Annie Murphy Paul: Det vi lærer før vi bliver født

En lille prøve: Hvornår begynder læringen? Svar: Før vi er født. Videnskabelig forfatter Annie Murphy Paul taler gennem ny research der viser hvor meget vi lærer i livmoderen -- fra tonefaldet i vores modersmål til det der snart bliver vores yndlingsmad.

Mit emne i dag er indlæring.

Og i den ånd, vil jeg kaste jer ud i en quiz.

Klar?

Hvornår begynder indlæringen?

Mens du nu grubler over det spørgsmål,

tænker du måske på den første dag i daginstitution,

eller børnehaven,

den første gang børn kommer ind i et klasselokale med en lærer.

Eller måske tænker du på småbarns fasen,

når børn lærer hvordan man går og snakker

og bruger en gaffel.

Måske har du mødte nul til tre bevægelsen,

som påstår at de vigtigste år for at lære ting

er de tidligste.

Så dit svar på mit spørgsmål ville være:

Indlæring begynder ved fødslen.

Men i dag vil jeg vise jer

en ide der måske overrasker

og måske endda virker usandsynlig,

men som bliver understøttet af de nyeste beviser

fra psykologi og biologi.

Og at det er at den vigtigste indlæring vi nogensinde gør

sker før vi bliver født,

mens vi stadig er i livmoderen.

Nu er jeg en videnskabelig journalist.

Jeg skriver bøger og artikler i magasiner.

Og jeg er også en mor.

Og de to roller samlede sig for mig

i en bog jeg skrev og kaldte "Origins".

"Origins" er en rapport fra frontlinjerne

af et spændende nyt felt

der hedder føtal oprindelse.

Føtal oprindelse er en videnskabelig disciplin

der startede for cirka to årtier siden,

og det er baseret på teorien om

at vores helbred og velbefindende gennem livet

er afgørende påvirket

af de ni måneder vi bruger i livmoderen.

Nu er denne teori mere end bare intellektuelt interesse for mig.

Jeg var selv gravid

da jeg lavede research for bogen.

Og en af de mest fascinerende indsigter

jeg tog med fra dette arbejde

er at vi lærer alle om verden

før vi kommer ind i den.

Når vi holder vores børn for første gang,

forestiller vi os måske at de er rene tavler,

umærkede af livet,

selvom de faktisk, allerede er formet af os

og af den bestemte verden vi lever i.

I dag vil jeg dele nogle fantastiske ting med jer,

som videnskabsfolk finder ud af

om hvad fostre lærer

mens de stadig er i deres mor mave.

For det første,

lærer de deres mors stemme.

Fordi lyden fra den udefrakommende verden

skal gå gennem moderens mavevæv

og gennem fostervandet der omgiver fostret,

er de stemmer som fostret hører,

begyndende ved cirka den fjerde måned af svangerskabsperioden,

er dæmpede og dumpede.

En forsker siger

at de nok lyder ret meget som stemmen på Søren Bruns lærer

i den gamle "Radiserne" tegneserie.

Men den gravide kvindes egen stemme

giver genklang gennem hendes krop,

og når fostret mere intakt.

Og fordi fostret er sammen med hende hele tiden,

hører det stemmen meget.

Når først barnet er født, genkender det hendes stemme

og det foretrækker at høre hendes stemme

frem for nogen andens.

Hvordan ved vi dette?

Nyfødte børn kan ikke gøre meget,

men en ting de er virkelig gode til er at sutte.

Forskere udnytter dette faktum

til at lave to gummi brystvorter,

så når barnet sutter på den ene,

hører det en optagelse af moderens stemme

gennem et par hovedtelefoner,

og hvis det sutter på den anden brystvorte,

hører det en optagelse af en kvindelig fremmeds stemme.

Børn viser hurtigt deres præference

ved at vælge den første.

Forskere udnytter også det faktum

at børn nedsætter hastigheden af deres sutten

når der er noget der interesserer dem

og går ud fra at de sutter hurtigt

når de keder sig.

