Kunsten bag vildledning

Hyldet som den bedste lommetyv i verden, studerer Apollo Robbins særhederne bag menneskelig adfærd mens han stjæler ens ur. I en vanvittig morsom demonstration, smager Robbins på den buffet som TEDGlobal 2013 publikummet er, og viser hvordan fejl i vores opfattelse gør det muligt at snuppe en tegnebog og lægge den på den intetanende ejerens skulder.

Tror I det er muligt at kontrollere nogens opmærksomhed?

Mere end det,

hvad med at forudsige menneskelig adfærd?

Jeg mener det er interessante ideer, hvis man kunne.

Jeg mener, for mig, ville det være den perfekte superkraft,

faktisk en ond måde at se det på.

Men for mig selv, i fortiden, har jeg brugt de sidste 20 år

på at studere den menneskelige adfærd
på en temmelig uortodoks måde:

at stjæle.

Når vi tænker på distraktion,

vi tænker på noget hvor man ser til siden,

når det faktisk er de ting der er lige foran os

der er de sværeste at se,

de ting som man ser på hver eneste dag
som man er blind overfor.

For eksempel, hvor mange af jer
har stadig jeres mobiltelefon

på jer lige nu?

Fint. Kontroller igen.

Vær sikker på at I stadig har den på jer.

Jeg shoppede lidt inden jeg kom herop.

Nu har I sikkert kigget et par gange på dem i dag,

men jeg vil stille jer et spørgsmål om dem.

Uden at kigge direkte på jeres mobiltelefon,

kan I huske ikonet i det nederste højre hjørne?

Tag dem frem, kontroller, og se hvor nøjagtige I var.

Hvordan klarede I den? Ræk hånden op.
Klarede vi det?

Nu I er færdige med at se på dem, luk ned for dem,

fordi alle telefoner har noget til fælles.

Uanset hvordan man organiserer dem,

er uret stadig på forsiden.

Så, uden at se på jeres telefon, hvad var klokken?

I kiggede lige på jeres ur, ikke?

Det er en interessant ide.
Nu vil jeg bede jer om at tage skridtet videre i en leg om tillid.

Luk jeres øjne.

Jeg er klar over at jeg beder jer om det mens I lige har hørt

at der er en lommetyv i lokalet, men luk jeres øjne.

Nu har I set på mig i cirka 30 sekunder.

Med jeres øjne lukket, hvad har jeg på?

Giv det jeres bedste gæt.

Hvilken farve er min skjorte? Hvilken farve er mit slips?

Åben jeres øjne.

Ved at række hånden i vejret, havde I ret?

Det er interessant , er det ikke? Nogle af os er lidt

mere hurtigt opfattende end andre. Det lader til at være sådan.

Men jeg har en anden teori om det, den opmærksomheds model.

De har smarte modeller af opmærksomhed,
Posners treenige model af opmærksomhed.

For mig, kan jeg godt lide at tænke på det som meget simpelt,
som et overvågningssystem.

Det er lidt som om man har alle disse smarte sensorer,

og inden i ens hjerne er en lille sikkerhedsvagt.

For mig, jeg kan godt lide at kalde ham Frank.

Frank sidder ved et skrivebord.

Han har alle mulige slags cool information foran sig,

højteknologisk udstyr, han har kameraer,

han har en lille telefon som han kan samle op, lytte til ørerne,

alle disse sanser, alle disse indtryk.

Men opmærksomhed er det der styrer ens sansning,

er det der styrer ens virkelighed. Det er vejen til bevidstheden.

Hvis man ikke plejer noget, kan man ikke være bevidst om det.

Men ironisk set, kan man pleje noget uden at være bevidst om det.

Det er derfor der er en cocktaileffekt:

Når man er til en fest, man har en samtale med nogen,

og alligevel kan man genkende ens navn

og man var ikke engang klar over at man lyttede til det.

For mit job, skal jeg lege med nogle teknikker der udnytter dette,

til at lege med ens opmærksomhed som en begrænset ressource.

