Hvordan en lille mønt fik mig til at føle mig som en millionær
-
0:00 - 0:04Jeg er fem år gammel, og jeg er meget stolt.
-
0:04 - 0:08Min far har netop bygget det bedste udehus
-
0:08 - 0:10i vores lille landsby i Ukraine.
-
0:10 - 0:14Indenfor er det et lugtende, åbent hul i jorden,
-
0:14 - 0:18men udenfor, er det perleagtigt, hvidt laminat,
-
0:18 - 0:22og det skinner helt i solen.
-
0:22 - 0:25Det får mig til at føle mig så stolt, så vigtig,
-
0:25 - 0:28at jeg annoncerer mig selv som leder af min lille vennegruppe
-
0:28 - 0:31og udtænker missioner til os.
-
0:31 - 0:33Så vi lusker fra hus til hus,
-
0:33 - 0:37og leder efter fluer fanget i edderkoppespind,
-
0:37 - 0:39og vi sætter dem fri.
-
0:39 - 0:41Fire år tidligere, da jeg var et år gammel,
-
0:41 - 0:43efter Tjernobylulykken,
-
0:43 - 0:45regnen var sort,
-
0:45 - 0:47og min søsters hår faldt af i klumper,
-
0:47 - 0:50og jeg brugte ni måneder på hospitalet.
-
0:50 - 0:51Besøgende var ikke velkomne,
-
0:51 - 0:55så min mor måtte bestikke en hospitalsansat.
-
0:55 - 0:58Hun fik fat i en sygeplejerskes uniform
-
0:58 - 1:03og sneg sig ind til mig hver nat.
-
1:03 - 1:06Fem år senere, et uforventet glimt af håb.
-
1:06 - 1:10Takket være Tjernobylullykken, får vi asyl i USA.
-
1:10 - 1:14Jeg er seks år gammel, og jeg græder ikke, da vi forlader hjemmet
-
1:14 - 1:15og vi ankommer til USA,
-
1:15 - 1:19fordi jeg forventer et sted fyldt med sjældne
-
1:19 - 1:23og vidunderlige ting som bananer og chokolade
-
1:23 - 1:25og Bazooka tyggegummi,
-
1:25 - 1:29Bazooka tyggegummi med tegneserie omslag indeni,
-
1:29 - 1:33Bazooka, som vi ville få en gang om året i Ukraine,
-
1:33 - 1:37og som vi ville tygge på en hel uge ad gangen.
-
1:37 - 1:38Så den første dag, da vi ankommer til New York,
-
1:38 - 1:41min bedstemor og jeg finder en mønt
-
1:41 - 1:44på gulvet i de hjemløses herberg, hvor min familie bor.
-
1:44 - 1:46Vi ved dog ikke, at det er et herberg for hjemløse.
-
1:46 - 1:49Vi tror det er et hotel, et hotel med mange rotter.
-
1:49 - 1:54Vi finder denne mønt, nærmest forstenet i gulvet,
-
1:54 - 1:57og vi tænker, at en meget rig mand må have glemt den der,
-
1:57 - 1:59fordi normale mennesker taber ikke bare penge.
-
1:59 - 2:02Jeg holder mønten i min hånd,
-
2:02 - 2:04og den er klistret og rusten,
-
2:04 - 2:07men det føles som, at jeg holder en formue.
-
2:07 - 2:09Jeg beslutter for at jeg vil købe mig mit helt eget stykke
-
2:09 - 2:11Bazooka tyggegummi.
-
2:11 - 2:15Og i dét øjeblik føler jeg mig som en millionær.
-
2:15 - 2:17Omtrent et år senere, får jeg den følelse igen,
-
2:17 - 2:20da vi finder en pose fyldt med bamser i noget skrald,
-
2:20 - 2:22og pludselig har jeg mere legetøj
-
2:22 - 2:25end jeg nogensinde har haft i mit liv.
-
2:25 - 2:27Og igen får den jeg følelse, da banker
-
2:27 - 2:29på vores hoveddør i vores lejlighed i Brooklyn,
-
2:29 - 2:32og min søster og jeg åbner op til en pizzamand
-
2:32 - 2:34med en pizza, som vi ikke havde bestilt.
-
2:34 - 2:37Så vi tager denne her pizza, vores allerførste pizza,
-
2:37 - 2:40og vi fortærer stykke efter stykke
-
2:40 - 2:44mens pizzamanden står og kigger på os gennem døren.
-
2:44 - 2:47Og han beder os om at betale, men vi snakker ikke engelsk.
-
2:47 - 2:49Min mor kommer ud, og han spørger hende efter penge,
-
2:49 - 2:50men hun har ikke nok.
-
2:50 - 2:54Hun går hver dag 50 blokke til og fra arbejde,
-
2:54 - 2:56bare for at undgå at bruge penge på bussen.
-
2:56 - 2:58Så dukker vores nabo op,
-
2:58 - 3:01og hun bliver rød af raseri da hun opdager
-
3:01 - 3:03at de der immigranter der bor under hende
-
3:03 - 3:07på mærkelig vis har fået fat i hendes pizza.
