WEBVTT

00:00:00.000 --> 00:00:03.000
Jeg vil begynde med et tankeeksperiment.

00:00:04.000 --> 00:00:07.000
Vi er 4000 år ude i fremtiden.

00:00:07.000 --> 00:00:09.000
Civilisationen, som vi kender den,

00:00:09.000 --> 00:00:11.000
findes ikke mere

00:00:11.000 --> 00:00:13.000
ingen bøger,

00:00:13.000 --> 00:00:16.000
ingen elektroniske dimser,

00:00:16.000 --> 00:00:19.000
ingen Facebook og Twitter.

00:00:19.000 --> 00:00:22.000
Al viden om det engelske sprog

00:00:22.000 --> 00:00:24.000
og alfabetet, er gået tabt.

00:00:24.000 --> 00:00:26.000
Forestil jer nu at arkæologerne

00:00:26.000 --> 00:00:28.000
graver i ruinerne fra vore byer.

00:00:28.000 --> 00:00:30.000
Hvad finder de?

00:00:30.000 --> 00:00:33.000
Måske nogle firkantede stykker plastik,

00:00:33.000 --> 00:00:36.000
med mærkelige symboler på dem.

00:00:36.000 --> 00:00:39.000
Måske nogle runde stykker metal.

00:00:39.000 --> 00:00:41.000
Måske nogle cylinderformede beholdere,

00:00:41.000 --> 00:00:43.000
med symboler på dem.

00:00:43.000 --> 00:00:46.000
Og måske bliver en arkæolog berømt

00:00:46.000 --> 00:00:48.000
da hun i bjergene,

00:00:48.000 --> 00:00:50.000
et sted i Nord Amerika, opdager

00:00:50.000 --> 00:00:53.000
massive udgaver af de samme symboler. (Latter)

00:00:55.000 --> 00:00:57.000
Lad os nu spørge os:

00:00:57.000 --> 00:01:00.000
hvad kunne sådanne fund fortælle

00:01:00.000 --> 00:01:03.000
om os om 4000 år ?

NOTE Paragraph

00:01:03.000 --> 00:01:05.000
Det er ikke noget hypotetisk spørgsmål.

00:01:05.000 --> 00:01:08.000
Det er præcis det, vi er konfronteret med,

00:01:08.000 --> 00:01:11.000
når vi prøver at forstå Indusdalens civilisation

00:01:11.000 --> 00:01:13.000
som fandtes for 4000 år siden.

00:01:13.000 --> 00:01:16.000
Induscivilisationen var omtrentlig samtidig

00:01:16.000 --> 00:01:19.000
med de langt mere kendte Ægyptiske 
og Mesopotamiske civilisationer,

00:01:19.000 --> 00:01:22.000
men det var langt større end de to.

00:01:22.000 --> 00:01:24.000
Det bredte sig over

00:01:24.000 --> 00:01:26.000
omtrentlig 1 million km²,

00:01:26.000 --> 00:01:28.000
og dækkede det nuværende Pakistan,

00:01:28.000 --> 00:01:30.000
Nordvest Indien

00:01:30.000 --> 00:01:32.000
og dele af Afghanistan og Iran.

00:01:32.000 --> 00:01:34.000
Eftersom at det var en kæmpe civilisation

00:01:34.000 --> 00:01:38.000
kunne man forvente at finde rigtig magtfulde 
herskere, konger

00:01:38.000 --> 00:01:41.000
og store monumenter, som glorificerede
disse magtfulde konger.

00:01:41.000 --> 00:01:43.000
Men,

00:01:43.000 --> 00:01:45.000
arkæologerne fandt intet af dette.

00:01:45.000 --> 00:01:48.000
De fandt små objekter som disse.

NOTE Paragraph

00:01:48.000 --> 00:01:51.000
Her er et eksempel på eet af disse objekter.

00:01:51.000 --> 00:01:53.000
Dette er selvfølgelig en replika.

00:01:53.000 --> 00:01:56.000
Men hvem er denne person ?

00:01:56.000 --> 00:01:58.000
En konge ? En gud ?

00:01:58.000 --> 00:02:00.000
En præst ?

00:02:00.000 --> 00:02:02.000
Eller måske et almindeligt menneske

00:02:02.000 --> 00:02:04.000
som dig og mig ?

00:02:04.000 --> 00:02:06.000
Vi ved det ikke.

00:02:06.000 --> 00:02:09.000
Men Indusfolket efterlod også genstande med tekst på.

00:02:09.000 --> 00:02:11.000
Nej, ikke plastik-kort,

00:02:11.000 --> 00:02:14.000
men stensegl, kobberstykker

00:02:14.000 --> 00:02:16.000
krukker og - meget overraskende -

00:02:16.000 --> 00:02:18.000
en stor tavle med tegn,

00:02:18.000 --> 00:02:20.000
som blev fundet nær porten til en by.

