WEBVTT

00:00:10.920 --> 00:00:13.200
Hej, mit navn er Madison Maxey.

00:00:13.260 --> 00:00:15.520
Jeg har en virksomhed, der hedder Loomia,

00:00:15.520 --> 00:00:20.940
og vi fokuserer på at lave smart stof til
smart tøj og smart, bløde, gode produkter.

00:00:21.960 --> 00:00:24.580
Der er ingen grænser, når det kommer til
tekstiler.

00:00:25.160 --> 00:00:28.920
Mit navn er Danielle Applestone, og jeg
er direktør for Othermachine Company.

00:00:31.430 --> 00:00:34.260
Vi byggede en fræsemaskine, der kan
sidde på et skrivebord.

00:00:34.260 --> 00:00:40.231
En fræsemaskine tager en roterende skærer
og bevæger den gennem materialet for at

00:00:40.231 --> 00:00:41.620
skabe et 3D objekt.

00:00:42.870 --> 00:00:45.929
I bund og grund gør alle computere de
samme fire simple ting.

00:00:46.040 --> 00:00:50.882
De accepterer information,
lagrer og behandler informationen

00:00:50.882 --> 00:00:52.830
og udsender informationen.

00:00:52.830 --> 00:00:57.249
Hver af disse ting gøres af en forskellig
del af computeren.

00:00:57.249 --> 00:01:03.230
Der er input-enhederne, der tager input
fra verden udenfor og omdanner det til

00:01:03.230 --> 00:01:04.595
binær information.

00:01:05.295 --> 00:01:08.367
Der er hukommelse, 
til at lagre denne information.

00:01:08.367 --> 00:01:12.011
Der er en centralenhed eller CPU,

00:01:12.011 --> 00:01:14.540
hvor alle beregningerne udføres.

00:01:14.540 --> 00:01:19.794
Og til slut er der output-enheder, der
tager information og omdanner det til

00:01:19.794 --> 00:01:21.600
fysiske output.

00:01:22.440 --> 00:01:24.460
Lad os først tale om input.

00:01:24.460 --> 00:01:28.650
Computere kan tage mange forskellige slags
input, ligsom en computers tastatur,

00:01:28.650 --> 00:01:33.820
en telefons berøringsskærm, et kamera,
en mikrofon eller en GPS.

00:01:33.930 --> 00:01:39.379
Men selv en bils sensorer, en termostat,
eller en drone er input-enheder.

00:01:40.200 --> 00:01:45.619
Lad os se et enkelt eksempel på, hvordan
input bliver til output i en computer.

00:01:47.100 --> 00:01:53.000
Når du trykker en tast på dit tastatur,
f.eks. "B". Omdanner keyboardet

00:01:53.000 --> 00:01:54.000
bogstavet til et tal.

00:01:54.000 --> 00:01:58.430
Det tal sendes som binær kode, etter og
nuller, ind i computeren.

00:02:00.380 --> 00:02:05.460
Med dette tal beregner CPU'en, hvordan 
bogstavet "B" vises, én pixel ad gangen.

00:02:06.000 --> 00:02:11.440
CPU'en anmoder om trinvis instruks fra
hukommelsen, om hvordan et "B" tegnes.

00:02:12.000 --> 00:02:16.729
CPU'en kører disse instrukser og lagrer
resultaterne som pixels i hukommelsen.

00:02:18.500 --> 00:02:22.329
Til slut sendes denne information som
binær kode til skærmen.

00:02:22.640 --> 00:02:28.202
Skærmen er en output-enhed, der omdanner
binærsignaler til små lys og farver,

00:02:28.202 --> 00:02:30.060
som vi så ser.

00:02:32.140 --> 00:02:36.420
Det sker så hurtigt, at det synes
at være øjeblikkelig,

00:02:36.420 --> 00:02:42.220
men for at vise hvert bogstav kræver en
computer tusindvis af instrukser,

00:02:42.220 --> 00:02:45.000
der starter det øjeblik, din finger
trykker på tastpunktet.

00:02:48.120 --> 00:02:53.260
I det eksempel var output-enheden skærmen,
men der er mange forskellige slags output,

00:02:53.260 --> 00:02:57.640
der tager et binært signal fra computeren
og gør noget i den fysiske verden.

00:02:57.680 --> 00:03:02.980
For eksempel spiller en højttaler lyd, og
en 3D printer vil printe et objekt.

00:03:03.560 --> 00:03:09.420
Output-enheder kan også kontrollere fysisk
bevægelse, såsom en robotarm, en bilmotor,

00:03:09.420 --> 00:03:12.604
eller skæreren i fræsemaskinen, som min
virksomhed producerer.

00:03:13.730 --> 00:03:18.759
Nye input- og output-typer lader computere
interagere med verden på helt nye måder.

00:03:19.250 --> 00:03:24.579
Dette er blevet hjulpet af udviklinger i
hukommelsers og CPUers størrelse og fart.

00:03:24.889 --> 00:03:28.779
Desto mere indviklet en opgave er, og
desto mere info, der går ind eller ud,

00:03:29.299 --> 00:03:32.739
desto mere datakraft og hukommelse skal
en computer bruge.

00:03:33.949 --> 00:03:37.808
Det er måske let at taste bogstaver på en
skærm, men for at lave indviklet

00:03:37.808 --> 00:03:41.000
3D-grafik eller optage en film
i høj opløsning

00:03:41.000 --> 00:03:46.440
skal moderne computere ofte have flere
CPU'er til at behandle al informationen

00:03:46.860 --> 00:03:49.600
og mange gigabytes til at lagre den.

00:03:51.410 --> 00:03:57.040
Uanset hvad du ønsker at gøre med
computeren, handler hver handling om:

00:03:57.710 --> 00:04:00.159
input af information fra
den fysiske verden,

00:04:01.460 --> 00:04:04.700
lagring og behandling af den
information

00:04:04.700 --> 00:04:08.260
og at få noget output tilbage til den
fysiske verden.