Elon Musk: Hjernen bag Tesla, SpaceX, SolarCity …

Iværksætteren Elon Musk er en mand med mange planer. Grundlæggeren af PayPal, Tesla Motors og SpaceX sætter sig ned med TED kuratoren Chris Anderson for at dele detaljerne om hans visionære projekter, som inkluderer en elektrisk bil til massemarkedet, et leasingfirma til solenergi og en fuldt genanvendelig raket.

Chris Anderson: Elon, hvilken slags skør drøm

kunne overbevise dig om overhovedet at overveje

at gå op imod bilindustrien ved at
bygge en udelukkende elektrisk bil?

Elon Musk: Jamen, det går tilbage
til da jeg gik på universitetet.

Jeg tænkte på hvilke problemer
der med størst sandsynlighed

vil påvirke verdens fremtid eller
menneskehedens fremtid?

Jeg mener det er ekstremt vigtigt
at vi har bæredygtige transportmidler

og en bæredygtig energiproduktion.

Den slags overordnet bæredygtig energi

er det største problem som vi
skal løse i dette århundrede,

uafhængigt af miljøovervejelser.

Faktisk, selv hvis produktion af CO2
var godt for miljøet,

forudsat at vi kommer til at løbe tør for kulbrinter.

vi skal finde nogle bæredygtige
måder at fungere på.

CA: Det meste af den amerikanske
elektricitet kommer fra

at brænde fossile brændstoffer.

Hvordan kan en elektrisk bil der
slutter sig til den elektricitet hjælpe?

EM: Præcis. Der er to elementer til det svar.

Et er, at selv hvis man tager den
samme brændstofkilde

og producerer kraft på kraftværket

og bruger den til at oplade elektriske biler,
er det stadigvæk en bedre løsning.

Så hvis man ser på, for eksempel, naturgas,

som er den mest almindelige
kulbrintekilde til brændstof,

hvis man brænder det af i en moderne

General Electric naturgasturbine,

får man en effektivitet på cirka 60 procent.

Hvis man putter den samme brændstof
i en bil med en eksplosionsmotor,

får man en effektivitet på ca. 20 procent.

Og grunden til det er,
at i det stationære kraftværk,

kan man tillade sig at have noget
der vejer meget mere,

fylder meget,

og hvor man kan tage overskudsvarmen

og drive en dampturbine og generere

en sekundær strømkilde.

Så dybest set, selv efter man tager
højde for transmission tab og alt det,

selv når man bruger den samme brændstof,
står man stadig dobbelt så godt

i forhold til at lade en bil op,
end når man brænder det af på kraftværket.

CA: Den skala sikrer effektivitet.

EM: Ja, det gør det.

Og så er den anden pointe,
at vi har brug for bæredygtige måder

til at generere energi på alligevel,
strømproduktion.

I lyset af at vi skal løse bæredygtig
strømproduktion,

så giver det mening for os at have elektriske biler

som transportmiddel.

CA: Vi har nogle videoer her

af Teslaen der samles,

som, hvis vi kan vise det første filmklip --

Hvad er det innovative ved denne
process i dette køretøj?

EM: Bestemt. For at fremskynde den
elektriske transports fremskridt,

og jeg bør sige at jeg tror, faktisk,

at alle transportmidler bliver fuldt elektriske

med raketter som den ironiske undtagelse.

Der er bare ikke nogen vej uden
om Newtons tredje lov.

Spørgsmålet er hvordan man accelerer

den elektriske transports fremskridt?

Og for at være i stand til at gøre det for biler,
skal man opfinde

en virkelig energieffektiv bil,

og det betyder at gøre den utrolig let,

og det man ser her

er den eneste bil hvor karroseriet
og chassiet udelukkende er lavet af aluminium

der laves i Nordamerika.

Faktisk, anvendte vi mange raketdesignteknikker

til at lave bilen meget let på trods af
at den har et meget stort batteri.

Og så har den også den laveste vindmodstand

af de biler der er i den størrelse.