00:02:20.000 --> 00:02:22.000
Vi ved ikke om der står Hollywood,

00:02:22.000 --> 00:02:24.000
eller Bollywood for den sags skyld.

00:02:24.000 --> 00:02:26.000
Vi ved ikke engang

00:02:26.000 --> 00:02:28.000
hvad et eneste af disse objekter fortæller,

00:02:28.000 --> 00:02:31.000
fordi Indusskriften er ikke afkodet.

00:02:31.000 --> 00:02:33.000
Vi ved ikke hvad disse symboler betyder.

NOTE Paragraph

00:02:33.000 --> 00:02:36.000
Symbolerne findes hyppigst på segl.

00:02:36.000 --> 00:02:38.000
og deroppe ses et sådant objekt.

00:02:38.000 --> 00:02:41.000
Det er det firkantede med en enhjørning på det.

00:02:41.000 --> 00:02:43.000
Det er et flot stykke kunst.

00:02:43.000 --> 00:02:45.000
Hvor stor tror I det er ?

00:02:45.000 --> 00:02:47.000
Måske så stor ?

00:02:47.000 --> 00:02:49.000
Eller måske så stor ?

00:02:49.000 --> 00:02:51.000
Lad mig vise det.

00:02:52.000 --> 00:02:55.000
Her er et kopi af sådant segl.

00:02:55.000 --> 00:02:57.000
Det er kun en tomme på hver led

00:02:57.000 --> 00:02:59.000
-- ret lille.

00:02:59.000 --> 00:03:01.000
Hvad bruges de til ?

00:03:01.000 --> 00:03:04.000
Vi ved, at de blev brugt til at præge leretiketter,

00:03:04.000 --> 00:03:07.000
som blev fastgjort til varer, som blev sendt
fra eet sted til et andet.

00:03:07.000 --> 00:03:10.000
Ligesom de pakke-sedler, der er på FedEx-kasser.

00:03:10.000 --> 00:03:13.000
De blev brugt til at lave disse pakkesedler.

00:03:13.000 --> 00:03:16.000
Du spørger måske, hvad der står

00:03:16.000 --> 00:03:18.000
på dem.

00:03:18.000 --> 00:03:20.000
Måske står der afsenderens navn

00:03:20.000 --> 00:03:22.000
eller information om varerne,

00:03:22.000 --> 00:03:25.000
som blev sendt fra eet sted til et andet. 
Vi ved det ikke.

00:03:25.000 --> 00:03:27.000
Vi er nødt til at decifrere teksten,
for at besvare det spørgsmål.

NOTE Paragraph

00:03:27.000 --> 00:03:29.000
Decifreringen af teksten

00:03:29.000 --> 00:03:31.000
er ikke bare en intellektuelt gåde..

00:03:31.000 --> 00:03:33.000
Det er faktisk blevet et spørgsmål,

00:03:33.000 --> 00:03:35.000
som er blevet stærkt sammenflettet

00:03:35.000 --> 00:03:38.000
med politik og Sydasiens kulturhistorie.

00:03:38.000 --> 00:03:41.000
Skriften er faktisk blevet en kampplads,

00:03:41.000 --> 00:03:43.000
for tre forskellige grupper.

00:03:43.000 --> 00:03:45.000
Først er der den gruppe

00:03:45.000 --> 00:03:47.000
som er meget lidenskabelig i deres tro på

00:03:47.000 --> 00:03:49.000
at Indusskriften

00:03:49.000 --> 00:03:51.000
ikke repræsentere noget sprog overhovedet.

00:03:51.000 --> 00:03:53.000
De mener, at symbolerne

00:03:53.000 --> 00:03:56.000
meget ligner de symboler man ser på trafikskilte

00:03:56.000 --> 00:03:59.000
og emblemer på skjolde.

00:03:59.000 --> 00:04:01.000
Der er en anden gruppe,

00:04:01.000 --> 00:04:04.000
som mener, at Indus-skriften repræsenterer
et Indoeuropæisk sprog.

00:04:04.000 --> 00:04:06.000
Hvis man ser på et kort over Indien i dag,

00:04:06.000 --> 00:04:09.000
så ser man, at de fleste sprog, som tales i Nordindien,

00:04:09.000 --> 00:04:12.000
tilhører den Indoeuropæiske sprogfamilie.

00:04:12.000 --> 00:04:14.000
Så nogle mener altså at Indusskriften

00:04:14.000 --> 00:04:17.000
repræsenterer en gammelt Indoeuropæisk sprog 
såsom Sanskrit.

NOTE Paragraph

00:04:17.000 --> 00:04:19.000
Den sidste gruppe

00:04:19.000 --> 00:04:22.000
mener at Indusfolket

00:04:22.000 --> 00:04:25.000
var forfædrene til befolkningen i nutidens Sydindien.

