The Internet: How Search Works

Hej! Mit navn er John.

Jeg er chef for søgnings- og
maskinlæringsholdene hos Google.

Jeg synes, at det er utroligt inspirerende

at folk fra hele verden

bruger søgemaskiner til at
spørge banale spørgsmål

og utroligt vigtige spørgsmål.

Så det er et stort ansvar at give dem

de bedste svar, vi kan.

Hej, mit navn er Akshaya og jeg arbejder
på Bing-søgningsholdet.

Der er mange gange, hvor vi begynder at se

på kunstig intelligens og maskinlæring,

men bliver nødt til at tage hensyn til,
hvordan brugerne vil bruge dette,

for når det kommer til stykket, ønsker vi
at være samfundsnyttige.

Lad os spørge et enkelt spørgsmål.

Hvor lang tid tager det at rejse til Mars?

Hvor kom disse resultater fra,

og hvorfor blev denne vist før den anden?

Ok, lad os tage et nærmere kig på,

hvordan søgemaskinen omdannede din
forespørgelse til et resultat.

Det første du skal vide er, at når du
laver en søgning,

så går søgemaskinen faktisk ikke ud på
webbet

for at køre din søgning i realtid.

Og det er fordi, der er over
en milliard websider

på internettet, og flere hundrede skabes
hvert minut.

Så hvis søgemaskinen skulle søge igennem

hver enkelte side for at finde den,
du leder efter,

ville det tage en evighed.

Så for at gøre din søgning hurtigere

skanner søgemaskiner konstant webbet
på forhånd

for at registrere oplysninger, der senere
kunne hjælpe med din søgning.

På den måde, når du søger
om rejser til Mars,

har søgemaskinen allerede det,
som den behøver

for at give dig et svar i realtid.

Sådan virker det.

Internettet er et net af sider, der er
forbundet til hinanden via hyperlinks.

Søgemaskiner kører konstant et program

der hedder en Spider, der går igennem
disse websider

for at indsamle oplysninger om dem.

Hver gang den finder et hyperlink,

følger den det,
til den har besøgt hver side

den kan finde på hele internettet.

For hver side, spideren besøger,

registrerer den alle oplysninger,
den kunne få brug for til en søgning

ved at føje dem til en særlig database,
der hedder et søgningsindeks.

Lad os nu vende tilbage
til den tidligere søgning

og se, om vi kan hitte ud af,
hvordan søgemaskinen

kom frem til resultaterne.

Når du spørger om, hvor længe
det tager at rejse til Mars,

søger søgemaskinen under hver
af disse ord

i søgningsindekset for med det samme
at få en liste

over alle de sider på internettet,
der indeholder de ord.

Men en søgning på blot disse
søgetermer

kunne give millioner af sider,

så søgemaskinen skal kunne bestemme

de bedste match, som den viser dig først.

Det er her, det bliver besværligt,
for søgemaskinen

kan blive nødt til at gætte,
hvad du leder efter.

Hver søgemaskine har sin egen algoritme

til at rangere siderne på grundlag af,
hvad den tror du ønsker.

Søgemaskinens rangeringsalgoritme
kan også tjekke

om din søgeterm dukker op i sidens titel.

Den kunne tjekke om alle ordene dukker op
ved siden af hinanden,

eller et utal af andre beregninger

der hjælper den med at afgøre,

hvilke sider du ønsker at se,
og hvilke du ikke vil.

Google opfandt den mest berømte algoritme

til valg af de mest relevante
søgningsresultater ved at tage højde for,

hvor mange andre websider havde
et link til en given side.

Tanken er, at hvis mange websider synes

at en webside er interessant,

så er det nok den, du leder efter.

Denne algoritme hedder Page-rangering,

ikke fordi den rangerer sider ("pages"),

men fordi den er navngivet efter
dens opfinder, Larry Page,

der er en af stifterne af Google.

Da en webside ofte tjener penge,
når du besøger den,

forsøger spammere altid
at finde måder,

hvorved de kan styre
søgealgoritmen, så deres sider

står højere i resultaterne.

Søgemaskiner opdaterer ofte
deres algoritmer

for at forhindre falske eller upålidelige
websider fra at nå toppen.

I sidste ende er det dog dig,
der skal holde øje efter

disse upålidelige sider

ved at se på web-adresserne og sørge
for, at det er en pålidelig kilde.

Søgeprogrammer udvikler sig altid

til at forbedre algoritmerne,
så de giver bedre resultater

og hurtigere resultater end deres
konkurrenter.

Nutidens søgemaskiner bruger
sågar oplysninger,

som du ikke udtrykkeligt har givet, for at
hjælpe dig med at indsnævre din søgning.

For eksempel, hvis du søgte efter
hundeparker,

ville mange søgemaskiner
give dig resultater

for alle de omkringliggende hundeparker.

Selv om du ikke indtastede
din beliggenhed.

Moderne søgemaskiner forstår også mere

end blot ordene på en side,

men også det, de betyder,
for at finde den bedste side,

der passer til det, du leder efter.

For eksempel, hvis du leder efter en
hurtig "pitcher" (kaster),

ved den, at du leder efter en atlet.

Men hvis du søger efter
en stor pitcher (kande),

vil den give dig et udvalg
af køkkenudstyr.

For at forstå ordene bedre,
bruger vi noget, der hedder maskinlæring,

som er en slags kunstig intelligens.

Den gør det muligt for
søgealgoritmer ikke blot at finde

individuelle bogstaver eller ord på siden,

men også at forstå ordenes
tilgrundliggende betydning.

Internettet vokser eksponentielt,

men hvis holdene, der designer
søgemaskinerne, gør vores job ordentligt,

vil den information, du søger, altid blot
tage et par tastetryk at finde.