Temple Grandin: Verden har brug for alle slags sind

Temple Grandin, der blev diagnosticeret med autisme som barn, fortæller, hvordan hendes sind virker - deler sin evne til at "tænke i billeder", hvilket hjælper hende med at løse problemer, som neurotypiske hjerner måske ikke kan klare. Hun argumenterer for, at verden har brug for folk indenfor autismespektret: visuelle tænkere, mønster tænkere, verbale tænkere og alle former for kloge nørdede børn.

Jeg tror, jeg vil starte med at tale lidt om,

hvad autisme helt præcist er.

Autisme er et meget stort kontinuum,

som spænder fra meget svær, hvor barnet forbliver ikke-verbalt,

til geniale forskere og ingeniører.

Og jeg føler mig faktisk hjemme her.

Fordi der er en masse autistiske gener tilstede her.

I ville ikke have...

(Bifald)

Det er et kontinuum af træk.

Hvornår bliver en nørd til en

Asperger, der bare er en mild form for autisme?

Jeg mener, Einstein og Mozart

og Tesla, ville alle sandsynligvis være blevet diagnosticeret

indenfor autismespektret idag.

Og en af de ting, der virkelig kommer til at bekymre mig, er

at få disse børn til at blive dem, der kommer til at opfinde

de kommende energiting

som Bill Gates talte om i morges.

Hvis du ønsker at forstå

autisme, dyr.

Og jeg vil nu fortælle jer om forskellige måder at tænke på.

I skal væk fra at tænke i det verbale sprog.

Jeg tænker i billeder.

Jeg tænker ikke i sprog.

Det autistiske sind

koncentrerer sig om detaljer.

Dette er en test, hvor du enten skal

udvælge de store bogstaver, eller udvælge de små bogstaver.

Det autistiske sind udvælger

de små bogstaver hurtigere.

Sagen er den, at den normale hjerne ignorerer detaljerne.

Hvis du bygger en bro, er detaljerne temmelig vigtige

for den vil styrte sammen, hvis du ignorerer detaljerne.

En af mine store bekymringer ved mange politiske ting idag

er, at tingene bliver for abstrakte.

Folk bevæger sig væk fra at lave

praktiske ting.

Jeg er virkelig bekymret over, at mange skoler har fjernet

de praktiske undervisningstimer.

Fordi billedkunst og sådan nogle fag,

er de fag, jeg klarede mig bedst i.

I mit arbejde med kvæg,

lagde jeg mærke til en masse små ting, som de fleste folk ikke lægger mærke til,

der ville få kvæget til at være ulydige. Som f.eks.

dette flag, der flagrer, lige foran denne veterinære facilitet.

Dette fodringsanlæg havde tænkt sig at rive hele det veterinære facilitet ned,

det eneste, de behøvede at gøre, var at flytte flaget.

Hurtig bevægelse, kontrast.

Da jeg startede i begyndelsen af 70-erne, gik jeg direkte ned ad

sliskerne, for at se hvad det var, kvæget så.

Folk syntes, det var vanvittigt. En frakke på et hegn ville gøre dem ulydige.

Skygger ville gøre dem ulydige, en haveslange på gulvet.

Folk lagde ikke mærke til disse ting,

en kæde der hang ned,

og det bliver vist rigtigt fint i filmen.

Jeg elskede faktisk filmen for hvordan

den genskabte alle mine projekter. Det er den nørdede side.

Mine tegninger optræder også i filmen.

Og den hedder faktisk "Temple Grandin",

og ikke "Tænker I Billeder".

Så hvad betyder det at tænke i billeder? Det er bogstavelig talt film,

der afspilles i dit hovede.

Min hjerne arbejder ligesom Google Billeder.

Som lille barn vidste jeg ikke, at jeg tænkte anderledes.

Jeg troede, at alle tænkte i billeder.

Da jeg så skrev min bog, "Tænker I Billeder",

begyndte jeg at interviewe folk om, hvordan de tænker.

