Andy Puddicombe: Det eneste det kræver er 10 opmærksomme minutter

Hvornår var sidste gang at du lavede absolut ingenting i 10 hele minutter? Uden at smse, snakke eller selv tænke? Opmærksomhedsekspert Andy Puddicombe beskriver den forvandlende kraft af at gøre præcis det: Opfriske ens sind i 10 minutter hver dag, simpelthen ved at være opmærksom og opleve nuet. (Det er ikke nødvendigt med røgelse eller at sidde i mærkelige stillinger.)

Vi lever i en utrolig travl verden.

Livets tempo er ofte hektisk, vores sind er altid travlt,

og vi laver altid noget.

Så med det i tankerne, vil jeg bede jer om at bruge et øjeblik

på at huske, hvornår I sidst har brugt tid på ingenting?

Bare 10 minutter, uforstyrret?

Og når jeg siger ingenting, mener jeg ingenting.

Så det er ingen email, sms, ingen internet,

ingen TV, ingen chatting, ingen spisning, ingen læsning,

ikke engang at sidde og tænke tilbage på fortiden

eller planlægge fremtiden.

Bare lave ingenting.

Jeg ser mange meget blanke ansigter. (Latter)

Det jeg tror er, at I sikkert skal rigtig langt tilbage.

Og dette er en ekstraordinær ting, ikke?

Vi taler om vores sind.

Sindet, vores meget værdifulde og dyrebare ressource,

gennem hvilken vi oplever hver eneste øjeblik af vores liv,

sindet som vi stoler på

at være lykkelig, tilfreds, følelsesmæssigt stabilt som individer,

og på samme tid være rart og tankefuld

og betænksom i vores forhold med andre.

Dette er det samme sind som vi er afhængige af

at være fokuseret, kreativt, spontant,

og til at præstere vores allerbedste i alt det vi gør.

Og alligevel, tager vi ikke tid til at se efter det.

Faktisk, bruger vi mere tid på at se efter vores biler,

vores tøj, og vores hår end vi

-- okay, måske ikke vores hår, men I forstår hvor jeg vil hen med det.

Resultatet, selvfølgelig, er at vi bliver stressede.

I ved, sindet farer afsted som en vaskemaskine

der snurrer rundt og rundt, mange svære, forvirrende følelser,

og vi ved ikke helt hvordan vi skal håndtere det,

og det triste faktum er at vi er så distraherede

at vi ikke længere er til stede i den verden som vi lever i.

Vi går glip af de ting som er vigtigst for os,

og det skøre er at alle bare går ud fra at,

jamen, sådan er livet, så vi skal bare på en eller anden måde komme videre med det.

Sådan behøver det virkelig ikke at være.

Så jeg var omkring 11 da jeg tog afsted

til min første meditation undervisning.

Og tro mig, der var alle stereotyperne som man kan forestille sig,

personen i skrædderstilling på gulvet,

røgelsen, urteteen, vegetarerne, hele pakken,

men min mor tog afsted og var fascineret, så jeg tog med hende.

Jeg havde også set et par kung fu film, og i al hemmelighed

Jeg tænkte på en måde at jeg kunne lære at flyve,

men jeg var meget ung dengang.

Da jeg var der, tror jeg, ligesom mange mennesker,

gik jeg ud fra at det bare var en aspirin for sindet.

Man bliver stresset, man laver noget meditation.

Jeg havde ikke virkelig troet at det kunne være forebyggende af natur,

indtil jeg var omkring 20, da der skete en antal ting

i mit liv i ret hurtig rækkefølge,

ret alvorlige ting der bare vendte mit liv på hovedet

og pludselig blev jeg oversvømmet med tanker,

oversvømmet med svære følelser som jeg ikke vidste hvordan jeg skulle kunne klare.

Hver gang jeg, på en måde, undertrykte én,

ville en anden på en eller anden måde bare poppe op igen.

Det var virkelig en stresset tid.

Jeg formoder at vi alle håndterer stress på forskellige måder.

Nogle mennesker begraver sig selv i arbejde,

taknemmelige for afbrydelsen.

Andre vil vende sig mod deres venner, deres familie - søge støtte.

Nogle mennesker slår sig på flasken, begynder at tage medicin.

Min egen måde at håndtere det på var ved at blive munk.

Så jeg stoppe min eksamen, jeg tog afsted til Himalaya,

jeg blev munk, og jeg begyndte at studere meditation.

Mennesker spørger mig ofte hvad jeg lærte af den tid.

Jamen, tydeligvis ændrede det ting.

Lad os se det i øjnene, at blive en munk i cølibat

vil ændre en række ting.

Men det var mere end det.

Det lærte mig -- det gav mig en større påskønnelse,

en forståelse for det at være til stede i øjeblikket.

Med det mener jeg ikke at være fortabt i tankerne,

ikke blive distraheret,

ikke blive overvældet af svære følelser,

men i stedet lære hvordan man bliver i her og nu,

hvordan man er opmærksom, hvordan man er til stede.

Jeg mener at nuet er så undervurderet.

Det lyder så ordinært, og alligevel bruger vi så lidt tid

i nuet at det er alt andet end ordinært.

