WEBVTT

00:00:00.000 --> 00:00:04.000
Jeg er fem år gammel, og jeg er meget stolt.

00:00:04.000 --> 00:00:08.000
Min far har netop bygget det bedste udehus

00:00:08.000 --> 00:00:10.000
i vores lille landsby i Ukraine.

00:00:10.000 --> 00:00:14.000
Indenfor er det et lugtende, åbent hul i jorden,

00:00:14.000 --> 00:00:18.000
men udenfor, er det perleagtigt, hvidt laminat,

00:00:18.000 --> 00:00:22.000
og det skinner helt i solen.

00:00:22.000 --> 00:00:25.000
Det får mig til at føle mig så stolt, så vigtig,

00:00:25.000 --> 00:00:28.000
at jeg annoncerer mig selv som leder af min lille vennegruppe

00:00:28.000 --> 00:00:31.000
og udtænker missioner til os.

00:00:31.000 --> 00:00:33.000
Så vi lusker fra hus til hus,

00:00:33.000 --> 00:00:37.000
og leder efter fluer fanget i edderkoppespind,

00:00:37.000 --> 00:00:39.000
og vi sætter dem fri.

NOTE Paragraph

00:00:39.000 --> 00:00:41.000
Fire år tidligere, da jeg var et år gammel,

00:00:41.000 --> 00:00:43.000
efter Tjernobylulykken,

00:00:43.000 --> 00:00:45.000
regnen var sort,

00:00:45.000 --> 00:00:47.000
og min søsters hår faldt af i klumper,

00:00:47.000 --> 00:00:50.000
og jeg brugte ni måneder på hospitalet.

00:00:50.000 --> 00:00:51.000
Besøgende var ikke velkomne,

00:00:51.000 --> 00:00:55.000
så min mor måtte bestikke en hospitalsansat.

00:00:55.000 --> 00:00:58.000
Hun fik fat i en sygeplejerskes uniform

00:00:58.000 --> 00:01:03.000
og sneg sig ind til mig hver nat.

00:01:03.000 --> 00:01:06.000
Fem år senere, et uforventet glimt af håb.

00:01:06.000 --> 00:01:10.000
Takket være Tjernobylullykken, får vi asyl i USA.

NOTE Paragraph

00:01:10.000 --> 00:01:14.000
Jeg er seks år gammel, og jeg græder ikke, da vi forlader hjemmet

00:01:14.000 --> 00:01:15.000
og vi ankommer til USA,

00:01:15.000 --> 00:01:19.000
fordi jeg forventer et sted fyldt med sjældne

00:01:19.000 --> 00:01:23.000
og vidunderlige ting som bananer og chokolade

00:01:23.000 --> 00:01:25.000
og Bazooka tyggegummi,

00:01:25.000 --> 00:01:29.000
Bazooka tyggegummi med tegneserie omslag indeni,

00:01:29.000 --> 00:01:33.000
Bazooka, som vi ville få en gang om året i Ukraine,

00:01:33.000 --> 00:01:37.000
og som vi ville tygge på en hel uge ad gangen.

NOTE Paragraph

00:01:37.000 --> 00:01:38.000
Så den første dag, da vi ankommer til New York,

00:01:38.000 --> 00:01:41.000
min bedstemor og jeg finder en mønt

00:01:41.000 --> 00:01:44.000
på gulvet i de hjemløses herberg, hvor min familie bor.

00:01:44.000 --> 00:01:46.000
Vi ved dog ikke, at det er et herberg for hjemløse.

00:01:46.000 --> 00:01:49.000
Vi tror det er et hotel, et hotel med mange rotter.

00:01:49.000 --> 00:01:54.000
Vi finder denne mønt, nærmest forstenet i gulvet,

00:01:54.000 --> 00:01:57.000
og vi tænker, at en meget rig mand må have glemt den der,

00:01:57.000 --> 00:01:59.000
fordi normale mennesker taber ikke bare penge.

00:01:59.000 --> 00:02:02.000
Jeg holder mønten i min hånd,

00:02:02.000 --> 00:02:04.000
og den er klistret og rusten,

00:02:04.000 --> 00:02:07.000
men det føles som, at jeg holder en formue.

00:02:07.000 --> 00:02:09.000
Jeg beslutter for at jeg vil købe mig mit helt eget stykke

00:02:09.000 --> 00:02:11.000
Bazooka tyggegummi.

00:02:11.000 --> 00:02:15.000
Og i dét øjeblik føler jeg mig som en millionær.

NOTE Paragraph

00:02:15.000 --> 00:02:17.000
Omtrent et år senere, får jeg den følelse igen,

00:02:17.000 --> 00:02:20.000
da vi finder en pose fyldt med bamser i noget skrald,

00:02:20.000 --> 00:02:22.000
og pludselig har jeg mere legetøj

00:02:22.000 --> 00:02:25.000
end jeg nogensinde har haft i mit liv.

NOTE Paragraph

00:02:25.000 --> 00:02:27.000
Og igen får den jeg følelse, da banker

00:02:27.000 --> 00:02:29.000
på vores hoveddør i vores lejlighed i Brooklyn,

00:02:29.000 --> 00:02:32.000
og min søster og jeg åbner op til en pizzamand

00:02:32.000 --> 00:02:34.000
med en pizza, som vi ikke havde bestilt.

