danske undertexter God Morgen, Vi starter officielt pressekonferencen om DiEM, Bevægelse for Demokrati i Europa Det er Yanis Varoufakis som I måske ved. Mit navn er Srecko Horvat. Vi er kun to af repræsentanterne for de mange mennesker, som allerede har tilsluttet sig bevægelsen og i løbet af i dag, vil I se hvad det handler om. Og vi har en halv time til denne pressekonference og senere er vi nødt til at forsætte med vores strategiske møder. Så, bare en kort introduktion: I 1969 gav Theodor Adorno et interviev til Der Spiegel. og journalisten stillede spørsmålet "Hr. Professor, for to måneder siden så verden ud til at være i orden" og ved I hvad Adorno svarede? "Ikke for mig!" Og jeg tænker det er det samme: Måske for nogen mennesker, ser EU ud til at være i orden. Men for os, og især fra Yanis' oplevelse som græsk finansminister, ser det ikke ud til ' in Ordnung zu sein* Sidste år meldte det tyske samfund for sprog ud, at de tre mest popluære ord fra sidste år var på første plads: flygtninge, på anden: je suis Charlie og på tredje plads Grexit på tiende plads var det "Wir können es schaffen", Jeg tror det er Merkel's citat angående flygtningekrisen. Hvad vi egentlig vil, er at sætte "Wir können es schaffen" på første pladsen Og det er grunden til. hvorfor vi sammen med andre kamerater fra rundt i Europa stifter Bevægelsen for Demokrati i Europa. Men jeg vil give ordet til dig nu og så svarer vi på spørgsmål, Jeg synes det er bedre for denne pressekonference. Så, lad mig byde jer velkommen til denne pressekonference. Mange tak for jeres tilstedeværelse. Det er en store ære, et privilegie, at være i hjertet af Europa, i Berlin. Vi har valgt Berlin, præcis fordi ingenting kan ændres i den progressive retning uden den fulde opbakning fra Tyskland i vores europæiske bestræbelse. Desværre er det overbevisningen fra nogen af os, dem af os, som sætter DiEM sammen, at den Europæiske Union er under opløsning, og det gør den ret hurtigt! Om man nu taler om Euro-krisen, svigtet, det spektakulære svigt af den Europæiske Union, som Union såvel som dens konstituerede medlemmer håndterer flygtningekrisen på en fornuftig, rationel og humanistisk måde. Med en mulig undtagelse af Angela Merkel, som har været meget god til det. Fænomenet af re-nationalisering af ambitioner nationalisering af håb. Det faktum at vi nu har europæiske regeringer der fuldstændig adopterer "Ikke-i-min-baghave"-mentaliteten om det er gæld, flygtninge, Schengen, geopolitik, eller vores attitude overfor mellemøsten, Libyen. Man skal bare sammensætte ordene "europæisk" "udenrigs" og "politik" for at ende med en vits. eller endnu værre: "eruopæisk" "invandring" og "politik" for at ende med en vits. Hvorfor er Europa i opløsning? Det forkerte i tanken om det, er at vi har tilladt i det sidste årti - to årtier - måske tre årtier, en proces af af-politiserende beslutningstagen i hjertet af Europa, i vores kerne-europæiske institutioner. Og når man af-politiserer en politisk beslutnings-proces vil man ende med meget dårligt politik og pseudo stående økonomisk politik. Og nu har vi - det, er i hvert fald vores skøn - en ond cirkel. Dårlig politik fører til dårligt økonomisk resultat som negative renter, som pensionsopsparinger i Tyskland eller deflation i Spanien. Disse dårlige økonomiske resultater giver den bureaukratisk-teknokratiske besluttningsproces mere af et incitament, til at vende sig mod yderligere grader af autoritarisme. Den ekstra grad af autoritarisme fører til en yderligere forskansning i den politiske ramme. Hvilket fører til yderligere dårlige resultater og vi er i en slags tidlig 1930er rammerne af opløsning. Kunsten af denne mix, en ekstrordinær chok som flygtninge og man ender med den situation som vi står ansigt til ansigt med i Europa i dag. Så vi stiller os selv et meget simpelt spørsmål: Hvis vores analyse er rigtigt, hvis den Europæsiske Union er under opløsning grundet dens forfærdelige styrelse og arkitektur hvad er løsningen så? Altså, vi ved hvad der ikke er løsningen: Løsningen er ikke tilbagetrækningen til