Du er ikke alene i din ensomhed
-
0:01 - 0:03Hej.
-
0:03 - 0:05Der er én jeg gerne
vil introducere jer for. -
0:05 - 0:08Dette her er Jomny.
-
0:08 - 0:11Det er "Jonny", stavet med et "m"
ved en fejltagelse, -
0:11 - 0:12hvis I undrede jer,
-
0:12 - 0:13vi kan ikke alle være fejlfri.
-
0:13 - 0:15Jomny er en alien
-
0:15 - 0:19sendt på mission til Jorden
for at studere mennesker. -
0:19 - 0:22Jomny føler sig fortabt og alene,
og langt væk hjemmefra, -
0:22 - 0:26og jeg tror allesammen vi kan
genkende den følelse. -
0:26 - 0:27Eller, det kan jeg i hvert fald.
-
0:27 - 0:30Jeg skrev historien om denne her
alien på et tidspunkt i mit liv -
0:30 - 0:33hvor jeg følte mig særligt fremmedgjort.
-
0:33 - 0:36Jeg var lige flyttet til Cambridge
og var begyndt på min PhD på MIT, -
0:36 - 0:42og jeg følte mig intimideret og isoleret,
og som om jeg overhovedet ikke hørte til. -
0:42 - 0:44Men jeg havde en slags livsline.
-
0:44 - 0:48Ser I, jeg havde i årevis skrevet jokes
-
0:48 - 0:50og delt dem på de sociale medier,
-
0:50 - 0:53og jeg opdagede at det var noget
jeg gjorde mere og mere. -
0:54 - 0:58For mange mennesker kan internettet
føles som et ensomt sted. -
0:58 - 1:00Det kan virke som det her–
-
1:00 - 1:02et kæmpe, uendeligt, grænseløst tomrum
-
1:02 - 1:06som du kan blive ved med at råbe,
men hvor der aldrig er nogen som lytter. -
1:07 - 1:10Men for mig var der noget beroligende
ved at tale ud i tomrummet. -
1:10 - 1:13Jeg fandt at når jeg delte
mine følelser med tomrummet, -
1:13 - 1:15begyndte det på et tidspunkt
at svare tilbage. -
1:16 - 1:20Og det viser sig at tomrummet
ikke er denne endeløse, ensomme slette, -
1:20 - 1:22det er faktisk fuldt af
alle mulige slags mennesker, -
1:22 - 1:26der også stirrer ud i det,
og også ønsker at nogen hører dem. -
1:26 - 1:29Altså, der er rigtig mange dårlige ting
som kommer fra de sociale medier. -
1:29 - 1:31Det er ikke det jeg siger.
-
1:31 - 1:35Når som helst man er online,
møder man så meget tristhed -
1:35 - 1:38og vrede og vold.
-
1:38 - 1:39Det kan føles som ragnarok.
-
1:39 - 1:41Men på samme tid er det modstridende,
-
1:41 - 1:45for jeg kan ikke benægte det faktum,
at rigtig mange af mine tætteste venner -
1:45 - 1:48er mennesker som jeg
oprindeligt mødte online. -
1:48 - 1:52Og jeg tror til dels det er fordi
de sociale medier er et slags -
1:52 - 1:53bekendelses-rum.
-
1:54 - 1:58Det kan føles som om du skriver
i denne her personlige, intime dagbog -
1:58 - 1:59som er fuldstændig privat,
-
1:59 - 2:02men samtidig vil du gerne have
alle i verden til at læse den. -
2:02 - 2:05Og jeg tror en del af det, glæden ved det
-
2:05 - 2:08er at vi får lov til at opleve ting
fra nogle menneskers perspektiv -
2:08 - 2:11som er fuldstændig anderledes
end os selv, -
2:11 - 2:12og nogle gange er det rigtig godt.
-
2:12 - 2:14For eksempel, da jeg først kom på Twitter
-
2:14 - 2:17opdagede jeg at rigtig mange
af de mennesker jeg fulgte -
2:17 - 2:20snakkede om psykiske problemer
og om at gå i terapi -
2:20 - 2:23på måder som slet ikke var så
tabuiseret som det plejer, -
2:23 - 2:26når vi snakker om den slags
ansigt til ansigt. -
2:26 - 2:29Gennem dem blev samtalen omkring
psykisk sygdom normaliseret, -
2:29 - 2:32og de hjalp mig til at opdage
at terapi var noget -
2:32 - 2:34der også ville kunne hjælpe mig.
