Gør penge dig ondsindet?

Det er forbløffende hvad et manipuleret spil Matador kan afsløre. I denne underholdende men ædruelige tale, deler socialpsykologen Paul Piff hans forskning i hvordan folk opfører sig når dig føler sig rige. (Hint: dårligt). Mens problemet med ulighed er komplekst og en kæmpe udfordring, er der også gode nyheder. (Filmet ved TEDxMarin.)

Jeg ønsker at I, for et øjeblik,

tænker på at spille et spil Matador,

bortset fra at i dette spil, hvor den kombination

af øvelse, talent og held

som hjælper jer med at få succes i spillet,
som i livet,

er blevet gjort irrelevant,

fordi spillet er blevet manipuleret,

og du har fået fordelen.

Du har flere penge,

flere muligheder for at komme rundt på brættet,

og bedre adgang til ressourcerne.

Og hvis I tænke over den oplevelse,

så ønsker jeg at i spørger jer selv,

hvordan mon den oplevelse af at være

den privilegerede spiller i et manipuleret spil

ændre måden hvorpå du tænker om dig selv

og om den anden spiller?

Så vi lavede en undersøgelse
på campus hos U. C. Berkeley

for at se på præcis det spørgsmål.

Vi bragte mere end 100 par

af fremmede ind i vores Lab,

og ved at slå plat eller krone

gjorde vi en af de to

til den rige spiller i det manipulerede spil.

De fik dobbelt så mange penge.

Når de passerede start,

fik de det dobbelte beløb,

og de fik lov til at bruge to terninger
i stedet for en,

så de fik mulighed for at komme
mere rundt på brættet.

(Latter)

Og i løbet af 15 minutter,

iagttog vi dem gennem skjulte kameraer.

Og hvad jeg vil i dag, for første gang,

er at vise en lille smule af hvad vi så.

I må have lydkvaliteten undskyldt,

i nogle tilfælde, fordi igen,
dette er med skjulte kameraer.

Så vi har tilføjet undertekster.

Rig spiller: "Hvor mange 500'ere havde du?"

Fattig spiller: "Kun en."

Rig spiller: "Er det rigtigt"
Fattig spiller: "Ja."

Rig spiller: "Jeg har tre." (Griner)

Jeg ved ikke hvorfor de gav mig så mange.

Paul Piff:
Okay, så det gik hurtigt op for spillerne

at noget var anderledes.

En person havde tydeligt langt flere penge

end den anden person, og alligevel,

som spillet udviklede sig,

så vi en meget udtalt forskel

og en dramatisk forskel begyndte at vise sig

mellem de to spillere.

Den rige spiller

begyndte at flytte brikken mere støjende,

bogstaveligt slår den ned i brættet

mens han flytter den.

Vi så oftere tegn på dominans

og ikke-verbale tegn,

fremvisning af magt

og fejring hos de rige spillere.

Vi havde en skål med saltkringler
placeret ved siden af.

Den er i nederste højre hjørne her.

Dette tillod os at iagttage
deltagernes forbrugsadfærd.

Så vi talte bare hvor mange
saltkringler hver deltager spiste.

Rig spiller: "Er disse saltkringler et trick?"

Fattig spiller: "Jeg ved det ikke"

PP: Okay, ingen overraskelser,
folk er mistænkelige.

De undrer sig over hvad skålen med saltkringler

er der for, fra starten.

En spørger endda, som I lige så,

er skålen med saltkringler et trick?

og trods dette, påvirkning af situation

ser ud til at slå igennem,

og den rige spiller begynder
at spise flere saltkringler.

Rig spiller: "Jeg elsker saltkringler"

(Latter)

PP: Og som spillet fortsatte,

en af de mest interessante
og dramatiske mønstre

vi observere begyndte at vise sig

var at den rige spiller faktisk

begyndte at blive grovere
overfor den anden person

og mindre og mindre følsomme
overfor forfatningen

hos disse stakels, fattige spillere,

og mere og mere demonstrative

med deres materielle succes,

mere tilbøjelige til at fremvise hvad de gør.

Rig spiller: "Jeg har penge til alt."

