WEBVTT

00:00:01.200 --> 00:00:06.917
Som barn vidste jeg,
at jeg havde superkræfter

00:00:06.920 --> 00:00:08.135
Det er sandt.

NOTE Paragraph

00:00:08.160 --> 00:00:09.256
(Latter)

NOTE Paragraph

00:00:09.280 --> 00:00:13.296
Jeg mente, jeg var fantastisk,
fordi jeg kunne forstå og relatere

00:00:13.320 --> 00:00:15.456
til følelserne hos
brune mennesker,

00:00:15.480 --> 00:00:18.880
såsom min bedstefar,
en konservativ muslim.

00:00:19.360 --> 00:00:24.256
Jeg kunne også forstå min
afghanske mor og pakistanske far,

00:00:24.280 --> 00:00:28.080
ikke videre religiøse, men
afslappede og ret liberale.

00:00:28.480 --> 00:00:30.096
Og selvfølgelig kunne jeg forstå

00:00:30.120 --> 00:00:32.536
og relatere til følelserne
hos hvide mennesker.

00:00:32.560 --> 00:00:34.400
De hvide nordmænd i mit land.

00:00:35.480 --> 00:00:38.056
I ved, hvide, brune, ligemeget

00:00:38.080 --> 00:00:39.896
Jeg holdt af dem alle.

00:00:39.920 --> 00:00:41.176
Jeg forstod dem alle,

00:00:41.200 --> 00:00:43.536
selv når de ikke altid forstod hinanden;

00:00:43.560 --> 00:00:44.800
de var alle som mig.

NOTE Paragraph

00:00:45.600 --> 00:00:48.536
Min far var dog altid bekymret.

00:00:48.560 --> 00:00:51.896
Han sagde altid at selv med
den bedste uddannelse,

00:00:51.920 --> 00:00:55.096
ville jeg ikke få en fair chance.

00:00:55.120 --> 00:00:58.536
Jeg ville stadig blive
diskrimineret, ifølge ham.

00:00:58.560 --> 00:01:01.376
Og at den eneste måde at blive
accepteret på af hvide,

00:01:01.400 --> 00:01:03.576
var at blive berømt.

00:01:03.600 --> 00:01:07.600
Den samtale tog han med mig,
da jeg var syv år gammel.

00:01:08.440 --> 00:01:11.416
Så til mig på syv, sagde han

00:01:11.440 --> 00:01:14.816
"Hør, det skal enten være noget
med sport eller indenfor musik."

00:01:14.840 --> 00:01:19.296
Han vidste intet om sport ...
så det blev altså musikken.

00:01:19.320 --> 00:01:23.656
Så da jeg var syv, samlede han alt
mit legetøj, alle mine dukker sammen

00:01:23.680 --> 00:01:25.280
og smed dem ud.

00:01:26.160 --> 00:01:30.016
I bytte fik jeg et elendigt
lille Casio keyboard og ...

NOTE Paragraph

00:01:30.040 --> 00:01:31.256
(Latter)

NOTE Paragraph

00:01:31.280 --> 00:01:33.296
Jo! Og sangtimer.

00:01:33.320 --> 00:01:38.096
Og han tvang mig til at øve
i timevis hver eneste dag.

00:01:38.120 --> 00:01:42.376
Ganske hurtigt fik han mig også til at
optræde for større og større publikum,

00:01:42.400 --> 00:01:46.176
og mærkeligt nok blev jeg
nærmest indbegrebet af

00:01:46.200 --> 00:01:48.280
norsk multikulturalisme

00:01:48.760 --> 00:01:50.496
Jeg var naturligvis meget stolt.

00:01:50.520 --> 00:01:53.856
For nu var selv aviserne

00:01:53.880 --> 00:01:56.456
begyndt at skrive pæne ting
om brune mennesker,

00:01:56.480 --> 00:01:59.640
så jeg følte mine
superkræfter vokse.

NOTE Paragraph

00:02:00.960 --> 00:02:03.936
Da jeg var tolv år gammel
på vej hjem fra skole,

00:02:03.960 --> 00:02:05.176
tog jeg en lille omvej,

00:02:05.200 --> 00:02:08.735
fordi jeg ville købe noget af mit
favoritslik kaldet "salte fødder."

00:02:08.759 --> 00:02:10.520
Jeg ved godt navnet er frastødende,

00:02:11.640 --> 00:02:13.136
men jeg er helt vild med dem.

00:02:13.160 --> 00:02:17.600
De er egentlig bare små
fodformede saltlakridser.

