-
Kære mor.
-
Jeg prøver at huske dig.
-
Du kommer til mig i dele.
-
Aldrig det hele på en gang. Kun dele.
-
Som dine øjne.
-
Jeg husker dine øjne.
-
Disse umuligt store, runde, sørgelige øjne.
-
Den første ting jeg nogensinde så, var de øjne.
-
Jeg åbnede mine for første gang og mødte dine.
-
Jeg kunne se mig selv genspejlet i de øjne
-
Jeg kunne se mine egne øjne og mit ansigt, nyfødt og så småt.
-
Og jeg kunne se dem.
-
Jeg kunne se dem komme.
-
De kom og de tog mig med.
-
Og det var da, jeg startede med at glemme dig.
-
Mor, jeg husker din tunge.
-
Så stor som mit hoved var den, tungen.
-
Så grov, men så nænsom.
-
Jeg blev født klistret og våd og du slikkede mig ren med den tunge.
-
Eller du startede i det mindste.
-
Den tunge var den første ting, jeg følte. Og det føltes som kærlighed.
-
Og så følte jeg dem.
-
Jeg følte deres hænder tage fat i mig. Groft, men ikke nænsomt.
-
Ingen kærlighed i de hænder.
-
Jeg husker din duft, mor. Varm og jordet.
-
Mit første åndedræt var af dig.
-
Men det var andre lugte.
-
Snavs og frygt. Og dem.
-
Jeg kunne lugte dem.
-
Deres lugt overvandt din. De tog dig fra mig på mere end en måde.
-
Lyden, Mor.
-
Jeg husker lyden af dit åndedrag.
-
Det var den første ting jeg hørte, det åndedrag.
-
Dybt og stabilt.
-
Afmålt, men arbejdende.
-
Det virkede som sådan en stor opgave, at trække vejret.
-
En lav, raspende nynnen, ind og ud. Hele dig udvidede sig og trak sig sammen.
-
Jeg kunne lytte til dig for evigt.
-
Men så var der råb.
-
Så høje, de råb. Det gjorde ondt at høre dem, Mor.
-
Og så var de der.
-
Borttagerne.
-
De kom efter mig med deres høje råb og deres stærke lugt og deres grove, men ikke nænsomme hænder.
-
De kom og de tog mig, Mor og jeg begyndte at miste dig.
-
Og nu ved jeg ikke, hvor jeg er.
-
Her er småt og mørkt, og jeg kan ikke bevæge mig.
-
Der er noget om min hals, og det gør ondt.
-
Jeg kan høre andre omkring mig.
-
De har også ondt. Vi har alle ondt.
-
Borttagerne kommer nogle gange med deres grove, men ikke nænsomme hænder og deres råb, der er så høje, at der gør ondt at høre.
-
Og de tager igen.
-
De tager nogle af os væk.
-
Og jeg ved ikke hvorhen.
-
Jeg prøver hårdt på ikke at glemme dig, Mor. Vil du ikke nok vide, at jeg prøver?
-
Mit kære barn. Jeg har mistet dig. De kom og de tog dig. Det er sket igen.
-
Jeg bar dig inden i mig, ligesom dine brødre og søstre før dig.
-
Jeg kunne beskytte dig der.
-
Jeg ville ønske, at du kunne blive der for evigt.
-
Men så kom du.
-
Du kom og du var smuk og du var min.
-
Så lille og nyfødt. Så skrøbelig.
-
Jeg slikkede sig klar til din nye verden. Jeg prøvede at holde dig stille og tæt på. Men de vidste, at du ville komme.
-
De ved det altid.
-
Jeg ville ønske, at jeg kunne beholde dig inden i mig og holde dig i sikkerhed for altid, men de kom, mit barn,
-
Borttagerne kom efter dig.
-
De kommer altid.
-
Min krop er så træt, mit barn. Jeg kunne ikke holde dem væk.
-
Jeg prøvede den første gang. Og den næste. Og den næste. Og den næste. Og den næste. Og igen og igen.
-
Og nu, mit barn, har jeg intet tilbage.
-
Jeg er tom igen.
-
Og jeg har mistet dig.
-
Igen.
-
Og snart vil de forsøge på at fylde mig igen.
-
Men jeg er så træt.
-
Jeg græd for dig, mit barn. Jeg råbte dit navn i dagevis. Hørte du mig?
-
Jeg ville have, at du skulle vide, at jeg var her.
-
Jeg ville have, at du skulle finde mig. Men nu har jeg ingen stemme mere.
-
Og du er ikke her.
-
Du må være sulten, mit barn. Jeg har mælk til dig, men de tager den.
-
Hver dag tager de den.
-
Det gør så ondt. Den kolde, hårde tømning.
-
Jeg er opsvulmet og smertende. Og jeg er tom.
-
Hvad vil de fodre dig med, når du kommer tilbage?
-
Jeg har intet tilbage at give, mit barn. Det gør mig så ondt.
-
De har taget alting. Mine børn, min mælk, min kamp, mit liv.
-
Mørket kommer, mit barn.
-
Det gør mig så ondt. Det gør mig så ondt.
-
Vil du ikke nok vide, at jeg prøvede?
-
Mor, jeg er træt.
-
De kommer igen.
-
De kommer og denne gang efter mig.
-
Jeg kan se dem, Mor, med deres små, kolde øjne.
-
De kommer.
-
De tager mig igen med deres grove, men ikke nænsomme hænder. Og jeg tænker på din varme tunge.
-
Jeg har hovedet nedad, Mor. Det har vi alle.
-
Jeg kan lugte blod og frygt.
-
Noget er galt.
-
Jeg flytter mig, Mor. Der er Borttagere overalt rundt om os. Og lyden. Den er så høj.
-
Jeg kan ikke engang høre mig selv skrige.
-
Kan du høre mig?
-
De kommer efter mig, Mor.
-
Borttageren har noget skinnende.Og der er blod. Så meget blod.
-
Jeg kommer tættere på. Jeg kan se mig selv, Mor, i skinnet.
-
Mit eget ansigt, stadig så småt og nyfødt.
-
Og jeg tænker på dine umuligt store, sorgmodige øjne, den første ting, jeg nogensinde så.
-
Og så, Mor, og så...
-
mørke.
-
Dette er historien om en malkeko og hendes barn i kødindustrien
-
Det er her, din mælk kommer fra.
-
Dette er ikke et isoleret tilfælde.
-
For videre informationer, klik på videolinkene i videobeskrivelsen.
-
Du kan finde alle linkene til denne video på denne videos blogpost, som der også er linket til i beskrivelsen.
-
"Synes godt om" og del denne video for at hjælpe malkeindustriens mødre og deres børn til en stemme
-
og abonner for at få mere vegansk indhold hver mandag og onsdag og på nogle fredage.
-
For at støtte budskaber som dette, kig på support[støtte]linkene i videobeskrivelsen eller klik
-
på denne tekst eller på linkene ude i siden.
-
Gå ud og lev nu, veganere, drop mælken og vi ses igen snart!
