WEBVTT

00:00:00.000 --> 00:00:03.000
Ud fra alt, hvad man kunne se,

00:00:03.000 --> 00:00:06.000
kørte alt bare for John.

00:00:06.000 --> 00:00:08.000
Han havde lige underskrevet kontrakten

00:00:08.000 --> 00:00:10.000
på salget af sin New York lejlighed

00:00:10.000 --> 00:00:12.000
med en seks-cifret fortjeneste,

00:00:12.000 --> 00:00:15.000
og han havde kun ejet den i fem år.

00:00:15.000 --> 00:00:17.000
Skolen, han dimitterende fra med sin kandidat,

00:00:17.000 --> 00:00:19.000
havde lige tilbudt ham en lærerstilling,

00:00:19.000 --> 00:00:21.000
hvilket ikke kun betød løn,

00:00:21.000 --> 00:00:24.000
men også goder for første gang i lang tid.

00:00:25.000 --> 00:00:28.000
Men alligevel, på trods af at alt gik rigtig godt for John,

00:00:28.000 --> 00:00:30.000
kæmpede han,

00:00:30.000 --> 00:00:33.000
kæmpede mod afhængighed og en fængslende depression.

NOTE Paragraph

00:00:35.000 --> 00:00:37.000
Om natten d. 11. juni i 2003

00:00:37.000 --> 00:00:39.000
klatrede han op på kanten

00:00:39.000 --> 00:00:42.000
af hegnet på Manhattan Bridge,

00:00:42.000 --> 00:00:46.000
og han kastede sig i de forræderiske vande for neden.

00:00:47.000 --> 00:00:49.000
På bemærkelsesværdig --

00:00:49.000 --> 00:00:51.000
nej, mirakuløs vis --

00:00:51.000 --> 00:00:54.000
overlevede han.

00:00:54.000 --> 00:00:57.000
Faldet knuste hans højre arm,

00:00:57.000 --> 00:00:59.000
brækkede samtlige ribben i hans krop,

00:00:59.000 --> 00:01:01.000
punkterede hans lunge

00:01:01.000 --> 00:01:03.000
og han drev ind og ud af af bevisthed,

00:01:03.000 --> 00:01:06.000
mens han flød ned af East River,

00:01:06.000 --> 00:01:08.000
under Brooklyn Bridge

00:01:08.000 --> 00:01:11.000
og ud i ruten, hvor Staten Island færgen sejlede,

00:01:11.000 --> 00:01:13.000
hvor passagerer på færgen

00:01:13.000 --> 00:01:15.000
hørte hans smerteskrig,

00:01:15.000 --> 00:01:17.000
kontaktede skibets kaptajn,

00:01:17.000 --> 00:01:19.000
som kontaktede kystvagten,

00:01:19.000 --> 00:01:21.000
som fiskede ham op af East River

00:01:21.000 --> 00:01:24.000
og bragte ham til Bellevue Hospital.

NOTE Paragraph

00:01:24.000 --> 00:01:27.000
Og det er faktisk her, hvor vores historie begynder.

00:01:27.000 --> 00:01:29.000
For da John endelig engagerede sig selv

00:01:29.000 --> 00:01:32.000
i at få styr på sit liv igen --

00:01:32.000 --> 00:01:35.000
først fysisk, så følelsesmæssigt,

00:01:35.000 --> 00:01:37.000
og til sidst spirituelt --

00:01:37.000 --> 00:01:40.000
fandt han ud af, at der er meget få ressourcer tilgængelige

00:01:40.000 --> 00:01:42.000
for en person, der har prøvet at ende sit liv

00:01:42.000 --> 00:01:45.000
på den måde, som han gjorde.

NOTE Paragraph

00:01:45.000 --> 00:01:47.000
Forskning viser,

00:01:47.000 --> 00:01:49.000
at 19 ud af 20 mennesker,

00:01:49.000 --> 00:01:51.000
som forsøger selvmord,

00:01:51.000 --> 00:01:53.000
fejler.

00:01:54.000 --> 00:01:56.000
Men de mennesker, som fejler,

00:01:56.000 --> 00:01:59.000
er 37 gange mere sandsynlige til at lykkedes med det

00:01:59.000 --> 00:02:02.000
i deres andet forsøg.

00:02:02.000 --> 00:02:04.000
Dette er i sandhed

00:02:04.000 --> 00:02:06.000
en udsat befolkningsgruppe

00:02:06.000 --> 00:02:09.000
med meget få ressourcer til at støtte sig.

00:02:09.000 --> 00:02:11.000
Og hvad der sker,

00:02:11.000 --> 00:02:14.000
når mennesker prøver at samle deres liv sammen igen,

00:02:14.000 --> 00:02:16.000
på grund af vores tabuer omkring selvmord,

00:02:16.000 --> 00:02:18.000
gør at vi ikke ved hvad vi skal sige,

00:02:18.000 --> 00:02:21.000
og ofte siger vi ingenting.

00:02:21.000 --> 00:02:23.000
Og det udbygger isolationen,

00:02:23.000 --> 00:02:26.000
som mennesker som John befinder sig i.

NOTE Paragraph

00:02:28.000 --> 00:02:30.000
Jeg kender Johns historie godt,

00:02:30.000 --> 00:02:33.000
fordi jeg er John.

00:02:34.000 --> 00:02:37.000
Og i dag er

00:02:37.000 --> 00:02:40.000
den første gang, jeg i offentligt rum

00:02:40.000 --> 00:02:42.000
nogensinde har erkendt

00:02:42.000 --> 00:02:45.000
den rejse, jeg har været på.

00:02:46.000 --> 00:02:49.000
Men efter at have mistet en elsket lærer i 2006

00:02:49.000 --> 00:02:53.000
og en god ven sidste år til selvmord,

00:02:53.000 --> 00:02:56.000
og have siddet med ved sidste års TEDActive,

00:02:56.000 --> 00:02:59.000
vidste jeg, at jeg var nødt til at træde ud af min stilhed

00:02:59.000 --> 00:03:01.000
og ud over mine tabuer

00:03:01.000 --> 00:03:04.000
for at tale om en idé, der er værd at sprede --

00:03:04.000 --> 00:03:06.000
og den er, at mennesker,

00:03:06.000 --> 00:03:09.000
som har truffet den svære beslutning

00:03:09.000 --> 00:03:11.000
om at komme tilbage til livet,

00:03:11.000 --> 00:03:14.000
har brug for flere ressourcer og har brug for vores hjælp.

NOTE Paragraph

00:03:15.000 --> 00:03:18.000
Som Trevor Projektet siger, det bliver bedre.

00:03:18.000 --> 00:03:21.000
Det bliver meget bedre.

00:03:21.000 --> 00:03:23.000
Og jeg vælger at komme ud

00:03:23.000 --> 00:03:25.000
af et fuldstændig anderledes skab i dag

00:03:25.000 --> 00:03:28.000
for at opfordre jer til,

00:03:28.000 --> 00:03:30.000
hvis du er af dem

00:03:30.000 --> 00:03:34.000
som har overvejet eller forsøgt selvmord,

00:03:34.000 --> 00:03:37.000
eller hvis du kender nogen, som har,

00:03:37.000 --> 00:03:40.000
så tal om det, få hjælp.

00:03:40.000 --> 00:03:43.000
Det er en samtale, der er værd at have,

00:03:43.000 --> 00:03:46.000
og en idé, der er værd at sprede.

NOTE Paragraph

00:03:46.000 --> 00:03:48.000
Mange tak.

NOTE Paragraph

00:03:48.000 --> 00:03:53.000
(Klapsalver)