Pressekonferencen: Yanis Varoufakis & Democracy in Europe Movement 25

Den 9. Februar 2016, lancerede Yanis Varoufakis & Srecko Horvat en bevægelse der kaldes Democracy in Europa Movement 26 (DiEM25) i Berlin på Volksbühne

danske undertexter

God Morgen, Vi starter officielt pressekonferencen om DiEM, Bevægelse for Demokrati i Europa

Det er Yanis Varoufakis som I måske ved. Mit navn er Srecko Horvat.

Vi er kun to af repræsentanterne for de mange mennesker, som allerede har tilsluttet sig bevægelsen og i løbet af i dag, vil I se hvad det handler om.

Og vi har en halv time til denne pressekonference og senere er vi nødt til at forsætte med vores strategiske møder.

Så, bare en kort introduktion: I 1969 gav Theodor Adorno et interviev til Der Spiegel. og journalisten stillede spørsmålet "Hr. Professor, for to måneder siden så verden ud til at være i orden"

og ved I hvad Adorno svarede?

"Ikke for mig!"

Og jeg tænker det er det samme: Måske for nogen mennesker, ser EU ud til at være i orden. Men for os, og især fra Yanis' oplevelse

som græsk finansminister, ser det ikke ud til ' in Ordnung zu sein*

Sidste år meldte det tyske samfund for sprog ud, at de tre mest popluære ord fra sidste år var på første plads: flygtninge, på anden: je suis Charlie og på tredje plads Grexit

på tiende plads var det "Wir können es schaffen", Jeg tror det er Merkel's citat angående flygtningekrisen.

Hvad vi egentlig vil, er at sætte "Wir können es schaffen" på første pladsen

Og det er grunden til. hvorfor vi sammen med andre kamerater fra rundt i Europa stifter Bevægelsen for Demokrati i Europa.

Men jeg vil give ordet til dig nu og så svarer vi på spørgsmål, Jeg synes det er bedre for denne pressekonference.

Så, lad mig byde jer velkommen til denne pressekonference. Mange tak for jeres tilstedeværelse.

Det er en store ære, et privilegie, at være i hjertet af Europa, i Berlin.

Vi har valgt Berlin, præcis fordi ingenting kan ændres i den progressive retning uden

den fulde opbakning fra Tyskland i vores europæiske bestræbelse.

Desværre er det overbevisningen fra nogen af os, dem af os, som sætter DiEM sammen,

at den Europæiske Union er under opløsning, og det gør den ret hurtigt!

Om man nu taler om Euro-krisen,

svigtet, det spektakulære svigt af den Europæiske Union, som Union såvel

som dens konstituerede medlemmer håndterer flygtningekrisen

på en fornuftig, rationel og humanistisk måde.

Med en mulig undtagelse af Angela Merkel, som har været meget god til det.

Fænomenet af re-nationalisering af ambitioner

nationalisering af håb.

Det faktum at vi nu har europæiske regeringer

der fuldstændig adopterer "Ikke-i-min-baghave"-mentaliteten

om det er gæld, flygtninge,

Schengen, geopolitik, eller vores attitude overfor

mellemøsten, Libyen.

Man skal bare sammensætte ordene "europæisk"

"udenrigs" og "politik" for at ende med en vits.

eller endnu værre: "eruopæisk" "invandring" og "politik"

for at ende med en vits.

Hvorfor er Europa i opløsning?

Det forkerte i tanken om det, er at vi har tilladt

i det sidste årti - to årtier - måske tre

årtier, en proces af af-politiserende beslutningstagen

i hjertet af Europa, i vores kerne-europæiske institutioner.

Og når man af-politiserer en politisk beslutnings-proces

vil man ende med meget dårligt politik og pseudo stående

økonomisk politik. Og nu har vi

- det, er i hvert fald vores skøn - en ond cirkel.

