Hej, mit navn er Madison Maxey. Jeg har en virksomhed, der hedder Loomia, og vi fokuserer på at lave smart stof til smart tøj og smart, bløde, gode produkter. Der er ingen grænser, når det kommer til tekstiler. Mit navn er Danielle Applestone, og jeg er direktør for Othermachine Company. Vi byggede en fræsemaskine, der kan sidde på et skrivebord. En fræsemaskine tager en roterende skærer og bevæger den gennem materialet for at skabe et 3D objekt. I bund og grund gør alle computere de samme fire simple ting. De accepterer information, lagrer og behandler informationen og udsender informationen. Hver af disse ting gøres af en forskellig del af computeren. Der er input-enhederne, der tager input fra verden udenfor og omdanner det til binær information. Der er hukommelse, til at lagre denne information. Der er en centralenhed eller CPU, hvor alle beregningerne udføres. Og til slut er der output-enheder, der tager information og omdanner det til fysiske output. Lad os først tale om input. Computere kan tage mange forskellige slags input, ligsom en computers tastatur, en telefons berøringsskærm, et kamera, en mikrofon eller en GPS. Men selv en bils sensorer, en termostat, eller en drone er input-enheder. Lad os se et enkelt eksempel på, hvordan input bliver til output i en computer. Når du trykker en tast på dit tastatur, f.eks. "B". Omdanner keyboardet bogstavet til et tal. Det tal sendes som binær kode, etter og nuller, ind i computeren. Med dette tal beregner CPU'en, hvordan bogstavet "B" vises, én pixel ad gangen. CPU'en anmoder om trinvis instruks fra hukommelsen, om hvordan et "B" tegnes. CPU'en kører disse instrukser og lagrer resultaterne som pixels i hukommelsen. Til slut sendes denne information som binær kode til skærmen. Skærmen er en output-enhed, der omdanner binærsignaler til små lys og farver, som vi så ser. Det sker så hurtigt, at det synes at være øjeblikkelig, men for at vise hvert bogstav kræver en computer tusindvis af instrukser, der starter det øjeblik, din finger trykker på tastpunktet. I det eksempel var output-enheden skærmen, men der er mange forskellige slags output, der tager et binært signal fra computeren og gør noget i den fysiske verden. For eksempel spiller en højttaler lyd, og en 3D printer vil printe et objekt. Output-enheder kan også kontrollere fysisk bevægelse, såsom en robotarm, en bilmotor, eller skæreren i fræsemaskinen, som min virksomhed producerer. Nye input- og output-typer lader computere interagere med verden på helt nye måder. Dette er blevet hjulpet af udviklinger i hukommelsers og CPUers størrelse og fart. Desto mere indviklet en opgave er, og desto mere info, der går ind eller ud, desto mere datakraft og hukommelse skal en computer bruge. Det er måske let at taste bogstaver på en skærm, men for at lave indviklet 3D-grafik eller optage en film i høj opløsning skal moderne computere ofte have flere CPU'er til at behandle al informationen og mange gigabytes til at lagre den. Uanset hvad du ønsker at gøre med computeren, handler hver handling om: input af information fra den fysiske verden, lagring og behandling af den information og at få noget output tilbage til den fysiske verden.