Jonas Eliasson: Hvordan trafikpropper kan opløses

Det er en uheldig realitet i næsten hver større by: Trafikpropper, specielt i myldretiden. Jonas Eliasson viser hvordan små subtile skub til bilisterne så en lille procentdel holder sig væk fra hovedvejene kan gøre trafikpropper til fortid. (Filmet ved TEDxHelvetia.)

Hej. Jeg er her for at snakke om propper,

nemlig trafikpropper.

Trafikpropper er et gennemgående problem.

Det findes i alle byer over hele verden,

hvilket er lidt overraskende når man tænker over det.

Jeg mener, tænk på hvor forskellige byer faktisk er.

Jeg mener, vi har de typiske europæiske byer,

med en tæt urban kerne, god offentlig transport

ikke stor vejkapacitet.

Men på den anden side har vi de amerikanske byer.

Den går af sig selv, okay.

Men de amerikanske byer:

En masse veje spredt over store arealer,

næsten ingen offentlig transport.

Og så har vi byerne i udviklingslandene,

med et blandet mix af køretøjer,

blandet udnyttelse af land, også ret spredt

men ofte med en meget tæt urban kerne.

Og trafikplanlæggere over hele verden har prøvet

en masse virkemidler: tætte byer eller spredte byer,

masser af vej, masser af offentlig transport,

masser af cykelstier eller mere information,

og en masse andre ting, men intet ser ud til at virke.

Men alle disse forsøg har en ting til fælles.

De er forsøg på at finde ud af

hvad folk skal gøre istedet for myldretidskørsel.

De er i grunden, til et vist punkt, forsøg på at planlægge

hvad andre skal gøre, at planlægge livet for dem.

At planlægge et komplekst socialt system

er meget svært at gøre og lad mig fortælle en histore.

Tilbage i 1989 da Berlinmuren faldt

fik en byplanlægger i London en telefonopringning

fra en kollega i Moskva som sagde

"Hej, det er Vladimir. Jeg vil gerne vide

hvem der styrer Londons brødforsyning?"

Og byplanlæggeren i London siger

"Hvad mener du med hvem der styrer,

jeg mener, der er ingen der styrer."

"Jo, men der må da være nogen der styrer.

Jeg mener, det er et meget kompliceret system. Nogen må kontrollere alt dette."

"Nej, nej, ingen bestemmer.

Jeg mener, jeg har aldrig rigtig tænkt over det.

Det organiserer sig selv."

Det organiserer sig selv.

Det er et eksempel på et komplekst socialt system

som har evnen til selvorganisering,

og det er en dyb indsigt.

Når du prøver at løse rigtig komplekse sociale problemer,

så er det rette at gøre oftest

at skabe incitamenter.

Du planlægger ikke detaljerne,

og folk finder ud af hvad de skal gøre,

for at tilpasse sig de nye betingelser.

Og lad os nu se hvordan vi kan bruge den indsigt

til at bekæmpe trafikpropper.

Dette er et kort over min hjemby Stockholm.

Stockholm er en mellemstor by med ca. 2 millioner mennesker,

men Stockholm er også masser af vand og det betyder

masser af broer - smalle broer, gamle broer -

hvilket giver masser af trafikpropper.

Og de røde prikker viser områder med mest trængsel,

som er broerne ind til den indre by.

Og så fandt nogen på at,

parallelt med god offentlig transport,

parallelt med investeringer i veje,

så prøver vi at at afkræve et par euro af bilisterne ved disse flaskehalse.

Nu er et par euro ikke så mange penge,

sammenlignet med parkeringsafgifter og driftsudgifter

så man skulle tro at bilisterne

ikke ville reagere på en så lille afgift.

Man måtte tro om igen.

Et par euro var nok til at 20 procent af bilerne

forsvandt fra myldretiden.

Du ville måske sige at 20% er et stort tal,

men vi har stadig 80% af problemet, ikke?

For vi har stadig 80% af trafikken.

Men det er også forkert, for trafikken er

et ikke-lineært fænomen, som betyder at

så snart man krydser en bestemt kapacitetsgrænse

begynder trafikproppen at øge meget hurtigt.

Men heldigvis gælder det modsatte også.

Hvis du reducerer trafikken en smule, vil trafikpropper

forsvinde hurtigere end du tror.

Trængselsafgifter blev indført i Stockholm

den 3. januar 2006 og det første billede er

en typisk vej i Stockholm den 2. januar.

