Rajesh Rao: En Rosettasten for Indusskriften

Rajesh Rao er fascineret af "alle krydsords moder": Hvordan skal det 4000 år gamle Indusskrift decifreres ?. Hos TED 2011 fortæller han, hvordan han bruger moderne computer-teknikker til at læse Indus-sproget - den afgørende nøgle til at forstå denne gamle civilisation.

Jeg vil begynde med et tankeeksperiment.

Vi er 4000 år ude i fremtiden.

Civilisationen, som vi kender den,

findes ikke mere

ingen bøger,

ingen elektroniske dimser,

ingen Facebook og Twitter.

Al viden om det engelske sprog

og alfabetet, er gået tabt.

Forestil jer nu at arkæologerne

graver i ruinerne fra vore byer.

Hvad finder de?

Måske nogle firkantede stykker plastik,

med mærkelige symboler på dem.

Måske nogle runde stykker metal.

Måske nogle cylinderformede beholdere,

med symboler på dem.

Og måske bliver en arkæolog berømt

da hun i bjergene,

et sted i Nord Amerika, opdager

massive udgaver af de samme symboler. (Latter)

Lad os nu spørge os:

hvad kunne sådanne fund fortælle

om os om 4000 år ?

Det er ikke noget hypotetisk spørgsmål.

Det er præcis det, vi er konfronteret med,

når vi prøver at forstå Indusdalens civilisation

som fandtes for 4000 år siden.

Induscivilisationen var omtrentlig samtidig

med de langt mere kendte Ægyptiske
og Mesopotamiske civilisationer,

men det var langt større end de to.

Det bredte sig over

omtrentlig 1 million km²,

og dækkede det nuværende Pakistan,

Nordvest Indien

og dele af Afghanistan og Iran.

Eftersom at det var en kæmpe civilisation

kunne man forvente at finde rigtig magtfulde
herskere, konger

og store monumenter, som glorificerede
disse magtfulde konger.

Men,

arkæologerne fandt intet af dette.

De fandt små objekter som disse.

Her er et eksempel på eet af disse objekter.

Dette er selvfølgelig en replika.

Men hvem er denne person ?

En konge ? En gud ?

En præst ?

Eller måske et almindeligt menneske

som dig og mig ?

Vi ved det ikke.

Men Indusfolket efterlod også genstande med tekst på.

Nej, ikke plastik-kort,

men stensegl, kobberstykker

krukker og - meget overraskende -

en stor tavle med tegn,

som blev fundet nær porten til en by.

Vi ved ikke om der står Hollywood,

eller Bollywood for den sags skyld.

Vi ved ikke engang

hvad et eneste af disse objekter fortæller,

fordi Indusskriften er ikke afkodet.

Vi ved ikke hvad disse symboler betyder.

Symbolerne findes hyppigst på segl.

og deroppe ses et sådant objekt.

Det er det firkantede med en enhjørning på det.

Det er et flot stykke kunst.

Hvor stor tror I det er ?

Måske så stor ?

Eller måske så stor ?

Lad mig vise det.

Her er et kopi af sådant segl.

Det er kun en tomme på hver led

-- ret lille.

Hvad bruges de til ?

Vi ved, at de blev brugt til at præge leretiketter,

som blev fastgjort til varer, som blev sendt
fra eet sted til et andet.

Ligesom de pakke-sedler, der er på FedEx-kasser.

De blev brugt til at lave disse pakkesedler.

Du spørger måske, hvad der står

på dem.

Måske står der afsenderens navn

eller information om varerne,

som blev sendt fra eet sted til et andet.
Vi ved det ikke.

Vi er nødt til at decifrere teksten,
for at besvare det spørgsmål.

Decifreringen af teksten

er ikke bare en intellektuelt gåde..

Det er faktisk blevet et spørgsmål,

som er blevet stærkt sammenflettet

med politik og Sydasiens kulturhistorie.

Skriften er faktisk blevet en kampplads,

for tre forskellige grupper.

Først er der den gruppe

som er meget lidenskabelig i deres tro på

at Indusskriften

ikke repræsentere noget sprog overhovedet.

De mener, at symbolerne

meget ligner de symboler man ser på trafikskilte

og emblemer på skjolde.

Der er en anden gruppe,

som mener, at Indus-skriften repræsenterer
et Indoeuropæisk sprog.

Hvis man ser på et kort over Indien i dag,

så ser man, at de fleste sprog, som tales i Nordindien,

tilhører den Indoeuropæiske sprogfamilie.