00:02:18.120 --> 00:02:23.360
Og nu jeg siger det højt, indser jeg,
hvor forfærdeligt det lyder,

00:02:24.280 --> 00:02:26.776
men sådan er det altså.
Jeg elsker dem.

00:02:26.800 --> 00:02:28.896
På vej ind i butikken,

00:02:28.920 --> 00:02:33.456
står der en fuldvoksen hvid fyr
i døråbningen og blokerer den.

00:02:33.480 --> 00:02:39.416
Jeg prøver at gå udenom ham
og da jeg gør det, stopper han mig

00:02:39.440 --> 00:02:41.240
og han stirrer på mig,

00:02:42.200 --> 00:02:44.136
og spytter mig i ansigtet og siger

00:02:44.160 --> 00:02:45.376
"Flyt dig ...

00:02:45.400 --> 00:02:48.656
din lille sorte tæve,
din lille Paki tæve,

00:02:48.680 --> 00:02:50.600
rejs hjem til hvor du kommer fra"

00:02:51.600 --> 00:02:54.696
Jeg var fuldstændig i chok.

00:02:54.720 --> 00:02:56.016
Jeg stirrede på ham.

00:02:56.040 --> 00:02:58.960
Jeg var for bange til at
tørre spyttet af mit ansigt,

00:02:59.840 --> 00:03:01.976
selv da det blandede sig med mine tårer.

00:03:02.000 --> 00:03:05.696
Jeg husker jeg kiggede rundt og
håbede på at der snart

00:03:05.720 --> 00:03:09.376
ville komme en voksen
og stoppe denne fyr.

00:03:09.400 --> 00:03:13.720
Men i stedet skyndte folk sig forbi mig
og lod som om de ikke så mig.

00:03:14.160 --> 00:03:17.760
Jeg var meget forvirret,
for jeg tænkte jo

00:03:18.640 --> 00:03:21.936
"Mit hvide folk, kom nu!
Hvor er I? Hvad sker der?

00:03:21.960 --> 00:03:24.080
Hvorfor kommer de ikke og redder mig?"

00:03:24.760 --> 00:03:27.016
Behøver jeg sige
at jeg ikke købte slikket.

00:03:27.040 --> 00:03:29.160
Jeg løb bare hjem så hurtigt jeg kunne.

NOTE Paragraph

00:03:30.040 --> 00:03:32.120
Livet var stadig OK, tænkte jeg.

00:03:32.800 --> 00:03:35.896
Som tiden gik og jo mere succes jeg fik,

00:03:35.920 --> 00:03:40.040
begyndte jeg også at blive
chikaneret af brune mennesker.

00:03:41.520 --> 00:03:44.816
Visse mænd i mine forældres
omgangskreds fandt det uacceptabelt

00:03:44.840 --> 00:03:49.696
og æreskrænkende for en kvinde
at være indenfor musikken

00:03:49.720 --> 00:03:51.680
og være så synlig i medierne.

00:03:53.280 --> 00:03:58.696
Kort tid efter, begyndte jeg også at blive
angrebet under mine egne koncerter.

00:03:58.720 --> 00:04:03.736
Jeg husker en af koncerterne. Jeg er på
scenen og læner mig ud mod publikum,

00:04:03.760 --> 00:04:07.016
og det sidste jeg ser er
et ungt brunt ansigt,

00:04:07.040 --> 00:04:11.256
og i næste øjeblik får jeg kastet
et eller andet kemikalie i øjnene,

00:04:11.280 --> 00:04:14.496
og jeg husker at jeg nærmest intet kan se
og mine øjne løber i vand

00:04:14.520 --> 00:04:16.120
men jeg fortsætter med at synge.

00:04:16.839 --> 00:04:21.560
Jeg blev spyttet i ansigtet på gaden i
Oslo, denne gang af brune mænd.

00:04:22.360 --> 00:04:25.576
De forsøgte endda at kidnappe mig en gang.

00:04:25.600 --> 00:04:27.656
Jeg fik dødstrusler konstant.

00:04:27.680 --> 00:04:30.936
Jeg husker en ældre mand med skæg,
der stoppede mig på gaden og sagde

00:04:30.960 --> 00:04:33.096
"Årsagen til at jeg hader dig så meget er

00:04:33.120 --> 00:04:35.176
at du får vores døtre til at tro at

00:04:35.200 --> 00:04:36.760
de kan gøre hvad der passer dem"

00:04:38.560 --> 00:04:41.376
En yngre fyr advarede mig
at jeg skulle passe på.