Som resultat deraf,
er energiforbruget meget lavt,

og den har det mest avancerede batteripakke,

og det er det der giver den en
rækkevide der er konkurrencedygtig,

så man faktisk kan have en rækkevide
der er noget der ligner 400 kilometer.

CA: Jeg mener, de batteripakker er utrolig tunge,

men tror du på at tallene stadig
kan fungere i din fordel --

ved at kombinere et let chassis,
et tungt batteri,

kan man stadig opnå en spektakulær effektivitet.

EM: Præcis. Resten af bilen skal være utrolig let

for at kompensere for pakkens masse,

og så skal man have en meget lav vindmodstand
for at have en god rækkevide på motorvejen.

Faktisk, kunder til S modellen

konkurrerer faktisk på en måde med hinanden

for at prøve og få den højest mulige rækkevide.

Jeg tror der var en der for nylig fik
675 kilometer ud af en enkelt opladning.

CA: Bruno Bowden, der er her, gjorde det,

slog verdensrekorden. EM: Tillykke.

CA: Det var den gode nyhed.
Den dårlige nyhed var at

for at gøre det, skulle han køre med en
konstant fart på 29 kilometer i timen

og blev stoppet af politiet. (Latter)

EM: Jeg mener, man kan bestemt køre --

hvis man kører 105 kilometer i timen i den,

under normale omstændigheder,

er 400 kilometer et rimeligt tal.

CA: Lad os vise det andet videoklip

der viser Teslaen i aktion på isen.

Det her er, for øvrigt, slet ikke et
hib imod The New York Times.

Hvad er den mest overraskende
ting ved oplevelsen

af at køre bilen?

EM: Ved at skabe en elektrisk bil,

er bilens lydhørhed helt utrolig.

Vi ville virkelig gerne have at
folk følte at det var

som om de næsten smeltede
sammen med bilen,

så man på en eller anden måde har det
som om man er et med bilen,

og i takt med at man svinger rundt i hjørnerne
og accelererer, så sker det bare,

ligesom at bilen har ESP.

Man kan gøre det med en elektrisk bil
fordi den er så lydhør.

Det kan man ikke gøre med en benzinbil.

Jeg mener det er en virkelig stor forskel,

og mennesker oplever det kun
når de prøver en prøvetur.

CA: Jeg mener, dette er en smuk men kostbar bil.

Er der en fremtidsplan hvor dette en gang bliver

et køretøj til masserne?

EM: Tja. Målet med Tesla har altid været

at have en form for en tretrins process,

hvor version et var en kostbar bil i et lille antal,

version to prismæssigt er middelklasse
og antallet er medium,

og så version tre ville være lav pris,
stort antal.

Vi er på trin to på dette tidspunkt.

Vi havde en sportsvogn til $100.000, som var Roadster.

Så har vi Model S,
som starter ved omkring 50.000 dollars.

Og vores tredje generations bil,
som forhåbentligvis

kommer om cirka tre eller fire år

vil være en bil til 30.000 dollars.

Men når man har en virkelig ny teknologi,

tager det generelt set cirka tre store versioner

for at gøre det til et attraktivt
massemarkeds produkt.

Så jeg mener at vi gør fremskridt på det område,

og jeg er sikker på at vi nok skal nå dertil.

CA: Jeg mener, lige nu,
hvis man rejser på korte afstande,

kan man køre, man kan komme tilbage,
så kan man oplade den hjemme.

Der er ikke et stort, nationalt netværk
af ladestationer nu der er hurtigt.

Ser du det komme, virkelig, oprigtigt,

eller kun på få vigtige ruter?

EM: Der er faktisk langt flere ladestationer

end folk er klar over,

og hos Tesla har vi udviklet noget

der hedder Supercharging teknologi,

og vi tilbyder det hvis man køber en Model S

gratis, for evigt.

Så det er måske noget som
mange folk ikke er klar over.

Vi har faktisk dækket Californien og Nevada,

og vi er på hele østkysten

fra Boston til D.C.

I slutningen af dette år,
vil man være i stand til at køre

fra L.A. til New York

udelukkende ved brug af
Supercharger netværket,

som lader fem gange
hurtigere op end noget andet.

