Hvorfor en fødselsattest er en menneskerettighed

Over en milliard mennesker på verdensplan, hvoraf langt de fleste er børn, har ingen fødselsattester. I mange lande betyder det, at de ikke kan få adgang til vigtige ydelser såsom sundhedspleje og uddannelse, siger juridisk identitetsekspert Kristen Wenz. Hun diskuterer hvorfor dette problem er et af ​​de største krænkelser af menneskerettigheder i vores tid - og deler fem strategier for at sikre at alle kan blive registreret og beskyttet.

Så, da jeg var 14 år gammel,

var min familie i gang med at adoptere
mine yngre brødre fra Ethiopien.

Og en dag spørger min mor:

"Hvilken dag skal vi sige deres fødselsdag er?"

"Øh, den dag de var født, selvfølgelig?"

Latterligt spørgsmål.

Så sagde min mor:

"Men, Kristen,

ingen af dine yngre brødre har en fødselsattest,

så hvordan foreslår du,
vi finder ud af hvornår det var?"

Jeg var helt forbavset.

Nu, 20 år senere, arbejder jeg stadig på det,

men istedet for at prøve at løse mysteriet

af mine brødres manglende fødselsattester,

prøver jeg at løse problemet globalt.

Så, hvad har fødselsattester at
gøre med international udvikling?

For at svare på det, bliver vi nødt til at kigge på udviklingsdagsorden,

dagsorden for menneskerettigheder.

Så i 1948, præsenterede Verdenserklæringen om menneskerettighederne,

for første gang,

en fælles vision om grundlæggende
menneskerettigheder og værdigheder

som gælder for all mennesker i alle nationer.

Artikel 6,
retten til at blive anerkendt som retssubjekt.

Eller, som en juridisk identitet.

For børn, er en fødselsattest gældende.

Og selv om det her er en
universel menneskerettighed,

er der i dag en milliard mennesker som intet bevis har for at de eksisterer,

hvilket gør det til en af de største krænkelser
af menneskerettigheder i vores tid,

dog lader det til at ingen ved dette.

Set i lyset af verdens fattigdom og hungersnød,

virker det, at sørge for alle i verden har en juridisk identitet

ikke særlig vigtigt,

men i virkeligheden er det.

Tidligt i min karriere,

arbejdede jeg med en socialrådgiver
i et slumfællesskab i Mumbai,

og vi fulgte op på en sag om denne lille pige

der havde fået polio som baby
og blev lammet fra taljen og ned.

Da vi ankom til huset,

fandt vi hende på gulvet.

Hendes ben havde forfærdelige ar og var betændte,

hun var underernæret,

hun havde aldrig gået i skole

og hun havde tilbragt det meste af sit liv
indespærret i dette lille, mørke rum.

Da vi gik spurgte jeg socialrådgiveren hvad planen var,

og hun sagde, "Først skal vi skaffe
hende en fødselsattest."

Jeg var lidt overrasket.

Jeg sagde, "Men tror du ikke hun har brug
for at få noget social bistand

og et sikkert sted at bo og få hende i skole?"

Hun svarede, "Nemlig, det er derfor
hun skal have en fødselsattest."

Sagen er nemlig den, at uden en juridisk identitet,

er du ikke godkendt som en person af regeringen.

Og en person som ikke findes officielt
har ikke adgang til offentlige ydelser,

og regeringen kan kun levere ydelser

for det antal mennesker de kender til.

Derfor overses folk, f.eks. ved
rutinemæssige vaccinationer.

Mennesker uden en juridisk identitet
er både talløse og ubeskyttede.

De er blandt de fattigste medlemmer af samfundet

fra de mest marginaliserede samfund.

De er ofre for menneskehandel.

Menneskehandlere ved at det
er næsten umuligt at finde nogen

hvis der aldrig har været bevis for
at de eksisterede til at begynde med.

De er ofre for udnyttelse,
såsom børneægteskab og børnearbejde.

Uden en fødselsattest, hvordan beviser du
at et barn stadig er et barn?

De er blandt de statsløse;

fødselsattester beviser
hvem dine forældre er

og hvor du blev født,

de to hovedfaktorer for at
erhverve statsborgerskab.

Ud af en milliard mennesker
i verden uden en juridisk identitet,

er langt de fleste børn som aldrig blev registreret ved fødslen.

I de mindst udviklede nationer

er fødslen af over 60 procent af børn
aldrig blevet registreret.

I en undersøgelse på tværs af 17
lande i Afrika syd for Sahara

fandt man at 80 procent af børn
ingen fødselsattest havde.

