1
00:00:01,000 --> 00:00:02,976
Hej.

2
00:00:03,000 --> 00:00:05,196
Der er én jeg gerne 
vil introducere jer for.

3
00:00:05,196 --> 00:00:07,601
Dette her er Jomny.

4
00:00:07,625 --> 00:00:10,559
Det er "Jonny", stavet med et "m"
ved en fejltagelse,

5
00:00:10,583 --> 00:00:11,893
hvis I undrede jer,

6
00:00:11,917 --> 00:00:13,393
vi kan ikke alle være fejlfri.

7
00:00:13,417 --> 00:00:15,434
Jomny er en alien

8
00:00:15,458 --> 00:00:18,518
sendt på mission til Jorden
for at studere mennesker.

9
00:00:18,542 --> 00:00:22,393
Jomny føler sig fortabt og alene,
og langt væk hjemmefra,

10
00:00:22,417 --> 00:00:25,643
og jeg tror allesammen vi kan
genkende den følelse.

11
00:00:25,667 --> 00:00:27,354
Eller, det kan jeg i hvert fald.

12
00:00:27,354 --> 00:00:30,458
Jeg skrev historien om denne her 
alien på et tidspunkt i mit liv

13
00:00:30,458 --> 00:00:32,518
hvor jeg følte mig særligt fremmedgjort.

14
00:00:32,542 --> 00:00:35,809
Jeg var lige flyttet til Cambridge
og var begyndt på min PhD på MIT,

15
00:00:35,833 --> 00:00:41,643
og jeg følte mig intimideret og isoleret,
og som om jeg overhovedet ikke hørte til.

16
00:00:41,667 --> 00:00:43,768
Men jeg havde en slags livsline.

17
00:00:43,792 --> 00:00:48,018
Ser I, jeg havde i årevis skrevet jokes

18
00:00:48,042 --> 00:00:50,351
og delt dem på de sociale medier,

19
00:00:50,375 --> 00:00:53,458
og jeg opdagede at det var noget
jeg gjorde mere og mere.

20
00:00:54,250 --> 00:00:58,309
For mange mennesker kan internettet
føles som et ensomt sted.

21
00:00:58,333 --> 00:00:59,643
Det kan virke som det her–

22
00:00:59,667 --> 00:01:02,434
et kæmpe, uendeligt, grænseløst tomrum

23
00:01:02,434 --> 00:01:06,047
som du kan blive ved med at råbe,
men hvor der aldrig er nogen som lytter.

24
00:01:06,708 --> 00:01:10,104
Men for mig var der noget beroligende
ved at tale ud i tomrummet.

25
00:01:10,104 --> 00:01:12,677
Jeg fandt at når jeg delte
mine følelser med tomrummet,

26
00:01:12,677 --> 00:01:14,917
begyndte det på et tidspunkt
at svare tilbage.

27
00:01:16,215 --> 00:01:19,833
Og det viser sig at tomrummet
ikke er denne endeløse, ensomme slette,

28
00:01:19,833 --> 00:01:22,268
det er faktisk fuldt af
alle mulige slags mennesker,

29
00:01:22,292 --> 00:01:25,601
der også stirrer ud i det,
og også ønsker at nogen hører dem.

30
00:01:25,625 --> 00:01:29,393
Altså, der er rigtig mange dårlige ting
som kommer fra de sociale medier.

31
00:01:29,417 --> 00:01:31,268
Det er ikke det jeg siger.

32
00:01:31,292 --> 00:01:35,184
Når som helst man er online,
møder man så meget tristhed

33
00:01:35,208 --> 00:01:37,518
og vrede og vold.

34
00:01:37,542 --> 00:01:39,393
Det kan føles som ragnarok.

35
00:01:39,417 --> 00:01:41,268
Men på samme tid er det modstridende,

36
00:01:41,292 --> 00:01:44,934
for jeg kan ikke benægte det faktum,
at rigtig mange af mine tætteste venner

37
00:01:44,958 --> 00:01:47,583
er mennesker som jeg
oprindeligt mødte online.

38
00:01:48,458 --> 00:01:51,726
Og jeg tror til dels det er fordi
de sociale medier er et slags

39
00:01:51,750 --> 00:01:53,000
bekendelses-rum.

40
00:01:53,750 --> 00:01:57,643
Det kan føles som om du skriver
i denne her personlige, intime dagbog

41
00:01:57,667 --> 00:01:59,143
som er fuldstændig privat,

42
00:01:59,167 --> 00:02:02,434
men samtidig vil du gerne have
alle i verden til at læse den.

