Hvordan globale kriminelle netværk fungerer

Journalisten Misha Glenny har brugt adskillelige år på en modig efterforskning af organiserede kriminelle netværk i hele verden, hvilket har vokset til en antaget andel på 15% af den globale økonomi. Fra den russiske mafia til kæmpe narkokarteller, tæller hans kilder ikke kun efterretnings- og politiembedsmænd, men også kriminelle bagmænd.

Dette er dystre økonomiske tider

med-TEDsters, virkelig dystre økonomiske tider.

Og derfor, vil jeg gerne muntre jer lidt op

med en af de store, dog stort set ukendte,

kommercielle succeshistorier

fra de sidste 20 år.

Sammenlignelig, på sin helt egen måde,

til Microsofts eller Googles præstationer.

Og det er en industri der overvundet
den nuværende lavkonjunktur

med ro i sindet.

Jeg taler her om organiseret kriminalitet.

Organiseret kriminalitet har eksisteret

meget længe, kan jeg høre jer sige.

Og det ville, i sandhed, være helt korrekt.

Men i de seneste to årtier

har den oplevet en udvidelse,
ikke tidligere set.

Nu dækker den, groft set, 15 procent

af hele verdens BNP (bruttonationalprodukt).

Jeg plejer at kalde det Global Skygge Økonomi,

eller McMafia, i kort form.

Så hvad startede denne ekstraordinære vækst

i kriminalitet på tværs af landegrænserne?

Der er, selvfølgelig, globaliseringen,

teknologien, kommunikationen og alt det,

hvilket vi vil snakke om lidt senere.

Men først, vil jeg gerne hive jer tilbage

til denne begivenhed.

Kommunismens fald.

Et af Østeuropas mest
betydningsfulde øjeblikke

i efterkrigstiden

Nu er det tid til en offentliggørelse.

Denne begivenhed betød en
hel del for mig personligt.

Jeg var begyndt at smugle
bøger igennem jerntæppet

til demokratiske modstandsgrupper
i Østeuropa,

f.eks. "Solidaritet" i Polen,

i mine teenageår.

Derefter begyndte jeg at skrive om Østeuropa,

og endte med at blive BBCs
chefkorrespondent i regionen.

Dette var hvad jeg lavede i 1989.

Og da 425 millioner mennesker

endelig vandt retten

til at vælge deres egen regering

var jeg ekstatisk.

Men jeg var også lidt bekymret

omkring nogle af de mere skumle ting

der gemte sig bag muren.

Der gik ikke lang tid, for eksempel,

før etnisk nationalisme

stak sit blodige hoved frem

i Jugoslavien.

Og midt i kaoset,

omgivet af glæde,

tog det mig et stykke tid at forstå

at nogle af de mennesker som havde magten

før 1989 i Østeuropa,

fortsatte med at have magten
efter revolutionerne.

Selvfølgelig var der personer som disse.

Men der var også mere uventede personer

der spillede en afgørende rolle
i hvad der foregik i Østeuropa.

Som disse personer. Kan I huske disse fyre?

De plejede at vinde guldmedaljer i vægtløftning

og brydning, hver fjerde år
til de Olympiske Lege.

Og de var kommunismens store kendisser.

Med en fantastisk tilhørende livsstil.

De plejede at få lækre
lejligheder i midten af byen.

En lind strøm af sex.

Og de kunne frit rejse til vesten,

hvilket på dette tidspunkt var en stor luksus.

Det kan måske komme som en overraskelse,
men de spillede en kritisk rolle

i starten af markedsøkonomien

i Østeuropa.

Eller som jeg ynder at kalder dem,

kapitalismens jordemødre.

Her ser vi de samme vægtløftere

efter deres 1989-transformation.

I Bulgarien,

dette fotografi blev taget i Bulgarien,

da kommunismen kollapsede i hele Østeuropa

var det ikke kun kommunismen der kollapsede,

det var i samme grad statsmagten
der kollapsede.

Det betyder din politistyrke ikke fungere.

Domstolene fungerede ikke ordenligt.

Så hvad skulle en forretningsmand,
i denne favre nye verden

af østeuropæisk kapitalisme gøre,

for at sikre sig at hans aftaler
ville blive respekteret?

Tja, han ville henvende sig til folk man,
ganske nøgternt af sociologer, kaldte for

privatiserede organisationer
af retshåndhævelse.

Vi foretrækker at kalde dem mafiaen.

Og i Bulgarien blev mafiaen hurtigt forenet

med 14 tusind mennesker

der var blevet fyret fra deres
job i sikkerhedsvæsenet

mellem 1989 og 1991.