Så nogle mener altså at Indusskriften

repræsenterer en gammelt Indoeuropæisk sprog
såsom Sanskrit.

Den sidste gruppe

mener at Indusfolket

var forfædrene til befolkningen i nutidens Sydindien.

De mener at Indusskriften

repræsenterer en gammel form for

den Dravidianske sprogfamilie

som er den sprogfamilie, som tales i store dele af Syd Indien i dag.

Og fortalerne for denne teori

peger på den lille lomme
af Dravidiantalende folk.

nær Afghanistan.

De siger at man måske engang

talte Dravidianske sprog over hele Indien,

og det antyder

at Indus-civilisationen måske også er Dravidiansk.

Hvilken af disse hypoteser er rigtig ?

Vi ved det ikke, men hvis man kunne dechifrere skriften,

så ville man måske kunne besvaret spørgsmålet.

Men dechifreringen af skriften
er en meget udfordrende opgave.

For det første er der ikke nogen "Rosetta sten".

Jeg tænker ikke på softwaren.

Jeg tænker på en historisk genstand,

som indeholder samme tekst

på både et kendt og et ukendt sprog.

Vi har ikke sådan en genstand for Indusskriften.

Og vi ved ikke engang hvilket sprog de talte.

Og for at gøre sagen endnu værre,

så er de fleste tekster ekstremt korte.

Som jeg viste jer, så findes de
som regel på disse segl,

som er meget meget små.

I betragtning af disse formidable forhindringer,

kan man spørge

om man overhovedet vil blive i stand til at dechifrere
Indus-skriften

I resten af mit foredrag

vil jeg fortælle om, hvordan jeg lærte
at overvinde denne frygt

og i stedet holde af udfordringen
som Indusskriften gav.

Jeg har altid været fascineret af Indusskriften

siden jeg læste om den i skolebog.

Hvorfor var jeg fascineret ?

Det er den sidste større ikke-decifrerede skrift
i den forhistoriske verden.

Min karrieres vej førte mig til at blive
computer-neuro-forsker

I mit daglige arbejde

laver jeg computermodeller af hjernen

for at forstå hvordan hjernen forudsiger ting,

hvordan hjernen tager beslutninger,

hvordan hjernen lærer og så videre.

Men i 2007, krydsedes min vej igen med Indusskriften.

Det var da jeg var i Indien,

og jeg havde den dejlige mulighed

for at mødes med nogle indiske forskere,

som brugte computere til at analysere skriften.

Da erkendte jeg

at der var en mulighed for at samarbejde
med disse forskere,

så jeg tog chancen.

Jeg vil fortælle nogle af de resultater som vi har fået,

eller snarere: lad os alle dechifrere sammen.

Er I klar ?

Det første, som man skal gøre,
når man har en ikke-decifreret tekst

er at finde ud af skriveretningen.

Her er to tekster som indeholder nogle symboler på dem.

Kan I fortælle mig

om retningen er højre-mod-venstre
eller venstre-mod-højre ?

I får nogle sekunder.

OK. Højre-mod-venstre. Hvor mange ? OK.

Venstre-mod-højre ?

Oh - det er næsten 50/50. OK

Svaret er:

hvis I ser på den venstre side af de to tekster,

ser I at der en sammenklemning af tegnene,

og det lader til at for 4000 år siden,

da skriveren skrev fra højre mod venstre,

at han løb tør for plads.

Så de var nødt til at klemme tegnene.

Een af tegnene er også under teksten øverst.

Det lader formode, at skriveretningen

sikkert var fra højre mod venstre,

Det er en af de første ting vi ved,

at retningen er et væsentligt aspekt
ved lingvistiske skrifter.

Og Indusskriften har altså

denne egenskab.

Hvilke andre sprogegenskaber udviser skriften ?

Sprog indeholder mønstre.

Hvis jeg giver jer bogstavet Q,

og beder jer forudsige hvad det næste bogstav ville være,
hvad tror I så, det ville være?

De fleste af jer sagde U, hvilket er rigtigt.

Men hvis jeg bad jer om at forudsige eet bogstag til,

hvad tror I så det ville være ?

Der er flere muligheder Det kunne være E.
Det kunne være I. Det kunne være A,

men bestemt ikke B, C eller D - vel ?

Indusskriften udviser også lignende mønstre.

En stor mængde tekst begynder med
dette ruder-formet symbol.

Og det følges hyppigt af

dette spørgsmålstegn lignende symbol.

Det er helt ligesom Q og U eksemplet.

Dette symbol kan så igen følges

af disse fiskelignende symboler og nogle andre,

men aldrig af disse andre tegn i bunden.