-
2:34 - 2:36For mange mennesker
-
2:36 - 2:40lyder det ret skræmmende
at tale om den slags emner -
2:40 - 2:43så offentligt og så åbent på internettet.
-
2:43 - 2:48Det virker som om mange mennesker
tror det er en kæmpe, uhyggelig ting -
2:48 - 2:52at være på internettet hvis du
ikke allerede er helt perfekt. -
2:52 - 2:56Men jeg tror faktisk internettet kan
være et skønt sted for uvidenhed -
2:56 - 3:00og det er virkelig noget vi bør hylde
-
3:00 - 3:04for i min verden er der noget vigtigt
ved at dele din uperfekthed -
3:04 - 3:08og dine usikkerheder
og dine sårbarheder -
3:08 - 3:09med andre mennesker.
-
3:10 - 3:12(Latter)
-
3:12 - 3:15For når nogen deler
at de føler sig kede af det, eller bange -
3:15 - 3:17eller alene, for eksempel,
-
3:17 - 3:19så føler jeg mig faktisk mindre alene,
-
3:19 - 3:22ikke ved at komme af med min ensomhed
-
3:22 - 3:25men ved at vise mig at jeg ikke er alene
-
3:25 - 3:26om at føle mig ensom.
-
3:26 - 3:28Og som forfatter, og som kunstner,
-
3:28 - 3:32går jeg rigtig meget op i at gøre
denne evne til at være sårbar -
3:32 - 3:35til en fælles ting, noget som
vi kan dele med hinanden. -
3:35 - 3:38Jeg vil gerne gøre det indre
til noget ydre, -
3:38 - 3:42tage nogle af de her usynlige, personlige
følelser jeg ikke kan sætte ord på, -
3:42 - 3:45holde dem op mod lyset,
sætte ord på dem, -
3:45 - 3:47og så dele dem med andre mennesker,
-
3:47 - 3:51i håbet om at det måske kan hjælpe dem
med at sætte ord på deres følelser også. -
3:51 - 3:53Det ved jeg godt lyder som en stor ting,
-
3:53 - 3:56men i sidste ende vil jeg gerne
putte alle disse her ting -
3:56 - 3:58ned i små, ufarlige pakker,
-
3:58 - 4:01for når vi kan gemme dem
i disse små værker, -
4:01 - 4:04så tror jeg de er lettere at gå til,
jeg tror de er sjovere. -
4:04 - 4:07De hjælper os lettere med
at se vores fælles menneskelighed. -
4:07 - 4:09Nogle gange i form af en kort historie,
-
4:09 - 4:13nogle gange i form af en nuttet
bog fyldt med tegninger, for eksempel. -
4:13 - 4:15Og nogle gange i form af
-
4:15 - 4:17en fjollet joke,
som jeg smider ud på internettet. -
4:17 - 4:21For et par måneder siden, for eksempel,
postede jeg en idé til en app -
4:21 - 4:22til en hundeluftnings-service
-
4:22 - 4:26hvor en hund dukker op ved din dør,
og du er nødt til at forlade huset -
4:26 - 4:27og gå en tur.
-
4:27 - 4:29(Latter)
-
4:30 - 4:32Hvis der er app-udviklere
her i publikum, -
4:32 - 4:34kom og snak med mig bagefter.
-
4:35 - 4:38Eller, jeg kan også godt lide at dele
hver gang jer er nervøs over en email. -
4:38 - 4:40Afslutningen "bedste hilsner,"
-
4:40 - 4:42er en forkortelse for
"jeg gør mit bedste", -
4:42 - 4:46en forkortelse for "Du må ikke hade mig,
jeg gør virkelig det bedste jeg kan!" -
4:46 - 4:49Eller mit svar til det
klassiske spørgsmål, -
4:49 - 4:52hvis jeg kunne spise middag med hvem som
helst, død eller levende – ja tak, gerne. -
4:52 - 4:54Jeg er meget ensom.
-
4:54 - 4:55(Latter)
-
4:58 - 5:02Og det viser sig altid at når jeg
deler de her ting online, -
5:02 - 5:03er reaktionen altid meget ens.
-
5:03 - 5:05Folk mødes for at grine sammen,
-
5:05 - 5:06for at dele den følelse,
-
5:06 - 5:08og går så hurtigt hver til sit igen.
-
5:08 - 5:10(Latter)
-
5:10 - 5:14Ja, og så er jeg igen alene.