00:04:25.000 --> 00:04:27.000
De mener at Indusskriften

00:04:27.000 --> 00:04:29.000
repræsenterer en gammel form for

00:04:29.000 --> 00:04:31.000
den Dravidianske sprogfamilie

00:04:31.000 --> 00:04:34.000
som er den sprogfamilie, som tales i store dele af Syd Indien i dag.

00:04:34.000 --> 00:04:36.000
Og fortalerne for denne teori

00:04:36.000 --> 00:04:39.000
peger på den lille lomme
af Dravidiantalende folk.

00:04:39.000 --> 00:04:41.000
nær Afghanistan.

00:04:41.000 --> 00:04:44.000
De siger at man måske engang

00:04:44.000 --> 00:04:47.000
talte Dravidianske sprog over hele Indien,

00:04:47.000 --> 00:04:49.000
og det antyder

00:04:49.000 --> 00:04:52.000
at Indus-civilisationen måske også er Dravidiansk.

NOTE Paragraph

00:04:52.000 --> 00:04:55.000
Hvilken af disse hypoteser er rigtig ?

00:04:55.000 --> 00:04:57.000
Vi ved det ikke, men hvis man kunne dechifrere skriften,

00:04:57.000 --> 00:04:59.000
så ville man måske kunne besvaret spørgsmålet.

00:04:59.000 --> 00:05:01.000
Men dechifreringen af skriften
er en meget udfordrende opgave.

00:05:01.000 --> 00:05:03.000
For det første er der ikke nogen "Rosetta sten".

00:05:03.000 --> 00:05:05.000
Jeg tænker ikke på softwaren.

00:05:05.000 --> 00:05:07.000
Jeg tænker på en historisk genstand,

00:05:07.000 --> 00:05:09.000
som indeholder samme tekst

00:05:09.000 --> 00:05:12.000
på både et kendt og et ukendt sprog.

00:05:12.000 --> 00:05:15.000
Vi har ikke sådan en genstand for Indusskriften.

00:05:15.000 --> 00:05:18.000
Og vi ved ikke engang hvilket sprog de talte.

00:05:18.000 --> 00:05:20.000
Og for at gøre sagen endnu værre,

00:05:20.000 --> 00:05:22.000
så er de fleste tekster ekstremt korte.

00:05:22.000 --> 00:05:24.000
Som jeg viste jer, så findes de
som regel på disse segl,

00:05:24.000 --> 00:05:26.000
som er meget meget små.

NOTE Paragraph

00:05:26.000 --> 00:05:28.000
I betragtning af disse formidable forhindringer,

00:05:28.000 --> 00:05:30.000
kan man spørge

00:05:30.000 --> 00:05:33.000
om man overhovedet vil blive i stand til at dechifrere
Indus-skriften

00:05:33.000 --> 00:05:35.000
I resten af mit foredrag

00:05:35.000 --> 00:05:37.000
vil jeg fortælle om, hvordan jeg lærte
at overvinde denne frygt

00:05:37.000 --> 00:05:39.000
og i stedet holde af udfordringen
som Indusskriften gav.

00:05:39.000 --> 00:05:42.000
Jeg har altid været fascineret af Indusskriften

00:05:42.000 --> 00:05:44.000
siden jeg læste om den i skolebog.

00:05:44.000 --> 00:05:46.000
Hvorfor var jeg fascineret ?

00:05:46.000 --> 00:05:50.000
Det er den sidste større ikke-decifrerede skrift
i den forhistoriske verden.

00:05:50.000 --> 00:05:53.000
Min karrieres vej førte mig til at blive 
computer-neuro-forsker

00:05:53.000 --> 00:05:55.000
I mit daglige arbejde

00:05:55.000 --> 00:05:57.000
laver jeg computermodeller af hjernen

00:05:57.000 --> 00:06:00.000
for at forstå hvordan hjernen forudsiger ting,

00:06:00.000 --> 00:06:02.000
hvordan hjernen tager beslutninger,

00:06:02.000 --> 00:06:04.000
hvordan hjernen lærer og så videre.

NOTE Paragraph

00:06:04.000 --> 00:06:07.000
Men i 2007, krydsedes min vej igen med Indusskriften.

00:06:07.000 --> 00:06:09.000
Det var da jeg var i Indien,

00:06:09.000 --> 00:06:11.000
og jeg havde den dejlige mulighed

00:06:11.000 --> 00:06:13.000
for at mødes med nogle indiske forskere,

00:06:13.000 --> 00:06:16.000
som brugte computere til at analysere skriften.

00:06:16.000 --> 00:06:18.000
Da erkendte jeg

00:06:18.000 --> 00:06:21.000
at der var en mulighed for at samarbejde 
med disse forskere,

00:06:21.000 --> 00:06:23.000
så jeg tog chancen.