Ydermere er der nogle tegn,

som "foretrækker" slutningen af en tekst,

såsom dette krukkeformede tegn,

og dette tegn viser sig at være

det mest hyppigt forekommende tegn i skriften.

Sådanne mønstre bragte os på end ide.

Ideen var at bruge en computer

til at lære disse mønstre,

og derfor gav vi computeren de eksisterende tekster.

Og computeren lærte en statistisk model

over hvilke symboler der optræder sammen

og hvilke symboler som følger efter hinanden.

Med denne computermodel,

kan vi afprøve modellen ved simpelt at spørge den.

Vi kunne fjerne nogle symboler med vilje,

og vi kunne bede den om at forudsige de manglende symboler.

Her er nogle eksempler.

Man kan betragte dette

som måske det ældste forhistoriske

lykkehjul.

Vi fandt

at computeren var korrekt i 75% af tilfældene

ved forudsigelse af det korrekte symbol.

I resten af tilfældene,

var det næstbedste eller det tredjebedste gæt
det rigtige svar.

Der er også en praktisk anvendelse

af denne fremgangsmåde.

Der findes en masse tekster, som er beskadiget.

Her er et eksempel.

Vi kan bruge computer-modellen til at forsøge
at gøre teksten komplet,

ved at fremkomme ved det bedste gæt.

Her er et eksempel på, et symbol som blev forudsagt.

Det kunne være rigtig brugbart
når vi forsøger at decifrere teksten

ved at frembringe mere data, som vi kan analysere.

Her er noget andet
som man kan gøre med computer-modellen.

Forestil jer en abe

som sidder på et tastatur.

Man vil få en tilfældig smøre af bogstaver,
som kunne se sådan ud.

Sådan en rodet tekst

siges at have en høj entropi.

Det er et fysik- og informationsteoretisk udtryk.

Men forestil jer bare en rodet bunke bogstaver.

Hvor mange af jer har hældt kaffen udover tastaturet?

Så har I måske set problemet med den fastsiddende tast.

Det samme tegn bare gentaget igen og igen.

Den slags sekvenser siges at have en lav entropi

fordi der ikke er nogen variation overhovedet.

Sprog har, på den anden side, et mellemniveau af entropi.

Den er hverken for monoton,

eller for tilfældig

Og Indusskriften ?

Her er en graf som viser entropien for en bunke sekvenser.

Øverst ser du den tilfældigt dannede sekvens

som er et tilfældigt virvar af bogstaver,

og interessant nok, finder vi også

menneskets DNA-sekvens og musik.

De er begge meget foranderlige,

hvorfor man ser dem øverst i feltet.

Nederst i feltet

ses en fastlåst sekvens. En sekvens af A'er,

og man ser et computerprogram

som her er i Fortran-sproget,

som følger meget stramme regler.

Lingvistiske tekster

ligger i midterfeltet.

Hvad med Industeksten ?

Vi fandt at Industeksten

faktisk ligger i området med lingvistiske tekster.

Da dette resultat blev offentliggjort første gang

var det yderst kontroversielt.

Der var nogle som protesterede voldsomt

og det var dem, som mente

at Indusskriften ikke repræsenterer noget sprog.

Jeg fik endda nogle hademails.

Mine studerende sagde,

at jeg skulle overveje at få beskyttelse.

Hvem ville have troet

at decifrering kunne være en farlig profession ?

Hvad viser dette resultat i virkeligheden ?

Det viser, at Indusskriften

har en vigtig egenskab for et sprog.

Som man plejer at sige,

hvis det ligner et lingvistisk skrift,

og opfører sig som et lingvistisk skrift,

så har man nok også et lingvistisk skrift.

Hvilke andre beviser er der

for at skriften faktisk koder for et sprog ?

Lingvistiske skrifter kan kode adskillige sprog.

For eksempel er der her den samme
tekst på engelsk

og den samme sætning på hollandsk,

og som bruger det samme alfabet.

Hvis I ikke kender til hollandsk
og I kun kender til engelsk

og jeg giver jer nogle ord på hollandsk,

så vil I sige at disse ord indeholder

nogle meget usædvanlige mønstre.

Noget stemmer ikke,

og I vil sige, at disse ord nok ikke er engelske ord.

Det samme er tilfældet med Indusskriften.

Computeren fandt adskillige tekster,

to af dem vises her

som meget usædvanlige mønstre.

For eksempel den første tekst:

krukke-tegnet står dobbelt.

Dette tegn er det hyppigste

i Indusskriften,

og det er kun i denne tekst

at det optræder dobbelt.

