-
I den grundlæggende aritmetik regner vi med reelle tal.
-
Det kan eksempelvis være 23 plus 5.
-
Det er velkendte tal, og vi kan let regne ud, hvad det giver.
-
Det giver 28.
-
Vi kan også udregne 2 gange 7.
-
Vi kan sige 3 divideret med 4.
-
I alle disse tilfælde ved vi præcis,
hvilke tal vi regner med.
-
Når vi bevæger os ind i den algebraiske verden,
-
som man måske allerede så småt er introduceret til,
-
skal man arbejde med variable.
-
Der er flere måder at tænke på variable på,
-
men de er i virkeligheden symboler,
-
som kan have forskellige værdier.
-
Værdierne af sådanne udtryk kan ændres.
-
Vi kan eksempelvis skrive
-
x plus 5.
-
Det er et algebraisk udtryk,
-
som kan have forskellige værdier,
-
fordi det afhænger af værdien for x.
-
Hvis x er lig med 1,
-
hvad er x plus 5 så lig med?
-
Det er vores udtryk.
-
Når vi sætter 1 ind på x's plads, får vi
-
1 plus 5.
-
I det tilfælde er x plus 5 altså lig med 6.
-
Hvis x er lig med minus 7.
-
så er x plus 5 lig med,
-
minus 7 plus 5.
-
Det giver minus 2.
-
Læg mærke til, at x er en variabel.
-
x er en variabel,
-
og dens værdi kan ændres.
-
Den indgår i et udtryk.
-
Vi kommer også til at se variable i forbindelse med ligninger.
-
Det er faktisk vigtigt at skelne mellem udtryk og ligninger.
-
Et udtryk er nogle værdier,
som kan udregnes.
-
Vi kan skrive nogle udtryk her.
-
Vi har allerede set et eksempel på et algebraisk udtryk i den her video.
-
Vi har set på x plus 5.
-
x plus 5 er et udtryk.
-
Værdien af dette udtryk ændres, når værdien af x ændres,
-
fordi x er den variable.
-
Vi kan udregnet udtrykket for forskellige værdier af x.
-
Lad os se på et andet eksempel på et udtryk.
-
y plus z er også et udtryk.
-
Nu er der kun variable i udtrykket.
-
Hvis y er 1, og z er 2,
-
så er udtrykket lig med 1 plus 2.
-
Hvis y er 0, og z er minus 1,
-
så er udtrykket lig med 0 plus minus 1.
-
Vi kan udregne dem alle,
-
og de giver en værdi,
-
der afhænger af værdierne for hver af de to variable,
-
som indgår i udtrykket.
-
I en ligning er to udtryk sat lig med hinanden.
-
Det er derfor de kaldes ligninger.
-
Vi sætter to udtryk lig med hinanden.
-
I en ligning er et udtryk altså lig med et andet udtryk.
-
Vi kunne eksempelvis have ligningen
x plus 3 er lig med 1.
-
I dette tilfælde har vi en ligning med kun en variabel.
-
Vi siger også, at det er en ligning med en ukendt.
-
Vi kan faktisk finde ud af,
-
hvad x skal være for, at ligningen er opfyldt.
-
Vi kan gætte os til svaret.
-
Et eller andet tal plus 3 er lig med 1?
-
Hvad kan det tal mon være?
-
Hvis vi har minus 2 og lægger 3 til,
er det lig med 1.
-
Ligningen sætter altså nogle begrænsninger for,
-
hvilken værdi den variable kan have.
-
Det behøver dog ikke nødvendigvis kun være en værdi.
-
Vi kan have et udtryk som,
-
x plus y plus z er lig med 5.
-
I den her ligning er et udtryk igen sat lig med et andet udtryk.
-
5 kan her opfattes som et udtryk,
-
og der er nogle begrænsninger.
-
Hvis nogen fortæller os, hvad y og z er,
-
kan vi udregne værdien af x.
-
Hvis nogen fortæller os, hvad x og y er,
-
kan vi udregne værdien af z.
-
Svaret afhænger dog af, hvilke værdier variablerne har.
-
Vi kan eksempelvis sige, at y er 3, og z er 2.
-
Hvad er x så?
-
Hvis y er 3, og z er 2,
-
så kan vi regne ud, at udtrykket til venstre bliver:
-
x plus 3 plus 2. Det er det samme som x plus 5.
-
Den højre side forbliver bare 5.
-
x plus 5 er altså lig med 5.
-
Et eller andet tal plus 5 er lig med 5?
-
Nu er x begrænset til en enkelt værdi.Hvad kan x være?
-
x kan kun være 0.
-
Det vigtigste er, at vi indser,
-
hvad forskellen mellem et udtryk og en ligning er.
-
En ligning er to udtryk, som er sat lig med hinanden.
-
En vigtig pointe er, at en variabel kan have forskellige værdier.
-
For at gøre det helt klart, så lad os udregne nogle udtryk,
-
hvor de variable har forskellige værdier.
-
Vi har udtrykket
-
x opløftet i y.
-
Hvis x er lig med 5,
-
og y er lig med 2.
-
kan vi finde værdien af vores udtryk.
-
Hvad er værdien af udtrykket?
-
x er 5.
-
y er 2.
-
Det er altså det samme som x i anden.
-
Det kan vi udregne.
-
Det giver 25.
-
Lad os prøve at ændre de variables værdier.
-
Det bruger vi en anden farve til.
-
x er nu lig med minus 2,
-
og y er lig med 3.
-
Vi kan igen udregne værdien
-
af vores udtryk.
-
Vi skriver minus 2 på x's plads.
-
x er nu lig med minuz 2.
-
y er 3.
-
Vi har derfor minus 2 i tredje.
-
Det er det samme som minus 2 gange minus 2
gange minus 2.
-
Det er minus 8.
-
MInus 2 gange minus 2 er plus 4.
-
Plus 4 gange minus 2 er lig med minus 8.
-
Det hele er altså lig med minus 8.
-
Udtrykkets værdi afhænger af de variables værdier.
-
Vi kan også regne nogle endnu sværere udtryk.
-
Vi kan tage dette udtryk
-
kvadratroden af x plus y, og derefter minus x.
-
Vi siger, at x er lig med 1,
-
og y er lig med 8.
-
Vi kan nu udregne udtrykket.
-
Hver gang vi ser et x, indsætter vi 1 i stedet for x,
-
Vi har et 1-tal der,
-
og vi har et 1-tal til sidst.
-
Hver gang vi har et y,
-
indsætter vi 8.
-
Vi kender værdierne af de variable, og indsætter dem i udtrykket.
-
Vi indsætter 8 i stedet for y.
-
Under kvadratrodstegnet har vi 1 plus 8.
-
Kvadratroden af 9 er 3,
-
så vi kan reducere i det her tilfælde.
-
Når vi indsætter værdierne for de to variable,
-
reduceres kvadratroden til 3,
-
fordi 1 plus 8 er 9,
-
og kvadratroden af 9 er 3.
-
Nu står der 3 minus 1.
-
Det er lig med 2.
-
Vi er færdige.