national-stater. Løsningen er ikke at bygge mure, igen. Løsningen er ikke "Fæstning Tyskland", "Fæstning Frankrig" "Fæstning Grækenland", Fæstning, Fæstninger over det hele. Disse mure reflekterer kun vores sikkerheds-kærligheds fejl. Det er ikke løsningen. Det er hellere ikke løsningen - strudse-agtigt - at stikke vores hoveder i sandet for at lade som om, at vi er på den rette vej og at vi kun skal bøje vores politikker en lille smule. Så, hvis det ikke er løsningerne, hvad er løsningerne så? Altså, vores svar til dette gribende spørsmål er en søgning på at demokratisere den Europæiske Unions institutioner for at opnå to ting: For det første, for at rekalibrere eksisterende institutioner og politikker. For at stabilisere de fem kriser der opløser Europa: Gæld, Bankdrift lav investering overalt, inklusive Tyskland, stigende fattigdom, som forstærker misantropi og blandt andet nationalisme og indvandring. Og for at gøre det, på en måde der re-legitimerer politiske magtbeføjelser og re-politiserer politik i Europa. Hvordan kan det ske? Det forældede system af at danne et politisk parti i konteksten af en national-stat, hvor man lover noget som man ikke kan opfylde når man er ved magten hvis man nogensinde kommer i regering. Dette system er ovre. Jeg har set mægtige finansministre, inkluderende dette lands (Tyskland), blive reduceret til et stadie af hjælpeløshed i sammenhæng med den Europæiske Unions Råd. i sammenhang med EURO-gruppen. Så hvis vi har ret, at et politisk parti mere, en organisation mere i samme kontekst som nationalstaterne er den forkerte vej at gå, Hvad er så det eneste alternativ? Det eneste alternativ er at forsøge noget som man ikke har prøvet før. En politisk bevægelse der starter overalt i Europa på engang, på tværs af grænser, uafhængige af tidligere politisk partitilhørsforhold, med et simpelt mål: At få eurpæerne samlet om et metaforisk bord et digitalt bord; i samme form som dette i aften. For at diskutere, som europæere deres fælles problemstillinger og hvad vi vil som fælles løsninger på disse fælles problemer. Håbet er at, hvis konsensus kommer frem og vores konsensus finder måder at udtrykke sig selv på komunalt, oprindelsesmæssigt, statsligt niveau og i den Europæiske Union. Vi glæder os meget til at svare på jeres mange og presserende spørgsmål! Så, lade os begynde med spørgsmål her. Q: "Persident Erdogan fra Tyrkiet har i dag, ser det ud til, truet Europa med at sige at hvis Tyrkiet ikke modtager finansering vil han sende masser af flygtninge videre til EU. Hvordan udfordrer denne art af trusler målene som I sætter jer? A: Disse trusler, den klare og nuværende fare som vi ser i øjnene forstærker pointen. Det er på tide, at vi beslutter at betragte det problem som et fælles problem. Ikke som et græsk problem. Ikke som et problem der skal løses med at gøre Grækenland eller Italien eller Sicilien til en koncentrations lejr. Men, som et fælles problem for en stor Union, en magtfuld Union, en rig Union, som har fejlet spektakulært over de sidste uger, sidste måneder og år, at håndtere disse fælles problemer - systemiske problemer - systematisk. Så hele grunden til at gøre hvad vi gør er for at være i stand til at kigge Mister Adorno i øjnene, som europærere med en sammenhængende politik som er konsistent også med sammenhængende politikker i en ramme af solidaritet indenfor Europa, Økonomisk stabilisering, og et stop for løbet mod bunden som tvinger Europa ind i barmen af opløsning. Q: Det hjælper ikke hvis I spiller balancekunst med denne type af stater, gør det?, hvis I prøver at håndtere det som et Europa, men jeres partnere udenfor Europa er villige til at holde pistolen mod jeres hoved. A: Altså, Sammenhold er styrke! Når en pistol bliver holdt til vores hoved, er den sidste ting vi har brug for, en situation hvor Berlin vender sig imod Athen, Athen vender sig imod Paris Paris vender sig imod Bratislava... Næste spørgsmål, værsgo Manden bagved, her Q: Du sagde du ville starte en bevægelse i alle europæiske lande på en gang. Hvad får dig til at tro at du kan opnå, det som alle sociale