Og det vigtigste er at have et
forhold mellem start og stop,

at stoppe tiden, på cirka seks eller syv.

Så hvis man kører i tre timer,

skal man stoppe i 20 eller 30 minutter,

fordi det er normalvis så lang tid folk stopper.

Hvis man begynder sin tur
klokken 9 om morgenen,

skal man stoppe ved middagstid
for at få en bid mad,

gå på toilet, kaffe, og komme afsted.

CA: Så dit forslag til forbrugere er,
for at lade fuldt op, at det kan tage en time.

Det er almindeligt -- forvent ikke at
kunne smutte derfra efter 10 minutter.

Vent en time, men den gode nyhed er,

man hjælper med at redde planeten,

og for øvrigt, er strømmen gratis.
Man betaler ikke noget.

EM: Faktisk, det vi forventer er at mennesker

stopper cirka 20 eller 30 minutter, ikke i en time.

Det er faktisk bedre at køre
cirka 260, 270 kilometer

og så stoppe en halv time

og så køre videre.

Det er den naturlige rytme i en tur.

CA: Okay. Dette er kun en streng på din energibue.

Du har arbejdet på dette solcelle firma SolarCity.

Hvad er der usædvanligt ved det?

EM: Jamen, som jeg nævnte tidligere,

skal vi have en bæredygtig strømproduktion

lige så vel som forbrug,

så jeg er temmelig sikker på at de primære måder

at generere strøm på vil være solceller.

Jeg mener, det er i virkeligheden
indirekte fusion, faktisk.

Vi har denne kæmpe
fusion generator i himlen der hedder solen,

og vi skal bare bruge en lille smule af den energi

til menneskehedens formål.

Det de fleste mennesker ved men
ikke er klar over at de ved

er at verden næsten udelukkende
er soldrevet allerede.

Hvis solen ikke var der,
ville vi være en frossen iskugle

på -270 grader celsius,

og solen driver hele nedbørssystemet.

Hele økosystemet er soldrevet.

CA: Men i 4,5 liter benzin er der,

reelt set, tusindvis af år af solkraft

komprimeret ned i et lille rum,

så det er svært at få tallene til at gå op
lige nu med hensyn til solceller,

og for bare at kunne konkurrere med,
for eksempel, naturgas,

skifergas. Hvordan vil du bygge en forretning her?

EM: Jamen faktisk er jeg
fortrøstningsfuld om at solkraft

vil slå alt, uden problemer, inklusiv naturgas.

(Bifald) CA: Hvordan?

EM: Det skal det, faktisk.
Hvis det ikke gør det, er vi i store problemer.

CA: Men du sælger ikke solpaneler til forbrugerne.

Hvad gør du?

EM: Nej, det gør vi faktisk.
Man kan købe et solcelleanlæg

eller man kan lease et solcelleanlæg.

De fleste mennesker vælger at lease.

Og det der er med solkraft er at

der er ikke noget drivmiddel
eller driftsomkostninger,

så når det er installeret, så er det der.

Det virker i årtier.
Det vil formodentlig virke i et århundrede.

Så derfor, det der er vigtigt at gøre er at få

installationsomkostningerne
så langt ned som muligt,

og så få omkostningerne af finansieringen ned,

fordi den rente -- det er de faktorer
der driver omkostningerne på solkraft.

Og vi har gjort kæmpestore
fremskridt i den retning,

og det er derfor jeg er sikker på at vi
rent faktisk kommer til at slå naturgas.

CA: Så dit nuværende tilbud til forbrugerne er,

lad være med at betale så
mange penge til at starte med.

EM: Nul. CA: Betal ingen penge til at starte med.

Vi installerer selv panelerne på dit tag.

Så betaler man,
hvor lang tid er den typiske lease kontrakt?

EM: En typisk lease kontrakt er 20 år,

men værdien af tilbuddet er,
som du prøver at hentyde til, temmelig ligetil.

Det er ingen penge nu, og ens
elregning reduceres.

Temmelig god handel.