00:04:41.400 --> 00:04:44.416
Han sagde musik brød med
islamisk lære og var et job for ludere,

00:04:44.440 --> 00:04:47.176
og at hvis jeg fortsatte,
ville jeg blive voldtaget

00:04:47.200 --> 00:04:51.880
og få min mave skåret op, så jeg ikke
kunne føde horeunger som mig.

NOTE Paragraph

00:04:53.560 --> 00:04:55.256
Igen var jeg virkelig forvirret.

00:04:55.280 --> 00:04:57.185
Jeg forstod ikke hvad der foregik.

00:04:57.209 --> 00:05:00.889
Mit eget folk var begyndt at behandle
mig sådan her - hvorfor dog det?

00:05:01.560 --> 00:05:04.656
I stedet for at bygge bro mellem verdener,
mine to verdener,

00:05:04.680 --> 00:05:07.680
følte jeg, at jeg faldt ned mellem dem.

00:05:08.000 --> 00:05:10.600
På en måde var spyt mit kryptonit.

NOTE Paragraph

00:05:12.560 --> 00:05:14.576
Så da jeg var fyldt 17 år,

00:05:14.600 --> 00:05:17.616
var dødstruslerne endeløse
og chikanen konstant.

00:05:17.640 --> 00:05:20.402
Det blev så slemt på et tidspunkt,
at min mor sagde til mig

00:05:20.426 --> 00:05:23.896
"Hør, vi kan ikke længere beskytte dig
eller garantere din sikkerhed,

00:05:23.920 --> 00:05:25.696
så du må afsted."

00:05:25.720 --> 00:05:31.120
Jeg købte en enkeltbillet til London,
pakkede min kuffert og rejste.

00:05:32.160 --> 00:05:35.856
Det der gjorde mest ondt på mig
dengang, var at ingen sagde noget.

00:05:35.880 --> 00:05:38.240
Det var offentlig kendt
at jeg rejste fra Norge.

00:05:39.120 --> 00:05:42.656
Mit brune folk, mit hvide folk -
ingen sagde noget.

00:05:42.680 --> 00:05:44.800
Ingen sagde "Stop, det her er forkert.

00:05:45.960 --> 00:05:49.656
Støt denne pige, beskyt denne pige,
for hun er en af os."

00:05:49.680 --> 00:05:51.296
Det var der ingen der sagde.

00:05:51.320 --> 00:05:54.360
I stedet følte jeg mig som ...
I ved nok ude i lufthavnen

00:05:55.120 --> 00:05:57.976
på bagagebåndet er der
alle disse kufferter,

00:05:58.000 --> 00:05:59.256
der kører rundt og rundt,

00:05:59.280 --> 00:06:01.776
og der er altid en efterladt kuffert,

00:06:01.800 --> 00:06:04.816
som ingen vil have,
ingen kommer og henter.

00:06:04.840 --> 00:06:06.120
Sådan følte jeg mig.

00:06:07.040 --> 00:06:10.440
Jeg havde aldrig følt mig så alene.
Aldrig følt mig så fortabt.

NOTE Paragraph

00:06:12.360 --> 00:06:16.360
Så efter min ankomst til London,
genoptog jeg min musikkarriere.

00:06:17.000 --> 00:06:20.200
Et nyt sted, men desværre
den samme gamle historie.

00:06:20.840 --> 00:06:24.376
Jeg husker en besked jeg modtog,
at jeg ville blive dræbt

00:06:24.400 --> 00:06:27.776
og at floder af blod ville flyde

00:06:27.800 --> 00:06:31.256
og at jeg ville blive voldtaget
mange gange før jeg døde.

00:06:31.280 --> 00:06:32.696
På det tidspunkt

00:06:32.720 --> 00:06:35.176
var jeg faktisk vant til at
få beskeder som den,

00:06:35.200 --> 00:06:39.480
men det var nyt at de også
truede min familie.

NOTE Paragraph

00:06:40.760 --> 00:06:46.000
Endnu engang pakkede jeg kufferten,
forlod musikken og flyttede til USA.

00:06:46.520 --> 00:06:47.776
Jeg havde fået nok.

00:06:47.800 --> 00:06:50.416
Jeg ville ikke have noget
med det at gøre mere.

00:06:50.440 --> 00:06:53.096
Og jeg ville helt sikkert
ikke dø for noget,

00:06:53.120 --> 00:06:55.800
der ikke engang var min drøm -
det var min fars valg.

NOTE Paragraph

00:06:58.200 --> 00:07:01.376
Jeg mistede mig selv.

00:07:01.400 --> 00:07:02.936
Jeg gik i stykker indeni.