bevægelser, protest bevægelser eller ATTAC for exempel ikke har formået indtil nu og har fejlet bitterligt? A: Absolut ingenting. Men det er den eneste måde jeg kan vågne om morgnen og være energisk i forhold til, hvad jeg tænker er rigtigt. Se, Harald: 2015 var et afgørende år det var et år, hvor vi fejlede som Europa - helt substantielt i håndteringen af en økonomisk politik, som fordømte store dele af periferien til permanent depression. Permanent depression! Mens på samme tidspunkt fordømmes overskudsøkonomier, kerne-økonomier som Tyskland, som Holland, og så videre til en langsomt brændende deflationær proces, som underminerer tiltroen til de kerne-lande med hensyn til evnen for den Europæiske Union og regeringer i Berlin, i Holland, og så videre til at håndtere situationen. For aller første gang - lad mig bare sige en ting - for aller første gang er der en mulighed for en koalition af demokrater. Om det nu er liberale demokrater, sociale demokrater, radikale demokrater, grønne demokrater. 2015 har vist overfor mange mennesker at vores system til styrelse af Europa ikke er konsistent med hensyn til delt velstand. Nu, med det vi gør. gør det måske muligt for denne koalition at komme til live. Noget som tidligere bevægelser ikke havde held med at gøre. Husk at forsvarere af kapitalismen, af frit marked, foreslår, fremsætter det synspunkt at grunden til at kapitalisme er dynamisk, er fordi det er en trial-and-error proces, hvor markedet fastslår gennem mange fejl hvad succes-målet er. Altså, måske skal vi prøve mange forskellige bevægelser i forhold til at komme til den ene, som tillader Europa at intergeres som modsætning til at gå i opløsning. Måske vil denne bevægelse også mislykke som du siger, men vi skal fortsætte med at prøve indtil den evolutionære proces, den historisk proces i Europa er sat på sporet i retning imod integration. Og på en måde, der stopper den nuværende dekonstruktion. OK - vi tager et spørgsmål mere fra højre side. Og så vender vi os mod venstre. Q: Jeg vil spørge dig om medie- terminologi og Orwellianisme. Media-selskaber her i Tyskland og i USA bruger udtryk som strukturelle justeringer, arbejdsmarkeds flexibilitet, redningspakker, som om hele nationen var reddet, Spare-Programmer, som Noam Chomsky siger: liberal markeds flexibilitet er endnu et udtryk for et menneske som ikke ved om han har et job, når han vågner i morgen. Så jeg vil spørge jer om jeres bevægelse vil tage disse terminologier og ændre dem til noget der kan give et mere akkurat billede af hvad der sker på bunden. A: Altså, vi skulle alle, hver en af os, passe på Orwellsk doppeltsprog Og den måde hvordan sproget bliver fordrejet med det formål at skjule det som ligger under betemte sætninger og politikker. Og effektiv kaste lysstråler og transparens på hvad mennesker virkelig mener. Vil det ikke være bedre, hvis vores sprog var til gavn i sammenhæng med en dialog, så det vi mener blev formidlet til vores samtalespartnere. Min favorit, som et eksempel på det dobbeltsprog. I forbindelse med vores forhandlinger med trojkaen, var det udtryk de brugte om reducering af pensioner "Intergenerationel genoprettelse af retfærdighed" Ja, værsgo. Q: .... "Radikal venstrefløj?" (Spørgsmålet et svært at høre) A: Når du læser vores manifest - hm - er det helt klart, at det er et manifest for demokratisering af Europa og at det er en åben opfordring til alle demokrater uafhængig af ideologier, opfattelse af det gode samfund, politisk partitilhørsforhold. Nu har jeg selvfølgeligt, ligesom du, ligesom os alle, vores egne særlige fordomme vores egen særlige ideologiske optik. Men DiEM er ikke mig, ikke Srecko, det er ikke et af de mennesker, som vil være til stede ved Volksbühne i aften det er os alle sammen og det er dets manifest. Det er så godt som ordet fra manifestet som forsøger at omfavne alle som synes godt om re-demokratisering, fører demos (folket) tilbage i demokrati i Europa. Q: Tror du virklig at centrum-venstre og centrum-højre kan være med? A: Det er hvad vi vil. Se, Nogen af mine bedste politiske