Det er sådan forskere fandt ud af

at, efter kvinder flere gange læser højt

af et afsnit af Dr. Seuss "The Cat in the Hat" mens de var gravide,

genkender deres nyfødte barn den passage

når de hører den uden for livmoderen.

Mit yndlingseksperiment af denne slags

er det der viser at børn

af kvinder der så en bestemt tv-serie

hver dag i deres graviditet

genkendte sangen fra den serie

da de blev født.

Så fostre lærer endda

om det bestemte sprog der bliver talt

i den verden de fødes ind i.

Et studie der blev udgivet sidste år

fandt ud af, at fra fødslen, fra det øjeblik,

græder børn med den accent

som deres mors sprog har.

Franske børn græder i en stigende tone

mens tyske børn ender på en faldende tone,

og imiterer de melodiske konturer

af disse sprog.

Men hvorfor ville denne form for foster læring

være nyttig?

Det er måske udviklet for at hjælpe barnet med at overleve.

Fra det øjeblik de bliver født,

reagerer barnet mest på stemmen

af den person der med størst sandsynlighed vil sørge for det --

dets mor.

Det får endda sin gråd

til at lyde som moderens sprog,

hvilket nok får barnet til at være mere vellidt af moderen,

og muligvis giver barnet det forspring

i den svære opgave

at lære hvordan man forstår og taler

dets modersmål.

Men det er ikke kun lyde

som fostre lærer om i livmoderen.

Det er også smag og dufte.

Ved syvmåneders alderen

er fostrets smagsløg fuldt udviklede,

og dets lugte receptorer, der får det til at dufte,

virker.

Smagen af den mad som den gravide kvinde spiser

finder deres vej ind i fostervandet,

der hele tiden bliver slugt

af fosteret.

Børn lader til at huske og foretrække disse smag

når de kommer ud i verden.

I et eksperiment, blev en gruppe gravide kvinder

bedt om at drikke en masse gulerodssaft

i deres tredje trimester af graviditeten,

mens en anden gruppe gravide kvinder

kun drak vand.

Seks måneder senere, blev kvindernes småbørn

givet en morgenmad blandet med gulerodssaft,

og deres ansigtsudtryk blev observeret mens de spiste det.

Afkommet af de gulerodssaft drikkende kvinder

spiste mere morgenmad med gulerodssmag,

og det så ud til

at de bedre kunne lide det.

En slags fransk version af dette eksperiment

blev foretaget i Dijon, Frankrig,

hvor forskere fandt ud af

at mødre der indtog mad og drikke

krydret med lakridskrydret anis i deres graviditet

viste en forkærlighed for anis

i deres første dag af deres liv,

og igen, da de blev testet senere,

på fjerde dagen i deres liv.

Børn hvis mødre ikke spiste anis i graviditeten

viste en reaktion der blev fortolket som "adr".

Hvad dette betyder

er at fostre bliver undervist af deres mødre

om hvad der er sikkert og godt at spise.

Fostre bliver også undervist

om den særlige kultur som de kommer ud i

gennem et af kulturens mest kraftfulde udtryksmuligheder,

hvilket er mad.

De bliver introduceret til dens karakteristiske smage og krydderier

af deres kulturs køkken

selv før de bliver født.

Nu viser det sig, at fostre lærer endnu større ting.

Men før jeg fortæller om det,

vil jeg tale til jer om noget som I måske undrer jer over.

Forestillingen om foster indlæring

fremtryller måske nogle forsøg på at berige jeres foster --

ligesom at spille Mozart gennem hovedtelefoner

placeret på en gravid mave.

Men faktisk er den ni måneder lange process

af at forme og bearbejdning der foregår i livmoderen

er meget mere instinktiv og betydningsfuld end det.