Jeg var chokeret over, at min tænkemåde

var temmelig anderledes. Som hvis jeg f.eks. sagde:

"Tænk på et kirkespir",

så ville de fleste mennesker se en slags generaliseret generisk et.

Nu gælder det måske ikke lige i dette lokale,

men det vil gælde en masse andre steder.

Jeg ser kun specifikke billeder.

De dukker op i min hukommelse, ligesom Google Billeder.

I filmen har de en fantastisk scene,

hvor ordet "sko" bliver nævnt, og en hel bunke 50er og 60er sko

dukker op i min fantasi.

Her er min barndomskirke.

Så specifikt. Der er nogle flere, Fort Collins.

Hvad med de berømte?

Og så dukker de ligesom op, ligesom her.

Bare meget hurtigt, som Google Billeder.

Og de dukker allesammen op et ad gangen.

Og så tænker jeg, at der måske skal være snevejr,

eller tordenvejr,

og så kan jeg fastholde billeder og omdanne dem til videoer.

At tænke visuelt var en kæmpe fordel

i mit arbejde med at designe kvæghåndterings faciliteter.

Og jeg har arbejdet virkelig hårdt med at forbedre

måden kvæget bliver behandlet på slagteanstalter.

Jeg vil undlade at vise saftige slagteri slides.

Den slags har jeg lagt på Youtube, hvis I vil se det.

Men en af de ting, jeg var i stand til, i mit arbejde med design

var, at jeg rent faktisk kunne teste

et stykke udstyr i mit sind,

som et virtuelt computer system.

Og dette er et luftfoto

af en genskabelse af et af mine projekter, der blev brugt i filmen.

Det var bare så super sejt.

Og der var mange Aspergeragtige typer,

og autistiske typer, der også arbejdede derude på filmsettet.

(Latter)

Men en af de ting, der virkelig bekymrer mig,

er, hvor de yngre udgaver af disse børn ender idag.

De ender ikke i Silicon Valley, hvor de hører hjemme.

(Latter)

(Bifald)

En af de ting jeg lærte meget tidligt, fordi jeg ikke var så social var, at

jeg skulle sælge mit arbejde og ikke mig selv.

Og måden jeg solgte disse designs til dyrefaciliteter

var ved, at jeg viste mine tegninger, jeg viste billeder af ting.

Noget andet der hjalp mig som lille barn,

var, at man lærte manerer i 50erne.

Man lærte, at man ikke kan hive varer ned af hylderne

i butikken og kaste rundt med tingene.

Når børn kommer i tredie eller fjerde klasse,

kan du måske se, om dette barn kommer til at blive en visuel tænker,

der tegner i perspektiver. Nu vil jeg gerne

understrege, at ikke alle autistiske børn

bliver visuelle tænkere.

Jeg fik foretaget en hjernescanning for flere år siden,

og jeg plejede at joke med, at jeg har en

gigantisk internet hovedforbindelse,

der rækker dybt ned i min visuelle cortex.

Dette er variabel billeddannelse.

Og min store internet hovedforbindelse,

er dobbelt så stor som kontrolelementets.

De røde linier der er mig,

og de blå linier er køns- og aldersbestemte kontrolelementer.

Og der har jeg en gigantisk en,

og det blå kontrolelement derovre

har en meget lille en.

Noget af forskningen viser nu,

at folk i spektret faktisk tænker med den primære visuelle cortex.

Sagen er den, at den visuelle tænker bare er ét slags sind.

Ser du, det autistiske sind har en tendens til at være et specialistsind.

God til en ting, dårlig til noget andet.

Og jeg var dårlig til algebra. Og jeg fik aldrig lov til

at have fagene geometri eller trigonometri.

Kæmpe fejltagelse. Jeg ser en masse børn, der har brug for at springe algebra over,

og gå direkte til geometri og trigonometri.

Et andet slags sind er mønstertænkeren.

Mere abstrakt. De er jeres ingeniører,

jeres computer programmører.