00:07:02.960 --> 00:07:05.296
Men så besluttede jeg
at det jeg ville

00:07:05.320 --> 00:07:08.656
var at bruge de næste år, uanset
hvor mange, af mit liv

00:07:08.680 --> 00:07:10.336
på at støtte unge mennesker

00:07:10.360 --> 00:07:13.256
og være der for dem, bare en smule

00:07:13.280 --> 00:07:14.976
på alle de måder jeg kunne.

00:07:15.000 --> 00:07:18.256
Jeg lavede frivilligt arbejde
for mange organisationer,

00:07:18.280 --> 00:07:22.920
der arbejdede med unge muslimer i Europa.

00:07:24.080 --> 00:07:27.096
Til min store overraskelse, opdagede jeg

00:07:27.120 --> 00:07:31.600
at mange af disse unge mennesker
både kæmpede og led.

00:07:32.440 --> 00:07:35.976
De kæmpede med problemer i deres
familier og samfundet omkring dem,

00:07:36.000 --> 00:07:39.616
som tilsyneladende gik mere
op i deres ære og omdømme

00:07:39.640 --> 00:07:42.400
end deres egne børns liv og lykke.

00:07:43.760 --> 00:07:47.760
Jeg følte snart at jeg måske ikke var helt
alene og måske ikke så anderledes.

00:07:48.280 --> 00:07:50.600
Måske der var flere af min slags derude.

NOTE Paragraph

00:07:51.280 --> 00:07:53.496
Det som de fleste mennesker ikke forstår

00:07:53.520 --> 00:07:57.816
er at så mange af os,
der vokser op i Europa,

00:07:57.840 --> 00:08:00.256
ikke er frie til at være os selv.

00:08:00.280 --> 00:08:02.360
Vi må ikke være dem vi er.

00:08:03.360 --> 00:08:07.416
Vi kan ikke gifte os frit

00:08:07.440 --> 00:08:10.376
eller være i forhold med dem vi vælger.

00:08:10.400 --> 00:08:12.056
Vi kan ikke vælge vores karrierer.

00:08:12.080 --> 00:08:15.856
Det er normen i de muslimske
højborge i Europa.

00:08:15.880 --> 00:08:18.960
Selv i verdens mest frie samfund,
er vi ikke frie.

00:08:19.640 --> 00:08:23.536
Vores liv, vores drømme, vores fremtid
tilhører ikke os selv,

00:08:23.560 --> 00:08:26.816
de tilhører vores forældre
og samfundet omkring dem.

00:08:26.840 --> 00:08:29.920
Jeg fandt utallige historier om unge,

00:08:30.880 --> 00:08:33.775
som er tabt af os alle,

00:08:33.799 --> 00:08:35.535
som er usynlige for os,

00:08:35.559 --> 00:08:38.360
og som lider - helt alene.

00:08:39.520 --> 00:08:43.840
Unge vi mister til tvangsægteskaber,
til æresrelateret vold og misbrug.

NOTE Paragraph

00:08:45.280 --> 00:08:48.976
Til sidst indså jeg efter mange års
arbejde med disse unge mennesker,

00:08:49.000 --> 00:08:51.016
at jeg ikke kan blive ved med at flygte.

00:08:51.040 --> 00:08:55.696
Jeg kan ikke bruge resten af mit liv
på at være bange og gemme mig

00:08:55.720 --> 00:08:58.160
og at jeg er nødt til at gøre noget.

00:08:59.640 --> 00:09:02.736
Og jeg indså også at
min tavshed, vores tavshed

00:09:02.760 --> 00:09:05.080
tillader misbruget at fortsætte.

00:09:06.000 --> 00:09:10.496
Så jeg besluttede mig for at bruge min
barndoms superkræfter til noget

00:09:10.520 --> 00:09:15.216
ved at prøve at få folk på begge sider
af disse udfordringer til at forstå

00:09:15.240 --> 00:09:20.360
hvordan det er at være et ungt menneske
fanget mellem sin familie og sit land.

NOTE Paragraph

00:09:20.960 --> 00:09:24.480
Så jeg begyndte at lave film
og fortælle disse historier.

00:09:24.880 --> 00:09:29.296
Og jeg ønskede også at folk skulle forstå
de fatale konsekvenser

00:09:29.320 --> 00:09:31.400
ved ikke at tage problemerne alvorligt.

NOTE Paragraph

00:09:32.000 --> 00:09:34.360
Min første film handlede om Banaz.

00:09:35.440 --> 00:09:38.680
Hun var en kurdisk pige på 17 år,
der boede i London

00:09:39.520 --> 00:09:42.320
Hun var lydig, hun gjorde alt
hvad hendes forældre bad om.