venner, associerede, hvis du vil "samarbejdspartnere", er mennesker som i england vil blive betegnet som Thatcher-højre, som neo-liberale mennesker, der er opbragte over vacuumet af demokrati, manglen på demokrati i Bruxelles, i Frankfurt i Europas institutioner, som gør sådan et dårligt arbejde i ledelsen af Europa. Hvis jeg kan være venner med disse mennesker, tror jeg at det er absolut muligt for DiEM at omfavne hver og en som simpelthen er enige i nødvendiheden af re-politisering af politik for at stoppe den økonomiske krise og krisen af overdreven autoritarisme i denne demokrati-frie zone, som Bruxelles og Frankfurt er. Q: Re-demokratisering betyder også at forsvare medlemsstaternes grundlove? A: Problemet med... Selvfølgelig! Vi er konstitionalistiske-demokrater Men lad mig sige dig dette: På det tidspunkt, hvor vi lavede en fælles valuta transformerede vi suverænitet fra vores nationalstater til et sort hul. Vi dannede ikke en føderation hvis vi havde dannet en føderal regering, havde vi overført vores suverænitet fra nationalstat til den føderale stat. Og vi ville skulle bruge en forfatning til at gøre det, som ville være overordnet og knejsende over vores nationalstaters grundlove . Det gjorde vi ikke. Så nu er der ingen suverænitet. Nu er der kun ugennemsigtighed, der er autoritarisme, der er myndigheder, som du måske ved hvem er, og hvad de bliver kaldt, men den overvejende del af europæerne har aldrig selv set deres ansigter eller hørt navnene på dem der træffer vigtige -afgørende - beslutninger, bag deres ryg. Og problemet er at størstedelen af europæerne. om de nu er enige med mig eller ej, føler, at der er en mangel på legitimitet. Problemet med det er, at i samhæng med en deflationær spiral, med flygtningekrisen, som ikke bliver håndteret kollektivt er der en meget seriøs fare for, at denne utilfredshed af manglen på legitimitet og disrespekten for grundlovene, uden at have en overordnet føderal forfatning, fører til opløsning, til nationalisme, til et forsøg på at vende tilbage til national staten. Med andre ord, for at sige det simpelt, en postmoderne version af 1930erne. Demokrater er nødt til at stoppe dette. Vi skal give almindelige mennesker derude, især dem som aldrig vil høre noget fra mig, eller mennesker som mig, vi skal give dem håb om at Europa kan løfte sig til lejligheden for at genvinde forfatnignsmæssige demokratiske processer på en måde ,der er konsistent i forhold til deres angst og bekymringer. Q: Jeg undrer mig stadig over hvorfor vi har brug for jeres bevægelse, denne nye bevægelse, der er andre politiske, venstreorienterede partier, der kæmper for demokrati, der kæmper for mere integration A: Jeg håber I ved, at det ville være en drøm for mig, ikke til at skulle gøre det her. Det ville være stort, hvis existerende bevægelser kunne have udført dette job! Men jeg føler ikke at de kan og jeg tror ikke at en venste-orienteret bevægelse kan gøre det. Se, jeg er venstre-orienteret, jeg gør ingen hemmelighed ud af det, jeg tror I alle ved det men jeg skal være brutal ærlig: Venstrefløjen har lidt et stort nederlag i de sene 1980ere, begyndelsen af 1990erne. Vi bærer en stor del af skylden for alle de forbrydelser som vi har begået, som venstre-orienterede. Ikke som individer - men venstrefløjens kollektive skyld. Gennem det 20. århundrede. Er det ikke lykkedes venstrefløjen siden 1991 og især efter 2008 med den store, den kæmpe finansielle krise som var det afgørende, udløseren, af krisen for Euroen, krisen for den Europæiske Union, nu. Vi er, som venstrefløj, ikke lykkedes med at bryde ud af fortiden, bryde ud af de meget strenge rammer for et mindretal. Vi har gjort det i Grækenland, kort, men det blev ikke gentaget i Tyskland ikke gentaget i Frankrig. Problemstillingen som vi ser i øjnene lige som i 1970erne, er problemstillinger som er existentiele for overlevelsen af Europa og derudover begrænsningerne for venstrefløjen. Det er derfor vi opfordrer til en bred koalition af liberale, sociale, venstre radikale, grønne demokrater, som er enige om en simpel ide at folket (demos) skal