Det her er mønstertænkning. Denne knæler

er lavet af et enkelt stykke papir,

uden tape, uden at klippe.

I baggrunden er mønsteret, det skal foldes efter.

Her er de forskellige typer af tænkemåder.

fotorealistiske visuelle tænkere, som jeg.

Mønstertænkere, musiske og matematiske sind.

Nogle af dem har ofte problemer med at læse.

I vil også opleve den slags problemer

hos ordblinde børn.

Du vil opleve disse forskellige former for sind.

Og så er der et verbalt sind. De kender til alle forhold om alting.

Så er der de sansemæssige problemer.

Jeg var virkelig bekymret for at skulle bære det her udstyr ved mit ansigt.

Og jeg kom en halv time for tidligt,

så jeg kunne tage det på, og på en måde blive vant til det.

Og det blev bøjet, så det ikke skulle ramme min kind.

Men sansemæssige ting er problematiske. Nogle børn generes af lysstofrør;

andre har problemer med lydfølsomhed.

Ser du, det vil være forskelligt.

Visuel tænkning gav mig en masse indsigt

i dyrenes sind.

Tænk lige over det: Et dyr er en sensorisk baseret tænker

ikke verbal. Tænker i billeder.

Tænker i lyde. Tænker i lugte.

Tænk på, hvor meget information, der gemmer sig ude på de lokale brandhaner.

Det ved, hvem der har været der, hvornår de var der,

er de venner eller fjender, er det en det kan parre sig med.

Der er tonsvis af information på den brandhane.

Det er altsammen meget detaljeret information.

At kigge på den slags detaljer

gav mig stor indsigt i dyr.

Dyrenes sind, og også mit sind,

placerer sansemæssigt baseret information

i kategorier.

Mand til hest,

og mand til lands,

opfattes som to fuldstændig forskellige ting.

Du kunne f.eks. have en hest, der var blevet misbrugt af en rytter.

Den ville have det helt fint med dyrlægen,

og med beslagsmeden, men du kan ikke ride på den.

Så kunne der være en anden hest, hvor beslagsmeden måske har slået den,

og den vil være dårlig til alt til lands,

med dyrlægen, men man kan ride på den.

Kvæg er på samme måde.

Mand til hest,

en mand til fods, er to forskellige ting.

Ser du, det er et anderledes billede.

Jeg vil nemlig have jer til at tænke på, lige præcis, hvor specifikt det er.

Evnen til at kategorisere information,

har jeg erfaret, at mange mennesker ikke er særlig gode til.

Når jeg fejlfinder på udstyr

eller ser på problemer med noget på et anlæg,

kan de ikke rigtigt regne den ud: "Har jeg problemer med uddannelse af personale?"

Eller er der noget galt med udstyret?"

Sagt med andre ord - at adskille problemer med udstyret,

fra problemer med mennesker.

Jeg oplever at mange mennesker har problemer med at gøre det.

Lad os nu sige, at jeg finder ud af, at det er et problem med udstyret.

Er det det mindre problem, som jeg kan fixe med noget simpelt?

Eller er det hele designet af systemet, der er forkert?

Folk har meget svært ved at regne det ud.

Lad os prøve at se på sådan noget som

at løse problemer indenfor det, at gøre flyselskaberne mere sikre.

Jep, jeg flyver en million miles.

Jeg flyver en hel hel masse,

og hvis jeg var ansat i FAA [ministeriet for luftfart],

hvad ville jeg så skulle direkte observere en masse af ?

Det ville være flyhalerne.

Ser du, i fem fatale styrt der har været indenfor de sidste 20 år,

røg halen enten af, eller også var der noget styretøj i halen, der gik i stykker

på en eller anden måde.

Det er halerne, så simpelt er det.

Og når piloter går rundt om flyet, hvad så? Så kan de ikke se

tingene inde i halen.

Nu hvor jeg tænker på det,

trækker jeg på al den specifikke information.