00:02:34.000 --> 00:02:37.000
Så vi tager denne her pizza, vores allerførste pizza,

00:02:37.000 --> 00:02:40.000
og vi fortærer stykke efter stykke

00:02:40.000 --> 00:02:44.000
mens pizzamanden står og kigger på os gennem døren.

00:02:44.000 --> 00:02:47.000
Og han beder os om at betale, men vi snakker ikke engelsk.

00:02:47.000 --> 00:02:49.000
Min mor kommer ud, og han spørger hende efter penge,

00:02:49.000 --> 00:02:50.000
men hun har ikke nok.

00:02:50.000 --> 00:02:54.000
Hun går hver dag 50 blokke til og fra arbejde,

00:02:54.000 --> 00:02:56.000
bare for at undgå at bruge penge på bussen.

00:02:56.000 --> 00:02:58.000
Så dukker vores nabo op,

00:02:58.000 --> 00:03:01.000
og hun bliver rød af raseri da hun opdager

00:03:01.000 --> 00:03:03.000
at de der immigranter der bor under hende

00:03:03.000 --> 00:03:07.000
på mærkelig vis har fået fat i hendes pizza.

00:03:07.000 --> 00:03:09.000
Alle er oprevede.

00:03:09.000 --> 00:03:13.000
Men pizzaen er lækker.

NOTE Paragraph

00:03:13.000 --> 00:03:19.000
Det er først år senere at jeg har fundet ud af hvor lidt vi havde.

00:03:19.000 --> 00:03:21.000
På vores 10 års jubilæumsdag i USA,

00:03:21.000 --> 00:03:23.000
besluttede vi at fejre det ved at reservere et værelse

00:03:23.000 --> 00:03:26.000
på hotellet som vi boede på da vi i sin tid kom til USA.

00:03:26.000 --> 00:03:28.000
Receptionisten griner, og siger

00:03:28.000 --> 00:03:31.000
"I kan ikke reservere et værelse her. Dette er et herberg for hjemløse."

00:03:31.000 --> 00:03:33.000
Og vi var chokerede.

NOTE Paragraph

00:03:33.000 --> 00:03:37.000
Min mand Brian var også hjemløs som barn.

00:03:37.000 --> 00:03:40.000
Hans familie mistede alt, og da han var 11 år gammel,

00:03:40.000 --> 00:03:43.000
var han nødt til at bo på motel med sin far,

00:03:43.000 --> 00:03:46.000
moteller som ville tage alt deres mad

00:03:46.000 --> 00:03:50.000
og beholde det, indtil de var i stand til at betale regningen.

00:03:50.000 --> 00:03:52.000
Og engang, da han endelig fik sin pakke

00:03:52.000 --> 00:03:56.000
med cornflakes tilbage, var den fyldt med kakerlakker.

00:03:56.000 --> 00:03:58.000
Men han havde én ting.

00:03:58.000 --> 00:04:00.000
Han havde en skotøjsæske som han havde med sig rundt alle vegne

00:04:00.000 --> 00:04:03.000
med ni tegneseriehæfter,

00:04:03.000 --> 00:04:06.000
to G.I. Joe dukker malet så de lignede Spiderman,

00:04:06.000 --> 00:04:09.000
og fem robotdukker. Og det var hans lille skat.

00:04:09.000 --> 00:04:12.000
Det var hans egen samling af helte

00:04:12.000 --> 00:04:14.000
som holdt ham væk fra stoffer og bander

00:04:14.000 --> 00:04:17.000
og fra at opgive sine drømme.

NOTE Paragraph

00:04:17.000 --> 00:04:18.000
Jeg vil nu fortælle om endnu

00:04:18.000 --> 00:04:21.000
et tidligere hjemløs medlem af vores familie.

00:04:21.000 --> 00:04:22.000
Dette er Scarlett.

00:04:22.000 --> 00:04:25.000
Engang blev Scarlet brugt som lokkemad i hundekampe.

00:04:25.000 --> 00:04:28.000
Hun blev bundet sammen og kastet ind i ringen

00:04:28.000 --> 00:04:32.000
så andre hunde kunne angribe hende så de ville blive mere aggressive inden en kamp.

00:04:32.000 --> 00:04:36.000
Og nutildags, spiser hun organisk mad,

00:04:36.000 --> 00:04:39.000
og hun sover på en ortopædisk seng med hendes navn på,

00:04:39.000 --> 00:04:43.000
men når vi hælder vand i hendes drikkeskål,

00:04:43.000 --> 00:04:47.000
kigger hun stadig op og logrer med halen i taknemmelighed.

NOTE Paragraph

00:04:47.000 --> 00:04:50.000
Sommetider går Brian og jeg en tur i parken med Scarlett,

00:04:50.000 --> 00:04:53.000
og hun ruller sig i græsset,

00:04:53.000 --> 00:04:55.000
og vi står bare og kigger på hende,

00:04:55.000 --> 00:04:57.000
og så kigger vi på hinanden,

00:04:57.000 --> 00:05:01.000
og vi føler taknemmelighed.

00:05:01.000 --> 00:05:05.000
Vi glemmer alle vores nye middelklasse frustrationer

00:05:05.000 --> 00:05:06.000
og skuffelser,

00:05:06.000 --> 00:05:09.000
og vi føler os som millionære.

NOTE Paragraph

00:05:09.000 --> 00:05:10.000
Tak

NOTE Paragraph

00:05:10.000 --> 00:05:14.000
(Publikum klapper)