00:06:23.000 --> 00:06:25.000
Jeg vil fortælle nogle af de resultater som vi har fået,

00:06:25.000 --> 00:06:28.000
eller snarere: lad os alle dechifrere sammen.

00:06:28.000 --> 00:06:30.000
Er I klar ?

NOTE Paragraph

00:06:30.000 --> 00:06:33.000
Det første, som man skal gøre, 
når man har en ikke-decifreret tekst

00:06:33.000 --> 00:06:35.000
er at finde ud af skriveretningen.

00:06:35.000 --> 00:06:38.000
Her er to tekster som indeholder nogle symboler på dem.

00:06:38.000 --> 00:06:40.000
Kan I fortælle mig

00:06:40.000 --> 00:06:43.000
om retningen er højre-mod-venstre 
eller venstre-mod-højre ?

00:06:43.000 --> 00:06:46.000
I får nogle sekunder.

00:06:46.000 --> 00:06:49.000
OK. Højre-mod-venstre. Hvor mange ? OK.

00:06:49.000 --> 00:06:51.000
Venstre-mod-højre ?

00:06:51.000 --> 00:06:53.000
Oh - det er næsten 50/50. OK

00:06:53.000 --> 00:06:55.000
Svaret er:

00:06:55.000 --> 00:06:57.000
hvis I ser på den venstre side af de to tekster,

00:06:57.000 --> 00:07:00.000
ser I at der en sammenklemning af tegnene,

00:07:00.000 --> 00:07:02.000
og det lader til at for 4000 år siden,

00:07:02.000 --> 00:07:04.000
da skriveren skrev fra højre mod venstre,

00:07:04.000 --> 00:07:06.000
at han løb tør for plads.

00:07:06.000 --> 00:07:08.000
Så de var nødt til at klemme tegnene.

00:07:08.000 --> 00:07:10.000
Een af tegnene er også under teksten øverst.

00:07:10.000 --> 00:07:12.000
Det lader formode, at skriveretningen

00:07:12.000 --> 00:07:14.000
sikkert var fra højre mod venstre,

00:07:14.000 --> 00:07:16.000
Det er en af de første ting vi ved,

00:07:16.000 --> 00:07:19.000
at retningen er et væsentligt aspekt 
ved lingvistiske skrifter.

00:07:19.000 --> 00:07:21.000
Og Indusskriften har altså

00:07:21.000 --> 00:07:23.000
denne egenskab.

NOTE Paragraph

00:07:23.000 --> 00:07:25.000
Hvilke andre sprogegenskaber udviser skriften ?

00:07:25.000 --> 00:07:27.000
Sprog indeholder mønstre.

00:07:27.000 --> 00:07:29.000
Hvis jeg giver jer bogstavet Q,

00:07:29.000 --> 00:07:32.000
og beder jer forudsige hvad det næste bogstav ville være,
hvad tror I så, det ville være?

00:07:32.000 --> 00:07:34.000
De fleste af jer sagde U, hvilket er rigtigt.

00:07:34.000 --> 00:07:36.000
Men hvis jeg bad jer om at forudsige eet bogstag til,

00:07:36.000 --> 00:07:38.000
hvad tror I så det ville være ?

00:07:38.000 --> 00:07:41.000
Der er flere muligheder Det kunne være E. 
Det kunne være I. Det kunne være A,

00:07:41.000 --> 00:07:44.000
men bestemt ikke B, C eller D - vel ?

00:07:44.000 --> 00:07:47.000
Indusskriften udviser også lignende mønstre.

00:07:47.000 --> 00:07:50.000
En stor mængde tekst begynder med 
dette ruder-formet symbol.

00:07:50.000 --> 00:07:52.000
Og det følges hyppigt af

00:07:52.000 --> 00:07:54.000
dette spørgsmålstegn lignende symbol.

00:07:54.000 --> 00:07:56.000
Det er helt ligesom Q og U eksemplet.

00:07:56.000 --> 00:07:58.000
Dette symbol kan så igen følges

00:07:58.000 --> 00:08:01.000
af disse fiskelignende symboler og nogle andre,

00:08:01.000 --> 00:08:03.000
men aldrig af disse andre tegn i bunden.

00:08:03.000 --> 00:08:05.000
Ydermere er der nogle tegn,

00:08:05.000 --> 00:08:07.000
som "foretrækker" slutningen af en tekst,

00:08:07.000 --> 00:08:09.000
såsom dette krukkeformede tegn,

00:08:09.000 --> 00:08:11.000
og dette tegn viser sig at være

00:08:11.000 --> 00:08:13.000
det mest hyppigt forekommende tegn i skriften.

NOTE Paragraph

00:08:13.000 --> 00:08:16.000
Sådanne mønstre bragte os på end ide.