Meget af det en gravid kvinde oplever i hendes dagligdag --

den luft hun indånder,

den mad og drikke hun indtager,

de kemikalier hun er udsat for,

selv de følelser hun føler --

deles på en eller anden måde med hendes foster.

De skaber en blanding af påvirkninger

der er lige så individuelle og særegne

som selve kvinden.

Fostret integrerer disse ting

i sin egen krop,

gør dem til en del af sit kød og blod.

Og tit gør det mere.

Det behandler disse moderlige bidrag

som information,

som jeg gerne kalder et biologisk postkort

fra den udefrakommende verden.

Så det fostret lærer om mens det er i livmoderen

er ikke Mozarts "Tryllefløjten"

men svar på spørgsmål der er meget mere kritiske for dets overlevelse.

Vil det blive født ind i verden af overflod

eller mangel?

Vil det være sikkert og beskyttet,

eller vil det møde konstante farer og trusler?

Vil det leve et langt, frugtbart liv

eller et kort, plaget liv?

Den gravide kvindes kost og især stressniveau

giver vigtige spor til de aktuelle forhold

ligesom en finder løftet i vinden.

Den resulterende tuning og justering

af et fosters hjerne og andre organer

er en del af det der giver os mennesker

vores enorme fleksibilitet,

vores evne til at trives

i en kæmpe variation af miljøer,

fra landet til byen,

fra tundraen til ørkenen.

For at runde af, vil jeg fortælle jer to historier

om hvordan mødre lærer deres børn om verden

selv før de er født.

I efteråret 1944,

de mørkeste dage af anden verdenskrig,

blokerede tyske tropper det vestlige Holland,

og fjernede alle madforsendelser.

Åbningen på nazisternes belejring

blev fulgt op af en af de hårdeste vintre i årtier --

så det kolde vand i kanalerne frøs massivt til.

Snart var mad en knaphed,

og mange hollændere overlevede på kun 500 kalorier om dagen --

en fjerdedel af det de var vant til inden krigen.

Som ugerne med berøvelse blev til måneder,

begyndte nogle at spise tulipan løg.

I begyndelsen af maj,

var nationens forsigtigt rationerede fødevarereserve

total opbrugt.

Truslen om masse udsultning truede.

Og så den 5 maj, 1945,

sluttede belejringen pludseligt,

da Holland blev befriet

af de allierede.

"Sultens Vinter", som den blev kendt,

dræbte cirka 10.000 mennesker

og afkræftede flere tusinde.

Men der var endnu en befolkning der blev påvirket --

de 40.000 fostre

der var i livmoderen under belejringen.

Nogle af effekterne af underernæringen i graviditeten

blev med det samme tydelige

i de forhøjede dødfødsler,

misdannelser, lav fødselsvægt

og børnedødelighed.

Mens andre blev ikke opdaget i mange år.

Årtier efter "Sultens Vinter",

dokumenterede forskere

at mennesker hvis mor var gravide under belejringen

havde mere fedme, mere diabetes

og flere hjertesygdomme senere i livet

end individer der oplevede en normal svangerskabsperiode.

Disse individers prænatale sult oplevelser

virkede til at have ændret deres kroppe

på utallige måder.

De har et højere blodtryk,

dårligere kolesterol

og reduceret tolerance overfor glucose --

en forløber for diabetes.

Hvorfor skulle underernæring i livmoderen

resultere i sygdomme senere?

En forklaring

er at fostre skaber det bedste i en dårlig situation.

Når der er madknaphed,

de leder næringsstoffer mod de virkelig kritiske organer, hjernen,

og væk fra andre organer

som hjertet og leveren.

Dette holder fostret i live på kort sigt,

men regningen kommer senere i livet

når disse organer, der var underpriviligeret i starten,

bliver mere modtagelige overfor sygdomme.

Men det er måske ikke det eneste der sker.

Der lader til at fostre tager hentydninger

fra livmoderens miljø

og skræddersyer deres fysiologi derefter.

De forbereder sig på

den slags verden de møder

på den anden side af livmoderen.