00:09:42.840 --> 00:09:45.256
Hun forsøgte at gøre alting rigtigt.

00:09:45.280 --> 00:09:47.896
Hun giftede sig med den mand
hendes forældre havde valgt

00:09:47.920 --> 00:09:50.880
selvom han slog og voldtog hende konstant.

00:09:51.880 --> 00:09:54.696
Og da hun søgte hjælp
hos sin familie, sagde de

00:09:54.720 --> 00:09:56.976
"Gå tilbage og vær en bedre hustru."

00:09:57.000 --> 00:09:59.816
For de ville ikke have en
fraskilt datter i familien,

00:09:59.840 --> 00:10:02.800
fordi, selvfølgelig, det ville
kaste skam over familien.

00:10:03.680 --> 00:10:06.280
Hun blev tævet til hendes ører blødte,

00:10:07.200 --> 00:10:12.296
og da hun endelig gik fra ham og
fandt en ung mand efter eget valg

00:10:12.320 --> 00:10:14.136
og blev forelsket i ham,

00:10:14.160 --> 00:10:16.416
fandt samfundet og familien ud af det

00:10:16.440 --> 00:10:17.840
og hun forsvandt.

00:10:18.440 --> 00:10:20.280
Hun blev fundet 3 måneder senere.

00:10:21.200 --> 00:10:25.320
Hun var mast ned i en kuffert
og begravet under huset.

00:10:28.040 --> 00:10:31.560
Hun var blevet kvalt
og tævet til døde

00:10:32.760 --> 00:10:37.280
af tre mænd, hendes tre fætre,
efter ordre fra faren og onklen.

00:10:37.960 --> 00:10:40.136
Hendes historie bliver kun mere tragisk af

00:10:40.160 --> 00:10:46.056
at hun havde været hos det engelske politi
5 gange for at bede om hjælp,

00:10:46.080 --> 00:10:49.136
hvor hun fortalte dem at hendes
familie ville slå hende ihjel.

00:10:49.160 --> 00:10:52.040
Politiet troede ikke på hende,
så de gjorde ingenting.

NOTE Paragraph

00:10:53.080 --> 00:10:54.336
Og problemet ved det

00:10:54.360 --> 00:10:58.736
er at ikke bare har mange af
vores unge de samme problemer

00:10:58.760 --> 00:11:01.856
med deres familier og 
deres familiers omgangskreds,

00:11:01.880 --> 00:11:05.520
men de møder også misforståelser

00:11:06.640 --> 00:11:10.160
og ligegyldighed i de lande,
de vokser op i.

00:11:11.640 --> 00:11:16.336
Når deres egne familier svigter dem,
så vender de sig mod os andre

00:11:16.360 --> 00:11:18.416
og når vi ikke forstår dem,

00:11:18.440 --> 00:11:19.640
så mister vi dem.

NOTE Paragraph

00:11:21.120 --> 00:11:24.296
Mens jeg lavede denne film,
var der mange der sagde til mig

00:11:24.320 --> 00:11:26.856
"Jamen, Deeyah, du ved jo
at sådan er deres kultur,

00:11:26.880 --> 00:11:29.071
det er bare sådan de behandler deres børn

00:11:29.095 --> 00:11:30.655
og vi bør ikke blande os."

00:11:31.880 --> 00:11:35.080
Jeg kan love jer at mord
ikke er en del af min kultur.

00:11:36.280 --> 00:11:37.496
Forstår I?

00:11:37.520 --> 00:11:39.216
Selvfølgelig skal folk som mig,

00:11:39.240 --> 00:11:41.736
unge kvinder med samme baggrund som jeg,

00:11:41.760 --> 00:11:45.856
have de samme rettigheder
og den samme beskyttelse

00:11:45.880 --> 00:11:48.880
som alle andre i vores land - hvad ellers?

NOTE Paragraph

00:11:50.360 --> 00:11:55.096
Så i min næste film
ville jeg prøve at forstå

00:11:55.120 --> 00:11:57.976
hvorfor nogle af vores
unge muslimer i Europa

00:11:58.000 --> 00:12:00.080
bliver tiltrukket af ekstremisme og vold.

00:12:00.880 --> 00:12:02.136
Og med valget af det emne

00:12:02.160 --> 00:12:05.320
indså jeg, at jeg selv var nødt
til at se min værste frygt i øjnene:

00:12:07.040 --> 00:12:08.640
de brune mænd med skæg.