43
00:02:02,458 --> 00:02:05,226
Og jeg tror en del af det, glæden ved det

44
00:02:05,250 --> 00:02:08,476
er at vi får lov til at opleve ting
fra nogle menneskers perspektiv

45
00:02:08,500 --> 00:02:10,559
som er fuldstændig anderledes
end os selv,

46
00:02:10,583 --> 00:02:12,226
og nogle gange er det rigtig godt.

47
00:02:12,250 --> 00:02:14,226
For eksempel, da jeg først kom på Twitter

48
00:02:14,250 --> 00:02:17,101
opdagede jeg at rigtig mange
af de mennesker jeg fulgte

49
00:02:17,125 --> 00:02:19,809
snakkede om psykiske problemer
og om at gå i terapi

50
00:02:19,833 --> 00:02:23,226
på måder som slet ikke var så 
tabuiseret som det plejer,

51
00:02:23,250 --> 00:02:25,768
når vi snakker om den slags 
ansigt til ansigt.

52
00:02:25,792 --> 00:02:29,434
Gennem dem blev samtalen omkring
psykisk sygdom normaliseret,

53
00:02:29,458 --> 00:02:32,476
og de hjalp mig til at opdage
at terapi var noget

54
00:02:32,500 --> 00:02:34,101
der også ville kunne hjælpe mig.

55
00:02:34,125 --> 00:02:35,934
For mange mennesker

56
00:02:35,958 --> 00:02:40,434
lyder det ret skræmmende
at tale om den slags emner

57
00:02:40,458 --> 00:02:43,351
så offentligt og så åbent på internettet.

58
00:02:43,375 --> 00:02:48,184
Det virker som om mange mennesker
tror det er en kæmpe, uhyggelig ting

59
00:02:48,208 --> 00:02:52,351
at være på internettet hvis du 
ikke allerede er helt perfekt.

60
00:02:52,375 --> 00:02:55,768
Men jeg tror faktisk internettet kan
være et skønt sted for uvidenhed

61
00:02:55,792 --> 00:02:59,768
og det er virkelig noget vi bør hylde

62
00:02:59,792 --> 00:03:04,393
for i min verden er der noget vigtigt
ved at dele din uperfekthed

63
00:03:04,417 --> 00:03:07,559
og dine usikkerheder
og dine sårbarheder

64
00:03:07,583 --> 00:03:08,875
med andre mennesker.

65
00:03:10,083 --> 00:03:11,851
(Latter)

66
00:03:11,875 --> 00:03:15,434
For når nogen deler 
at de føler sig kede af det, eller bange

67
00:03:15,458 --> 00:03:17,143
eller alene, for eksempel,

68
00:03:17,167 --> 00:03:19,309
så føler jeg mig faktisk mindre alene,

69
00:03:19,333 --> 00:03:22,434
ikke ved at komme af med min ensomhed

70
00:03:22,458 --> 00:03:24,893
men ved at vise mig at jeg ikke er alene

71
00:03:24,917 --> 00:03:26,309
om at føle mig ensom.

72
00:03:26,333 --> 00:03:28,059
Og som forfatter, og som kunstner,

73
00:03:28,083 --> 00:03:31,726
går jeg rigtig meget op i at gøre
denne evne til at være sårbar

74
00:03:31,750 --> 00:03:34,976
til en fælles ting, noget som
vi kan dele med hinanden.

75
00:03:35,000 --> 00:03:37,518
Jeg vil gerne gøre det indre
til noget ydre,

76
00:03:37,542 --> 00:03:42,476
tage nogle af de her usynlige, personlige
følelser jeg ikke kan sætte ord på,

77
00:03:42,500 --> 00:03:45,018
holde dem op mod lyset,
sætte ord på dem,

78
00:03:45,042 --> 00:03:46,934
og så dele dem med andre mennesker,

79
00:03:46,958 --> 00:03:50,673
i håbet om at det måske kan hjælpe dem
med at sætte ord på deres følelser også.

80
00:03:50,697 --> 00:03:53,059
Det ved jeg godt lyder som en stor ting,

81
00:03:53,083 --> 00:03:55,768
men i sidste ende vil jeg gerne
putte alle disse her ting

82
00:03:55,792 --> 00:03:58,309
ned i små, ufarlige pakker,

83
00:03:58,333 --> 00:04:00,976
for når vi kan gemme dem
i disse små værker,

84
00:04:01,000 --> 00:04:03,934
så tror jeg de er lettere at gå til,
jeg tror de er sjovere.