-
5:14 - 5:19Men jeg tror nogle gange at de her små
samlinger kan være rigtig meningsfulde. -
5:19 - 5:21For eksempel, da jeg blev færdig
som arkitekt -
5:21 - 5:23og flyttede til Cambridge,
-
5:23 - 5:24lagde jeg det her spørgsmål op:
-
5:24 - 5:27"Hvor mange mennesker i dit liv
har du allerede haft -
5:27 - 5:28din sidste samtale med?"
-
5:29 - 5:33Og jeg tænkte over mine egne venner
som var flyttet væk -
5:33 - 5:35til andre byer, endda andre lande,
-
5:35 - 5:38og hvor svært det ville være for mig
at holde kontakten. -
5:38 - 5:41Men andre mennesker begyndte at svare,
og dele egne oplevelser. -
5:41 - 5:44Én snakkede om et familiemedlem
som de havde skændtes med. -
5:44 - 5:47Én snakkede om en af deres nærmeste
som var gået bort -
5:47 - 5:49pludseligt og uventet.
-
5:49 - 5:51En anden fortalte om deres
venner fra skoletiden -
5:51 - 5:53der også var flyttet væk.
-
5:53 - 5:56Men så begyndte noget dejligt at ske.
-
5:56 - 5:57Istedet for bare at svare mig,
-
5:57 - 6:00begyndte folk at svare hinanden,
-
6:00 - 6:03og de begyndte at snakke sammen,
og dele deres egne oplevelser, -
6:03 - 6:04og trøste hinanden
-
6:04 - 6:07og opmuntre hinanden
til at række ud til den ven -
6:07 - 6:09som de ikke havde snakket med længe
-
6:09 - 6:12eller det familiemedlem
som de havde skændtes med. -
6:12 - 6:17Og til sidst fik vi dette her
lille mikro-samfund. -
6:17 - 6:19Det føltes som om en støttegruppe opstod
-
6:19 - 6:22hvor alle mulige mennesker mødtes.
-
6:22 - 6:24Jeg tror hver gang vi deler noget online
-
6:24 - 6:27hver gang vi gør det her,
er der en chance for -
6:27 - 6:29at disse små mikrosamfund
kan opstå. -
6:29 - 6:33Der er en chance for at alle mulige
forskellige slags væsener -
6:33 - 6:35kan mødes og blive ført sammen.
-
6:35 - 6:38Og nogle gange, på tværs af
internettets mudderpøl, -
6:38 - 6:40finder man en beslægtet sjæl.
-
6:41 - 6:44Nogle gange gennem at læse svarene
-
6:44 - 6:48og alle kommentarerne, og finde et svar
der er særligt menneskekærligt, -
6:48 - 6:50eller indsigtsfuldt, eller sjovt.
-
6:50 - 6:52Nogle gange ved at følge nogen,
-
6:52 - 6:55og opdage at de allerede følger dig.
-
6:55 - 6:59Og nogle gange er det ved at kigge
på nogen du kender i virkeligheden -
6:59 - 7:02og se de ting du skriver,
og de ting som de skriver, -
7:02 - 7:05og opdage at I deler en masse interesser,
-
7:05 - 7:07og det bringer dem tættere på dig.
-
7:07 - 7:09Nogle gange, hvis du er heldig,
-
7:10 - 7:11får du lov at møde et andet rumvæsen.
