No Sameness. No Otherness

Ingen enshed, ingen anderledeshed.

Det er naturen i alt det, der er.

Når I kigger i jeres familiealbum,

ser I jer selv som en femårig dreng,
en femårig pige, og I spørger jer,

"Er jeg den samme, som denne lille dreng,
eller er jeg en anden person?"

Fordi I i dag ser så anderledes ud, end
den lille dreng.

Jeres form, jeres følelser,

jeres opfattelser, jeres sindstilstande,
jeres bevidsthed er meget forskellige

fra den lille drengs fem aggregeringer.

Så, I er ikke den samme,
som den lille dreng

I en gang var.

Men I er heller ikke en fuldstændigt
forskellig person.

Sandheden er, at I hverken er den samme,
eller en anden.

Vi ved, at denne majsplante
er fortsættelsen

af det majskorn vi plantede
for flere uger siden.

Og majskornet lever stadigt.

Selv om vi ikke ser det i den form
vi plejede at se det i,

er det altid der.

Vi kan ikke fjerne kornet
fra majsplanten.

Det er dér, i hver en celle af
majsplanten.

De af os, der formår at se i dybden,

vi kan se kornets tilstedeværen
i hver en celle af majsplanten.

Det samme gælder for vores forældre.

Vi kan tænke, at vores far er gået bort,
er død.

Men vores far er altid i live indeni os.

Vi kan komme i kontakt med vores far
i hver en celle i vores krop,

og vi kan tale med vores far,

"Far, jeg ved du er der."

Så, en samtale mellem søn,
eller datter, og far

er altid mulig, selv om den form
vi plejede at se vores far i,

ikke længere er der.

Så, majskornets form er der ikke mere,

men majskornet er der altid,

i en anden form.

Det er som dette glas med te.

Teen i dette glas

er fortsættelsen af den sky,
der drev på himlen i går.

Så skyen er ikke virkeligt død.

Skyen er blevet til teen.

Når du ser på teen,
ser du din elskede sky.

"Hej, min lille sky,
jeg ved, at du stadigt er der."

Teen kan tale til skyen.
Skyen er indeni teen.

"Min sky, du er min ane.

I går drev du på himlen, og jeg var
der også, sammen med dig.

Nu er jeg i dette glas, som te,
og du er indeni mig."

Teen kan altså tale til skyen.

Skyen er ikke død.

Vi har lært, at det er umuligt
for en sky at dø.

At dø betyder, at noget bliver
til ingenting.

Men det er umuligt for en sky,
at blive til ingenting.

Den bliver til regn, eller sne, eller is,
men aldrig til ingenting.

Det er ikke muligt.

Hvis vi ser dybt ind i tingenes hjerte,

finder vi, at alting er af denne natur
af ingen-fødsel og ingen-død.

Skyen er ikke født. Den
manifesterer sig blot i form af en sky.

Skyen er ikke kommet ud af ingenting.

Skyen er ikke kommet fra riget af
ikke-væren til riget af væren.

Inden skyen antog formen af en sky,
var den vand i oceanen.

Den er altså ikke kommet ud af ingenting.

Skyens natur er naturen af
ingen-fødsel og ingen-død.

Ikke kun skyens natur er sådan,
ingen-fødsel og ingen-død,

altings natur er ingen-fødsel
og ingen-død.

Jeres natur.
Det er umuligt for jer, at dø.

I kan aldrig dø.

Og interessant nok, så er den moderne
videnskab enig i det.

Lad os tænke på det første af
termodynamikkens love.

Loven om bevarelsen af materie og energi.

Vi ved at materie ikke kan destrueres.

Materie kan ikke blive skabt.

Du kan omdanne en slags materie
til en anden.

Du kan omdanne materie til energi,

du kan omdanne en slags energi
til en anden,

og du kan omdanne energi
tilbage til materie.

Men du kan ikke skabe materie eller
energi, og du kan ikke destruere dem.

Så, materiens og energiens natur
er naturen af ingen-fødsel og ingen-død.

Antoine Lavoisier har sagt det
meget smukt,

"Rien ne se crée, rien ne se perds."

Intet bliver født, intet dør.
Det er sandheden!