00:12:10.880 --> 00:12:13.696
De samme mænd eller mænd som dem,

00:12:13.720 --> 00:12:16.520
der havde forfulgt mig
det meste af mit liv.

00:12:17.560 --> 00:12:20.256
Mænd jeg havde været bange for
det meste af mit liv.

00:12:20.280 --> 00:12:23.136
Mænd, jeg havde næret et dybt had til

00:12:23.160 --> 00:12:24.600
i mange, mange år.

NOTE Paragraph

00:12:25.160 --> 00:12:29.136
Så jeg brugte de næste to år på
at interviewe dømte terrorister,

00:12:29.160 --> 00:12:31.656
jihadister og tidligere ekstremister.

00:12:31.680 --> 00:12:35.016
Hvad jeg allerede vidste
og tidligt stod klart

00:12:35.040 --> 00:12:40.216
var at religion, politik, 
Europas fortid som kolonimagt

00:12:40.240 --> 00:12:44.496
og Vestens udenrigspolitiske
fejltrin i nyere tid,

00:12:44.520 --> 00:12:46.000
alle var en del af billedet.

00:12:46.520 --> 00:12:49.776
Men jeg var mere interesseret i at
finde ud af hvad de menneskelige,

00:12:49.800 --> 00:12:51.376
hvad de personlige årsager var

00:12:51.400 --> 00:12:55.720
til at nogle af vores unge mennesker
var modtagelige overfor grupper som disse.

00:12:57.000 --> 00:13:01.360
Og hvad der virkeligt overraskede mig,
var at jeg fandt sårede mennesker.

00:13:03.760 --> 00:13:06.216
I stedet for de monstre
jeg var på udkig efter,

00:13:06.240 --> 00:13:07.616
som jeg håbede at finde -

00:13:07.640 --> 00:13:10.776
for, ærligt talt, ville det
være meget tilfredsstillende -

00:13:10.800 --> 00:13:12.400
fandt jeg nedbrudte mennesker.

00:13:13.520 --> 00:13:15.016
Ligesom Banaz,

00:13:15.040 --> 00:13:18.296
var disse unge mænd dybt splittede

00:13:18.320 --> 00:13:20.856
i forsøget på at bygge bro

00:13:20.880 --> 00:13:25.700
mellem deres familier og
de lande, som de var født i.

00:13:25.720 --> 00:13:29.096
Og jeg lærte også at ekstremistgrupper,
terroristgrupper

00:13:29.120 --> 00:13:32.576
udnytter disse følelser hos
vores unge til deres fordel

00:13:32.600 --> 00:13:36.456
og styrer dem - kyniskt -
styrer dem mod vold.

00:13:36.480 --> 00:13:38.056
"Kom til os", siger de.

00:13:38.080 --> 00:13:41.056
"Afvis begge sider,
din familie og dit land,

00:13:41.080 --> 00:13:42.736
for de afviser dig.

00:13:42.760 --> 00:13:45.856
For din familie, er deres ære
vigtigere end dig

00:13:45.880 --> 00:13:47.136
og for dit land,

00:13:47.160 --> 00:13:53.040
vil en ægte nordmand, englænder eller
franskmand altid være hvid og ikke dig."

00:13:54.040 --> 00:13:57.496
De lover også vores unge
de ting de higer efter:

00:13:57.520 --> 00:14:01.856
at betyde noget, heltemod,
tilhørsforhold og mening,

00:14:01.880 --> 00:14:04.280
et fællesskab der elsker
og accepterer dem.

00:14:05.200 --> 00:14:08.136
De får de magtesløse
til at føle sig magtfulde.

00:14:08.160 --> 00:14:13.040
De usynlige og de stumme
bliver pludselig set og hørt.

00:14:15.120 --> 00:14:17.656
Det er hvad de gør for vores unge.

00:14:17.680 --> 00:14:21.520
Hvorfor er det disse grupper,
der gør det og ikke os?

NOTE Paragraph

00:14:22.760 --> 00:14:24.336
Sagen er,

00:14:24.360 --> 00:14:27.696
jeg prøver ikke at retfærdiggøre

00:14:27.720 --> 00:14:31.456
eller undskylde for volden.

00:14:31.480 --> 00:14:35.056
Jeg prøver blot at sige at vi må forstå

00:14:35.080 --> 00:14:38.240
hvorfor nogle af vores unge
bliver tiltrukket af dette.

00:14:39.680 --> 00:14:42.016
Jeg vil også gerne vise jer

00:14:42.040 --> 00:14:45.320
disse barndomsbilleder af
nogle af mændene i filmen.