00:08:16.000 --> 00:08:18.000
Ideen var at bruge en computer

00:08:18.000 --> 00:08:20.000
til at lære disse mønstre,

00:08:20.000 --> 00:08:23.000
og derfor gav vi computeren de eksisterende tekster.

00:08:23.000 --> 00:08:25.000
Og computeren lærte en statistisk model

00:08:25.000 --> 00:08:27.000
over hvilke symboler der optræder sammen

00:08:27.000 --> 00:08:29.000
og hvilke symboler som følger efter hinanden.

00:08:29.000 --> 00:08:31.000
Med denne computermodel,

00:08:31.000 --> 00:08:34.000
kan vi afprøve modellen ved simpelt at spørge den.

00:08:34.000 --> 00:08:36.000
Vi kunne fjerne nogle symboler med vilje,

00:08:36.000 --> 00:08:39.000
og vi kunne bede den om at forudsige de manglende symboler.

00:08:39.000 --> 00:08:42.000
Her er nogle eksempler.

00:08:45.000 --> 00:08:47.000
Man kan betragte dette

00:08:47.000 --> 00:08:49.000
som måske det ældste forhistoriske

00:08:49.000 --> 00:08:52.000
lykkehjul.

NOTE Paragraph

00:08:53.000 --> 00:08:55.000
Vi fandt

00:08:55.000 --> 00:08:57.000
at computeren var korrekt i 75% af tilfældene

00:08:57.000 --> 00:08:59.000
ved forudsigelse af det korrekte symbol.

00:08:59.000 --> 00:09:01.000
I resten af tilfældene,

00:09:01.000 --> 00:09:04.000
var det næstbedste eller det tredjebedste gæt
det rigtige svar.

00:09:04.000 --> 00:09:06.000
Der er også en praktisk anvendelse

00:09:06.000 --> 00:09:08.000
af denne fremgangsmåde.

00:09:08.000 --> 00:09:10.000
Der findes en masse tekster, som er beskadiget.

00:09:10.000 --> 00:09:12.000
Her er et eksempel.

00:09:12.000 --> 00:09:15.000
Vi kan bruge computer-modellen til at forsøge
at gøre teksten komplet,

00:09:15.000 --> 00:09:17.000
ved at fremkomme ved det bedste gæt.

00:09:17.000 --> 00:09:20.000
Her er et eksempel på, et symbol som blev forudsagt.

00:09:20.000 --> 00:09:22.000
Det kunne være rigtig brugbart 
når vi forsøger at decifrere teksten

00:09:22.000 --> 00:09:25.000
ved at frembringe mere data, som vi kan analysere.

NOTE Paragraph

00:09:25.000 --> 00:09:28.000
Her er noget andet 
som man kan gøre med computer-modellen.

00:09:28.000 --> 00:09:30.000
Forestil jer en abe

00:09:30.000 --> 00:09:32.000
som sidder på et tastatur.

00:09:32.000 --> 00:09:35.000
Man vil få en tilfældig smøre af bogstaver,
som kunne se sådan ud.

00:09:35.000 --> 00:09:37.000
Sådan en rodet tekst

00:09:37.000 --> 00:09:39.000
siges at have en høj entropi.

00:09:39.000 --> 00:09:41.000
Det er et fysik- og informationsteoretisk udtryk.

00:09:41.000 --> 00:09:44.000
Men forestil jer bare en rodet bunke bogstaver.

00:09:44.000 --> 00:09:48.000
Hvor mange af jer har hældt kaffen udover tastaturet?

00:09:48.000 --> 00:09:50.000
Så har I måske set problemet med den fastsiddende tast.

00:09:50.000 --> 00:09:53.000
Det samme tegn bare gentaget igen og igen.

00:09:53.000 --> 00:09:56.000
Den slags sekvenser siges at have en lav entropi

00:09:56.000 --> 00:09:58.000
fordi der ikke er nogen variation overhovedet.

00:09:58.000 --> 00:10:01.000
Sprog har, på den anden side, et mellemniveau af entropi.

00:10:01.000 --> 00:10:03.000
Den er hverken for monoton,

00:10:03.000 --> 00:10:05.000
eller for tilfældig

00:10:05.000 --> 00:10:07.000
Og Indusskriften ?

00:10:07.000 --> 00:10:11.000
Her er en graf som viser entropien for en bunke sekvenser.

00:10:11.000 --> 00:10:13.000
Øverst ser du den tilfældigt dannede sekvens

00:10:13.000 --> 00:10:15.000
som er et tilfældigt virvar af bogstaver,

00:10:15.000 --> 00:10:17.000
og interessant nok, finder vi også

00:10:17.000 --> 00:10:20.000
menneskets DNA-sekvens og musik.

00:10:20.000 --> 00:10:22.000
De er begge meget foranderlige,

00:10:22.000 --> 00:10:24.000
hvorfor man ser dem øverst i feltet.