-
3:07 - 3:09Alle er oprevede.
-
3:09 - 3:13Men pizzaen er lækker.
-
3:13 - 3:19Det er først år senere at jeg har fundet ud af hvor lidt vi havde.
-
3:19 - 3:21På vores 10 års jubilæumsdag i USA,
-
3:21 - 3:23besluttede vi at fejre det ved at reservere et værelse
-
3:23 - 3:26på hotellet som vi boede på da vi i sin tid kom til USA.
-
3:26 - 3:28Receptionisten griner, og siger
-
3:28 - 3:31"I kan ikke reservere et værelse her. Dette er et herberg for hjemløse."
-
3:31 - 3:33Og vi var chokerede.
-
3:33 - 3:37Min mand Brian var også hjemløs som barn.
-
3:37 - 3:40Hans familie mistede alt, og da han var 11 år gammel,
-
3:40 - 3:43var han nødt til at bo på motel med sin far,
-
3:43 - 3:46moteller som ville tage alt deres mad
-
3:46 - 3:50og beholde det, indtil de var i stand til at betale regningen.
-
3:50 - 3:52Og engang, da han endelig fik sin pakke
-
3:52 - 3:56med cornflakes tilbage, var den fyldt med kakerlakker.
-
3:56 - 3:58Men han havde én ting.
-
3:58 - 4:00Han havde en skotøjsæske som han havde med sig rundt alle vegne
-
4:00 - 4:03med ni tegneseriehæfter,
-
4:03 - 4:06to G.I. Joe dukker malet så de lignede Spiderman,
-
4:06 - 4:09og fem robotdukker. Og det var hans lille skat.
-
4:09 - 4:12Det var hans egen samling af helte
-
4:12 - 4:14som holdt ham væk fra stoffer og bander
-
4:14 - 4:17og fra at opgive sine drømme.
-
4:17 - 4:18Jeg vil nu fortælle om endnu
-
4:18 - 4:21et tidligere hjemløs medlem af vores familie.
-
4:21 - 4:22Dette er Scarlett.
-
4:22 - 4:25Engang blev Scarlet brugt som lokkemad i hundekampe.
-
4:25 - 4:28Hun blev bundet sammen og kastet ind i ringen
-
4:28 - 4:32så andre hunde kunne angribe hende så de ville blive mere aggressive inden en kamp.
-
4:32 - 4:36Og nutildags, spiser hun organisk mad,
-
4:36 - 4:39og hun sover på en ortopædisk seng med hendes navn på,
-
4:39 - 4:43men når vi hælder vand i hendes drikkeskål,
-
4:43 - 4:47kigger hun stadig op og logrer med halen i taknemmelighed.
-
4:47 - 4:50Sommetider går Brian og jeg en tur i parken med Scarlett,
-
4:50 - 4:53og hun ruller sig i græsset,
-
4:53 - 4:55og vi står bare og kigger på hende,
-
4:55 - 4:57og så kigger vi på hinanden,
-
4:57 - 5:01og vi føler taknemmelighed.
-
5:01 - 5:05Vi glemmer alle vores nye middelklasse frustrationer
-
5:05 - 5:06og skuffelser,
-
5:06 - 5:09og vi føler os som millionære.
-
5:09 - 5:10Tak
-
5:10 - 5:14(Publikum klapper)
- Title:
- Hvordan en lille mønt fik mig til at føle mig som en millionær
- Speaker:
- Tania Luna
- Description:
-
Efter Tjernobylullykken, forlod Tania Luna som lille barn sit hjem i Ukraine for at søge asyl i USA. Og en dag, på gulvet i et herberg for hjemløse i New York hvor hun boede med sin familie, finder hun en lille mønt. Aldrig igen har hun følt sig så rig. En eftertanke om de bittersøde glæder i barndommen - og hvordan man bevarer og tager disse minder med sig.
- Video Language:
- English
- Team:
- closed TED
- Project:
- TEDTalks
- Duration:
- 05:31
Krystian Aparta approved Danish subtitles for How a penny made me feel like a millionaire | ||
Krystian Aparta commented on Danish subtitles for How a penny made me feel like a millionaire | ||
Krystian Aparta edited Danish subtitles for How a penny made me feel like a millionaire | ||
Krystian Aparta edited Danish subtitles for How a penny made me feel like a millionaire | ||
Anders Finn Jørgensen accepted Danish subtitles for How a penny made me feel like a millionaire | ||
Anders Finn Jørgensen edited Danish subtitles for How a penny made me feel like a millionaire | ||
Retired user edited Danish subtitles for How a penny made me feel like a millionaire |
Krystian Aparta
Please try to break long subtitles into two lines (see http://translations.ted.org/wiki/How_to_break_lines). Sometimes, subtitles can be shortened by rephrasing them - see http://translations.ted.org/wiki/How_to_Compress_Subtitles