Dårlig politik fører til dårligt økonomisk resultat som

negative renter, som pensionsopsparinger i Tyskland

eller deflation i Spanien. Disse dårlige økonomiske resultater

giver den bureaukratisk-teknokratiske besluttningsproces

mere af et incitament, til at vende sig mod yderligere grader af

autoritarisme. Den ekstra grad af autoritarisme

fører til en yderligere forskansning i den politiske ramme.

Hvilket fører til yderligere dårlige resultater

og vi er i en slags tidlig 1930er

rammerne af opløsning.

Kunsten af denne mix, en ekstrordinær chok som flygtninge

og man ender med den situation som vi står ansigt til ansigt med i Europa i dag.

Så vi stiller os selv et meget simpelt spørsmål:

Hvis vores analyse er rigtigt, hvis den Europæsiske Union er under opløsning

grundet dens forfærdelige styrelse og arkitektur

hvad er løsningen så?

Altså, vi ved hvad der ikke er løsningen:

Løsningen er ikke tilbagetrækningen til national-stater.

Løsningen er ikke at bygge mure, igen.

Løsningen er ikke "Fæstning Tyskland", "Fæstning Frankrig"

"Fæstning Grækenland", Fæstning, Fæstninger over det hele.

Disse mure reflekterer kun vores sikkerheds-kærligheds fejl.

Det er ikke løsningen.

Det er hellere ikke løsningen - strudse-agtigt - at stikke

vores hoveder i sandet for at lade som om, at vi er

på den rette vej og at vi kun skal bøje vores

politikker en lille smule. Så, hvis det ikke er løsningerne,

hvad er løsningerne så?

Altså, vores svar til dette gribende spørsmål er en søgning

på at demokratisere den Europæiske Unions institutioner

for at opnå to ting: For det første, for at rekalibrere

eksisterende institutioner og politikker. For at stabilisere

de fem kriser der opløser Europa: Gæld, Bankdrift

lav investering overalt, inklusive Tyskland,

stigende fattigdom, som forstærker misantropi og blandt andet nationalisme

og indvandring.

Og for at gøre det, på en måde

der re-legitimerer politiske magtbeføjelser

og re-politiserer politik i Europa.

Hvordan kan det ske?

Det forældede system

af at danne et politisk parti

i konteksten af en national-stat,

hvor man lover noget som man ikke kan opfylde

når man er ved magten

hvis man nogensinde kommer i regering.

Dette system er ovre.

Jeg har set mægtige finansministre, inkluderende

dette lands (Tyskland),

blive reduceret til et stadie af hjælpeløshed

i sammenhæng med den Europæiske Unions Råd.

i sammenhang med EURO-gruppen.

Så hvis vi har ret,

at et politisk parti mere,

en organisation mere i samme kontekst som

nationalstaterne er den forkerte vej at gå,

Hvad er så det eneste alternativ?

Det eneste alternativ er at forsøge

noget som man ikke har prøvet før.

En politisk bevægelse

der starter overalt i Europa

på engang, på tværs af grænser,

uafhængige af tidligere politisk partitilhørsforhold,

med et simpelt mål:

At få eurpæerne samlet om et metaforisk bord

et digitalt bord; i samme form som dette

i aften. For at diskutere, som europæere

deres fælles problemstillinger

og hvad vi vil som fælles løsninger

på disse fælles problemer.

Håbet er at, hvis konsensus kommer frem

og vores konsensus finder måder

at udtrykke sig selv på

komunalt, oprindelsesmæssigt, statsligt niveau

og i den Europæiske Union.

Vi glæder os meget

til at svare på jeres mange og

presserende spørgsmål!

Så, lade os begynde med spørgsmål her.

Q: "Persident Erdogan fra Tyrkiet har i dag,

ser det ud til, truet Europa med at sige at

hvis Tyrkiet ikke modtager finansering

vil han sende masser af flygtninge

videre til EU.

Hvordan udfordrer denne art af trusler

målene som I sætter jer?

A: Disse trusler, den klare og nuværende

fare som vi ser i øjnene

forstærker pointen.

Det er på tide, at vi beslutter at

betragte det problem som et fælles problem.