CA: Det ligner en sejr for forbrugeren.

Ingen fare, man betaler mindre
end man betaler nu.

For dig, er drømmen her så --

jeg mener, hvem ejer elektriciteten
fra de paneler på lang sigt?

Jeg mener, hvordan drager du,
firmaet, fordel?

EM: Jamen, dybest set,

indsamler SolarCity en stor klump kapital

fra for eksempel, et firma eller en bank.

Google er en af vores største medspillere.

Og de har et forventet udbytte af den kapital.

Med den kapital, køber og installerer
SolarCity panelerne på taget

og pålægger så husejeren eller virksomhedsejeren

en månedlig lease betaling,
som er mindre end elregningen.

CA: Men du får selv en langsigtet
kommerciel fordel af den kraft.

Du bygger på en måde en ny type
distribueret forsyning.

EM: Præcis. Det beløber sig til

en kæmpe distribueret forsyning.

Jeg mener det er en god ting,
fordi forsyninger

har været et monopol,
og folk har ikke haft noget valg.

Så det er reelt set første gang

at der har været konkurrence om dette monopol,

fordi forsyningsværkerne har været de eneste

der har ejet strømnettet,
men nu er det på ens tag.

Så jeg mener det faktisk giver magt

til husejerne og virksomhedsejerne.

CA: Og du forstiller dig virkelig en fremtid

hvor størstedelen af strømmen i USA,

i løbet af et årti eller to,
eller i løbet af din livstid, at det bliver solkraft?

EM: Jeg er meget sikker på at der vil
være pluralitet i strøm fra solen,

og sandsynligvis størstedelen,

og jeg forudser at det vil være en
pluralitet indenfor 20 år.

Jeg indgik det væddemål med nogen
-- CA: Definitionen af pluralitet er?

EM: Mere fra solen end fra nogen anden kilde.

CA: Ah. Hvem indgik du væddemålet med?

EM: Med en ven der forbliver navnløs.

CA: Bare mellem os. (Latter)

EM: Jeg indgik det væddemål, tror jeg,
for to eller tre år siden,

så indenfor groft set 18 år,

mener jeg vi vil se mere strøm
fra solen end fra nogen anden kilde.

CA: Okay, så lad os kigge på et andet
væddemål du har indgået

med dig selv, vil jeg tro, et lidt skørt væddemål.

Du tjente nogle penge på salget af PayPal.

Du besluttede dig for at starte et rumfartsselskab.

Hvorfor i alverden ville nogen gøre det?

(Latter)

EM: Det spørgsmål har jeg fået tit, det er rigtigt.

Mennesker sagde, "Har du hørt vitsen om fyren

der tjente en lille formue på rumfartsindustrien?"

Selvfølgelig er pointen,
"Han startede med en stor en."

Så jeg fortæller mennesker, jamen,
jeg prøvede at regne ud

hvad den hurtigste måde var til at
forvandle en stor formue til en lille en.

Og de kiggede på mig, som om de tænkte,
"Er han alvorlig?"

CA: Og det var du, mærkeligt nok.
Så hvad skete der?

EM: Det var tæt på.
Det var lige ved at det gik galt.

Vi kom meget tæt på fiasko,

men det lykkedes os at komme
igennem den tid i 2008.

Målet med SpaceX er at prøve at gøre
fremskridt indenfor raketteknologien,

og specielt at prøve at knække et problem

som jeg mener er altafgørende

for at menneskeheden kan blive
en rum-rejsende civilisation,

og det er at have en hurtig og
genanvendelig raket.

CA: Vil menneskeheden blive
en rum-rejsende civilisation?

Så det var din drøm, på en måde, fra ung af?

Du har drømt om Mars og hinsides?

EM: Jeg byggede raketter da jeg var barn,

men jeg havde ikke troet jeg
ville blive involveret i dette.

Det var i virkeligheden mere
fra den synsvinkel om

hvad skal der ske for at

fremtiden kan være en spændende
og inspirerende en af slagsen?