Så hvis jeg kunne kontrollere hvordan man
bruger sin opmærksomhed,

hvis jeg måske kunne stjæle jeres opmærksomhed
gennem en afledningsmanøvre.

Men i stedet for at gøre det som en distraktion

og kaste det til side,

i stedet, det jeg vælger at fokusere på er Frank,

til at være i stand til at lege med den Frank der er i jeres hoved,

jeres lille sikkerhedsvagt,

og få jer, i stedet for at fokusere på jeres eksterne sanser,

bare at se på det interne et øjeblik.

Så hvis jeg beder jer om at tænke på et minde, som, hvad er det?

Hvad skete der lige? Har du min tegnebog?

Har du et American Express kort i din tegnebog?

Og når jeg gør det, vender jeres Frank jer rundt.

Han kigger i filen. Han skal spole båndet tilbage.

Og det der er interessant er, at han ikke kan spole båndet tilbage

samtidig med at han prøver at bearbejde nye data.

Jeg mener, dette lyder som en god teori,

men jeg kunne tale i lang tid og fortælle jer mange ting,

og de er måske sande, en del af dem,

men jeg tror det er bedre hvis jeg prøvede at vise det til jer her live.

Så hvis jeg kommer ned, vil jeg shoppe lidt rundt.

Bare bliv hvor I er.

Hej, hvordan har du det? Det er dejligt at se dig.

Du gjorde det fantastisk på scenen.

Du har et fedt ur der ikke er er nemt at få af.

Har du også din ring?

Godt. Laver bare en status. Du er som en buffet.

Det er svært at sige hvor man skal starte, der er så mange fede ting.

Hej, hvordan har du det? Godt at se dig.

Hej, Hr., kunne du venligst rejse dig op for mig?
Bare lige hvor du er.

Åh, du er gift. Du er god til at følge anvisninger.

Det er dejligt at møde dig, Hr.

Du har ikke særlig mange ting i dine lommer. Noget i den lomme herovre?

Det håber jeg. Sæt dig ned. Sådan. Det klarer du fint.

Hej, Hr., hvordan har du det?

Dejligt at se dig, Hr. Du har en ring, et ur.

Har du en tegnebog på dig?
Joe: Det har jeg ikke.

Apollo Robbins: Jamen, vi finder en til dig.

Kom med denne vej, Joe.

Giv Joe en hånd.

Kom med herop Joe. Lad os lege en leg.

(Bifald)

Undskyld mig.

Jeg tror jeg har brug for den her klikker mere. Den kan du få.

Mange tak. Det er jeg glad for.

Kom op på scenen, Joe. Lad os lege en lille leg nu.

Har du noget i dine forreste lommer?
Joe: Penge.

AR: Penge. Okay, lad os prøve med det.

Kan du stå lige herovre for mig?

Vend dig om og, lad os se,

hvis jeg giver dig noget der tilhører mig,

dette er bare noget jeg har, en poker chip.

Hold hånden ud for mig. Hold godt øje med den.

Nu er dette en opgave du skal fokusere på.

Du har pengene i din forreste lomme her?
Joe: Yup.

AR: Godt. Jeg vil ikke putte min hånd ned i din lomme.

Jeg er ikke klar til den form for binding.

En gang havde en fyr et hul i sin lomme,

og det var temmelig traumatisk for mig.

Jeg ledte efter hans tegnebog og
han gav mig sit telefonnummer.

Det var en stor misforståelse.

Så lad os holde dette simpelt. Klem din hånd.

Hold godt fast. Kan du mærke poker chippen i din hånd?
Joe: Det kan jeg.

AR: Ville du blive overrasket hvis jeg kunne tage den ud af din hånd? Sig ja.

Joe: Meget.
AR: Godt.

Åben din hånd. Mange tak.

Jeg snyder hvis du giver mig chancen.

Gør det sværere for mig. Bare brug din hånd.

Tag fat i mit håndled, men klem, klem godt til.

Så du den forsvinde?

Joe: Nej.
AR: Nej, den er der ikke. Åben din hånd.