85
00:04:03,958 --> 00:04:06,893
De hjælper os lettere med
at se vores fælles menneskelighed.

86
00:04:06,917 --> 00:04:09,309
Nogle gange i form af en kort historie,

87
00:04:09,333 --> 00:04:12,893
nogle gange i form af en nuttet
bog fyldt med tegninger, for eksempel.

88
00:04:12,917 --> 00:04:14,518
Og nogle gange i form af

89
00:04:14,542 --> 00:04:17,017
en fjollet joke, 
som jeg smider ud på internettet.

90
00:04:17,041 --> 00:04:20,517
For et par måneder siden, for eksempel,
postede jeg en idé til en app

91
00:04:20,541 --> 00:04:22,476
til en hundeluftnings-service

92
00:04:22,500 --> 00:04:25,809
hvor en hund dukker op ved din dør,
og du er nødt til at forlade huset

93
00:04:25,833 --> 00:04:27,101
og gå en tur.

94
00:04:27,125 --> 00:04:29,000
(Latter)

95
00:04:30,333 --> 00:04:32,476
Hvis der er app-udviklere
her i publikum,

96
00:04:32,500 --> 00:04:33,958
kom og snak med mig bagefter.

97
00:04:34,875 --> 00:04:38,476
Eller, jeg kan også godt lide at dele
hver gang jer er nervøs over en email.

98
00:04:38,500 --> 00:04:39,934
Afslutningen "bedste hilsner,"

99
00:04:39,958 --> 00:04:42,059
er en forkortelse for 
"jeg gør mit bedste",

100
00:04:42,083 --> 00:04:46,050
en forkortelse for "Du må ikke hade mig,
jeg gør virkelig det bedste jeg kan!"

101
00:04:46,438 --> 00:04:48,560
Eller mit svar til det
klassiske spørgsmål,

102
00:04:48,560 --> 00:04:52,459
hvis jeg kunne spise middag med hvem som
helst, død eller levende – ja tak, gerne.

103
00:04:52,459 --> 00:04:53,673
Jeg er meget ensom.

104
00:04:53,673 --> 00:04:55,272
(Latter)

105
00:04:57,750 --> 00:05:01,643
Og det viser sig altid at når jeg
deler de her ting online,

106
00:05:01,667 --> 00:05:03,101
er reaktionen altid meget ens.

107
00:05:03,125 --> 00:05:04,976
Folk mødes for at grine sammen,

108
00:05:05,000 --> 00:05:06,309
for at dele den følelse,

109
00:05:06,333 --> 00:05:08,434
og går så hurtigt hver til sit igen.

110
00:05:08,458 --> 00:05:10,018
(Latter)

111
00:05:10,042 --> 00:05:13,540
Ja, og så er jeg igen alene.

112
00:05:14,250 --> 00:05:18,601
Men jeg tror nogle gange at de her små
samlinger kan være rigtig meningsfulde.

113
00:05:18,625 --> 00:05:21,184
For eksempel, da jeg blev færdig 
som arkitekt

114
00:05:21,208 --> 00:05:22,518
og flyttede til Cambridge,

115
00:05:22,542 --> 00:05:24,018
lagde jeg det her spørgsmål op:

116
00:05:24,042 --> 00:05:26,541
"Hvor mange mennesker i dit liv
har du allerede haft

117
00:05:26,541 --> 00:05:28,266
din sidste samtale med?"

118
00:05:28,958 --> 00:05:32,768
Og jeg tænkte over mine egne venner
som var flyttet væk

119
00:05:32,792 --> 00:05:35,143
til andre byer, endda andre lande,

120
00:05:35,167 --> 00:05:37,976
og hvor svært det ville være for mig
at holde kontakten.

121
00:05:38,000 --> 00:05:41,226
Men andre mennesker begyndte at svare,
og dele egne oplevelser.

122
00:05:41,250 --> 00:05:44,393
Én snakkede om et familiemedlem
som de havde skændtes med.

123
00:05:44,417 --> 00:05:47,059
Én snakkede om en af deres nærmeste
som var gået bort

124
00:05:47,083 --> 00:05:48,684
pludseligt og uventet.

125
00:05:48,708 --> 00:05:51,143
En anden fortalte om deres
venner fra skoletiden

126
00:05:51,167 --> 00:05:52,851
der også var flyttet væk.

127
00:05:52,875 --> 00:05:55,601
Men så begyndte noget dejligt at ske.