Og jeg mener virkelig der er
en fundamental forskel,

hvis man prøver at kigge ind i fremtiden,

mellem en menneskehed der
er en rum-rejsende civilisation,

der er derude og udforske stjernerne,
på adskillige planeter,

og jeg mener det er virkelig spændende,

sammenlignet med en hvor vi i al
evighed er begrænset til Jorden

indtil en eventuel udryddelsesbegivenhed.

CA: Du har på en eller anden måde
nedskåret omkostningen af at bygge

en raket med 75 procent,
afhængigt af hvordan man beregner det.

Hvordan i alverden har du gjort det?

NASA har gjort dette i årevis.
Hvordan har du gjort det?

EM: Jamen, vi har gjort betydelige fremskridt

i teknologien om skrog, motorerne,

elektronikken og opsendelsesprocessen.

Der er en lang liste af innovationer

som vi har fundet på

der er lidt svære at formidle i denne samtale, men --

CA: Ikke mindst fordi du stadig
kan blive kopieret, ikke?

Du har ikke patenteret disse ting.
Det er virkelig interessant for mig.

EM: Nej, vi patenterer ikke.
CA: Du patenterede det ikke fordi du mener det er

mere farligt at patentere end ikke at patentere.

EM: Siden vores primære konkurrenter
er nationale regeringer,

er efterlevelsen af patenterne tvivlsom.
(Latter) (Bifald)

CA: Det er virkelig, virkelig interessant.

Men den store innovation ligger stadig foran os,

og du arbejder på den nu. Fortæl os om dette.

EM: Okay, så den store innovation --

CA: Faktisk, lad os vise den video og
du kan fortælle os det der sker her.

EM: Bestemt. Det der er ved raketter er at

de er alle sammen ikke genanvendelige.

Alle raketter der flyver i dag er
totalt ikke-genanvendelige.

Rumraketten var et forsøg at
lave en genanvendelig raket,

men selv hovedtanken i rumraketten
blev smidt væk hver gang,

og delene der kunne genbruges

krævede ni måneder af en gruppe på
10.000 at renoverende så det kan bruges.

Så rumraketten endte med at koste
en milliard dollars per flyvetur.

Det fungerer tydeligvis ikke særlig godt for --

CA: Hvad skete der lige der?
Vi så lige noget lande?

EM: Det er rigtigt.
Det er vigtigt at rakettens etaper

kan komme tilbage,
kan komme tilbage til opsendelsesstedet

og være klar til at blive sendt afsted
igen i løbet af timer.

CA: Wow. Genanvendelige raketter.
EM: Ja. (Bifald)

Og det mange mennesker ikke er klar over er,

at omkostningerne af brændstoffet,
af drivmidlet, er meget lille.

Det er meget lig et jetfly.

Omkostningen af drivmidlet er omkring 0,3 procent

af omkostningen på raketten.

Det er muligt at opnå, lad os sige,

groft set en forbedring på hundrede gange
i omkostningen på rumflyvning

hvis man kan genanvende raketten effektivt.

Det er derfor det er så vigtigt.

Alle de transportmidler vi bruger,

hvad enten det er fly, tog, biler, cykler, heste,

er genanvendelige, men ikke raketter.

Vi skal løse dette problem for at
blive en rum-rejsende civilisation.

CA: Du stillede mig spørgsmålet tidligere

om hvor populært det ville være
at rejse på krydstogt

hvis man skulle brænde sine skibe bagefter.
EM: Krydstogter er bestemt dybt problematiske.

CA: Helt sikkert mere kostbare.

Det er potentielt absolut forstyrrende teknologi,

og, jeg tror, det baner vej for
at din drøm faktisk kan tage,

på et tidspunkt, kan tage menneskeheden
til Mars på stor skala.

Du vil gerne se en koloni på Mars.

EM: Ja, præcis. SpaceX,
eller en eller anden kombination

af virksomheder og regeringer,
skal gøre fremskridt

i den retning med at gøre livet multi-planetarisk,

med at oprette en base på en anden planet,

på Mars -- værende den
eneste realistiske mulighed --

og så bygge den base op

til vi er en ægte multi-planets art.