Så vores kosmiske krop -

Vi har en fysisk krop,
men vi har også vores kosmiske krop.

Vores kosmiske krop er Guds rige.

Og i Guds rige bliver ingenting født
og ingenting dør.

Realitetens sande natur.

Vi havde et fint eksempel i går.

Billedet af en bølge.

Når vi ser på en bølge, der dukker op
på havets overflade,

har vi indtrykket, at bølgen
er skrøbelig, forgængelig.

Bølgen har sin egen krop, bølgekrop,

som vi har en fysisk krop.

Men bølgen har også sin vandkrop, havkrop.

Og i det øjeblik bølgen forstår, at
den har en havkrop,

mister den al frygt.

Og den nyder, at gå op,
den nyder at gå ned.

Den er ikke længere bange, fordi den kan
komme i kontakt med sin havkrop.

Bølgen lider, fordi den kun ved, at
den har en bølgekrop,

den har en begyndelse, en ende,
den er nødt til at gå op og ned,

den er ikke den anden bølge.

Alle de her forestillinger, start, slut,
fødsel og død, at gå op og ned,

får den til at lide meget.

Men i det øjeblik, den indser,
at den er vand, at dens grundlag er vand,

mister den alle de her forestillinger
og frygten og vreden og jalousien,

og den er lykkelig.

Den nyder, at gå op,
den nyder at gå ned.

Så, når I kommer i kontakt med jeres
sande natur, er I fri fra fødsel og død.

Forestil jer en sky på himlen.

Skyen har også sin havkrop.

Fordi skyen også er kommet fra havet.

Skyen har sin skykrop.

Men den har også sin havkrop.

Når vi ser på skykroppen,

forekommer den os som noget skrøbeligt.

Forgængeligt.

Men hvis skyen indser,

at den har en vandkrop,
en havkrop,

er den ikke længere bange for at dø,
da det er umuligt for den at dø.

At dø er umuligt.

Interessant nok går læren om
ingen-fødsel og ingen-død

perfekt sammen med den moderne videnskabs
forskningsresultater.

Ting forandrer sig, men de bliver ikke
født og de dør ikke.

"Rien ne se crée, rien ne se perds.
Tout se transforme."

Det er det første karakteristikum
af bijaerne,

af frøene i alayavijñana,
lagerbevidstheden.

Vi har vores slægtsaner.

Vores far, vores mor,
vores bedstefar, vores bedstemor,

der lever i os.

Tro ikke, at de er døde.

Det er umuligt for forfædrene at dø.

Det er som med majskornet.

Det lever altid i majsplanten.

Majsplanten bærer majskornet
altid med sig.

Vi bærer vores far, vores mor,
vores forfædre

i hver en celle af vores krop, og vi kan
tale til dem til enhver tid.

Når vi går, går vores forfædre.

Hvis I kan tage fredfulde,
lykkelige, glade skridt,

nyder vores forfædre lykkelige, fredfulde,
glade skridt samtidigt.

Så I går ikke bare for jer selv.
I går for jeres forfædre.

Og hvis I ånder mindful ind
og nyder den friske luft,

ånder jeres forfædre i jer samtidigt ind
og nyder den friske luft.

Fordi deres natur er naturen
af ingen-fødsel og ingen-død.

Vi har også vores spirituelle aner,
Mohammed, Jesus, Buddha, Abraham.

Vi er fortsættelsen af vores aner.

Vi må finde vores aner i os.

Det sikreste sted at være i kontakt med
vores spirituelle aner, er indeni os.

Hvis I er en god praktiserende
af kristendommen,

er Jesus altid i live i jer,
fordi han er jeres spirituelle ane.

Når I går, går han med jer, når I trækker
vejret, trækker han vejret med jer.

Så Jesus Kristus er altid tilgængelig
i vores daglige liv.

Det samme gælder for en
praktiserende buddhist.

Hvis vi praktiserer gående meditation,
mindful vejrtrækning,

praktiserer Buddha i os mindful
vejrtrækning, gående meditation

på samme tid.

Buddha er altid i live i os.

Jesus Kristus er altid i live i os.