Ikke som et græsk problem.

Ikke som et problem der skal løses med at

gøre Grækenland eller Italien eller Sicilien

til en koncentrations lejr.

Men, som et fælles problem for en stor

Union, en magtfuld Union, en rig Union,

som har fejlet spektakulært over de

sidste uger, sidste måneder og år,

at håndtere disse fælles problemer

- systemiske problemer - systematisk.

Så hele grunden til at gøre hvad

vi gør er for at være i stand til at kigge Mister

Adorno i øjnene, som europærere

med en sammenhængende politik

som er konsistent også med sammenhængende

politikker i en ramme af solidaritet

indenfor Europa,

Økonomisk stabilisering,

og et stop for løbet mod bunden

som tvinger Europa ind i barmen

af opløsning.

Q: Det hjælper ikke hvis I spiller

balancekunst med denne type af stater,

gør det?, hvis I prøver at håndtere det som

et Europa, men jeres partnere udenfor

Europa er villige til at holde pistolen

mod jeres hoved.

A: Altså, Sammenhold er styrke!

Når en pistol bliver holdt til vores hoved,

er den sidste ting vi har brug for, en situation

hvor Berlin vender sig imod Athen,

Athen vender sig imod Paris

Paris vender sig imod Bratislava...

Næste spørgsmål, værsgo

Manden bagved, her

Q: Du sagde du ville starte en bevægelse

i alle europæiske lande på en gang.

Hvad får dig til at tro at du kan

opnå, det som alle sociale bevægelser,

protest bevægelser eller ATTAC for exempel

ikke har formået indtil nu

og har fejlet bitterligt?

A: Absolut ingenting.

Men det er den eneste måde jeg kan vågne om

morgnen og være energisk

i forhold til, hvad jeg tænker er rigtigt.

Se, Harald: 2015 var et afgørende år

det var et år, hvor vi fejlede

som Europa - helt substantielt i håndteringen

af en økonomisk politik, som fordømte

store dele af periferien til

permanent depression.

Permanent depression!

Mens på samme tidspunkt fordømmes

overskudsøkonomier, kerne-økonomier som

Tyskland, som Holland, og så videre

til en langsomt brændende deflationær proces,

som underminerer tiltroen til

de kerne-lande med hensyn til evnen

for den Europæiske Union og regeringer

i Berlin, i Holland, og så videre

til at håndtere situationen.

For aller første gang - lad mig bare

sige en ting - for aller første gang

er der en mulighed for en koalition

af demokrater.

Om det nu er liberale demokrater,

sociale demokrater, radikale demokrater,

grønne demokrater.

2015 har vist overfor mange mennesker

at vores system til styrelse af Europa

ikke er konsistent

med hensyn til delt velstand.

Nu, med det vi gør. gør det måske

muligt for denne koalition at komme til

live. Noget som tidligere bevægelser

ikke havde held med at gøre. Husk

at forsvarere af kapitalismen, af frit

marked, foreslår, fremsætter det synspunkt

at grunden til at kapitalisme er dynamisk, er fordi

det er en trial-and-error proces,

hvor markedet fastslår gennem mange

fejl hvad succes-målet er.

Altså, måske skal vi prøve mange forskellige

bevægelser i forhold til at komme til den

ene, som tillader Europa at intergeres

som modsætning til at gå i opløsning.

Måske vil denne bevægelse også

mislykke som du siger, men vi skal fortsætte

med at prøve indtil den evolutionære proces,

den historisk proces i Europa

er sat på sporet i

retning imod integration.

Og på en måde, der stopper den nuværende

dekonstruktion.

OK - vi tager et spørgsmål mere fra

højre side. Og så vender vi os mod venstre.

Q: Jeg vil spørge dig om medie-

terminologi og Orwellianisme.