Det er specifikt. Som du kan se, så tænker jeg nedefra-op.

Jeg tager alle de små dele og sætter delene sammen som i et puslespil.

Her ser i en hest, som var dødsens bange

for sorte cowboyhatte.

Han var blevet misbrugt af en med en sort cowboyhat.

Hvide cowboyhatte havde den det helt fint med.

Sagen er, at verden kommer til at have brug for

at alle de forskellige former for sind

arbejder sammen.

Vi er nødt til at arbejde med at udvikle alle disse former for sind.

En af de ting, der virkelig kan gøre mig vanvittig,

når jeg rejser rundt og holder møder om autisme,

er at jeg ser en masse kloge, nørdede børn.

Og de er bare ikke særlig sociale.

Og ingen arbejder med at udvikle deres interesse

indenfor noget som f.eks. videnskab.

Og det får mig til at tænke på alt det her med min naturfagslærer.

Min naturfagslærer bliver vist rigtigt smukt i filmen.

Jeg var en fjoget studerende. Da jeg var i gymnasiet

var jeg bare ligeglad med at studere,

indtil jeg kom i Hr. Carlocks klasse med naturfag.

Det er ham, der er Dr. Carlock i filmen.

Han fik mig udfordret

til at forstå et optisk illusionsrum.

Det får mig til at tænke på, at man er nødt til at vise børn

interessante ting.

En af de ting, jeg mener TED måske burde gøre,

var at fortælle alle skoler om alle de gode foredrag, der er på TED,

og der er masser af gode ting på internettet,

der kan få sat gang i de børn.

For jeg ser mange af disse nørdede børn,

og lærerne i midtvesten, og andre dele af landet,

når du bevæger dig væk fra disse tekniske områder,

så ved de ikke, hvad de skal stille op med disse børn.

Og de følger ikke den rette sti.

Sagen er den, at du kan få et sind

til at blive et mere tænkende og kognitivt sind.

Eller sindet kan blive gearet til at være mere socialt.

Noget af forskningen indenfor autisme viser nu,

at der måske er ekstra forbindelser heromme,

i de virkelig geniale sind, og vi mister nogle få sociale kredsløb her.

Det er en slags byttehandel mellem det at tænke og det sociale.

Og du kan komme ud til et punkt, hvor det er så alvorligt,

at du har en person, der bliver ikke-verbal.

I det normalt fungerende menneskelige sind

dækker sproget over den visuelle tænkemåde, som vi deler med dyr.

Det her er arbejdet af Dr. Bruce Miller.

Og han studerede Alzheimers patienter

som led af frontotemporal demens.

Demensen åd de sproglige dele af hjernen,

og dette stykke kunst blev skabt af en, der plejede at installere stereoanlæg i biler.

Van Gogh kendte ikke noget til fysik.

Men jeg synes, det er meget interessant,

at han skabte noget, der viser at

hvirvelmønsteret i dette billede

fulgte en statistisk model for turbulens.

Hvilket skaber hele den interessante idé om,

at nogle af disse matematiske mønstre

findes i vores eget hovede.

Wolfram præsentationen tog jeg

notater til og jeg skrev alle

søgeordene ned, som jeg kunne bruge,

fordi jeg tænkte, at det kommer til at ske i et af mine autisme foredrag.

Vi er nødt til at vise disse børn interessante ting.

Og de har fjernet bilværkstedstimerne.

tegnetimerne og billedkunsttimerne.

Billedkunst var mit bedste fag i skolen.

Vi er nødt til at tænke på alle disse forskellige slags sind.

Og vi er helt nødt til at arbejde med disse forskellige former for sind,

for vi kommer bestemt til at have brug for

alle disse slags mennesker i fremtiden.

Lad os tale om jobs.

Min naturfagslærer fik mig til at studere

for jeg var et fjog, der ikke gad at studere.

Men ved I hvad? Jeg fik arbejdserfaring.

Jeg ser alt for mange af disse kloge børn, der ikke har lært grundlæggende ting,

såsom at komme til tiden.