være det centrale i "demokrati" Og ikke behandles med foragt af bureaukrater som har taget magten uden at nogen har lagt mærke til det. Q: Når Flygningesituationen altid bliver nævnt som en trussel. Undrer jeg mig, om det er muligt, om du ser det som muligt for din bevægelse som en positiv ting? som et fælles projekt, som befolkningstilvækst, snarere end bare som en trusel A: Hvis du læser vores manifest, det meget klart på det punkt: Et af de prædikater vi har tilføjet til det Europa vi drømmer om, og vores bestræbelser, er et Åbent Europa Et Europa som forstår at hegn og grænser er tegn på usikkerhed og spreder usikkerhed i sikkerhedens navn. Jeg taler som Yanis Varoufakis nu, ikke som DiEM, fordi DiEM skal være oprigitg demokratisk og derfor skal vi indkalde til møder om det, før vi har en mening om det. Jeg vil tale til jer nu, personligt, ikke som en repræsentant af DiEM. To punkter om flygtninge: Først - fra den gamle græske tradition for gæstfrihed, hvis nogen banker på din dør, midt om natten, de er våde og de er sultne og de har blod på sig og er sårede så laver du ikke en kost-benefit-analyse for at finde ud af om du skal åbne døren. Du åbner den bare! Og du bekymrer dig over følgerne af hvad du har gjort, meget længe efter at personen er tør, mæt, har drukket og ikke længere bange. Punkt nummer et Punkt nummer to: Europa skal forliges med sin historie. For hundrede år siden befolkede vi verden. Vi har exporteret europæere til Amerika til Australien, til Asien, til Africa. Vi har koloniseret. Vi har dræbt stammer og har overtaget verden Det var fint, der var en del af den store europæiske udvandring. Så, ved i hvad? Gæt! Demografien af planeten er nu i forandring og Europa vil være genbefolket i et meget store omfang af mennesker fra udenfor Europa. Vi må hellere acceptere dette. Lære at leve med det og lære at uddrage fra det all den energi, vi kan. Vi er et aldrende Europa og koncentreret om hvordan det skal håndteres. Hvilke politikker er nødvendige for at lave denne dynamiske udvikling, komme meget nærmere på humanistiske værdier og europæiske værdier. Q: Mens jeg læste jeres manifest så jeg nogen korttids mål som transparens og åbenhed og nogen mellemtids mål som den forfatningsgivende forsamling direkte fra folket i Europa Vil du ikke være sød og adressere hvilke midler I har som vægtstang for at opnå disse mål i en europæisk sammenhæng? A: Vi har ingen midler, overhovedet. Vi starter i aften. Før i aften, existerer vi ikke. Det er dem som ikke har nogen vægtstang Der er hele pointen med en bevægelse du ytrer principper, du ytrer mål, du opfordrer fælles borgere fra hele Europa til at tilslutte sig, hvis de tænker at der er et hulrum, et underskud, at der er en mangel og at de føler at de er nødt til at deltage og promote disse mål, kollektivt, sammen med dig. Så, vores indflydelse vil være absolut proportional med mængden af mennesker der tilslutter sig DiEM og tager aktiv del i forfølgelsen af vores fælles mål Det er Demokrati. Q: Igen fra Lesbos. Nu kan man se en kraftig militarisering på Lesbos... Hvad er dit svar på at finde en vej ud af denne situation, fordi man finder ikke Europa eller institutioner, kun frivillige som gør arbejdet. Jeg vil gerne høre fra dig, mere konkret, hvad du kan sende som apel her i aften, til at gå en anden vej, ikke militarisering, til at finde en politisk vej til at løse det problem. det er virklig på tide, at der bliver handlet nu. A: Præcis! Denne fiasko, som du lige har beskrevet, er en fundamental grund til at vi tror at: Vi har brug for en ny bevægelse i Europa, som tilbyder eropæerne en mulighed for at diskutere dette som europæere ikke som grækere, ikke som tyskere eller som slovaker. Men tillad mig, det er ikke tiden for at artikulere det fuldt udbyggede politiske svar, men tillad mig at give en meget simpel pointe: Sidste sommer blev vores regering i grækenland - nu hvor du talte om Lesbos - tvunget til kapitulere til en handel der låner, til vores fallerede regering, endnu 85 milliarder. Før dette blev vi tvunget, som nation, til at