Taylor Wilson: Jep, jeg byggede en kernefusionsreaktor

Taylor Wilson tror kernefusion er en løsning til vores fremtidige energibehov, og at børn kan ændre verden. Og han ved noget om begge dele: Da han var 14 byggede han en fungerende fusionsreaktor i sin forældres garage. Nu som 17-årig står han på TED scenen med kort varsel for at fortælle (den korte version af) hans historie.

Jeg hedder Taylor Wilson.

Jeg er 17 år,

og jeg er kernefysiker,

hvilket kan være en smule svært at tro,
men det er jeg.

Og jeg vil argumentere for,

at kernefusion

vil være det punkt,

som den bro, T. Boone Pickens talte om,

vil tage os til.

Kernefusion er vores fremtids energi.

Og den anden pointe,

at forsvare, at børn virkelig kan ændre verden.

Så I spørger måske --

(Bifald)

I spørger mig måske,

hvordan ved du, hvordan vores fremtids energi er?

Jeg byggede en fusionsreaktor,

da jeg var 14.

Det er indersiden af min kernefusionsreaktor.

Jeg begyndte at bygge dette projekt,

da jeg var 12 eller 13.

Jeg besluttede at lave en stjerne.

De fleste af jer siger nok,

kernefusion findes slet ikke.

Jeg ser ingen atomkraftværker med fusionsenergi.

Det går ikke op endnu.

Det producerer ikke mere energi, end jeg tilfører,

men det gør nogle ret seje ting.

Jeg samlede dette i min garage,

og nu lever det i fysikafdelingen

på University of Nevada, Reno.

Og det slår deuterium sammen,

hvilket bare er hydrogen med en ekstra neutron.

Dette ligner reaktionen

af protonkæden, der foregår inden i Solen.

Og jeg slår det sammen så hårdt,

at hydrogenet sammensmelter,

og i processen har det nogle biprodukter,

og jeg udnytter de biprodukter.

Sidste år

vandt jeg Intel International Science
and Engineering Fair.

Jeg udviklede en detektor, der erstatter de nuværende,

som Homeland Security har.

For hundreder af dollars

har jeg udviklet et system, der overgår følsomheden

af detektorer, der koster hundredtusindvis af dollars.

Jeg byggede denne i min garage.

(Bifald)

Og jeg har udviklet et system

til at producere medicinske isotoper.

I stedet for at behøve multi-million-dollars faciliteter

har jeg udviklet et apparat, der på lille skala

kan producere disse isotoper.

Det er min fusionsreaktor i baggrunden.

Det er mig ved kontrolpanelet

til min fusionsreaktor.

Forresten laver jeg urankoncentrat i min garage,

så mit atomprogram er lige så
avanceret som iranernes.

Måske vil jeg ikke erkende det.

Dette er mig på CERN i Geneve, Schweiz,

som er verdens førende partikelfysiklaboratorium.

Og her er jeg med Præsident Obama,

visende min Homeland Security forskning.

(Bifald)

Så på omkring syv år

med atomforskning

startede jeg med en drøm

om at lave en "stjerne i en krukke," i min garage,

og jeg endte med at møde præsidenten

og udvikle ting, som jeg tror kan ændre verden,

og jeg tror andre børn også kan.

Så mange tak.

(Bifald)