Fattig spiller: "Hvor meget er det?"

Rig spiller: "Du skylder mig 24 dollars."

Du vil tabe alle dine penge om lidt.

Jeg køber den, jeg har så mange penge.

Jeg har så mange penge, jeg kan alt.

Rig spiller 2:
"Jeg kommer til at købe hele brættet"

Rig spiller 3: "Du løber snart tør for penge."

Jeg er urørlig fra nu af.

PP: Okay, her er hvad jeg tænker

var rigtigt, rigtigt interessant,

var at ved slutningen af de 15 minutter,

spurgte vi spillerne om deres oplevelse af spillet.

Og når de rige spillere talte om

hvorfor de uundgåeligt havde vundet

i det manipulerede spil Matador

(Latter)

så talte de om hvad de havde gjort

for at købe forskellige ejendomme

og fortjent deres succes i spillet,

og de blev mindre opmærksomme

på alle de forskellige komponenter i situationen,

herunder slåen plat eller krone

som tilfældigt havde bragt dem i

den fordelagtige situation til at starte med.

Og dette er en virkelig,
virkelig utrolig indsigt

i hvordan vores opfattelse af fordele.

Nu kan dette spil Matador bruges

som en metafor til at forstå samfundet

og det hierarkiske struktur, hvor nogle folk

har masser af penge og status,

som mange folk ikke har.

De som har mindre rigdom
og meget mindre status

og meget mindre adgang
til værdifulde ressourcer.

Og hvad mine kollegaer og jeg har
gjort i de sidste syv år

er at studere effekterne af
disse former for hierarkier.

Hvad vi har fundet gennem en række studier

og tusinder af deltagere rundt om i landet

er at når en persons niveau af rigdom stiger,

falder deres medfølelse og empati,

og deres følelse af berettigelse,
af de har fortjent det,

og deres ideologi om selvinteresse stiger.

I undersøgelser, har vi fundet at det faktisk

er de rigeste individer, som er mere tilbøjelige

til at moraliserer at grådighed er godt,

og forfølgelsen af selv-interesse er

er godt og moralsk.

Hvad jeg ønsker at tale om i dag

er nogle af følgerne af selv-interesse ideologi,

at tale om hvorfor vi skal
bekymre os om disse følger,

og til sidst om hvad der bør gøres.

Nogle af de første studier
vi lavede på dette område

kiggede på hjælpeadfærd,

noget som psykologer kalder

pro-social adfærd.

Og vi interesserede os for hvem der er

mest tilbøjelig til at hjælpe en anden person,

en som er rig eller en som er fattig.

I et studie, bragte vi et rigt og et fattigt

medlem af et lokalsamfund ind i laboratoriet

og gave dem hver en sum
svarende til 10 dollars.

Vi fortalte deltagerne

at de kunne beholde disse 10
dollars for dem selv

eller de kunne give en del af dem,

hvis de ønskede det, til en fremmed

som var totalt anonym.

De har aldrig mødt denne fremmede
og den fremmede har aldrig mødt dem.

Og vi målte hvor mange penge folk giver væk.

Individer der tjener ca 25.000 nogen gange

under 15.000 dollars om året

gav 44 procent mere af deres penge

til den fremmede

end individer der tjener 150.000

eller 200.000 dollars om året.

Vi lod folk spille spil

for at se hvem der var
mest tilbøjelig til at snyde

for at forøge deres chancer for en gevinst.

I et spil manipulerede vi en computer

så terningkast over en bestemt score

var umulig.

Man kunne ikke få mere end 12 i det spil,

og igen, jo rigere du er,

jo større sandsynlighed har
du for at snyde i dette spil

for at tjene point til at vinde
en 50$ kontant præmie,

nogen gange op til 3 eller 4 gange så meget.

Vi lavede en anden undersøgelse,
hvor vi undersøgte hvorvidt

folk ville være tilbøjelige til at tage slik

fra en krukke som vi tydeligt sagde

var reserveret til børn --

(Latter)

som deltog i -- jeg joker ikke.

Jeg ved det lyder som om jeg laver en joke.

