1
00:00:00,000 --> 00:00:04,000
Jeg er fem år gammel, og jeg er meget stolt.

2
00:00:04,000 --> 00:00:08,000
Min far har netop bygget det bedste udehus

3
00:00:08,000 --> 00:00:10,000
i vores lille landsby i Ukraine.

4
00:00:10,000 --> 00:00:14,000
Indenfor er det et lugtende, åbent hul i jorden,

5
00:00:14,000 --> 00:00:18,000
men udenfor, er det perleagtigt, hvidt laminat,

6
00:00:18,000 --> 00:00:22,000
og det skinner helt i solen.

7
00:00:22,000 --> 00:00:25,000
Det får mig til at føle mig så stolt, så vigtig,

8
00:00:25,000 --> 00:00:28,000
at jeg annoncerer mig selv som leder af min lille vennegruppe

9
00:00:28,000 --> 00:00:31,000
og udtænker missioner til os.

10
00:00:31,000 --> 00:00:33,000
Så vi lusker fra hus til hus,

11
00:00:33,000 --> 00:00:37,000
og leder efter fluer fanget i edderkoppespind,

12
00:00:37,000 --> 00:00:39,000
og vi sætter dem fri.

13
00:00:39,000 --> 00:00:41,000
Fire år tidligere, da jeg var et år gammel,

14
00:00:41,000 --> 00:00:43,000
efter Tjernobylulykken,

15
00:00:43,000 --> 00:00:45,000
regnen var sort,

16
00:00:45,000 --> 00:00:47,000
og min søsters hår faldt af i klumper,

17
00:00:47,000 --> 00:00:50,000
og jeg brugte ni måneder på hospitalet.

18
00:00:50,000 --> 00:00:51,000
Besøgende var ikke velkomne,

19
00:00:51,000 --> 00:00:55,000
så min mor måtte bestikke en hospitalsansat.

20
00:00:55,000 --> 00:00:58,000
Hun fik fat i en sygeplejerskes uniform

21
00:00:58,000 --> 00:01:03,000
og sneg sig ind til mig hver nat.

22
00:01:03,000 --> 00:01:06,000
Fem år senere, et uforventet glimt af håb.

23
00:01:06,000 --> 00:01:10,000
Takket være Tjernobylullykken, får vi asyl i USA.

24
00:01:10,000 --> 00:01:14,000
Jeg er seks år gammel, og jeg græder ikke, da vi forlader hjemmet

25
00:01:14,000 --> 00:01:15,000
og vi ankommer til USA,

26
00:01:15,000 --> 00:01:19,000
fordi jeg forventer et sted fyldt med sjældne

27
00:01:19,000 --> 00:01:23,000
og vidunderlige ting som bananer og chokolade

28
00:01:23,000 --> 00:01:25,000
og Bazooka tyggegummi,

29
00:01:25,000 --> 00:01:29,000
Bazooka tyggegummi med tegneserie omslag indeni,

30
00:01:29,000 --> 00:01:33,000
Bazooka, som vi ville få en gang om året i Ukraine,

31
00:01:33,000 --> 00:01:37,000
og som vi ville tygge på en hel uge ad gangen.

32
00:01:37,000 --> 00:01:38,000
Så den første dag, da vi ankommer til New York,

33
00:01:38,000 --> 00:01:41,000
min bedstemor og jeg finder en mønt

34
00:01:41,000 --> 00:01:44,000
på gulvet i de hjemløses herberg, hvor min familie bor.

35
00:01:44,000 --> 00:01:46,000
Vi ved dog ikke, at det er et herberg for hjemløse.

36
00:01:46,000 --> 00:01:49,000
Vi tror det er et hotel, et hotel med mange rotter.

37
00:01:49,000 --> 00:01:54,000
Vi finder denne mønt, nærmest forstenet i gulvet,

38
00:01:54,000 --> 00:01:57,000
og vi tænker, at en meget rig mand må have glemt den der,

39
00:01:57,000 --> 00:01:59,000
fordi normale mennesker taber ikke bare penge.

40
00:01:59,000 --> 00:02:02,000
Jeg holder mønten i min hånd,

41
00:02:02,000 --> 00:02:04,000
og den er klistret og rusten,

42
00:02:04,000 --> 00:02:07,000
men det føles som, at jeg holder en formue.

43
00:02:07,000 --> 00:02:09,000
Jeg beslutter for at jeg vil købe mig mit helt eget stykke

44
00:02:09,000 --> 00:02:11,000
Bazooka tyggegummi.

45
00:02:11,000 --> 00:02:15,000
Og i dét øjeblik føler jeg mig som en millionær.

46
00:02:15,000 --> 00:02:17,000
Omtrent et år senere, får jeg den følelse igen,

47
00:02:17,000 --> 00:02:20,000
da vi finder en pose fyldt med bamser i noget skrald,

48
00:02:20,000 --> 00:02:22,000
og pludselig har jeg mere legetøj

49
00:02:22,000 --> 00:02:25,000
end jeg nogensinde har haft i mit liv.

50
00:02:25,000 --> 00:02:27,000
Og igen får den jeg følelse, da banker

51
00:02:27,000 --> 00:02:29,000
på vores hoveddør i vores lejlighed i Brooklyn,

52
00:02:29,000 --> 00:02:32,000
og min søster og jeg åbner op til en pizzamand

53
00:02:32,000 --> 00:02:34,000
med en pizza, som vi ikke havde bestilt.

