team:
- closed TED
- Project:
- TEDTalks
- Duration:
- 20:11
Jette Thrane approved Danish subtitles for What we don't know about Europe's Muslim kids | ||
Jette Thrane accepted Danish subtitles for What we don't know about Europe's Muslim kids | ||
Jette Thrane edited Danish subtitles for What we don't know about Europe's Muslim kids | ||
Lars Hansen edited Danish subtitles for What we don't know about Europe's Muslim kids | ||
Lars Hansen edited Danish subtitles for What we don't know about Europe's Muslim kids | ||
Lars Hansen edited Danish subtitles for What we don't know about Europe's Muslim kids | ||
Lars Hansen edited Danish subtitles for What we don't know about Europe's Muslim kids | ||
Lars Hansen edited Danish subtitles for What we don't know about Europe's Muslim kids |