Media-selskaber her i Tyskland

og i USA bruger udtryk som

strukturelle justeringer,

arbejdsmarkeds flexibilitet,

redningspakker,

som om hele nationen var reddet,

Spare-Programmer, som Noam Chomsky siger:

liberal markeds flexibilitet er endnu et

udtryk for et menneske som ikke ved om

han har et job, når han vågner i morgen.

Så jeg vil spørge jer om jeres bevægelse

vil tage disse terminologier og ændre

dem til noget der kan give et mere akkurat billede

af hvad der sker på bunden.

A: Altså, vi skulle alle, hver en af

os, passe på Orwellsk doppeltsprog

Og den måde hvordan sproget bliver fordrejet

med det formål at skjule det som ligger under

betemte sætninger og politikker.

Og effektiv kaste lysstråler

og transparens på hvad mennesker

virkelig mener. Vil det ikke være bedre,

hvis vores sprog var til gavn i

sammenhæng med en dialog, så det vi mener

blev formidlet til vores samtalespartnere.

Min favorit, som et eksempel på

det dobbeltsprog. I forbindelse med vores

forhandlinger med trojkaen, var det

udtryk de brugte om reducering af pensioner

"Intergenerationel genoprettelse af retfærdighed"

Ja, værsgo.

Q: .... "Radikal venstrefløj?" (Spørgsmålet et svært at høre)

A: Når du læser vores manifest - hm -

er det helt klart, at det er et manifest

for demokratisering af Europa og

at det er en åben opfordring til alle demokrater

uafhængig af ideologier,

opfattelse af det gode samfund,

politisk partitilhørsforhold. Nu har jeg

selvfølgeligt, ligesom du, ligesom os alle,

vores egne særlige fordomme

vores egen særlige ideologiske optik.

Men DiEM er ikke mig, ikke Srecko,

det er ikke et af de mennesker, som vil være

til stede ved Volksbühne i aften

det er os alle sammen og det er

dets manifest.

Det er så godt som ordet fra manifestet

som forsøger at omfavne alle

som synes godt om re-demokratisering,

fører demos (folket) tilbage i demokrati

i Europa.

Q: Tror du virklig at centrum-venstre og centrum-højre kan være med?

A: Det er hvad vi vil. Se,

Nogen af mine bedste politiske venner,

associerede, hvis du vil "samarbejdspartnere",

er mennesker som i england vil blive betegnet

som Thatcher-højre, som neo-liberale

mennesker, der er opbragte over

vacuumet af demokrati, manglen på

demokrati i Bruxelles, i Frankfurt

i Europas institutioner,

som gør sådan et dårligt arbejde i ledelsen

af Europa. Hvis jeg kan være venner med disse

mennesker, tror jeg at det er absolut muligt

for DiEM at omfavne hver og en

som simpelthen er enige i nødvendiheden

af re-politisering af politik for at

stoppe den økonomiske krise

og krisen af overdreven autoritarisme

i denne demokrati-frie zone, som

Bruxelles og Frankfurt er.

Q: Re-demokratisering betyder også at

forsvare medlemsstaternes

grundlove?

A: Problemet med... Selvfølgelig!

Vi er konstitionalistiske-demokrater

Men lad mig sige dig dette:

På det tidspunkt, hvor vi lavede en fælles valuta

transformerede vi suverænitet

fra vores nationalstater til et sort hul.

Vi dannede ikke en føderation

hvis vi havde dannet en føderal regering,

havde vi overført vores suverænitet

fra nationalstat til den føderale stat.

Og vi ville skulle bruge en forfatning

til at gøre det, som ville være overordnet

og knejsende over vores nationalstaters

grundlove . Det gjorde vi ikke.

Så nu er der ingen suverænitet.

Nu er der kun ugennemsigtighed, der er

autoritarisme, der er myndigheder,

som du måske ved hvem er, og

hvad de bliver kaldt, men den overvejende

del af europæerne har aldrig selv

set deres ansigter eller hørt navnene

på dem der træffer vigtige -afgørende -

beslutninger, bag deres ryg.

Og problemet er

at størstedelen af europæerne.

om de nu er enige med mig eller ej,

føler, at der er en mangel på legitimitet.