Fordi vi har modtaget læren,

er vi spirituelt født
af vores rodlærer.

Det er derfor, at det er muligt for os,
at tale med vores spirituelle aner

til enhver tid.

Som majsplanten.

Den ved, at majskornet stadigt er i live

og den kan tale til majskornet
til enhver tid.

Skulle I have haft vanskelige aner,
en vanskelig far, en vanskelig mor,

skulle relationen til faren, til moren,
til en bror

være vanskelig,

kan vi stadigt tale til dem og hjælpe
dem til at forandre sig i os.

Dette er en god praksis.

Forestil jer, vores far
havde en masse problemer,

og der er megen lidelse i ham,
mange vanskeligheder i ham,

men han vidste ikke, hvordan han skulle
tage sig af det og håndtere

og transformere sin lidelse.

Derfor forbliver han altid offer
for sin egen lidelse.

Og hans lidelse bliver videregivet til jer.

Derfor lider I nogle gange og ved ikke,
hvorfor I lider.

Fordi farens lidelse blev videregivet

til sønnen, eller datteren.

I kan tale til jeres far indeni,

"Far, jeg ved at du led en del.
Du har ikke været heldig.

Du har ikke mødt
en spirituel ven, en lærer

og vidste ikke, hvordan du skulle
transformere din lidelse.

Men nu har jeg muligheden
at møde en spirituel ven,

læren og en lærer,

og jeg vil praktisere, for at transformere
lidelsen i mig.

Som også er din lidelse.

Hvis jeg transformerer lidelsen i mig,
er du også transformeret i mig."

Så, alt hvad I gør for jer selv,
gør I for jeres far,

jeres mor, jeres aner.

Der findes unge, der er så vred
på deres far,

at de ikke kan tale med deres far,
ikke kan se på deres far,

de siger måske, "Den person skal jeg
ikke have noget som helst at gøre med."

Der findes unge, der siger sådan.

Det ligner, at de ikke vil have noget
som helst at gøre med deres far.

Men sandheden er, at de er
fortsættelsen af deres far.

De er deres far.

Det er umuligt,
at tage deres far ud af dem.

Det er som med majsplanten.

Forestil jer, den er vred på majskornet.

Og den vil gerne fjerne
majskornet ud af sig selv.

Det er umuligt.

Derfor er der kun en ting at gøre,

at erkende jeres far i jer selv
og prøve at forstå lidelsen

og prøve at transformere.

Der findes denne øvelse,

Indåndende ser jeg mig selv
som en femårig dreng eller pige.

Udåndende smiler jeg til
den femårige dreng eller pige.

Indåndende ser jeg den femårige dreng
eller pige i mig er skrøbelig, sårbar.

Udåndende har jeg stor medfølelse med den
lille dreng eller pige i mig,

som jeg var engang.

Siden, indåndende ser jeg min far
som femårig dreng.

Fordi vores far også har været
en skrøbelig, sårbar lille dreng.

Og som skrøbelig, sårbar lille dreng,
led også han.

Når vi kan se vores fars lidelse,

forsvinder vores vrede pludseligt.

Når vi ser lidelsen og årsagen til
lidelsen i vores far,

har vi ikke længere lyst til
at straffe ham.

I stedet vil vi gerne gøre noget, sige
noget, der kan få ham til at lide mindre.

Vores vrede er forvandlet til medfølelse.

Meditation har den magt.

Når I erkender lidelsen,

når I erkender lidelsen,

når I begynder at forstå lidelsens natur,

i ham eller i hende,

fødes medfølelsen i jeres hjerte.

Og når medfølelsen fødes,
lider I ikke mere.

I har ikke længere lyst til at straffe.

I kan sige pæne ting til ham eller hende.

I kan lytte med medfølelse,
I kan genetablere kommunikationen.

I kan hjælpe ham eller hende til at lide
mindre og opnå forsoning.

Og det kan også gøres ret hurtigt.

Vi har brug for forståelse, så medfølelse
kan opstå i vores hjerte.

"Far, jeg ved du har lidt så meget i de
forgangne mange år.

Jeg har ikke kunnet hjælpe dig
til at lide mindre.