Den første dag med trængselsafgift så sådan ud.

Det er hvad der sker når du fjerner

20% af bilerne fra gaderne.

Du reducerer virkelig trængselen.

Men, som jeg sagde, jeg mener, bilister tilpasser sig, ikke?

Så efter et stykke tid ville de komme tilbage

fordi de ville vænne sig til afgifterne.

Forkert igen. Det er nu seks og et halvt år siden

trængselsafgiften blev indført i Stockholm,

og vi har stort set det samme lave trafikniveau.

Men du ser at der er et interessant hul i tidsserierne

i 2007.

Sagen er at trængselsafgiften

blev indført først som en forsøgsordning i

januar og så afskaffet igen sidst i juli,

fulgt af en folkeafstemning, og så genindført

igen i 2007, og det var selvfølgelig en stor mulighed for forskning.

Jeg mener, det var et sjovt eksperiment til at begynde med,

og så fik vi lov til at gøre det to gange.

Og personligt gjorde jeg det gerne en gang om året,

men det ville de ikke lade mig gøre.

Men det var sjovt alligevel.

Så vi fulgte det op. Hvad skete?

Dette er sidste dag med trængselsafgifter, 31. juli,

og vi ser samme vej men om sommeren,

og sommer i Stockholm er en skøn

og let tid på året,

og den første dag uden trængselsafgifter

så sådan ud.

Alle bilerne var tilbage igen og man må beundre

bilisterne. De tilpasser sig ekstremt hurtigt.

På den første dag var de alle tilbage.

Og den effekt varede ved. Så 2007 tal så sådan ud.

Disse trafiktal er meget spændende

og lidt overraskende og meget nyttige at vide,

men den mest overraskende slide

jeg vil vise idag er ikke denne, men denne.

Den viser opbakningen til trængselsafgift i Stockholm,

og man ser at da afgiften blev indført

i begyndelsen af 2006 var folk stærkt imod den.

70% af befolkningen ville ikke have det.

Men det der skete da trængselsafgiften kom

er ikke hvad man ville forvente, at folk hadede den mere og mere.

Nej, tværtimod, de skiftede mening så langt

at vi nu har 70% støtte til at beholde afgiften,

som betyder, lad mig gentage at:

70% af befolkningen i Stockholm

ønsker at beholde en pris for noget som før var gratis.

Okay. Så hvordan kan det være? Hvorfor det?

Tænk på det sådan: Hvem skiftede mening?

Jeg mener, de 20% af bilisterne som forsvandt,

de må da være utilfredse.

Og hvor forsvandt de hen? Hvis vi kan forstå dette

kan vi måske forstå hvordan folk kan være så tilfredse.

Så vi foretog en stor spørgeundersøgelse

med mange rejsetilbud og prøvede at finde

hvem der skiftede mening og hvor forsvandt de hen?

Og det viser sig at de ikke selv ved det. (Latter)

Af en eller anden grund er bilisterne

overbevist om at de kører som de altid har gjort.

Og hvordan kan det være? Det er fordi rejsemønstrene

er meget mindre stabile end du tror.

Hver dag tager folk nye beslutninger og de forandrer sig

og verden omkring dem forandrer sig, og hver dag

bliver alle disse valg skubbet en smule

væk fra myldretidskørsel

på en måde folk ikke mærker selv.

De er ikke engang klar over det.

Og det andet spørgsmål, hvem skiftede mening?

Hvem ændrede holdning og hvorfor?

Vi gjorde en anden spørgeundersøgelse for at finde

hvorfor folk skiftede mening og hvilke grupper skiftede mening?

Og efter at have analyseret svarene viste det sig

at mere end halvdelen tror de ikke har skiftet mening.

De er faktisk overbevist om at de altid

har været glad for trængselsafgiften.

Det betyder at vi nu

har reduceret trafikken gennem bommene

med 20% og reduceret trafikpropperne enormt,

og folk er ikke klar over at de har ændret mening

og tror at de har kunnet lide det hele tiden.

Dette er styrken i de små skub når man vil løse

komplekse sociale problemer, og når du gør det,

burde du ikke fortælle folk hvordan de skal tilpasse sig.

Du burde kun skubbe dem lidt i rigtig retning.

Og gør du det rigtigt,

vil folk faktisk omfavne ændringen,

og hvis gjort rigtigt vil folk elske det.

Tak. (Applaus)