Problemet med det er, at i

samhæng med en deflationær spiral,

med flygtningekrisen, som ikke bliver

håndteret kollektivt

er der en meget seriøs fare for,

at denne utilfredshed

af manglen på legitimitet

og disrespekten for grundlovene,

uden at have en overordnet føderal

forfatning, fører til

opløsning, til nationalisme, til et

forsøg på at vende tilbage til

national staten. Med andre ord,

for at sige det simpelt,

en postmoderne version af 1930erne.

Demokrater er nødt til at stoppe dette.

Vi skal give almindelige mennesker derude,

især dem som aldrig vil høre

noget fra mig, eller mennesker som mig,

vi skal give dem håb om

at Europa kan løfte sig til lejligheden

for at genvinde forfatnignsmæssige demokratiske

processer på en måde ,der er konsistent

i forhold til deres angst og bekymringer.

Q: Jeg undrer mig stadig over hvorfor vi har brug for jeres bevægelse, denne nye bevægelse, der er andre politiske, venstreorienterede partier, der kæmper for demokrati, der kæmper for mere integration

A: Jeg håber I ved, at det ville være en drøm

for mig, ikke til at skulle gøre det her.

Det ville være stort, hvis existerende bevægelser

kunne have udført dette job!

Men jeg føler ikke at de kan og

jeg tror ikke at en venste-orienteret bevægelse kan

gøre det. Se, jeg er venstre-orienteret, jeg gør ingen hemmelighed

ud af det, jeg tror I alle ved det

men jeg skal være brutal ærlig:

Venstrefløjen har lidt et stort nederlag

i de sene 1980ere, begyndelsen af 1990erne. Vi bærer en

stor del af skylden for alle de forbrydelser

som vi har begået, som venstre-orienterede.

Ikke som individer - men venstrefløjens

kollektive skyld.

Gennem det 20. århundrede.

Er det ikke lykkedes venstrefløjen

siden 1991 og især efter 2008 med den

store, den kæmpe finansielle krise

som var det afgørende, udløseren,

af krisen for Euroen, krisen for

den Europæiske Union, nu.

Vi er, som venstrefløj, ikke lykkedes med at bryde ud

af fortiden, bryde ud af de meget

strenge rammer for et mindretal.

Vi har gjort det i Grækenland, kort,

men det blev ikke gentaget i Tyskland

ikke gentaget i Frankrig.

Problemstillingen som vi ser i øjnene

lige som i 1970erne, er problemstillinger

som er existentiele for

overlevelsen af Europa og derudover

begrænsningerne for venstrefløjen.

Det er derfor vi opfordrer til en bred

koalition af liberale, sociale, venstre

radikale, grønne demokrater,

som er enige om en simpel ide

at folket (demos) skal være det centrale i

"demokrati"

Og ikke behandles med foragt af

bureaukrater som har taget magten

uden at nogen har lagt mærke til det.

Q: Når Flygningesituationen altid bliver nævnt

som en trussel. Undrer jeg mig, om det er muligt, om du ser det som muligt for din bevægelse som en positiv ting? som et fælles projekt, som befolkningstilvækst, snarere end bare som en trusel

A: Hvis du læser vores manifest, det meget klart

på det punkt: Et af de prædikater vi har

tilføjet til det Europa vi drømmer om,

og vores bestræbelser, er et Åbent Europa

Et Europa som forstår

at hegn og grænser er tegn på usikkerhed

og spreder usikkerhed i sikkerhedens

navn. Jeg taler som Yanis Varoufakis nu, ikke som DiEM,

fordi DiEM skal være oprigitg demokratisk

og derfor skal vi indkalde til møder

om det, før vi har en mening om det.

Jeg vil tale til jer nu, personligt,

ikke som en repræsentant af DiEM.

To punkter om flygtninge:

Først - fra den gamle græske tradition

for gæstfrihed, hvis nogen banker på

din dør, midt om natten,

de er våde og de er sultne

og de har blod på sig og er sårede

så laver du ikke en kost-benefit-analyse

for at finde ud af om du skal åbne

døren.