Når nu ens stat kollapser,

og ens økonomi forsvinder som dug for solen,

er de sidste du ønsker på arbejdsmarkedet

de 14 tusind mænd og kvinder,
hvis spidskompetence

er overvågning,

smugleri, opbygning af undergrundsnetværk,

og lejemord.

Men det var hvad der foregik i hele Østeuropa.

Da jeg arbejdede i 1990erne

brugte jeg det meste af min tid på at dække

den forfærdelige konflikt i Jugoslavien.

Jeg kunne ikke lade være med at bemærke

at de mennesker som udførte
de forfærdelige grusomheder,

de paramilitære organisationer,

faktisk var de samme personer som styrede

de organiserede kriminalle organisationer

Og jeg kom til at tænke på, at bag ved volden

lå et koldt kriminelt foretagende.

Og så besluttede jeg mig for
at rejse rundt i verden,

for at undersøge denne globale
kriminelle underverden

ved at snakke med politibetjente,

ved at snakke med ofre,
ved at snakke med forbrugerne

af illegale varer og tjenester.

Men frem for alt, ved at snakke
med gangsterne selv.

Og Balkan-landene var et
fabelagtigt sted at starte.

Hvorfor? Selvfølgelig fordi

der var problemerne med
kollapset af lov og orden.

Men også, som de siger i detailhandlen,

handler det om placering,
placering, placering.

Og hvad jeg bemærkede i begyndelsen
af min efterforskning,

var at Balkan-landene var blevet til
et kæmpe transitområde

for illegale varer og tjenester
fra alverdens lande.

Heroin, kokain,

kvinder der bliver solgt videre til prostitution

og værdifulde mineraler.

Og hvor var de på vej hen?

EU, der på dette tidspunkt

var begyndt at høste fordelene
ved globaliseringen.

Forvandlet til

det mest velhavende forbrugermarked i historien.

Endeligt bestående af omkring
500 millioner mennesker.

Og et betydeligt mindretal

af disse 500 millioner mennesker

ynder at bruge deres fritid og sparepenge på at

have sex med prostituerede,

stikke 50€-sedler op i næsen

og ansætte illegale indvandrere.

Organiseret kriminalitet i
en globaliseret verden

opererer op samme måde som
enhver anden forretning.

Det har produktionsområder,

såsom Afghanistan og Columbia.

Det har distributionsområder,

såsom Mexico og Balkan.

Og, selvfølgelig, forbrugerområder,

som for eksempel EU, Japan

og selvfølgelig de Forende Stater.

Produktions- og distributionsområderne

har en tendens til at ligge i udviklingslande.

Og de er ofte truet af en forfærdelig vold

og blodsudgydelse.

Kig for eksempel på Mexico.

Her blev seks tusind mennesker dræbt
i de seneste 18 måneder

som en direkte konsekvens af kokainhandlen.

Og hvad med den Demokratiske Republik Congo?

Siden 1998 er fem millioner mennesker dræbt her.

Det er ikke en konflikt man
læser så meget om i aviserne.

Men det er den største konflikt på denne planet

siden Anden Verdenskrig.

Og hvorfor er det så? Fordi alverdens mafiaer

samarbejder med lokale paramilitære grupper

for at kunne beslaglægge forsyningerne

af de kostbare mineraler

i regionen.

I år 2000 var 80 procent af verdens coltan

forbundet med slagmarkerne

i den østlige del af den
Demokratiske Republik Congo.

Coltan man nu finder i næsten
hver eneste mobiltelefon,

i næsten hver eneste bærbare

og spillekonsol.

De congolanske krigsherrer solgte
disse mineraler til mafiaen

i bytte med våben.

Og mafiaen solgte det videre
til de vestlige markeder.

Og det er dette vestlige begær

efter at forbruge

det er den primære drivkraft

bag international organiseret kriminalitet.

Nu vil jeg gerne vise nogle
af mine venner i aktion,

belejligt nok fanget på video
af det italienske politi,

i færd med at smugle
banderolefri cigaretter.

Cigaretter købt direkte fra
fabrikken er meget billige.

EU pålægger dem herefter nogle
af de højeste skatter i verden.

Hvis du kan smugle dem in i EU

kan der vindes et meget store profiter.

Og jeg vil gerne vise jer
dette for at demonstrere

de ressourcer der er tilgængelige
for disse grupper.

Denne båd er en million euro værd fra ny.

Og det er den hurtigste i
de europæiske farvande.

Fra 1994, dvs. i syv år,

har 20 af disse både

klaret turen på tværs af Adriaterhavet,

fra Montenegro til Italien, hver eneste nat.