54
00:02:34,000 --> 00:02:37,000
Så vi tager denne her pizza, vores allerførste pizza,

55
00:02:37,000 --> 00:02:40,000
og vi fortærer stykke efter stykke

56
00:02:40,000 --> 00:02:44,000
mens pizzamanden står og kigger på os gennem døren.

57
00:02:44,000 --> 00:02:47,000
Og han beder os om at betale, men vi snakker ikke engelsk.

58
00:02:47,000 --> 00:02:49,000
Min mor kommer ud, og han spørger hende efter penge,

59
00:02:49,000 --> 00:02:50,000
men hun har ikke nok.

60
00:02:50,000 --> 00:02:54,000
Hun går hver dag 50 blokke til og fra arbejde,

61
00:02:54,000 --> 00:02:56,000
bare for at undgå at bruge penge på bussen.

62
00:02:56,000 --> 00:02:58,000
Så dukker vores nabo op,

63
00:02:58,000 --> 00:03:01,000
og hun bliver rød af raseri da hun opdager

64
00:03:01,000 --> 00:03:03,000
at de der immigranter der bor under hende

65
00:03:03,000 --> 00:03:07,000
på mærkelig vis har fået fat i hendes pizza.

66
00:03:07,000 --> 00:03:09,000
Alle er oprevede.

67
00:03:09,000 --> 00:03:13,000
Men pizzaen er lækker.

68
00:03:13,000 --> 00:03:19,000
Det er først år senere at jeg har fundet ud af hvor lidt vi havde.

69
00:03:19,000 --> 00:03:21,000
På vores 10 års jubilæumsdag i USA,

70
00:03:21,000 --> 00:03:23,000
besluttede vi at fejre det ved at reservere et værelse

71
00:03:23,000 --> 00:03:26,000
på hotellet som vi boede på da vi i sin tid kom til USA.

72
00:03:26,000 --> 00:03:28,000
Receptionisten griner, og siger

73
00:03:28,000 --> 00:03:31,000
"I kan ikke reservere et værelse her. Dette er et herberg for hjemløse."

74
00:03:31,000 --> 00:03:33,000
Og vi var chokerede.

75
00:03:33,000 --> 00:03:37,000
Min mand Brian var også hjemløs som barn.

76
00:03:37,000 --> 00:03:40,000
Hans familie mistede alt, og da han var 11 år gammel,

77
00:03:40,000 --> 00:03:43,000
var han nødt til at bo på motel med sin far,

78
00:03:43,000 --> 00:03:46,000
moteller som ville tage alt deres mad

79
00:03:46,000 --> 00:03:50,000
og beholde det, indtil de var i stand til at betale regningen.

80
00:03:50,000 --> 00:03:52,000
Og engang, da han endelig fik sin pakke

81
00:03:52,000 --> 00:03:56,000
med cornflakes tilbage, var den fyldt med kakerlakker.

82
00:03:56,000 --> 00:03:58,000
Men han havde én ting.

83
00:03:58,000 --> 00:04:00,000
Han havde en skotøjsæske som han havde med sig rundt alle vegne

84
00:04:00,000 --> 00:04:03,000
med ni tegneseriehæfter,

85
00:04:03,000 --> 00:04:06,000
to G.I. Joe dukker malet så de lignede Spiderman,

86
00:04:06,000 --> 00:04:09,000
og fem robotdukker. Og det var hans lille skat.

87
00:04:09,000 --> 00:04:12,000
Det var hans egen samling af helte

88
00:04:12,000 --> 00:04:14,000
som holdt ham væk fra stoffer og bander

89
00:04:14,000 --> 00:04:17,000
og fra at opgive sine drømme.

90
00:04:17,000 --> 00:04:18,000
Jeg vil nu fortælle om endnu

91
00:04:18,000 --> 00:04:21,000
et tidligere hjemløs medlem af vores familie.

92
00:04:21,000 --> 00:04:22,000
Dette er Scarlett.

93
00:04:22,000 --> 00:04:25,000
Engang blev Scarlet brugt som lokkemad i hundekampe.

94
00:04:25,000 --> 00:04:28,000
Hun blev bundet sammen og kastet ind i ringen

95
00:04:28,000 --> 00:04:32,000
så andre hunde kunne angribe hende så de ville blive mere aggressive inden en kamp.

96
00:04:32,000 --> 00:04:36,000
Og nutildags, spiser hun organisk mad,

97
00:04:36,000 --> 00:04:39,000
og hun sover på en ortopædisk seng med hendes navn på,

98
00:04:39,000 --> 00:04:43,000
men når vi hælder vand i hendes drikkeskål,

99
00:04:43,000 --> 00:04:47,000
kigger hun stadig op og logrer med halen i taknemmelighed.

100
00:04:47,000 --> 00:04:50,000
Sommetider går Brian og jeg en tur i parken med Scarlett,

101
00:04:50,000 --> 00:04:53,000
og hun ruller sig i græsset,

102
00:04:53,000 --> 00:04:55,000
og vi står bare og kigger på hende,

103
00:04:55,000 --> 00:04:57,000
og så kigger vi på hinanden,

104
00:04:57,000 --> 00:05:01,000
og vi føler taknemmelighed.

105
00:05:01,000 --> 00:05:05,000
Vi glemmer alle vores nye middelklasse frustrationer

106
00:05:05,000 --> 00:05:06,000
og skuffelser,

107
00:05:06,000 --> 00:05:09,000
og vi føler os som millionære.

108
00:05:09,000 --> 00:05:10,000
Tak

109
00:05:10,000 --> 00:05:14,000
(Publikum klapper)