Du åbner den bare!

Og du bekymrer dig over følgerne

af hvad du har gjort, meget længe

efter at personen er tør, mæt, har drukket

og ikke længere bange.

Punkt nummer et

Punkt nummer to:

Europa skal forliges med sin

historie. For hundrede år siden befolkede

vi verden.

Vi har exporteret europæere til Amerika

til Australien, til Asien, til Africa.

Vi har koloniseret. Vi har dræbt stammer

og har overtaget verden

Det var fint, der var en del af den store europæiske udvandring.

Så, ved i hvad? Gæt!

Demografien af planeten er nu

i forandring og Europa vil være

genbefolket i et meget store omfang

af mennesker fra udenfor Europa.

Vi må hellere acceptere dette.

Lære at leve med det

og lære at uddrage fra det

all den energi, vi kan.

Vi er et aldrende Europa

og koncentreret om hvordan det skal håndteres.

Hvilke politikker er nødvendige for at lave

denne dynamiske udvikling,

komme meget nærmere på humanistiske værdier

og europæiske værdier.

Q: Mens jeg læste jeres manifest så jeg nogen korttids mål som transparens og åbenhed

og nogen mellemtids mål som den forfatningsgivende forsamling direkte

fra folket i Europa

Vil du ikke være sød og adressere hvilke midler I har som vægtstang for at opnå disse

mål i en europæisk sammenhæng?

A: Vi har ingen midler, overhovedet.

Vi starter i aften.

Før i aften, existerer vi ikke.

Det er dem som ikke har nogen vægtstang

Der er hele pointen med en bevægelse

du ytrer principper, du ytrer mål,

du opfordrer fælles borgere fra hele

Europa til at tilslutte sig, hvis de tænker

at der er et hulrum, et underskud, at

der er en mangel og at de føler at

de er nødt til at deltage og promote

disse mål, kollektivt, sammen med dig.

Så, vores indflydelse vil være absolut

proportional med mængden af mennesker

der tilslutter sig DiEM og tager aktiv del

i forfølgelsen af vores fælles mål

Det er Demokrati.

Q: Igen fra Lesbos. Nu kan man se en kraftig militarisering på Lesbos...

Hvad er dit svar på at finde en vej ud af denne situation, fordi man finder ikke Europa eller institutioner, kun frivillige som gør arbejdet.

Jeg vil gerne høre fra dig, mere konkret, hvad du kan sende som apel her i aften, til at gå en anden vej, ikke militarisering, til at finde en politisk vej til at løse det problem. det er virklig på tide, at der bliver handlet nu.

A: Præcis! Denne fiasko, som du lige

har beskrevet, er en fundamental grund til at

vi tror at: Vi har brug for en ny bevægelse

i Europa, som tilbyder eropæerne en

mulighed for at diskutere dette som europæere

ikke som grækere, ikke som tyskere eller som slovaker.

Men tillad mig, det er ikke tiden for

at artikulere det fuldt udbyggede politiske

svar, men tillad mig at give en

meget simpel pointe: Sidste sommer

blev vores regering i grækenland - nu hvor du

talte om Lesbos -

tvunget til kapitulere til en handel

der låner, til vores fallerede regering,

endnu 85 milliarder. Før dette

blev vi tvunget, som nation, til at acceptere,

trods protesterne fra mange af os

på gaden, 130 milliarder i 2012

I 2010 var vi tvunget til at acceptere endnu

110 milliarder, alt sammen angiveligt som del af en

solidaritet med Grækenland - solidaritet for

bankmændene - men alligevel,

hvis alle disse ti og hundreder af milliarder,

kan blive tvunget ned i halsen på en nation

som simpelthen ikke har råd til det, så kan vi sikkert

finde en eller to

til at få denne humanistiske del af

krisen til at gå væk - på den mest humane måde,

på en måde, som ikke udgør et

skridt mod millitarisering.