Det lærte jeg, da jeg var otte år gammel.

Hvilke manerer man skal have til Bedstes søndagsarrangement.

Jeg lærte det som meget meget ung.

Da jeg var 13 havde jeg et arbejde hos en dameskrædder,

hvor jeg solgte tøj.

Jeg havde praktikophold på college.

Jeg byggede ting.

Jeg skulle også lære, hvordan jeg skulle lave opgaver.

Det eneste, jeg havde lyst til som barn, var at tegne billeder af heste.

Min mor sagde: "Lad os tegne et billede af noget andet".

De er nødt til at lære at lave noget andet.

Lad os sige, at barnet er fikseret på Lego.

Lad os få ham til at arbejde med at bygge forskellige ting.

Det der er kendetegner det autistiske sind er,

at det har en tendens til at blive fikseret.

Hvis et barn f.eks. elsker racerbiler,

så lad os bruge racerbiler i matematikken.

Lad os regne ud, hvor lang tid det tager en racerbil at køre en bestemt distance.

Med andre ord, brug den fiksering

til at motivere det barn. Det er en af de ting vi bliver nødt til at gøre.

Jeg bliver virkelig træt af, når lærerne,

især når vi kommer væk fra denne del af landet,

ikke ved, hvad de skal stille op med disse kloge børn.

Det driver mig bare til vanvid.

Hvad kan visuelle tænkere lave, når de er vokset op?

De kan lave grafisk design, alle former for arbejde med computere,

fotografi, industrielt design.

Mønstertænkerne, det er dem der kommer til at blive

matematikere, software ingeniører,

computer programmører, al den slags arbejde.

Og så har du de verbale sind. De bliver gode journalister.

Og de kunne også blive gode teaterskuespillere.

Fordi det at være autistisk indebærer,

at jeg var nødt til at lære sociale færdigheder, som at være med i et skuespil.

Det er sådan, at du bare skal lære det.

Og vi har brug for at arbejde med disse elever.

Det får mine tanker over på mentorer.

Min naturfagslærer var ikke akkrediteret lærer.

Han var en NASA rumfartsvidenskabsmand.

Nogle stater er ved at arrangere det således, at

hvis du har en grad indenfor biologi eller kemi,

så kan du komme på skolen og undervise i biologi eller kemi.

Vi har brug for at gøre det på den måde.

For det jeg observerer er,

at for mange af disse børn, er de gode lærere

ude på samfunds colleges.

Vi er nødt til at få nogle af disse lærere ind på gymnasierne.

Noget andet, der kunne være meget vellykket er,

at der er en masse mennesker, der er gået på pension

som har arbejdet i software industrien. De kunne undervise dit barn.

Og det betyder ikke noget, om det de underviser dem i er forældet,

fordi det du er ved at gøre, er at tænde for motivationen.

Du tænder ligesom op for det barn.

Og når du får tændt op, så vil han lære alle de nye ting.

Mentorer er bare essentielle.

Jeg kan ikke understrege det nok,

hvad min naturfagslærer gjorde for mig.

Vi er nødt til at vejlede dem, ansætte dem.

Og hvis du får dem i praktik i dit firma,

så forholder det sig sådan med det autistiske, Asperger-agtige sind,

at du er nødt til at give dem en specifik opgave. Ikke bare sige "Design ny software".

Du er nødt til at fortælle dem noget meget mere specifikt.

"Vi designer software til en telefon

og den skal kunne nogle specifikke ting.

Og den må kun bruge så meget hukommelse."

Det er den slags konkretisering, der er behov for.

Nå, det er slutningen på mit foredrag.

Og jeg vil bare takke alle for at komme her.

Det var dejligt at være her.

(Bifald)

Du har et spørgsmål til mig? Okay.

(Bifald)

Chris Andersen: Mange tak for det.

Engang skrev du, og jeg holder virkelig af det citat:

"Hvis en slags magi havde udryddet autisme

fra jordens overflade,

ville mænd stadig socialisere foran et ildsted

ved indgangen til en hule".