Hvorfor var det sådan ?

Vi undersøgte, hvor disse tekster kom fra,

og det viste sig, at de blev fundet

langt, langt væk fra Indusdalen.

De blev fundet i det nutidige Irak og Iran.

Hvorfor blev de fundet der ?

Jeg fik ikke fortalt

at Indusfolket var meget handelsmindede.

De handlede med folk et langvejs fra, hvor de boede,

og i dette tilfælde, rejste de over havet,

helt til Mesopotamien, det nutidige Irak.

Det lader til

at Induskøbmændene

brugte denne skrift til at skrive et fremmed sprog.

Ligesom eksemplet med engelsk og hollandsk.

Det kunne forklare disse mærkelige mønstre,

som er meget forskellig fra mønstrene,

som fandtes i Indusdalen.

Det lader antyde, at Indusskriften

kunne bruges til at skrive forskellige sprog.

De resultater vi har indtil nu,
synes at pege på den konklusion

at Indus-skriften sandsynligvis repræsenterer et sprog.

Hvis det ikke repræsenterer et sprog,

hvordan skal vi så læse symbolerne ?

Det er vor næste store udfordring.

Man vil bemærke, at mange symboler

ligner tegninger af mennesker, insekter,

fisk, fugle.

De fleste forhistoriske skrifter

bruger rebusprincippet,

hvor man bruger billeder til at stå for ord.

For eksempel

Kan I skrive det ved brug af tegninger ?

I får et par sekunder.

Ja ?

OK.

Her er min løsning.

Man kan bruge tegningen af en bi
efterfulgt af en tegning af et blad,

og så står der på engelsk - "belief"

Der er sikkert andre løsninger.

I tilfældet med Indusskriften,

er problemet det omvendte.

Man er nødt til at regne lydene ud
for hvert af disse tegninger,

sådan at det hele sekvensen giver mening.

Det er ligesom krydsord,

med den undtagelse at dette
er alle krydsords moder

fordi gevinsten er så stor, hvis man løser den.

Mine kolleger Iravatham Mahadevan og Asko Parpola

har gjort nogle fremskridt.

Jeg vil vise jer et eksempel på Parpola's arbejde.

Her er en rigtig kort tekst.

Det indeholder 7 lodrette streger
efterfulgt af et fisketegn.

Jeg skal nævne, at disse segl blev brugt

til at præge lermærkater,

som blev fastgjort til varebundter,

så det er sandsynligt
at nogle af disse mærkater,

indeholder købmændenes navne.

Det viser sig, at der i Indien

er en lang tradition

for navne som er baseret på stjernebilleder,

og en stjernekonstellation står for fødselstidspunktet.

I dravidianske sprog,

er ordet for fisk "meen"

som lyder, som ordet for stjerne.

Og syv stjerner

kunne stå for "elu meen"

som er det davidianske ord

for Karlsvognen.

På samme måde, er der en anden sekvens
på seks stjerner

som kan oversættes to "aru meen"

som er det gamle dravidianske ord

for stjerne-konstellationen Plejaderne.

Og til sidst er der andre kombinationer,

såsom denne fisk med noget
som ligner et tag ovenpå den.

Det kunne oversættes til "mey meen",

som er det gamle dravidianske ord for Saturn.

Det var ret spændende.

Det lader til, at vi kommer fremad.

Men beviser dette

at disse segl indeholder dravidianske navne

baseret på stjernekonstellationer ?

Ikke endnu.

Vi kan ikke på nogen måde bekræfte

disse tolkninger,

men hvis flere og flere af sådanne tolkninger
giver mening

og hvis længere og længere sekvenser

synes at være korrekt,

så ved vi, at vi er på rette spor.

I dag

kan vi skrive ord såsom TED

med egyptiske hieroglyffer og i kileskrift,

fordi disse to blev dechifreret

i det 19. århundrede.

Dechifreringen af disse to skrifter

gjorde det muligt for disse civilisationer
at tale direkte til os.

Maya'erne

begyndte at tale til os i det 20. århundrede,

men Induscivilisationen er stadig tavs.

Betyder det noget ?

Induscivilisationen tilhører ikke bare

sydindere eller nordindere

eller pakistanere.

Den tilhører os alle.

De er vore forfædre

dine og mine.

De blev gjort tavse

af en uheldig begivenhed i historien.

Hvis vi dechifrerer skriften

kan vi få dem til at tale til os igen.

Hvad vil de fortælle os ?

Hvad kan vi lære om dem ? Om os ?

Jeg kan ikke vente.

Tak.

(Applaus)