Fakta er at vi mundhugges

over de få hundrede tusinde af

euro, mens der samtidig smides

redningspakker på hundreder af milliarder

af giftige lån, ud

med opgivelse, det er endnu et tegn på

opløsningen af den Europæiske Union.

Historien kommer til at dømme os

meget hårdt.

Q: Du taler altid om mere demokratsik praksis? Er vi mere demokratiske end
det Græske

Kommunistiske Parti som har opfordret Grækenland til at træde ud af den Europæiske Union

A: Lade mig sige det meget ærligt:

Måske skulle vi ikke havde dannet den

Europæiske Union på den måde vi gjorde.

Jeg er overbevist om at vi ikke skulle,

vi skulle enten ikke havde dannet den eller dannet den

meget anderledes, men da vi dannede

den, kom opløsningen af den Europæisk

Union til at bringe

et meget hurtigt kollaps som vil vise sig

på de forfærdelige måder, som det der skete i

1930erne, og som jeg siger til mine venner

i Kommunist Partiet, radikale dele af

de venstreorienterede, som artikulerer udfra,

at det er måske opløsning,

at gå tilbage til en national valuta, til

en nationalstat og så videre, så er det

løsningen, minder jeg dem om,

at, da vi fik sådan en opløsning i

1930erne, var det ikke humanisme

og det var ikke de venstreorienterede der profiterede.

Det var fascisterne, og det var Nazisterne

og Europa faldt i et forfærderligt hul

med enorme menneskelige omkostninger

Vil vi have det samme?

Jeg vil i hvert tilfælde ikke.

Vi har tid til et sidste spørgsmål

Dem som er blevet akkrediteret inviterer vi til at spørge

senere. Vi har også organiseret en Live-stream

Q: Hvordan vi I indrage mennesker fra små lande i DiEM?

A: Vi er store tilhænger af at handle lokalt

i samhæng med en overvejende

pan-eropæisk dagsorden. Så der vil være

mange forskellige niveauer af deltagelse.

Der vil være en applikation, en app

på menneskers mobil, der vil være en

hjemmeside, så den digitale platform, som

i disse dage er essentiell i alting

man gør, i det kollektive eller også på det

individuelle plan, disse digitale

platforme vil tillade mennesker i Slovenien

i Ljubljana, at finde ud af hvem der er i nærheden,

og som er involveret. Vores ide er at bevæge os

meget hurtigt fra disse former for digital

kommunikation til rådhus-arrangementer

i byer, i landsbyer, i storbyer.

Med emner, som vi beslutter kollektivt

gennem Europa. Det fører til større

arrangementer som dette her, vi holder i aften.

På rullende grundlag

så den digitale kommunikation kan

blive analog og tager form som

ansigt-til-ansigt møder, på det

lokale, det statslige og det pan-europæiske niveau.

Mange tak, Yanis, måske vil du have en

afsluttende bemærkning eller...

Så den afsluttende bemærkning er, at

der er absolut ingen tvivl

om, at det vi gør med DiEM

ser ud af at være ret utopisk.

Ideen om at starte en europæisk bevægelse

ikke fra et bestemmt land,

ikke fra en existerende organisatorisk

basis, men fra et horisontalt perspektive

gennem Europa, for at forandre Europa

og at stoppe nedturen ned i dette hul

som opløsningen åbner for os.

Det lyder hen i vejret, og det kan

sagtens mislykkes, men hvad er

alternativet? Alternativet er enten

blive vel med at foregive, som magterne der udgør

den Europæisk Union, gør

så de kan opretholde denne Europæiske

Union, som vi nu har.

Det kan de ikke! - det er meget mere utopisk end

det som vi gør!

Og til sidst: Alternativet til dette

utopiske projekt er en forfærdelige dystopi

som kommer til at straffe alle alvorligt,

undtagen dem, som blomstrer og finder veje

til at profitere af det - Profittere af menneskelige

katastrofer.

Tusind Tak!