Hej! Mit navn er John. Jeg er chef for søgnings- og maskinlæringsholdene hos Google. Jeg synes, at det er utroligt inspirerende at folk fra hele verden bruger søgemaskiner til at spørge banale spørgsmål og utroligt vigtige spørgsmål. Så det er et stort ansvar at give dem de bedste svar, vi kan. Hej, mit navn er Akshaya og jeg arbejder på Bing-søgningsholdet. Der er mange gange, hvor vi begynder at se på kunstig intelligens og maskinlæring, men bliver nødt til at tage hensyn til, hvordan brugerne vil bruge dette, for når det kommer til stykket, ønsker vi at være samfundsnyttige. Lad os spørge et enkelt spørgsmål. Hvor lang tid tager det at rejse til Mars? Hvor kom disse resultater fra, og hvorfor blev denne vist før den anden? Ok, lad os tage et nærmere kig på, hvordan søgemaskinen omdannede din forespørgelse til et resultat. Det første du skal vide er, at når du laver en søgning, så går søgemaskinen faktisk ikke ud på webbet for at køre din søgning i realtid. Og det er fordi, der er over en milliard websider på internettet, og flere hundrede skabes hvert minut. Så hvis søgemaskinen skulle søge igennem hver enkelte side for at finde den, du leder efter, ville det tage en evighed. Så for at gøre din søgning hurtigere skanner søgemaskiner konstant webbet på forhånd for at registrere oplysninger, der senere kunne hjælpe med din søgning. På den måde, når du søger om rejser til Mars, har søgemaskinen allerede det, som den behøver for at give dig et svar i realtid. Sådan virker det. Internettet er et net af sider, der er forbundet til hinanden via hyperlinks. Søgemaskiner kører konstant et program der hedder en Spider, der går igennem disse websider for at indsamle oplysninger om dem. Hver gang den finder et hyperlink, følger den det, til den har besøgt hver side den kan finde på hele internettet. For hver side, spideren besøger, registrerer den alle oplysninger, den kunne få brug for til en søgning ved at føje dem til en særlig database, der hedder et søgningsindeks. Lad os nu vende tilbage til den tidligere søgning og se, om vi kan hitte ud af, hvordan søgemaskinen kom frem til resultaterne. Når du spørger om, hvor længe det tager at rejse til Mars, søger søgemaskinen under hver af disse ord i søgningsindekset for med det samme at få en liste over alle de sider på internettet, der indeholder de ord. Men en søgning på blot disse søgetermer kunne give millioner af sider, så søgemaskinen skal kunne bestemme de bedste match, som den viser dig først. Det er her, det bliver besværligt, for søgemaskinen kan blive nødt til at gætte, hvad du leder efter. Hver søgemaskine har sin egen algoritme til at rangere siderne på grundlag af, hvad den tror du ønsker. Søgemaskinens rangeringsalgoritme kan også tjekke om din søgeterm dukker op i sidens titel. Den kunne tjekke om alle ordene dukker op ved siden af hinanden, eller et utal af andre beregninger der hjælper den med at afgøre, hvilke sider du ønsker at se, og hvilke du ikke vil. Google opfandt den mest berømte algoritme til valg af de mest relevante søgningsresultater ved at tage højde for, hvor mange andre websider havde et link til en given side. Tanken er, at hvis mange websider synes at en webside er interessant, så er det nok den, du leder efter. Denne algoritme hedder Page-rangering, ikke fordi den rangerer sider ("pages"), men fordi den er navngivet efter dens opfinder, Larry Page, der er en af stifterne af Google. Da en webside ofte tjener penge, når du besøger den, forsøger spammere altid at finde måder, hvorved de kan styre søgealgoritmen, så deres sider står højere i resultaterne. Søgemaskiner opdaterer ofte deres algoritmer for at forhindre falske eller upålidelige websider fra at nå toppen. I sidste ende er det dog dig, der skal holde øje efter disse upålidelige sider ved at se på web-adresserne og sørge for, at det er en pålidelig kilde. Søgeprogrammer udvikler sig altid til at forbedre algoritmerne, så de giver bedre resultater og hurtigere resultater end deres konkurrenter. Nutidens søgemaskiner bruger sågar oplysninger, som du ikke udtrykkeligt har givet, for at hjælpe dig med at indsnævre din søgning. For eksempel, hvis du søgte efter hundeparker, ville mange søgemaskiner give dig resultater for alle de omkringliggende hundeparker. Selv om du ikke indtastede din beliggenhed. Moderne søgemaskiner forstår også mere end blot ordene på en side, men også det, de betyder, for at finde den bedste side, der passer til det, du leder efter. For eksempel, hvis du leder efter en hurtig "pitcher" (kaster), ved den, at du leder efter en atlet. Men hvis du søger efter en stor pitcher (kande), vil den give dig et udvalg af køkkenudstyr. For at forstå ordene bedre, bruger vi noget, der hedder maskinlæring, som er en slags kunstig intelligens. Den gør det muligt for søgealgoritmer ikke blot at finde individuelle bogstaver eller ord på siden, men også at forstå ordenes tilgrundliggende betydning. Internettet vokser eksponentielt, men hvis holdene, der designer søgemaskinerne, gør vores job ordentligt, vil den information, du søger, altid blot tage et par tastetryk at finde.