Og som konsekvens af denne handel,

mistede Storbritannien alene 8
milliarder dollars i indtægter.

Og i stedet for er de penge brugt
til at sponsorere krigene i Jugoslavien

og fyldt lommerne hos skruppelløse individer.

Det italienske politi, da denne trafik startede,

havde kun to både, som kunne
sejle med samme hastighed.

Og det er meget vigtigt, fordi den eneste
måde du kan fange disse folk

er hvis de løber tør for benzin.

Nogen gange medbragte disse gangstere

kvinder som blev trafficked til prostitution,

og hvis politiet blander sig, vil de smide

kvinderne i havet

så politiet må redde dem fra at drukne,

i stedet for at forfølge de slemme drenge.

Jeg har vist jer dette for at demonstrere

hvor mange både, hvor mange fartøjer,
der skal til for

for at fange bare en af disse både.

Og svaret er seks fartøjer.

Og husk, 20 af disse speedbåde

sejler over Adriaterhavet

hver eneste nat.

Så hvad går disse fyre med de penge de tjener?

Well, det er her vi kommer til globalisering,

fordi det var ikke kun deregulering af global handel.

De var liberalisering af de
internationale finansielle markeder

Hold kæft - gjorde det det nemt

for pengevaskerne.

De sidste to årtier har været Champagneårene

for beskidte handler.

I 1990'erne, så vi de finansielle centre i verden

konkurrere om deres forretninger,

og der var simpelthen ingen
effektive mekanismer

til at forhindre pengevask.

Og mange legale banker var
også mere end glade

for at acceptere indskud

fra mere tvivlsomme kilder

uden at stille spørgsmål.

Men i hjertet af det hele,
er offshore banknetværk.

Disse ting

er en essentiel del af pengevaskning,

og hvis man ønsker at gøre noget
med illegal skatteunddragelse

og transnational organiseret
kriminalitet, pengevask,

må man gøre det af med dem.

På den positive side,
vi har i det mindste en i det Hvide Hus

som konsekvent har talt imod

disse nedbrydende elementer.

Og hvis nogen bekymrer sig om hvad jeg tror

er nødvendigt for

ny lovgivning, regulering, effektiv regulering,

Jeg siger, lad os kaste et blik på Bernie Madoff,

som kommer til at tilbringe
resten af sine dage i fængsel.

Bernie Madoff stjal 65 milliarder dollars.

Hvilket placerer ham oppe på
Olympen af gangstere

sammen med de Colombianske karteller

and de største russiske mafia karteller,

men han gjorde dette igennem årtier

lige i hjertet af Wall Street,

og ingen myndighed fattede mistanke om det.

Så hvor mange Madoff'er er der ude i Wall Street

eller i City of London,

plyndrer almindelige mennesker

og vasker penge?

Jeg kan fortælle jer,
der er faktisk en hel del af dem.

Jeg vil nu skifte til nr 1. indenfor international
organiseret kriminalitet lige nu.

Og det er narkotika. Her er vores andet fotografi
af en marihuana farm denne morgen.

Denne, er fra det centrale
British Columbia [Canada]

hvor jeg fotograferede den.

Den er en af titusinde

familiebrug i B.C.

som sikrer at over fem procent

af den delstats BNP kommer fra denne handel.

Jeg fulgtes med kommissær Brian Canera

fra det kongelige canadiske beredne politi,

til et huleagtigt lagersted øst for Vancouver

for at se nogle af de varer
som jævnligt konfiskeres

af politiet

fra de smuglere som sender det,

selvfølgeligt, sydpå til USA

hvor der er et umætteligt marked

for B.C. pot, som det er kaldet

delvist fordi det markedsføres som økologisk,

hvilket selvfølgeligt sælger
godt i Californien.

(Latter)

(Bifald)

Nå, selv efter politiets mening,

tager dette ikke en brøkdel
af profitten, faktisk,

fra de store eksportører.

Siden begyndelsen af globaliseringen

har det globale narkomarked
ekspanderet enormt.

Men der har ikke været nogen
tilsvarende forøgelse

af de ressourcer som er tilgængelige

for politiet.

Dette, måske, vil måske ændrer sig,

fordi noget mærkeligt er i gang.

De Forende Nationer anerkender

- tidligere - det var sidste måned faktisk -

at Canada er blevet et af hovedområderne
for distribution og produktion

af ecstasy og anden syntetisk narkotika.

Interessant nok, så er markedsandelen

for heroin og kokain på vej ned,

fordi syntetiske piller er blevet
bedre til genskabe deres rus.