128
00:05:55,625 --> 00:05:57,143
Istedet for bare at svare mig,

129
00:05:57,167 --> 00:05:59,559
begyndte folk at svare hinanden,

130
00:05:59,583 --> 00:06:02,893
og de begyndte at snakke sammen, 
og dele deres egne oplevelser,

131
00:06:02,917 --> 00:06:04,309
og trøste hinanden

132
00:06:04,333 --> 00:06:07,268
og opmuntre hinanden
til at række ud til den ven

133
00:06:07,292 --> 00:06:09,101
som de ikke havde snakket med længe

134
00:06:09,125 --> 00:06:11,726
eller det familiemedlem
som de havde skændtes med.

135
00:06:11,750 --> 00:06:16,518
Og til sidst fik vi dette her
lille mikro-samfund.

136
00:06:16,542 --> 00:06:19,018
Det føltes som om en støttegruppe opstod

137
00:06:19,042 --> 00:06:21,643
hvor alle mulige mennesker mødtes.

138
00:06:21,667 --> 00:06:24,482
Jeg tror hver gang vi deler noget online

139
00:06:24,482 --> 00:06:26,684
hver gang vi gør det her, 
er der en chance for

140
00:06:26,708 --> 00:06:28,851
at disse små mikrosamfund
kan opstå.

141
00:06:28,875 --> 00:06:32,893
Der er en chance for at alle mulige
forskellige slags væsener

142
00:06:32,917 --> 00:06:35,101
kan mødes og blive ført sammen.

143
00:06:35,125 --> 00:06:37,543
Og nogle gange, på tværs af
internettets mudderpøl,

144
00:06:37,557 --> 00:06:39,765
finder man en beslægtet sjæl.

145
00:06:41,333 --> 00:06:44,351
Nogle gange gennem at læse svarene

146
00:06:44,375 --> 00:06:47,851
og alle kommentarerne, og finde et svar
der er særligt menneskekærligt,

147
00:06:47,875 --> 00:06:49,559
eller indsigtsfuldt, eller sjovt.

148
00:06:49,583 --> 00:06:52,476
Nogle gange ved at følge nogen,

149
00:06:52,500 --> 00:06:55,226
og opdage at de allerede følger dig.

150
00:06:55,250 --> 00:06:58,518
Og nogle gange er det ved at kigge
på nogen du kender i virkeligheden

151
00:06:58,542 --> 00:07:01,726
og se de ting du skriver,
og de ting som de skriver,

152
00:07:01,750 --> 00:07:05,059
og opdage at I deler en masse interesser,

153
00:07:05,083 --> 00:07:07,268
og det bringer dem tættere på dig.

154
00:07:07,292 --> 00:07:09,476
Nogle gange, hvis du er heldig,

155
00:07:09,500 --> 00:07:11,458
får du lov at møde et andet rumvæsen.

156
00:07:12,884 --> 00:07:15,351
[når to aliebns finder hinanden 
et fremmed sted,

157
00:07:15,375 --> 00:07:16,976
føles det lidt mere som hjemme]

158
00:07:17,000 --> 00:07:19,184
Men jeg er også bekymret,
for som vi ved,

159
00:07:19,208 --> 00:07:22,226
føles internettet 
for det meste ikke sådan.

160
00:07:22,250 --> 00:07:23,976
Vi ved allesammen at for det meste

161
00:07:24,000 --> 00:07:27,684
føles internettet som et sted
hvor vi misforstår hinanden,

162
00:07:27,708 --> 00:07:31,500
hvor vi kommer i konflikt med hinanden,

163
00:07:32,583 --> 00:07:37,851
hvor der er en masse forvirring
og larm og råben og skrigen,

164
00:07:37,875 --> 00:07:40,184
og det føles som om
der er for meget af det hele.

165
00:07:40,208 --> 00:07:41,559
Det føles som kaos,

166
00:07:41,583 --> 00:07:45,809
og jeg ved ikke hvordan vi kan forene
det dårlige med det gode,

167
00:07:45,833 --> 00:07:47,643
for som vi ved, og som vi har set,

168
00:07:47,667 --> 00:07:51,637
kan de dårlige ting virkelig, 
virkelig skade os.

169
00:07:52,417 --> 00:07:57,476
For mig føles det som om, at de platforme
vi bruger til at bebo disse online rum,

170
00:07:57,500 --> 00:08:00,101
er blevet designet,
uvidende eller mod bedre vidende,

171
00:08:00,125 --> 00:08:03,893
så de tillader chikane og misbrug,
til at udbrede misinformation,

172
00:08:03,917 --> 00:08:07,385
til at muliggøre had og hadsk tale
og den vold som det skaber,

173
00:08:07,385 --> 00:08:09,976
og det føles som om ingen
af vores nuværende platforme

174
00:08:10,000 --> 00:08:12,423
gør nok for at tage hånd om
og fikse det.

