04 CPUHukommelseIO v8

Begynd at lære på http://code.org/

Hold kontakt med os!
• på Twitter https://twitter.com/codeorg
• på Facebook https://www.facebook.com/Code.org
• på Instagram https://instagram.com/codeorg
• på Tumblr https://blog.code.org
• på LinkedIn https://www.linkedin.com/company/code-org
• på Google+ https://google.com/+codeorg

Hej, mit navn er Madison Maxey.

Jeg har en virksomhed, der hedder Loomia,

og vi fokuserer på at lave smart stof til
smart tøj og smart, bløde, gode produkter.

Der er ingen grænser, når det kommer til
tekstiler.

Mit navn er Danielle Applestone, og jeg
er direktør for Othermachine Company.

Vi byggede en fræsemaskine, der kan
sidde på et skrivebord.

En fræsemaskine tager en roterende skærer
og bevæger den gennem materialet for at

skabe et 3D objekt.

I bund og grund gør alle computere de
samme fire simple ting.

De accepterer information,
lagrer og behandler informationen

og udsender informationen.

Hver af disse ting gøres af en forskellig
del af computeren.

Der er input-enhederne, der tager input
fra verden udenfor og omdanner det til

binær information.

Der er hukommelse,
til at lagre denne information.

Der er en centralenhed eller CPU,

hvor alle beregningerne udføres.

Og til slut er der output-enheder, der
tager information og omdanner det til

fysiske output.

Lad os først tale om input.

Computere kan tage mange forskellige slags
input, ligsom en computers tastatur,

en telefons berøringsskærm, et kamera,
en mikrofon eller en GPS.

Men selv en bils sensorer, en termostat,
eller en drone er input-enheder.

Lad os se et enkelt eksempel på, hvordan
input bliver til output i en computer.

Når du trykker en tast på dit tastatur,
f.eks. "B". Omdanner keyboardet

bogstavet til et tal.

Det tal sendes som binær kode, etter og
nuller, ind i computeren.

Med dette tal beregner CPU'en, hvordan
bogstavet "B" vises, én pixel ad gangen.

CPU'en anmoder om trinvis instruks fra
hukommelsen, om hvordan et "B" tegnes.

CPU'en kører disse instrukser og lagrer
resultaterne som pixels i hukommelsen.

Til slut sendes denne information som
binær kode til skærmen.

Skærmen er en output-enhed, der omdanner
binærsignaler til små lys og farver,

som vi så ser.

Det sker så hurtigt, at det synes
at være øjeblikkelig,

men for at vise hvert bogstav kræver en
computer tusindvis af instrukser,

der starter det øjeblik, din finger
trykker på tastpunktet.

I det eksempel var output-enheden skærmen,
men der er mange forskellige slags output,

der tager et binært signal fra computeren
og gør noget i den fysiske verden.

For eksempel spiller en højttaler lyd, og
en 3D printer vil printe et objekt.

Output-enheder kan også kontrollere fysisk
bevægelse, såsom en robotarm, en bilmotor,

eller skæreren i fræsemaskinen, som min
virksomhed producerer.

Nye input- og output-typer lader computere
interagere med verden på helt nye måder.

Dette er blevet hjulpet af udviklinger i
hukommelsers og CPUers størrelse og fart.

Desto mere indviklet en opgave er, og
desto mere info, der går ind eller ud,

desto mere datakraft og hukommelse skal
en computer bruge.

Det er måske let at taste bogstaver på en
skærm, men for at lave indviklet

3D-grafik eller optage en film
i høj opløsning

skal moderne computere ofte have flere
CPU'er til at behandle al informationen

og mange gigabytes til at lagre den.

Uanset hvad du ønsker at gøre med
computeren, handler hver handling om:

input af information fra
den fysiske verden,

lagring og behandling af den
information

og at få noget output tilbage til den
fysiske verden.