Dette er lidt af en game-changer,

fordi det skifter produktionen
væk fra udviklingslandene

ind i den vestlige verden.

Når dette sker er det en trend

som vil overrumple vores kapacitet
for at håndhæve loven i vesten.

Narkopolitikken som vi har haft de sidste 40 år,

har længe trængt til et seriøst serviceeftersyn.

Efter min mening.

Tilbage til recessionen.

Den organiserede kriminalitet
har allerede tilpasset

sig virkeligt godt til recessionen.

Ikke overraskende,
den mest opportunistiske industri

i hele verden.

Og den har ingen regler for dens funktion.

Bortset, selvfølgeligt, den har to risici:

Arrestation af politiet,

hvilket ærligt, er den mindste
af deres bekymringer,

og konkurrence fra andre grupper,

dvs. en kugle i baghovedet.

Hvad de har gjort er at de har
skiftet deres operationer.

Folk ryger mindre pot ,
besøger sjældnere prostituerede

i krisetider.

Så i stedet for har de invaderet finansiel

og forretningsmæssig kriminalitet
i den store stil,

men over alt, to sektorer,

og det er smuglervarer

og cyberkriminalitet.

Og de har været forfærdeligt succesfulde.

Jeg vil introducerer jer for Mr. Pringle.

Eller må jeg sige for at være mere præcis,
Señor Pringle.

Jeg var introduceret til dette stykke værktøj
af en brasiliansk cyberkriminel.

Vi sad i en bil på Avenue Paulista

i São Paulo, sammen.

Forbandt den til min laptop,

og indenfor fem minutter havde han trængt

ind i computer sikkerhedssystemet

i en større brasiliansk bank.

Det er faktisk ikke så svært.

Og det er faktisk meget lettere fordi

det fascinerende ved cyberkriminalitet

er at det ikke så meget handler om teknologi.

Nøglen til cyberkriminalitet er
hvad vi kalder social engineering.

Eller for at bruge den
tekniske betegnelse for det

der fødes et fjols hvert minut.

I vil ikke tro på hvor let det er

at overtale folk til at gøre ting
med deres computere

som objektivt ikke er i deres interesse.

Og det skete meget hurtigt

da de cyberkriminelle lærte at den
hurtigste måde at gøre det på,

selvfølgeligt, den hurtigste vej
til en persons tegnebog,

er gennem løftet om sex og kærlighed.

Jeg regner med at I husker ILOVEYOU virusen,

en af den verdensomspændende virusangreb.

Jeg var så heldig at da ILOVEYOU
virusen bredte sig,

fordi den første person jeg modtog den fra

var en af mine ekskærester.

Hun havde alle slags følelser og
meninger om mig på det tidspunkt,

men kærlighed var ikke en af dem.

(Latter)

Og ligeså snart jeg så den i min inbox,

flyttede jeg den til min affaldsspand

og sparede mig selv for en grim infektion.

Så cyberkriminalitet, værd
på vagt over for det.

En af de ting vi ved Internettet gør,

er at Internettet hjælper disse fyrer.

Dette er myg som bærer på malariaparasitten,

som inficerer vores blod
mens den får et gratis måltid

på vores bekostning.

Nu, Artesunate er et meget
effektivt lægemiddel

og ødelægger parasitten i den tidlige stadier

af infektionen.

Men i løbet af de sidste år eller der omkring

har forskere i Cambodia opdaget

at hvad der sker er

at malaria parasitten udvikler resistens.

Og det frygter at grunden til
at den udvikler resistens er

fordi cambodianerne ikke har råd til
medicinen på det kommercielle marked,

så de køber det på internettet.

Og disse piler indeholder kun lave doser

af det aktive stof.

Hvilket er grunden til

at parasitten er begyndt at udvikle resistens.

Grunden til jeg siger dette

er fordi vi skal vide at

organiseret kriminalitet

påvirker alle områder af vores liv.

Du behøver ikke at ligge i med prostituerede

eller tage narkotika

for at have forbindelse til den
organiserede kriminalitet.

De påvirker vores bankkontoer.

De påvirker vores kommunikation,
vores pensionsopsparinger.

De påvirker selv den mad vi spiser

og vores regeringer.

Det er ikke længere et problem med

sicilianere fra Palermo eller New York.

Der er ingen romantik forbundet med gangstere

i det 21 århundrede.

Det er en mægtig industri,

som skaber ustabilitet og vold

alle steder den er.

Der er en stor økonomisk faktor

som vi er nødt til at tage meget,
meget seriøst.

Det har været et privilegie at tale med jer.

Mange tak.

(Bifald)