175
00:08:12,792 --> 00:08:16,476
Men stadig, og muligvis uheldigvis,

176
00:08:16,500 --> 00:08:20,143
drages jeg stadig mod disse digitale rum,
som så mange andre,

177
00:08:20,167 --> 00:08:24,434
for nogle gange føles det bare som om
at det er der alle mennesker er.

178
00:08:24,458 --> 00:08:26,268
Og jeg føler mig fjollet

179
00:08:26,292 --> 00:08:28,393
og dum nogle gange

180
00:08:28,417 --> 00:08:33,308
over at glæde mig ved de små øjeblikke af
menneskelig samhørighed, i disse tider.

181
00:08:33,332 --> 00:08:35,643
Men jeg har altid arbejdet ud fra den idé

182
00:08:35,667 --> 00:08:40,518
at disse små øjeblikkes menneskelighed
ikke er ligegyldige.

183
00:08:40,542 --> 00:08:42,601
De er slet ikke 
en tilflugt fra verden,

184
00:08:42,625 --> 00:08:45,476
de er tværtimod grunden til
at vi søger disse rum.

185
00:08:45,500 --> 00:08:48,667
De er vigtige og nødvendige
og de bekræfter og de giver os liv.

186
00:08:50,333 --> 00:08:53,143
Og de er disse bittesmå,
midlertidige tilflugtsteder

187
00:08:53,167 --> 00:08:55,875
som viser os, at vi ikke er
helt så alene, som vi tror.

188
00:08:57,792 --> 00:09:00,601
Derfor, ja, selvom livet er noget skidt
og alle er triste,

189
00:09:00,625 --> 00:09:03,035
og en dag skal vi allesammen dø --

190
00:09:03,035 --> 00:09:05,018
[hør her. livet er skidt. alle er triste.

191
00:09:05,042 --> 00:09:08,351
vi skal allesammen dø, men jeg har
allerede købt denne her hoppeborg

192
00:09:08,375 --> 00:09:10,309
så tager du skoene af eller hvad]

193
00:09:10,333 --> 00:09:14,893
Jeg tror at denne her metaforiske
hoppeborg, i dette eksempel,

194
00:09:14,917 --> 00:09:19,792
i virkeligheden er vores relationer
og vores forbindelser til andre mennesker.

195
00:09:22,542 --> 00:09:23,851
Og derfor, en aften,

196
00:09:23,875 --> 00:09:26,976
da jeg følte mig særlig trist
og håbløs når jeg kiggede på verden,

197
00:09:27,000 --> 00:09:29,184
råbte jeg ud i tomrummet,

198
00:09:29,208 --> 00:09:30,518
til det ensomme mørke.

199
00:09:30,542 --> 00:09:33,684
Jeg sagde, "I dag føles det at logge på 
et socialt medie,

200
00:09:33,708 --> 00:09:36,684
som at holde nogen
i hånden ved verdens undergang."

201
00:09:36,708 --> 00:09:39,184
Og denne gang, istedet for
et svar fra tomrummet,

202
00:09:39,208 --> 00:09:41,851
var det mennesker der dukkede op,

203
00:09:41,875 --> 00:09:45,559
der begyndte at svare mig, og så
begyndte at snakke med hinanden,

204
00:09:45,583 --> 00:09:48,809
og langsom formedes dette her
lillebitte samfund.

205
00:09:48,833 --> 00:09:50,958
Alle kom for at holde hinanden i hånden.

206
00:09:51,875 --> 00:09:56,059
Og i disse farlige og usikre tider,

207
00:09:56,083 --> 00:09:58,184
midt i det hele,

208
00:09:58,208 --> 00:10:02,601
tror jeg at det vi bliver nødt til 
at holde fast i, er andre mennesker.

209
00:10:02,625 --> 00:10:07,059
Og jeg ved godt det er en lille ting,
skabt af små øjeblikke,

210
00:10:07,083 --> 00:10:10,518
men jeg tror på 
at det er et lille, bitte lys

211
00:10:10,542 --> 00:10:12,351
midt i alt mørket.

212
00:10:12,375 --> 00:10:13,643
Mange tak.

213
00:10:13,667 --> 00:10:18,184
(Klapsalve)

214
00:10:18,208 --> 00:10:19,476
Mange tak.

215
00:10:19,500 --> 00:10:23,375
(Klapsalve)