Se, mens vi er fokuseret på hånden,

ligger den på din skulder lige nu.

Værsgo og tag den af.

Lad os prøve det igen.

Hold din åbne hold ud. Åben den helt op.

Hold din hånd lidt højere, men hold godt øje med den, Joe.

Se, hvis jeg gjorde det langsomt, ville den være oppe på din skulder.

(Latter)

Joe, vi bliver ved med at gøre det indtil du fanger den.

Du kommer til at fange den på et tidspunkt. Jeg tror på dig.

Klem hårdt. Du er menneskelig, du er ikke langsom.

Den er tilbage på din skulder.

Du var fokuseret på din hånd. Det er derfor du var distraheret.

Mens du holdt øje med denne, jeg kunne ikke helt få dit ur af. Det var svært.

Alligevel havde du noget i din lomme.

Kan du huske hvad det var?

Joe: Penge.

AR: Kig i din lomme. Se om det stadig er der. Er de der stadig? (Latter)

Åh, der var det. Bare gem det væk.

Vi shopper bare. Dette trick handler mere om timing, faktisk.

Jeg vil prøve at trykke den i din hånd.

Læg din anden hånd oven på for mig, vil du gøre det?

Det er utrolig åbenlyst nu, er det ikke?

Det ligner meget det ur jeg havde på, gør det ikke?

(Latter) (Bifald)

Joe: Det er temmelig godt. Det er temmelig godt.
AR: Åh, tak.

Men det er kun begyndelsen. Lad os prøve igen,
en lille smule anderledes.

Hold hænderne sammen. Læg din anden hånd oven på.

Hvis du ser denne lille polet,

er dette selvfølgelig blevet et lille mål. Det er som et falskt spor.

Hvis vi holder lidt øje med det, ligner det det forsvinder.

Den er ikke tilbage på din skulder.

Den falder ud af luften, lander lige tilbage i hånden.

Så du den forsvandt?

Ja, det er sjovt. Vi har en lille fyr. Han er i fagforeningen.
Han arbejder der hele dagen.

Hvis jeg gjorde det langsomt, hvis den forsvinder med det samme,

lander den ved din lomme. Jeg mener den er i denne lomme, Hr.?

Nej, den nåede ikke din lomme. Det er et andet show.

Så -- (Pibende lyd) -- det er temmelig mærkeligt. De har skud til det.

Må jeg vise dem hvad det er? Det er temmelig bizart. Er dette deres, Hr.?

Jeg har ingen anelse om hvordan det fungerer. Vi sender det bare derover.

Det er fedt. Jeg har brug for din hjælp med dette.

Stil dig herover for mig.

Lad være med at løbe væk. Du havde noget nede ved dine bukselommer.

Jeg kontrollerede mine. Jeg kunne ikke finde noget,

men jeg lagde mærke til at du havde noget der.

Må jeg mærke på ydersiden af din lomme et øjeblik?

Hernede lagde jeg mærke til det her. Er det her noget af dit, Hr.?

Er dette? Jeg har ingen anelse. Det er en reje.

Joe: Ja. Jeg gemmer den til senere.

AR: Du har underholdt alle disse mennesker på en vidunderlig måde,

mere end du aner.

Så vi ville elske at give dig dette dejlige ur som gave.
(Latter)

Forhåbentlig matcher det hans smag.

Men også, vi har et par andre ting,

en lille smule penge, og vi har et par andre ting.

Disse er dine,

sammen med en rigtig stor hånd fra alle dine venner. (Bifald)

Joe, mange tak.

(Bifald)

Så, de samme spørgsmål jeg stillede jer før,

men denne gang behøver du ikke at lukke øjnene.

Hvad har jeg på?

(Latter)

(Bifald)

Opmærksomhed er en magtfuld ting.

Som jeg sagde, former det ens virkelighed.

Så, jeg tror jeg gerne vil stille jer det spørgsmål.

Hvis man kunne kontrollere nogens opmærksomhed,

hvad ville I gøre med den?

Tak.

(Bifald)