00:10:24.000 --> 00:10:26.000
Nederst i feltet

00:10:26.000 --> 00:10:28.000
ses en fastlåst sekvens. En sekvens af A'er,

00:10:28.000 --> 00:10:30.000
og man ser et computerprogram

00:10:30.000 --> 00:10:32.000
som her er i Fortran-sproget,

00:10:32.000 --> 00:10:34.000
som følger meget stramme regler.

00:10:34.000 --> 00:10:36.000
Lingvistiske tekster

00:10:36.000 --> 00:10:38.000
ligger i midterfeltet.

NOTE Paragraph

00:10:38.000 --> 00:10:40.000
Hvad med Industeksten ?

00:10:40.000 --> 00:10:42.000
Vi fandt at Industeksten

00:10:42.000 --> 00:10:44.000
faktisk ligger i området med lingvistiske tekster.

00:10:44.000 --> 00:10:46.000
Da dette resultat blev offentliggjort første gang

00:10:46.000 --> 00:10:49.000
var det yderst kontroversielt.

00:10:49.000 --> 00:10:52.000
Der var nogle som protesterede voldsomt

00:10:52.000 --> 00:10:54.000
og det var dem, som mente

00:10:54.000 --> 00:10:57.000
at Indusskriften ikke repræsenterer noget sprog.

00:10:57.000 --> 00:10:59.000
Jeg fik endda nogle hademails.

00:10:59.000 --> 00:11:01.000
Mine studerende sagde,

00:11:01.000 --> 00:11:04.000
at jeg skulle overveje at få beskyttelse.

00:11:04.000 --> 00:11:06.000
Hvem ville have troet

00:11:06.000 --> 00:11:08.000
at decifrering kunne være en farlig profession ?

00:11:08.000 --> 00:11:10.000
Hvad viser dette resultat i virkeligheden ?

00:11:10.000 --> 00:11:12.000
Det viser, at Indusskriften

00:11:12.000 --> 00:11:14.000
har en vigtig egenskab for et sprog.

00:11:14.000 --> 00:11:16.000
Som man plejer at sige,

00:11:16.000 --> 00:11:18.000
hvis det ligner et lingvistisk skrift,

00:11:18.000 --> 00:11:20.000
og opfører sig som et lingvistisk skrift,

00:11:20.000 --> 00:11:23.000
så har man nok også et lingvistisk skrift.

00:11:23.000 --> 00:11:25.000
Hvilke andre beviser er der

00:11:25.000 --> 00:11:27.000
for at skriften faktisk koder for et sprog ?

NOTE Paragraph

00:11:27.000 --> 00:11:30.000
Lingvistiske skrifter kan kode adskillige sprog.

00:11:30.000 --> 00:11:33.000
For eksempel er der her den samme 
tekst på engelsk

00:11:33.000 --> 00:11:35.000
og den samme sætning på hollandsk,

00:11:35.000 --> 00:11:37.000
og som bruger det samme alfabet.

00:11:37.000 --> 00:11:40.000
Hvis I ikke kender til hollandsk 
og I kun kender til engelsk

00:11:40.000 --> 00:11:42.000
og jeg giver jer nogle ord på hollandsk,

00:11:42.000 --> 00:11:44.000
så vil I sige at disse ord indeholder

00:11:44.000 --> 00:11:46.000
nogle meget usædvanlige mønstre.

00:11:46.000 --> 00:11:48.000
Noget stemmer ikke,

00:11:48.000 --> 00:11:51.000
og I vil sige, at disse ord nok ikke er engelske ord.

00:11:51.000 --> 00:11:53.000
Det samme er tilfældet med Indusskriften.

00:11:53.000 --> 00:11:55.000
Computeren fandt adskillige tekster,

00:11:55.000 --> 00:11:57.000
to af dem vises her

00:11:57.000 --> 00:11:59.000
som meget usædvanlige mønstre.

00:11:59.000 --> 00:12:01.000
For eksempel den første tekst:

00:12:01.000 --> 00:12:04.000
krukke-tegnet står dobbelt.

00:12:04.000 --> 00:12:06.000
Dette tegn er det hyppigste

00:12:06.000 --> 00:12:08.000
i Indusskriften,

00:12:08.000 --> 00:12:10.000
og det er kun i denne tekst

00:12:10.000 --> 00:12:12.000
at det optræder dobbelt.

NOTE Paragraph

00:12:12.000 --> 00:12:14.000
Hvorfor var det sådan ?

00:12:14.000 --> 00:12:17.000
Vi undersøgte, hvor disse tekster kom fra,

00:12:17.000 --> 00:12:19.000
og det viste sig, at de blev fundet

00:12:19.000 --> 00:12:21.000
langt, langt væk fra Indusdalen.

00:12:21.000 --> 00:12:24.000
De blev fundet i det nutidige Irak og Iran.