acceptere, trods protesterne fra mange af os på gaden, 130 milliarder i 2012 I 2010 var vi tvunget til at acceptere endnu 110 milliarder, alt sammen angiveligt som del af en solidaritet med Grækenland - solidaritet for bankmændene - men alligevel, hvis alle disse ti og hundreder af milliarder, kan blive tvunget ned i halsen på en nation som simpelthen ikke har råd til det, så kan vi sikkert finde en eller to til at få denne humanistiske del af krisen til at gå væk - på den mest humane måde, på en måde, som ikke udgør et skridt mod millitarisering. Fakta er at vi mundhugges over de få hundrede tusinde af euro, mens der samtidig smides redningspakker på hundreder af milliarder af giftige lån, ud med opgivelse, det er endnu et tegn på opløsningen af den Europæiske Union. Historien kommer til at dømme os meget hårdt. Q: Du taler altid om mere demokratsik praksis? Er vi mere demokratiske end det Græske Kommunistiske Parti som har opfordret Grækenland til at træde ud af den Europæiske Union A: Lade mig sige det meget ærligt: Måske skulle vi ikke havde dannet den Europæiske Union på den måde vi gjorde. Jeg er overbevist om at vi ikke skulle, vi skulle enten ikke havde dannet den eller dannet den meget anderledes, men da vi dannede den, kom opløsningen af den Europæisk Union til at bringe et meget hurtigt kollaps som vil vise sig på de forfærdelige måder, som det der skete i 1930erne, og som jeg siger til mine venner i Kommunist Partiet, radikale dele af de venstreorienterede, som artikulerer udfra, at det er måske opløsning, at gå tilbage til en national valuta, til en nationalstat og så videre, så er det løsningen, minder jeg dem om, at, da vi fik sådan en opløsning i 1930erne, var det ikke humanisme og det var ikke de venstreorienterede der profiterede. Det var fascisterne, og det var Nazisterne og Europa faldt i et forfærderligt hul med enorme menneskelige omkostninger Vil vi have det samme? Jeg vil i hvert tilfælde ikke. Vi har tid til et sidste spørgsmål Dem som er blevet akkrediteret inviterer vi til at spørge senere. Vi har også organiseret en Live-stream Q: Hvordan vi I indrage mennesker fra små lande i DiEM? A: Vi er store tilhænger af at handle lokalt i samhæng med en overvejende pan-eropæisk dagsorden. Så der vil være mange forskellige niveauer af deltagelse. Der vil være en applikation, en app på menneskers mobil, der vil være en hjemmeside, så den digitale platform, som i disse dage er essentiell i alting man gør, i det kollektive eller også på det individuelle plan, disse digitale platforme vil tillade mennesker i Slovenien i Ljubljana, at finde ud af hvem der er i nærheden, og som er involveret. Vores ide er at bevæge os meget hurtigt fra disse former for digital kommunikation til rådhus-arrangementer i byer, i landsbyer, i storbyer. Med emner, som vi beslutter kollektivt gennem Europa. Det fører til større arrangementer som dette her, vi holder i aften. På rullende grundlag så den digitale kommunikation kan blive analog og tager form som ansigt-til-ansigt møder, på det lokale, det statslige og det pan-europæiske niveau. Mange tak, Yanis, måske vil du have en afsluttende bemærkning eller... Så den afsluttende bemærkning er, at der er absolut ingen tvivl om, at det vi gør med DiEM ser ud af at være ret utopisk. Ideen om at starte en europæisk bevægelse ikke fra et bestemmt land, ikke fra en existerende organisatorisk basis, men fra et horisontalt perspektive gennem Europa, for at forandre Europa og at stoppe nedturen ned i dette hul som opløsningen åbner for os. Det lyder hen i vejret, og det kan sagtens mislykkes, men hvad er alternativet? Alternativet er enten blive vel med at foregive, som magterne der udgør den Europæisk Union, gør så de kan opretholde denne Europæiske Union, som vi nu har. Det kan de ikke! - det er meget mere utopisk end det som vi gør! Og til sidst: Alternativet til dette utopiske projekt er en forfærdelige dystopi som kommer til at straffe alle alvorligt, undtagen dem, som blomstrer og finder veje til at profitere af det - Profittere af menneskelige katastrofer. Tusind Tak!