Jeg har reageret på en måde, der har fået
dig til at lide mere. Det er jeg ked af.

Det er ikke min hensigt, at få dig
til at lide, far.

Det er, fordi jeg ikke har set
lidelsen i dig.

Jeg har ikke forstået lidelsen i dig.

Fortæl mig om din lidelse, dine
vanskeligheder, far.

Hjælp mig til at forstå.

Jeg ved, at hvis jeg forstår din lidelse,

kommer jeg ikke til at reagere, som jeg
har gjort og få dig til at lide mere.

Vær sød og hjælp mig."

Det er den form for tale, der hedder
kærlig tale.

Den kan I bruge, når der er
medfølelse i jeres hjerter.

Når I taler sådan, vil han åbne sit hjerte

og fortælle om, hvad der er i hans hjerte.

Denne øvelse af dyb lytning
er meget helende.

At lytte med medfølelse,
kan få den anden til at lide mindre.

I kan genetablere kommunikationen
og hele sårene.

Selv om jeres far ikke længere eksisterer
i den form I ellers har kendt.

For mange, to årtier siden,
var der en ung amerikaner,

der var kommet her til Upper Hamlet
for at praktisere.

Han fik en hjemmeopgave: skriv
et kærlighedsbrev til din mor.

Du laver gående meditation, siddende
meditation i 2 eller 3 dage,

og tænker på din mor,

og så sætter du dig ned og skriver
et kærlighedsbrev. Det er en meditation.

Og han var i stand til at skrive
et vidunderligt brev

og han fortalte, at han i starten
var meget i tvivl.

Fordi han var vred på sin mor.
Han kunne ikke kommunikere med sin mor.

Men fordi det er en øvelse i meditation,

var han nødt til at skrive et brev.

Men for at kunne skrive brevet,

måtte han øve at ånde ind og ud
og berolige sine emotioner.

Og se på realiteten som den er.

Så, under disse 2 eller 3 dage kom han på
mange gode egenskaber ved hans mor.

Fordi, hvis man er vred på nogen,

husker man kun hans eller hendes
dårlige egenskaber.

Men hvis man har nok tid til at se efter,
kan man opdage mange vidunderlige ting

ved ham eller hende.

Så, på grund af den opdagelse, kunne
han skrive et meget smukt brev.

Efter han havde skrevet brevet,
havde han det skønt.

Han følte det som at han havde genopdaget
sin mor

Han havde en ny mor.

Og da hans mor læste brevet,
blev hun forandret.

Hun genopdagede en elsket søn.

Og han blev helet.

De to fandt sammen igen,
bare på grund af et enkelt brev.

Hun skrev til ham,

"Min søn, jeg er så glad
at du har skrevet det brev.

Jeg har genfundet min elskede søn.

Jeg er meget stolt af dig.

Jeg vil skrive
et sådant brev til min mor.

Din mormor.

Fordi jeg havde det svært med din mormor.

Men siden hun er gået bort, har jeg ingen
mulighed for at skrive et sådant brev.

Det er ikke længere muligt,
når den anden er død."

Den unge mand i Upper Hamlet
skrev tilbage,

"Mor, skriv det alligevel,
fordi min mormor altid er i live i dig.

(Latter)

Hvis du sætter dig ned og ser nøje efter,
vil du se,

at mormor altid er tilstede
i hver en celle i din krop.

Og som du går i gang
med at skrive brevet,

vil min mormor med det samme
begynde at læse det."

Med erkendelsen om ingen-fødsel og
ingen-død kan det lade sig gøre.

Ikke-dualiteten mellem far og søn,
mor og datter osv.

Det er fantastisk!

Kommunikationens genetablering,
forsoningen med den anden

kan ske på bare få dage med øvelserne.

Så, hvis I har problemer

i jeres relationer
med jeres far, jeres mor,

med jeres partner,

tillad ikke situationen at fortsætte.

Ved hjælp af øvelserne
kan vi forandre situationen.

Øvelsen af mindful vejrtrækning,
øvelsen af gående meditation

beroliger vores følelser, vores emotioner,

og tillader os, at se dybt efter
og at genopdage

og genetablere en smuk relation.