00:14:47.240 --> 00:14:50.200
Hvad der virkelig slog mig,
var at så mange af dem -

00:14:50.960 --> 00:14:52.616
det ville jeg aldrig have troet -

00:14:52.640 --> 00:14:55.960
at så mange af dem havde fædre,
der var fraværende eller voldelige.

00:14:56.800 --> 00:14:58.736
Og adskillige af disse unge mænd

00:14:58.760 --> 00:15:02.896
fandt omsorgsfulde og
medfølende faderfigurer

00:15:02.920 --> 00:15:04.520
i disse ekstremistgrupper.

00:15:05.920 --> 00:15:09.080
Jeg fandt også mænd,
ofre for racerelateret vold,

00:15:09.800 --> 00:15:12.056
som brød ud af offerrollen

00:15:12.080 --> 00:15:13.576
ved selv at blive voldelige.

00:15:13.600 --> 00:15:18.896
Til min store skræk fandt jeg
faktisk noget jeg genkendte.

00:15:18.920 --> 00:15:25.240
Jeg fandt de samme følelser som jeg følte
som 17-årig, da jeg flygtede fra Norge.

00:15:26.160 --> 00:15:29.536
Den samme forvirring, den samme sorg,

00:15:29.560 --> 00:15:33.040
den samme følelse af svigt

00:15:34.760 --> 00:15:36.360
og ikke at tilhøre nogen.

00:15:38.560 --> 00:15:41.680
Den samme følelse af at være fortabt
og splittet mellem kulturer.

NOTE Paragraph

00:15:42.760 --> 00:15:45.296
Når det så er sagt, så valgte
jeg ikke destruktionen.

00:15:45.320 --> 00:15:48.056
Jeg valgte kameraet fremfor våben.

00:15:48.080 --> 00:15:51.416
Og årsagen til at jeg gjorde det,
var mine superkræfter.

00:15:51.440 --> 00:15:56.336
Jeg kunne se at forståelse
fremfor vold er svaret.

00:15:56.360 --> 00:15:58.056
At se mennesker

00:15:58.080 --> 00:16:01.816
med alle deres dyder og fejl

00:16:01.840 --> 00:16:03.696
fremfor at holde fast i karikaturerne:

00:16:03.720 --> 00:16:06.376
os og dem, forbryderne og ofrene.

00:16:06.400 --> 00:16:08.496
Jeg accepterede også til sidst det faktum

00:16:08.520 --> 00:16:12.176
at mine to kulturer ikke behøvede
at være på kollisionkurs,

00:16:12.200 --> 00:16:15.320
men i stedet blev et rum hvor
jeg fandt min egen stemme.

00:16:15.840 --> 00:16:18.576
Jeg holdt op med at føle
at jeg skulle vælge side,

00:16:18.600 --> 00:16:20.680
men det tog mig mange, mange år.

00:16:21.640 --> 00:16:23.656
Der er så mange af vores unge i dag

00:16:23.680 --> 00:16:25.696
der kæmper med de selvsamme udfordringer,

00:16:25.720 --> 00:16:27.720
og de kæmper med dem helt alene.

00:16:29.440 --> 00:16:32.080
Og det efterlader dem åbne som sår.

00:16:32.560 --> 00:16:35.616
Og for nogle bliver
radikal islams verdenssyn

00:16:35.640 --> 00:16:39.000
en infektion, der gnaver i disse åbne sår.

NOTE Paragraph

00:16:41.160 --> 00:16:44.160
Der er et afrikansk ordsprog, som lyder:

00:16:45.960 --> 00:16:48.976
"Hvis de unge ikke bliver
en del af landsbyen,

00:16:49.000 --> 00:16:51.760
så vil de brænde den ned
blot for at føle dens varme."

00:16:53.240 --> 00:16:54.720
Jeg vil gerne spørge

00:16:55.640 --> 00:16:58.176
muslimske forældre og fællesskaber,

00:16:58.200 --> 00:17:00.616
vil I tage jer af jeres børn og elske dem

00:17:00.640 --> 00:17:03.416
uden at tvinge dem til
opfylde jeres forventninger?

00:17:03.440 --> 00:17:05.880
Kan I vælge børnene fremfor egen ære?

00:17:06.400 --> 00:17:09.415
Kan I forstå hvorfor de føler
sig vrede og fremmedgjorte

00:17:09.440 --> 00:17:11.760
når I sætter egen ære
højere end deres lykke?