-
7:13 - 7:15[når to aliebns finder hinanden
et fremmed sted, -
7:15 - 7:17føles det lidt mere som hjemme]
-
7:17 - 7:19Men jeg er også bekymret,
for som vi ved, -
7:19 - 7:22føles internettet
for det meste ikke sådan. -
7:22 - 7:24Vi ved allesammen at for det meste
-
7:24 - 7:28føles internettet som et sted
hvor vi misforstår hinanden, -
7:28 - 7:32hvor vi kommer i konflikt med hinanden,
-
7:33 - 7:38hvor der er en masse forvirring
og larm og råben og skrigen, -
7:38 - 7:40og det føles som om
der er for meget af det hele. -
7:40 - 7:42Det føles som kaos,
-
7:42 - 7:46og jeg ved ikke hvordan vi kan forene
det dårlige med det gode, -
7:46 - 7:48for som vi ved, og som vi har set,
-
7:48 - 7:52kan de dårlige ting virkelig,
virkelig skade os. -
7:52 - 7:57For mig føles det som om, at de platforme
vi bruger til at bebo disse online rum, -
7:58 - 8:00er blevet designet,
uvidende eller mod bedre vidende, -
8:00 - 8:04så de tillader chikane og misbrug,
til at udbrede misinformation, -
8:04 - 8:07til at muliggøre had og hadsk tale
og den vold som det skaber, -
8:07 - 8:10og det føles som om ingen
af vores nuværende platforme -
8:10 - 8:12gør nok for at tage hånd om
og fikse det. -
8:13 - 8:16Men stadig, og muligvis uheldigvis,
-
8:16 - 8:20drages jeg stadig mod disse digitale rum,
som så mange andre, -
8:20 - 8:24for nogle gange føles det bare som om
at det er der alle mennesker er. -
8:24 - 8:26Og jeg føler mig fjollet
-
8:26 - 8:28og dum nogle gange
-
8:28 - 8:33over at glæde mig ved de små øjeblikke af
menneskelig samhørighed, i disse tider. -
8:33 - 8:36Men jeg har altid arbejdet ud fra den idé
-
8:36 - 8:41at disse små øjeblikkes menneskelighed
ikke er ligegyldige. -
8:41 - 8:43De er slet ikke
en tilflugt fra verden, -
8:43 - 8:45de er tværtimod grunden til
at vi søger disse rum. -
8:46 - 8:49De er vigtige og nødvendige
og de bekræfter og de giver os liv. -
8:50 - 8:53Og de er disse bittesmå,
midlertidige tilflugtsteder -
8:53 - 8:56som viser os, at vi ikke er
helt så alene, som vi tror. -
8:58 - 9:01Derfor, ja, selvom livet er noget skidt
og alle er triste, -
9:01 - 9:03og en dag skal vi allesammen dø --
-
9:03 - 9:05[hør her. livet er skidt. alle er triste.
-
9:05 - 9:08vi skal allesammen dø, men jeg har
allerede købt denne her hoppeborg -
9:08 - 9:10så tager du skoene af eller hvad]
-
9:10 - 9:15Jeg tror at denne her metaforiske
hoppeborg, i dette eksempel, -
9:15 - 9:20i virkeligheden er vores relationer
og vores forbindelser til andre mennesker. -
9:23 - 9:24Og derfor, en aften,
-
9:24 - 9:27da jeg følte mig særlig trist
og håbløs når jeg kiggede på verden, -
9:27 - 9:29råbte jeg ud i tomrummet,
-
9:29 - 9:31til det ensomme mørke.
-
9:31 - 9:34Jeg sagde, "I dag føles det at logge på
et socialt medie, -
9:34 - 9:37som at holde nogen
i hånden ved verdens undergang." -
9:37 - 9:39Og denne gang, istedet for
et svar fra tomrummet, -
9:39 - 9:42var det mennesker der dukkede op,
-
9:42 - 9:46der begyndte at svare mig, og så
begyndte at snakke med hinanden, -
9:46 - 9:49og langsom formedes dette her
lillebitte samfund. -
9:49 - 9:51Alle kom for at holde hinanden i hånden.
-
9:52 - 9:56Og i disse farlige og usikre tider,
-
9:56 - 9:58midt i det hele,
-
9:58 - 10:03tror jeg at det vi bliver nødt til
at holde fast i, er andre mennesker. -
10:03 - 10:07Og jeg ved godt det er en lille ting,
skabt af små øjeblikke, -
10:07 - 10:11men jeg tror på
at det er et lille, bitte lys -
10:11 - 10:12midt i alt mørket.
-
10:12 - 10:14Mange tak.
-
10:14 - 10:18(Klapsalve)
-
10:18 - 10:19Mange tak.
-
10:20 - 10:23(Klapsalve)
- Title:
- Du er ikke alene i din ensomhed
- Speaker:
- Jonny Sun
- Description:
-
At være åben og sårbar i din ensomhed, tristhed og frygt, kan hjælpe dig til at finde trøst og føle dig mindre alene, siger forfatter og kunstner Jonny Sun. I dette ærligt oplæg, fyldt med hans egne illustrationer, deler Sun hvordan det at fortælle historier om at føle sig udenfor, hjalp ham med at finde et uventet fællesskab, og et lille lys i mørket.
- Video Language:
- English
- Team:
- closed TED
- Project:
- TEDTalks
- Duration:
- 10:36
Anders Finn Jørgensen approved Danish subtitles for You are not alone in your loneliness | ||
Emma Toft accepted Danish subtitles for You are not alone in your loneliness | ||
Emma Toft edited Danish subtitles for You are not alone in your loneliness | ||
Mathilde Johnsen edited Danish subtitles for You are not alone in your loneliness |