Ud af de lande der
endnu ikke har opnået

universel fødselsregistreringsdækning,

i 26 af landene, er en fødselsattest nødvendig for at få adgang til sundhedspleje,

inklusiv vacciner.

I 37 af landene er det nødvendigt
for at få adgang til social bistand

med det formål at få
folk ud af fattigdom.

Og I 59 lande er en
fødselsattest nødvendig

for at et barn kan blive indskrevet
eller fuldføre skole.

En fødselsattest er også ofte nødvendig
for andre former for juridisk identitet,

såsom et ID eller et pas.

I næsten alle lande er en eller anden form for juridisk identitet nødvendig

for at stemme, få et SIM kort
eller oprette en bankkonto.

Faktisk, af de 1.7 milliarder mennesker
i verden som ikke har en bankkonto,

er 20 procent på grund af
manglende ID-papirer.

Du behøver ikke at være en ekspert
for at se at dette, gange med en milliard,

er et stort problem.

Så det er ikke overraskende at fakta viser os

at forbedret fødselsregistreringsdækning går hånd i hånd

med forbedrede udviklingsresultater,

lige fra fattigdomsbekæmpelse

til bedre helbred, ernæring, uddannelse,

økonomisk forbedring

og sikker og
velorganiseret migration.

I 2015 kom verdens førende navne sammen

og lovede at sammen ville de sikre
menneskerettigheder for alle mennesker

og sørge for at ingen blev efterladt

i bestræbelserne på at afslutte fattigdom,

sult,

og mindske uligheder.

Men hvordan vil de opretholde menneskerettigheder

og hvordan ved de at ingen er blevet efterladt

hvis de ikke ved hvem de er eller hvor de er

til at begynde med?

Så hvad kan lande gøre?

Der ingen model der passer til alle,

fordi hvert lands kontekst er unik.

Der er fem dokumenterede interventioner
der kan anvendes på ethvert system.

Et, mindsk afstanden.

To, fjern omkostningerne.

Tre, forenkle processen.

Fire, fjern diskrimination.

Fem, forøg efterspørgslen.

Kønsdiskrimination
forbliver et skjult problem,

fordi statistisk set,
er der ingen forskel

mellem registration af drenge og piger.

Men diskrimination er ikke mod barnet,

det er mod moderen.

Angola var et af 35 lande
det krævede faderens navn

eller at han var til stede for at barnets
fødsel kunne registreres.

Så i situationer hvor faderen var ukendt, uvillig

eller ikke er i stand til at kræve paternitet,

er mødrene lovligt forhindret
i at registrere fødsler

af deres egne børn.

Så for at tackle dette problem,
indførte Angola en politik

der gav mødre mulighed for at registrere
deres børn, som enlig forælder.

I Tanzania, i 2012,

havde kun 13 procent af
børn et fødselscertifikat.

Så regeringen fandt på et nyt system.

De satte registreringscentre
i eksisterende infrastrukturer,

såsom samfundsafdelinger

og i sundhedsfaciliteter.

Så de bragte tjenesterne nærmere de
mennesker der havde brug for dem.

De fjernede omkostningerne.

De forenklede processen
og gjorde den automatisk,

så fødselsattesten
kunne udstedes på stedet.

For at øge efterspørgslen lancerede
de en oplysningskampagne,

for at give folk besked om at
der er en ny process

og hvorfor det er vigtigt at
registrere fødslen af deres børn.

På kun nogle få år, i de distrikter
hvor det nye system blev oprettet,

har nu 83 procent af børn fødselsattester,

og de er nu i gang med at
gøre systemet landsdækkende.

Så hvad kan du gøre?

Ser du, jeg tror at vi alle er
forenet af vores menneskelighed.

Vi bor på den samme jord.
Vi indånder den samme luft.

Og mens ingen af ​​os valgte at blive født,
eller valgte den situation vi blev født i,

så vælger vi trods alt hvordan vi vil leve livet.

Ændring sker når et øjebliks opmærksomhed

eller et øjebliks medfølelse

inspirerer en person til at handle.

Og gennem vores fælles handlinger,

bliver vi den stærkeste
forandring i verden.

Og når prisen for manglende handling er
at uskyldige børn efterlades ubeskyttet,

uvaccineret, ude af stand til at kunne gå i skole,

ude af stand til at finde et anstændigt arbejde eller stemme som voksen,

fanget i en cyklus af fattigdom,
udelukkelse og usynlighed,

så bliver det vores ansvar

at bringe dette problem ud af mørket

og ind i lyset.

Fordi det er ikke hver dag du har mulighed
for at ændre verdenssituationen,

men idag,

har du.

Tak.

(Bifald)