00:12:24.000 --> 00:12:26.000
Hvorfor blev de fundet der ?

00:12:26.000 --> 00:12:28.000
Jeg fik ikke fortalt

00:12:28.000 --> 00:12:30.000
at Indusfolket var meget handelsmindede.

00:12:30.000 --> 00:12:33.000
De handlede med folk et langvejs fra, hvor de boede,

00:12:33.000 --> 00:12:36.000
og i dette tilfælde, rejste de over havet,

00:12:36.000 --> 00:12:39.000
helt til Mesopotamien, det nutidige Irak.

00:12:39.000 --> 00:12:41.000
Det lader til

00:12:41.000 --> 00:12:44.000
at Induskøbmændene

00:12:44.000 --> 00:12:47.000
brugte denne skrift til at skrive et fremmed sprog.

00:12:47.000 --> 00:12:49.000
Ligesom eksemplet med engelsk og hollandsk.

00:12:49.000 --> 00:12:51.000
Det kunne forklare disse mærkelige mønstre,

00:12:51.000 --> 00:12:54.000
som er meget forskellig fra mønstrene,

00:12:54.000 --> 00:12:57.000
som fandtes i Indusdalen.

00:12:57.000 --> 00:12:59.000
Det lader antyde, at Indusskriften

00:12:59.000 --> 00:13:02.000
kunne bruges til at skrive forskellige sprog.

00:13:02.000 --> 00:13:05.000
De resultater vi har indtil nu, 
synes at pege på den konklusion

00:13:05.000 --> 00:13:08.000
at Indus-skriften sandsynligvis repræsenterer et sprog.

NOTE Paragraph

00:13:08.000 --> 00:13:10.000
Hvis det ikke repræsenterer et sprog,

00:13:10.000 --> 00:13:12.000
hvordan skal vi så læse symbolerne ?

00:13:12.000 --> 00:13:14.000
Det er vor næste store udfordring.

00:13:14.000 --> 00:13:16.000
Man vil bemærke, at mange symboler

00:13:16.000 --> 00:13:18.000
ligner tegninger af mennesker, insekter,

00:13:18.000 --> 00:13:21.000
fisk, fugle.

00:13:21.000 --> 00:13:23.000
De fleste forhistoriske skrifter

00:13:23.000 --> 00:13:25.000
bruger rebusprincippet,

00:13:25.000 --> 00:13:28.000
hvor man bruger billeder til at stå for ord.

00:13:28.000 --> 00:13:31.000
For eksempel

00:13:31.000 --> 00:13:33.000
Kan I skrive det ved brug af tegninger ?

00:13:33.000 --> 00:13:35.000
I får et par sekunder.

00:13:35.000 --> 00:13:37.000
Ja ?

00:13:37.000 --> 00:13:39.000
OK.

00:13:39.000 --> 00:13:41.000
Her er min løsning.

00:13:41.000 --> 00:13:43.000
Man kan bruge tegningen af en bi 
efterfulgt af en tegning af et blad,

00:13:43.000 --> 00:13:45.000
og så står der på engelsk - "belief"

00:13:45.000 --> 00:13:47.000
Der er sikkert andre løsninger.

00:13:47.000 --> 00:13:49.000
I tilfældet med Indusskriften,

00:13:49.000 --> 00:13:51.000
er problemet det omvendte.

00:13:51.000 --> 00:13:54.000
Man er nødt til at regne lydene ud
for hvert af disse tegninger,

00:13:54.000 --> 00:13:56.000
sådan at det hele sekvensen giver mening.

00:13:56.000 --> 00:13:59.000
Det er ligesom krydsord,

00:13:59.000 --> 00:14:02.000
med den undtagelse at dette 
er alle krydsords moder

00:14:02.000 --> 00:14:06.000
fordi gevinsten er så stor, hvis man løser den.

NOTE Paragraph

00:14:06.000 --> 00:14:09.000
Mine kolleger Iravatham Mahadevan og Asko Parpola

00:14:09.000 --> 00:14:11.000
har gjort nogle fremskridt.

00:14:11.000 --> 00:14:13.000
Jeg vil vise jer et eksempel på Parpola's arbejde.

00:14:13.000 --> 00:14:15.000
Her er en rigtig kort tekst.

00:14:15.000 --> 00:14:18.000
Det indeholder 7 lodrette streger
efterfulgt af et fisketegn.

00:14:18.000 --> 00:14:20.000
Jeg skal nævne, at disse segl blev brugt

00:14:20.000 --> 00:14:22.000
til at præge lermærkater,

00:14:22.000 --> 00:14:24.000
som blev fastgjort til varebundter,

00:14:24.000 --> 00:14:27.000
så det er sandsynligt
at nogle af disse mærkater,

00:14:27.000 --> 00:14:29.000
indeholder købmændenes navne.