00:17:12.520 --> 00:17:15.096
Kan I prøve at være jeres børns ven,

00:17:15.119 --> 00:17:16.896
så de kan stole på jer

00:17:16.920 --> 00:17:19.215
og har lyst til at dele
deres oplevelser med jer

00:17:19.240 --> 00:17:21.480
fremfor at opsøge andre.

NOTE Paragraph

00:17:22.359 --> 00:17:25.440
Og til vores unge mennesker,
der fristes af ekstremisme,

00:17:26.680 --> 00:17:30.320
anerkender I, at jeres vrede
bunder i smerte?

00:17:31.640 --> 00:17:35.056
Vil I finde styrken til at modstå
disse kyniske gamle mænd,

00:17:35.080 --> 00:17:38.280
der vil udgyde jeres blod
for egen vindings skyld?

00:17:39.040 --> 00:17:40.960
Kan I finde en måde at leve på?

00:17:41.880 --> 00:17:44.136
Kan I se at den bedste hævn

00:17:44.160 --> 00:17:47.616
er at leve et glad, rigt og frit liv?

00:17:47.640 --> 00:17:50.000
Et liv bestemt af jer og ingen andre.

00:17:50.560 --> 00:17:54.240
Hvorfor blive det næste
muslimske barn, der dør?

00:17:55.080 --> 00:17:59.240
Og til resten af os, hvornår vil vi
begynde at lytte til vores unge?

00:18:00.520 --> 00:18:01.776
Hvordan kan vi hjælpe dem

00:18:01.800 --> 00:18:05.760
med at vende deres smerte
mod noget konstruktivt?

00:18:06.760 --> 00:18:08.216
De tror, vi ikke kan lide dem.

00:18:08.240 --> 00:18:11.016
De tror, vi er ligeglade
med deres skæbner.

00:18:11.040 --> 00:18:12.816
De tror, vi ikke accepterer dem.

00:18:12.840 --> 00:18:15.560
Kan vi finde en måde at få
dem til at føle noget andet?

00:18:17.280 --> 00:18:20.216
Hvad vil det kræve af os
at se dem og bemærke dem

00:18:20.240 --> 00:18:25.176
før de enten bliver ofre for vold
eller dem, der udfører det?

00:18:25.200 --> 00:18:28.776
Kan vi få os selv til at bekymre os
om dem og se dem som vores egne?

00:18:28.800 --> 00:18:33.656
Og ikke blot være oprørte
når ofre for vold ligner os?

00:18:33.680 --> 00:18:38.696
Kan vi finde en måde at modstå had
og fjerne opdelingerne iblandt os?

00:18:38.720 --> 00:18:42.696
Det nytter ikke at opgive
hinanden og vores børn,

00:18:42.720 --> 00:18:44.856
selv ikke hvis de har opgivet os.

NOTE Paragraph

00:18:44.880 --> 00:18:47.056
Vi er alle i samme båd.

00:18:47.080 --> 00:18:52.560
Og på lang sigt vil vold og hævn
ikke fungere mod ekstremister.

00:18:53.480 --> 00:18:57.256
Terrorister vil have os til at
krybe i skjul i vores huse af frygt

00:18:57.280 --> 00:18:59.456
og lukke vores døre og vores hjerter.

00:18:59.480 --> 00:19:03.296
De vil have os til at rive flere
åbne sår op i vores samfund,

00:19:03.320 --> 00:19:06.856
så de kan bruge dem til
at sprede deres smitte.

00:19:06.880 --> 00:19:09.576
De vil have at vi skal blive som dem:

00:19:09.600 --> 00:19:11.840
intolerante, hadefulde og onde.

NOTE Paragraph

00:19:14.200 --> 00:19:16.656
Dagen efter angrebene i Paris,

00:19:16.680 --> 00:19:20.080
sendte en af mine venner
dette foto af hendes datter.

00:19:20.800 --> 00:19:23.256
Det er en hvid pige og en arabisk pige.

00:19:23.280 --> 00:19:24.480
De er de bedste venner.

00:19:25.120 --> 00:19:28.600
Sådanne billeder er
kryptonit for ekstremister.

00:19:31.240 --> 00:19:34.296
Disse to små piger med
deres superkræfter

00:19:34.320 --> 00:19:35.816
viser vejen frem

00:19:35.840 --> 00:19:39.240
mod det samfund vi skal bygge sammen,

00:19:40.120 --> 00:19:43.440
et samfund der inkluderer og støtter,

00:19:44.480 --> 00:19:46.680
fremfor at afvise vores børn.

NOTE Paragraph

00:19:47.960 --> 00:19:49.296
Tak for at I lyttede.

NOTE Paragraph

00:19:49.320 --> 00:19:55.532
(Bifald)