Der var en undersøgelse der kom ud af Harvard,

for nyligt, der viste at vores sind gennemsnitligt

er tabt i tankerne næsten 47 procent af tiden.

Syv og fyrre procent.

På samme tid, dette konstant flakkende sind

er også en direkte årsag til ulykkelighed.

Nu er vi her ikke så lang tid alligevel,

men at bruge mere end halvdelen af vores liv fortabt i tankerne

og potentielt temmelig ulykkelige,

jeg ved det ikke, det virker bare temmelig tragisk, faktisk,

specielt når der er noget vi kan gøre ved det,

når der er en positiv, praktisk, opnåelig

videnskabelig bevist teknik

der tillader vores sind at være mere sundt,

at være mere opmærksomt og mindre distraheret.

Og skønheden af det er at selvom

det kun behøver at tage cirka 10 minutter om dagen,

det påvirker hele vores liv.

Men vi skal vide hvordan vi kan gøre det.

Vi har brug for en øvelse. Vi har brug for en struktur

for at lære hvordan vi kan være mere opmærksomme.

Det er dybest set det meditation er.

Det er at gøre os selv fortrolige med øjeblikket.

Men vi skal også vide hvordan vi kan gribe det an

på den rigtige måde for at få det bedste af det.

Og det er det disse er til, hvis I skulle have undret jer,

fordi de meste mennesker antager

at meditation handler om at stoppe ens tanker,

komme af med følelser, på en eller anden måde kontrollere sindet,

men faktisk er det temmelig forskelligt fra det,

det handler mere om at træde tilbage,

at se tanken klart,

at vidne den komme og gå, følelser der kommer og går

uden mening, men med et afslappet, fokuseret sind.

Så for eksempel, lige nu,

hvis jeg fokuserer for meget på boldene, kan jeg på ingen måde

slappe af og tale til jer på samme tid.

lige så, hvis jeg slapper for meget af med at tale til jer,

så kan jeg på ingen måde fokusere på boldene. Jeg kommer til at tabe dem.

Men i livet, og i meditation, vil der være tidspunkter

når fokus bliver lidt for intenst,

og livet begynder at føles lidt som dette.

Det er en meget ubehagelig måde at leve på,

når man bliver så stram og stresset.

På andre tidspunkter, tager vi måske foden lidt for meget af gaspedalen,

og tingene bliver lidt ligesom dette.

Selvfølgelig i meditation --

vil vi ende med at falde i søvn.

Så vi søger efter en balance, en fokuseret afslapning

hvor vi kan tillade tankerne at komme og gå

uden det sædvanlige engagement.

Men, det der plejer at ske vi lærer at være opmærksomme

er at vi bliver distraherede af en tanke.

Lad os sige at dette er en utryg tanke.

Så alt går fint, og så ser vi denne utrygge tanke,

og det er ligesom, "Oh, jeg var ikke klar over at jeg bekymrede mig over det."

Man går tilbage til det, gentager det. "Oh, jeg er bekymret.

Oh, jeg er virkelig bekymret. Wow, der er så meget utryghed."

Og inden vi ved af det, ikke,

er vi utrygge ved at være utrygge.

I ved, dette er skørt. Vi gør dette hele tiden,

selv på hverdags niveau.

Hvis man tænker på sidste gang, jeg ved det ikke,

man havde en rokketand.

Man ved den rokker, og man ved at den gør ondt.

Men hvad gør man hver 20., 30. sekund?

(Mumler) Det gør ondt. Og vi forstærker historien, ikke?

Og vi bliver ved med at fortælle os selv,

og vi gør det hele tiden. Og det er kun med læring

at man ser sindet på denne måde at vi kan begynde at give slip

på de historier og tankemønstre.

Men når man sætter sig ned og man ser sindet på denne måde,

ser man måske forskellige mønstre.

Man finder måske ud af at sindet er temmelig rastløst og --

hele tiden.

Vær ikke overrasket hvis man føler sig lidt opstemt i kroppen

når man sætter sig ned og ikke gør noget, og ens sind har det på den måde.

Man finder ud af at et sind der er meget kedeligt

og xxx, og det er bare, næsten mekanisk,

det virker bare som om man

står op, går på arbejde, spiser, sover, står op, arbejde.

Eller det kunne bare være den lille nagende tanke

der bare går rundt og rundt og rundt i ens sind.

Jamen, hvad end det er, meditation tilbyder

muligheden, potentialet til at træde tilbage

og få et andet perspektiv,

til at se at tingene ikke altid er hvad de udgiver sig for at være.

Vi kan ikke ændre

hver eneste lille ting der sker for os i livet,

men vi kan ændre måden som vi oplever det på.

Det er potentialet af meditation, af opmærksomhed.

Man behøver ikke at tænde for noget røgelse,

og man behøver i hvert fald ikke at sidde på gulvet.

Det eeste man skal gøre er at tage 10 minutter ud af hver dag

til at træde tilbage, til at gøre sig klar over øjeblikket

så man kan komme til at opleve en større form for

fokus, ro og klarhed i ens liv.

Mange tak. (Bifald)