Fostret tilpasser dets stofskifte

og andre fysiologiske processer

i forventning om det miljø der venter det.

Og basisen af fostrets forventning

er det moderen spiser.

Måltiderne som en gravid kvinde indtager

udgør en slags historie,

et eventyr om overdådighed

eller en barsk krønike om berøvelse.

Denne historie deler information

som fostret bruger

til at organisere dets krop og dens systemer --

en tilpasning til de aktuelle omstændigheder

som hjælper dens fremtidige overlevelse.

Står det overfor meget knappe ressourcer,

vil et mindre barn med reducerede krav om energi,

faktisk, have en bedre chance

for at leve ind i voksenlivet.

De virkelige problemer opstår

når gravide kvinder er, på en måde, utroværdige fortællere,

når fostre ledes

til at forvente en verden med knaphed

og i stedet bliver født ind i en verden af overdådighed.

Dette er hvad der skete med børnene i den hollandske "Sultens Vinter".

Og deres forhøjede fedme,

diabetes og hjertesygdomme

er resultatet af dette.

Kroppe der er bygget til at holde fast på hver enkelt kalorie

fandt sig selv svømmende i de overflødige kalorier

i efterkrigens vestlige kost.

Den verden de havde lært om mens de var i livmoderen

var ikke den samme

som den verden de blev født ind i.

Her er en anden historie.

Klokken 08.46 den 11 september, 2001,

var der titusindvis af mennesker

i nærheden af World Trade Center

i New York --

pendlere strømmede ud af togene,

servitricer der dækkede borde til morgen travlheden,

børsmæglere der allerede arbejdede på telefonerne på Wall Street.

1.700 af disse mennesker var gravide kvinder.

Da flyene ramte og tårnene kollapsede,

oplevede mange af disse kvinder de samme uhyrligheder

som andre overlevende af katastrofen --

den overvældende kaos og forvirring,

de rullende skyer

af potentielt giftigt støv og murbrokker,

den hjertebankende frygt for deres liv.

Cirka et år efter 9/11,

undersøgte forskere en gruppe kvinder

der var gravide

da de blev udsat for World Trade Center angrebene.

I børnene på disse kvinder

der udviklede posttraumatisk stress syndrom, eller PTSD,

efter deres prøvelse,

fandt forskere en biologisk markør

af modtagelighed for PTSD --

en effekt der var mest udtalt

i børn hvis mor oplevede katastrofen

i deres tredje trimester.

Med andre ord,

mødrene med posttraumatisk stress syndrom

havde givet en modtagelighed for sygdommen videre

til deres børn mens de stadig var i livmoderen.

Overvej nu følgende:

posttraumatisk stress syndrom

virker til at være en reaktion på meget forkert stress,

der får dets ofre til lide enormt, unødvendigt.

Men der er en anden måde at tænke på PTSD.

Det der ligner patologi for os

kan faktisk være en nyttig tilpasning

under nogle omstændigheder.

I et særlig farligt miljø,

de karakteristiske manifestationer af PTSD --

en hyperopmærksomhed på ens omgivelser,

en hurtig, instinktiv reaktion på fare --

kan redde nogens liv.

Den ide at den prænatale overførsel af risikoen for PTSD er selvjusterende

er stadig spekulativ,

men jeg finder den ret skarp.

Det ville betyde at, selv før fødslen,

advarer mødre deres børn om

at der er en vild verden derude,

og fortæller dem, "Vær forsigtig".

Lad mig være præcis.

Føtale oprindelser research handler ikke om at bebrejde kvinder

for det der sker under graviditeten.

Det handler om at opdage hvordan man bedst fremmer

helbredet og velværet af den næste generation.

Den vigtige stræben må inkludere en fokus

på hvad fostre lærer

i de ni måneder de er i livmoderen.

At lære er et af livets mest essentielle aktiviteter,

og det starter meget tidligere

end vi nogensinde troede.

Tak.

(Bifald)