CA: Fremskridtet med dette
"lad os gøre det genanvendeligt,"

hvordan går det? Det var bare et
simulations filmklip vi så.

Hvordan går det?

EM: Vi gør faktisk,
vi har gjort nogle gode fremskridt for nylig

med noget vi kalder Grasshopper Test Project,

hvor vi tester den vertikale
landingsdel af projektet,

den slags terminale del der
er temmelig indviklet.

Og vi har haft nogle gode test.

CA: Kan vi se det? EM: Ja.

Det er bare for at give jer en
ide om målestoksforholdet.

Vi klædte en cowboy ud som Johnny Cash

og fæstnede mannequinen til raketten. (Latter)

CA: Okay, lad os så se filmklippet,

fordi dette er faktisk forbløffende
når man tænker over det.

I har aldrig set dette før.
En raket der affyres og så --

EM: Ja, den raket er omkring på størrelse

med en bygning på 12 etager.

(Raket affyring)

Nu svæver den på cirka 40 meter,

og den korrigerer konstant

vinklen, hældningen og
drejningen på hovedmotoren,

og vedligeholder retningen med
kolde gas-thrustere.

CA: Hvor fedt er det? (Bifald)

Elon, hvordan har du gjort dette?

Disse projekter er så -- Paypal, SolarCity,

Tesla, SpaceX, de er så fantastisk forskellige,

det er så ambitiøse projekter på stor målestok.

Hvordan i alverden har en person

været i stand til at innovere på denne måde?

Hvad er det ved dig?

EM: Det ved jeg ikke, faktisk.

Jeg har ikke et godt svar til dig.

Jeg arbejder meget. Jeg mener, meget.

CA: Jamen, jeg har en teori.
EM: Okay. Udmærket.

CA: Min teori er at du har

en evne til at tænke på et system niveau af design

der trækker design, teknologi,
og forretning sammen,

så hvis TED var TBD, design,
teknologi og forretning,

i en pakke,

syntetisere det på en måde som
meget få mennesker kan og --

og dette er den afgørende ting
-- føle dig så forbandet selvsikker

på en faldet på plads måde der gør
at du tager skøre risici.

Du satte din formue på det,
og det lader til at du har gjort det adskillige gange.

Jeg mener, det er der nærmest ingen der kan gøre.

Er det -- kunne vi få noget af den hemmelige opskrift?

Kan vi sætte det ind i vores uddannelsessystem?
Kan nogen lære det af dig?

Det er virkelig utroligt hvad du har gjort.

EM: Jamen tak. Mange tak.

Jamen, jeg mener at der er et godt
skelet for en god tankegang.

Det er fysik. Du ved, en slags
fornuftsprincipper.

Generelt set mener jeg der er
-- det jeg mener med det er,

kog tingene ned til deres fundamentale sandhed

og ræsonner opad derfra,

i modsætning til at argumentere
ud fra analogier.

Gennem det meste af vores liv,
går vi gennem livet

ved at argumentere ud fra analogier,

hvilket dybest set betyder at vi med små
variationer kopierer det andre mennesker gør.

Og det skal man gøre.

Ellers ville man, mentalt, ikke være i
stand til at komme igennem dagen.

Men hvis man vil gøre noget nyt,

skal man bruge fysik tilgangen.

Fysikken prøver virkelig at finde ud af at opdage

nye ting der er kontraintuitive,
ligesom kvantefysik.

Det er virkelig kontraintuitivt.

Jeg mener det er vigtigt at gøre det,

og så virkelig også lægge
mærke til negativ respons,

og opfordre til det, især fra venner.

Det lyder som et simpelt råd,

men det er de færreste der gør det,

og det er utrolig nyttigt.

CA: I drenge og piger der ser med, læs fysik.

Lær af denne mand.

Elon Musk, jeg ville ønske vi havde hele dagen,
men mange tak fordi du kom til TED.

EM: Tak. CA: Det var fedt.
Det var virkelig, virkelig sejt.

Se engang. (Bifald)

Buk engang. Det var fantastisk.

Mange tak.