Vi fortalte tydeligt deltagerne

at denne krukke var slik til børn som deltog

i et udviklingsforsøg i nærheden.

De deltager i et studie, de er for dem.

Og vi overvågende hvor mange
bolsjer deltagerne tog.

Deltagere som følte sig rige

to to gange så mange bolsjer

som deltagere som følte sig fattige.

Vi studerede også biler,

ikke hvilke som helst biler,

men om fører af forskellige slags biler

er mere eller mindre tilbøjelige
til bryde loven.

I et af disse studier, kiggede vi på

om en bil ville stoppe for en fodgænger

som stod og ville gå over
en fodgængerovergang.

I Californien, som I alle ved,

fordi jeg ved at I alle gør det,

der siger loven at man skal stoppe for
en fodgænger som venter på at gå over.

Så her er et eksempel på hvordan vi gjorde det.

Det er vores medsammensvorne til venstre

poserer som en fodgænger.

Han nærmer sig og den røde bil
stopper efterfølgende.

På typisk Californisk vis, er den overhalet af

af en bus, som næsten kører
vores fodgænger over.

(Latter)

Her er et eksempel på en mere dyr bil,

en Prius, kører gennem,

og en BMW, der gør det samme.

Således gjorde vi for hundrede af køretøjer

på forskellige dage,

bare registrerede hvem der stoppede
og hvem der ikke gjorde det.

Hvad vi fandt var at når prisen på

en bil blev forøget

så førerens tendens til at bryde loven

også forøget.

Ingen af bilerne, ingen af bilerne

i vores mindst kostbare kategori

brød loven.

Tæt på 50 procent af bilerne

i vores mest kostbare kategori

brød loven.

Vi har lavet andre studier som finder

at rigere individer er mere
tilbøjelige til at lyve i forhandlinger

at udvise uetisk adfærd på arbejde

så som tyveri af penge,

tage i mod bestikkelse,
lyve overfor kunder.

Nu mener jeg ikke

at det kun er rige mennesker

som udviser disse mønstre af adfærd.

Ikke overhovedet. Faktisk, tror jeg at vi alle,

i vores dag til dag, minut for minut liv,

kæmper mellem disse to
konkurrerende motivationer

om hvornår, eller om,
at sætte vores egne interesser

over interesserne for andre folk.

Og det er forståeligt fordi

den amerikanske drøm er ideen

om at vi alle skal have ens muligheder

for succes og fremgang,

så længe vi klarer os selv og arbejder hård,

og et stykke at dette
betyder at nogen gange,

er du nødt til at sætte dine egne interesser

over interesserne og velbefindende
af andre folk omkring dig.

Men hvad vi er ved at finde er at,

jo rigere du er, jo mere tilbøjelig er du

til at forfølge en vision af personlig succes,

af belønning og gennemførsel,

på bekostning af andre omkring dig.

Jeg har plottet for jer den
gennemsnitlige husholdningsindkomst

for hver femtedel og de
øverste 5% af befolkningen

gennem de sidste 20 år.

i 1993, forskellen mellem de forskellige

femtedele af befolkningen,
set som indkomst,

er rimeligt tydelige.

Det er ikke svært at se at der er forskelle.

Men over de sidste 20 år,
har den tydelige forskel

blevet en slags Grand Canyon

mellem den i toppen og alle andre.

Faktisk, de 20 % i toppen af vores befolkning

ejer tæt på 90 % af den
totale rigdom i dette land.

Vi har fået ikke ført set højder

af økonomisk ulighed.

Hvad dette betyder er at
rigdom ikke kun er blevet

stigende koncentreret på hænderne
af en lille gruppe individer,

men at den amerikanske drøm er blevet

i stigende grad uopnåelig

for en stigende del af os.

Og hvis det er tilfældet, som vi har fundet,

at jo rigere man er,

jo mere fortjent man føler sig til den rigdom,

jo mere tilbøjelig er man til
at prioritere sine egne interesser

over interesserne for andre folk,

og være villig til at gøre ting
for at følge den selvinteresse.

Der er ingen grund til at tænke

at disse mønstre vil ændres.