00:14:29.000 --> 00:14:31.000
Det viser sig, at der i Indien

00:14:31.000 --> 00:14:33.000
er en lang tradition

00:14:33.000 --> 00:14:35.000
for navne som er baseret på stjernebilleder,

00:14:35.000 --> 00:14:38.000
og en stjernekonstellation står for fødselstidspunktet.

00:14:38.000 --> 00:14:40.000
I dravidianske sprog,

00:14:40.000 --> 00:14:42.000
er ordet for fisk "meen"

00:14:42.000 --> 00:14:45.000
som lyder, som ordet for stjerne.

00:14:45.000 --> 00:14:47.000
Og syv stjerner

00:14:47.000 --> 00:14:49.000
kunne stå for "elu meen"

00:14:49.000 --> 00:14:51.000
som er det davidianske ord

00:14:51.000 --> 00:14:53.000
for Karlsvognen.

00:14:53.000 --> 00:14:56.000
På samme måde, er der en anden sekvens
på seks stjerner

00:14:56.000 --> 00:14:58.000
som kan oversættes to "aru meen"

00:14:58.000 --> 00:15:00.000
som er det gamle dravidianske ord

00:15:00.000 --> 00:15:02.000
for stjerne-konstellationen Plejaderne.

00:15:02.000 --> 00:15:05.000
Og til sidst er der andre kombinationer,

00:15:05.000 --> 00:15:08.000
såsom denne fisk med noget
som ligner et tag ovenpå den.

00:15:08.000 --> 00:15:11.000
Det kunne oversættes til "mey meen",

00:15:11.000 --> 00:15:14.000
som er det gamle dravidianske ord for Saturn.

00:15:14.000 --> 00:15:16.000
Det var ret spændende.

00:15:16.000 --> 00:15:18.000
Det lader til, at vi kommer fremad.

NOTE Paragraph

00:15:18.000 --> 00:15:20.000
Men beviser dette

00:15:20.000 --> 00:15:22.000
at disse segl indeholder dravidianske navne

00:15:22.000 --> 00:15:24.000
baseret på stjernekonstellationer ?

00:15:24.000 --> 00:15:26.000
Ikke endnu.

00:15:26.000 --> 00:15:28.000
Vi kan ikke på nogen måde bekræfte

00:15:28.000 --> 00:15:30.000
disse tolkninger,

00:15:30.000 --> 00:15:33.000
men hvis flere og flere af sådanne tolkninger 
giver mening

00:15:33.000 --> 00:15:35.000
og hvis længere og længere sekvenser

00:15:35.000 --> 00:15:37.000
synes at være korrekt,

00:15:37.000 --> 00:15:39.000
så ved vi, at vi er på rette spor.

00:15:39.000 --> 00:15:41.000
I dag

00:15:41.000 --> 00:15:44.000
kan vi skrive ord såsom TED

00:15:44.000 --> 00:15:47.000
med egyptiske hieroglyffer og i kileskrift,

00:15:47.000 --> 00:15:49.000
fordi disse to blev dechifreret

00:15:49.000 --> 00:15:51.000
i det 19. århundrede.

00:15:51.000 --> 00:15:53.000
Dechifreringen af disse to skrifter

00:15:53.000 --> 00:15:56.000
gjorde det muligt for disse civilisationer 
at tale direkte til os.

00:15:56.000 --> 00:15:58.000
Maya'erne

00:15:58.000 --> 00:16:00.000
begyndte at tale til os i det 20. århundrede,

00:16:00.000 --> 00:16:03.000
men Induscivilisationen er stadig tavs.

NOTE Paragraph

00:16:03.000 --> 00:16:05.000
Betyder det noget ?

00:16:05.000 --> 00:16:07.000
Induscivilisationen tilhører ikke bare

00:16:07.000 --> 00:16:09.000
sydindere eller nordindere

00:16:09.000 --> 00:16:11.000
eller pakistanere.

00:16:11.000 --> 00:16:13.000
Den tilhører os alle.

00:16:13.000 --> 00:16:15.000
De er vore forfædre

00:16:15.000 --> 00:16:17.000
dine og mine.

00:16:17.000 --> 00:16:19.000
De blev gjort tavse

00:16:19.000 --> 00:16:21.000
af en uheldig begivenhed i historien.

00:16:21.000 --> 00:16:23.000
Hvis vi dechifrerer skriften

00:16:23.000 --> 00:16:25.000
kan vi få dem til at tale til os igen.

00:16:25.000 --> 00:16:28.000
Hvad vil de fortælle os ?

00:16:28.000 --> 00:16:31.000
Hvad kan vi lære om dem ? Om os ?

00:16:31.000 --> 00:16:34.000
Jeg kan ikke vente.

NOTE Paragraph

00:16:34.000 --> 00:16:36.000
Tak.

NOTE Paragraph

00:16:36.000 --> 00:16:40.000
(Applaus)