JD Schramm: Bryd stilheden for selvmordsoverlevende.

Selv om vores liv synes fint udefra, kan det være en verden af stille smerte set indefra, hvilket fører nogle til beslutningen om at gøre en ende på deres liv. Ved TEDYou beder JD Schramm os om at bryde stilheden, som omkranser selvmord og selvmordsforsøg, og skabe en tiltrængt ressource til at hjælpe mennesker, som genvinder deres liv efter at have undsluppet døden. Kilde: http://t.co/wsNrY9C

Ud fra alt, hvad man kunne se,

kørte alt bare for John.

Han havde lige underskrevet kontrakten

på salget af sin New York lejlighed

med en seks-cifret fortjeneste,

og han havde kun ejet den i fem år.

Skolen, han dimitterende fra med sin kandidat,

havde lige tilbudt ham en lærerstilling,

hvilket ikke kun betød løn,

men også goder for første gang i lang tid.

Men alligevel, på trods af at alt gik rigtig godt for John,

kæmpede han,

kæmpede mod afhængighed og en fængslende depression.

Om natten d. 11. juni i 2003

klatrede han op på kanten

af hegnet på Manhattan Bridge,

og han kastede sig i de forræderiske vande for neden.

På bemærkelsesværdig --

nej, mirakuløs vis --

overlevede han.

Faldet knuste hans højre arm,

brækkede samtlige ribben i hans krop,

punkterede hans lunge

og han drev ind og ud af af bevisthed,

mens han flød ned af East River,

under Brooklyn Bridge

og ud i ruten, hvor Staten Island færgen sejlede,

hvor passagerer på færgen

hørte hans smerteskrig,

kontaktede skibets kaptajn,

som kontaktede kystvagten,

som fiskede ham op af East River

og bragte ham til Bellevue Hospital.

Og det er faktisk her, hvor vores historie begynder.

For da John endelig engagerede sig selv

i at få styr på sit liv igen --

først fysisk, så følelsesmæssigt,

og til sidst spirituelt --

fandt han ud af, at der er meget få ressourcer tilgængelige

for en person, der har prøvet at ende sit liv

på den måde, som han gjorde.

Forskning viser,

at 19 ud af 20 mennesker,

som forsøger selvmord,

fejler.

Men de mennesker, som fejler,

er 37 gange mere sandsynlige til at lykkedes med det

i deres andet forsøg.

Dette er i sandhed

en udsat befolkningsgruppe

med meget få ressourcer til at støtte sig.

Og hvad der sker,

når mennesker prøver at samle deres liv sammen igen,

på grund af vores tabuer omkring selvmord,

gør at vi ikke ved hvad vi skal sige,

og ofte siger vi ingenting.

Og det udbygger isolationen,

som mennesker som John befinder sig i.

Jeg kender Johns historie godt,

fordi jeg er John.

Og i dag er

den første gang, jeg i offentligt rum

nogensinde har erkendt

den rejse, jeg har været på.

Men efter at have mistet en elsket lærer i 2006

og en god ven sidste år til selvmord,

og have siddet med ved sidste års TEDActive,

vidste jeg, at jeg var nødt til at træde ud af min stilhed

og ud over mine tabuer

for at tale om en idé, der er værd at sprede --

og den er, at mennesker,

som har truffet den svære beslutning

om at komme tilbage til livet,

har brug for flere ressourcer og har brug for vores hjælp.

Som Trevor Projektet siger, det bliver bedre.

Det bliver meget bedre.

Og jeg vælger at komme ud

af et fuldstændig anderledes skab i dag

for at opfordre jer til,

hvis du er af dem

som har overvejet eller forsøgt selvmord,

eller hvis du kender nogen, som har,

så tal om det, få hjælp.

Det er en samtale, der er værd at have,

og en idé, der er værd at sprede.

Mange tak.

(Klapsalver)