Faktisk, der er al mulig grund til at tro

at det vil blive værre,

og dette er hvordan det vil se
ud hvis tingene bare fortsætter,

men samme lineære rate,
i de næste 20 år.

Nu, ulighed, økonomisk ulighed,

er noget vi alle skal være bekymrede om,

og ikke kun omkring dem på bunden

af det sociale hierarki,

men fordi individer og grupper

med meget økonomisk ulighed får det værre,

ikke kun folkene i bunden, men alle.

Der kommer meget overbevisende forskning

ud fra top institutter i hele verden

som viser en række ting

som bliver undermineret

når den økonomiske ulighed bliver værre.

Social mobilitet,
noget vi virkeligt bekymrer os om,

psykisk sundhed, social tillid,

alt går ned når uligheden går op.

Tilsvarende, negative ting

i sociale grupper og samfund,

ting som overvægt, og vold,

antal fængslede, og straffe,

bliver forværret når økonomisk ulighed stiger.

Igen, dette er konsekvenser ikke bare oplevet

af nogle få, men giver genlyd

i alle lag af samfundet.

Selv folk i toppen oplever disse konsekvenser.

Så hvad skal vi gøre?

Denne kaskade af selvforstærkende,

skadelige, negative effekter

kunne se ud som noget
der er kommet ud af kontrol,

og der er intet vi kan gøre ved det,

bestemt ikke noget vi som individer kan gøre.

Men faktisk, vi har fundet

i vores laboratorieforskning

at små psykologiske indgreb,

små ændringer i folks værdier,

små skub i bestemte retninger,

kan genskabe niveauer af
lighedstænkning og empati.

For eksempel, at påminde folk

om fordelene ved samarbejde,

eller ved fordelene ved et samfund

for de rigere til at være ligeså lighedssindede

som fattige folk.

I et forsøg, lod vi folk se en kort video,

bare 46 sekunder lang,
omkring børnefattigdom

som fungerede som en
påmindelse om andres behov

i verden omkring dem,

og efter at have set den

kigede vi på hvor villige folk var

til at bruge deres egen tid på fremmede

som de mødte i laboratoriet og som var i nød.

Efter at have set denne video, en time efter,

rige folk var lige så generøse

med deres egen tid til at
hjælpe denne anden person

en fremmed, som en fattig var,

hvilket muliggør at disse forskelle er ikke

indgroede eller kategoriske,

men er så påvirkelige

til en lille ændring i folks værdier,

og små puf af medfølelse

og skub af empati.

Og udenfor vores vægge i laboratoriet,

er vi begyndt at se tegn på
ændringer i vores samfund.

Bill Gates, en af vores lands rigeste individer,

i hans tale til dimitenterne fra Havard,

talte han om de problemer som
samfundet står overfor

hvor ulighed er den mest skræmmende udfordring,

og talte om hvad der skal
gøres for at bekæmpe den,

og sagde at:
"Menneskehedens største fremskridt

ligger ikke i dets opdagelser,

men i hvordan disse opdagelser er brugt

til at reducerer ulighed."

Og her er the "Giving Pledge"
[Forpligtelsen til at give]

hvor mere end 100 af vores lands

rigeste personer

har forpligtiget sig til at give halvdelen
af deres formue til velgørenhed.

Og der er fremkomsten

af dusinvis af græsrodsbevægelser,

som We are the one percent,
[Vi er de 1 %],

Ressource Generationen,

eller Wealth for Common Good
[rigdom for fælles bedste]

hvor de mest privilegerede

medlemmer af befolkningen,

medlemmer af den rigeste procent og andre,

folk der er velhavende,

som bruger deres egne økonomiske ressourcer,

voksne og unge imellem,
hvad der er mest påfaldende for mig,

udjævner deres egne privilegier,

deres egne økonomiske ressourcer,

for at bekæmpe ulighed

ved at være fortaler for social politik,

ændring i sociale normer,

og ændre folks adfærd,

som arbejder i mod deres egne
økonomiske interesser

men som tilsidst vil genskabe
den amerikanske drøm.

Mange tak

(Bifald)