Temple Grandin: For hvem tror du lavede de første stenspyd?

Aspergerfyren. Og hvis vi skulle af med alle de autistiske gener,

så ville der ikke længere være noget Silicon Valley,

og energikrisen ville ikke blive løst.

(Bifald)

CA: Altså jeg vil gerne stille dig et par andre spørgsmål.

Og hvis nogle af dem føles upassende,

er det ok bare at sige "Næste spørgsmål".

Men hvis der er nogle til stede her,

som har et autistisk barn,

eller kender et autistisk barn,

og på en måde føler sig afskåret fra dem,

hvilket råd ville du så give dem?

TG: Jamen først og fremmest, så er du nødt til at se på alder.

Hvis du har en to-, tre- eller fireårig

uden tale, uden social interaktion,

så kan jeg ikke understrege det nok,

at du ikke skal vente, der er brug for mindst 20 timers enetimer om ugen.

Sagen er den, at autisme optræder i forskellige grader.

Omtrent halvdelen af de mennesker der findes i spektret,

vil ikke lære at tale, og de kommer ikke til at arbejde i

Silicon Valley, det ville bare ikke være rigtigt for dem.

Men så har du de kloge nørdede børn,

med et strejf af autisme,

og det er dem du skal have tændt op for,

ved at lave interessante ting.

Jeg fik social interaktion gennem fælles interesser.

Jeg red på heste med andre børn. Jeg lavede raketmodeller med andre børn,

lavede elektronik laboratorium med andre børn,

og i 60erne betød det at lime spejle

fast til en gummi membran på en højttaler for at lave et lysshow.

Det syntes vi var super sejt.

CA: Er det urealistisk for dem

at håbe eller tro, at det barn

elsker dem, som de fleste ville ønske?

TG: Jamen, lad mig fortælle dig, at det barn vil være loyalt.

Hvis dit hus brænder ned, vil de få dig ud af det.

CA: Wow. Altså, hvis du spørger de fleste mennesker,

hvad de brænder mest for, så vil de sige ting som:

"Mine børn" eller "Min elsker".

Hvad brænder du mest for?

TG: Jeg brænder mest for, at de ting jeg foretager mig,

kommer til at gøre verden til et bedre sted.

Når der er en mor til et autistisk barn, der fortæller mig

"Mit barn kom på college på grund af din bog,

eller et af dine foredrag". Det gør mig glad.

Slagterierne arbejdede jeg med

i 80erne; de var helt forfærdelige.

Jeg udviklede et virkelig simpelt pointsystem til slagterierne,

hvor du bare måler resultaterne, hvor mange køer faldt,

hvor mange køer blev prikket til med pinden,

hvor mange køer fik muh-et deres hoveder af?

Og det er meget, meget simpelt.

Du observerer nogle få simple ting direkte.

Det har fungeret rigtigt fint. Jeg bliver tilfredsstillet ved at

se ting, der medfører reel forandring

i den virkelige verden. Vi har brug for meget mere af det,

og meget færre abstrakte ting.

(Bifald)

CA: Da vi talte sammen i telefonen, var en af de ting, du sagde,

som virkelig forbavsede mig, at en af de ting,

du brændte for, var data-centre. Fortæl mig om det.

TG: Jamen grunden til, at jeg blev virkelig begejstret var, at jeg læste om at

de indeholder viden.

det er biblioteker.

Og for mig er viden noget,

der er ekstremt værdifuldt. For over 10 år siden,

blev vores bibliotek oversvømmet.

Og det her er før internettet blev så stort.

Og jeg blev virkelig ked af alle de bøger, der blev ødelagt,

fordi det var viden, der blev destrueret.

Og data-centre

er store vidensbiblioteker.

CA: Jeg må bare sige Temple, at det har været en absolut fornøjelse at have dig på TED.

TG: Mange tak. Tak.

(Bifald)