Patricia Ryan: gør ikke krav på engelsk!

På TEDxDubai, spørger engelsklæreren gennem lang tid, Patricia Ryan, et provokerende spørgsmål: forhindrer verdens fokus på engelsk at der spredes gode idéer på andre sprog? (For eksempel: hvad hvis Einstein var nødt til at bestå en engelskprøve?). Det er et passionerende forsvar for oversættelse og at dele idéer.

Jeg hvad hvad I tænker.

I tænker, at jeg er faret vild

og at der snart kommer en op på scenen

og ligeså stille fører mig tilbage til min plads.

Bifald

Det sker for mig i Dubai hele tiden.

„Er du på ferie her, kære?“

[Latter]

„Er du her for at besøge børnene?

Hvor længe bliver du?“

Faktisk, lidt længere endnu, håber jeg.

Jeg har boet og undervist i Golfen

i over 30 år.

[Bifald]

Og i den tid, har jeg set mange ændringer.

Den statistik

er ret chokerende.

og i dag vil jeg tale om

sprogtab

og globaliseringen af engelsk.

Jeg vil gerne fortælle jer om min ven

som underviste voksne i engelsk i Abu Dhabi.

Og en skønne dag

besluttede hun sig for, at tage dem ud i haven

for at lære dem nogle gloser om natur.

Men det var hende der endte med at lære

alle de arabiske ord for de lokale planter,

såvel som deres brug;

medicinale brug, kosmetiske,

madlavning, urter.

Hvordan fik de studerende al den viden?

Selvfølgelig fra deres bedsteforældre

og endda deres oldeforældre.

Det er ikke nødvendigt at sige, hvor vigtigt det er,

at være i stand til, at kommunikere

på tværs af generationer.

Men desværre,

dør sprog i dag

i et omfang som ikke tidligere er set.

Et sprog dør hver 14. dag.

På samme tid,

er engelsk det ubestridte globale sprog.

Kan der være en sammenhæng?

Det ved jeg ikke.

Men jeg ved, at jeg har set en del forandringer.

Da jeg første gang kom til Golfen, kom jeg til Kuwait,

dengang det stadig var et belastet område.

Faktisk, for ikke så længe siden.

Det er lidt for tidligt.

Men ikke desto mindre

var jeg rekrutteret af det Britiske Råd

sammen med omkring 25 andre undervisere.

Og vi var de første ikke-muslimer

der underviste i de offentlige skoler i Kuwait.

Vi kom for at undervise i engelsk

fordi regeringen ville modernisere landet

og styrke borgerne gennem uddannelse.

Og selvfølgelig fik Storbritannien

gavn af noget af den dejlige rigdom pga. olie.

Okay.

Det her er den store ændring jeg har set-

hvordan engelsk

gradvist har forvandlet sig fra

at være en gensidig gavnlig praksis til,

at blive den massive internationale forretning det er i dag.

Ikke længere bare et fremmedsprog i skolens pensum.

Og ikke længere Moder Englands

domæne.

Det er blevet populært

for alle engelsktalende nationer på jorden.

Og hvorfor ikke?

Den bedste uddannelse findes jo,

ifølge den seneste bedømmelse af universiter i verden,

på universiterer

i Storbritannien og USA.

Så, alle vil have en engelsk uddannelse - naturligvis.

Men hvis engelsk ikke er dit modersmål,

skal du bestå en prøve.

Kan det være rigtigt

at afvise en studerende

på den lingvistiske evne alene?

Måske har du en computervidenskabsmand

som er et geni.

Ville han have brug for det samme sprog som advokat, for eksempel?

Det tror jeg ikke.

Vi engelsklærere afviser dem hele tiden.

Vi sætter et stopskilt op

og vi stopper dem på deres vej.

De kan ikke følge deres drøm længere,

til de har fået engelsk.

Lad mig sige det sådan;

hvis jeg mødte en monolingualist i hollandsk,

som kunne helbrede cancer,

ville jeg da forhindre ham i at blive optaget på mit britiske universitet?

Det tror jeg ikke.

Men det er virkelig det vi gør.

Vi engelsklærere er portvagterne.

Og dit engelsk skal være godt nok til,

at kunne tilfredsstille os først.

Det kan være farligt,

at give så megen magt

til et smalt segment af samfundet.

Måske ville barrieren være for universel.

Okay.

„Men“, hører jeg jer sige,

„hvad med forskningen?

Det er altsammen på engelsk.“

Ja, bøgerne er på engelsk,

journalerne skrives på engelsk,

men det er en selvopfyldende profeti.

Det forstærker det engelsk krav.

Og sådan fortsætter det.

Så spørger jeg, hvad skete der med oversættelser?

Hvis du tænker på den Islamiske Gyldne Alder

der var mange oversættelser dengang.

De oversatte fra latin og græsk

til arabisk og persisk

og så blev det oversat

til Europas germanske sprog

og de romanske sprog.

Og så kastede lyset sig på Europas Mørke Tider.

Forstå mig ret,

alle engelsklærere derude;

jeg er ikke imod at undervise i engelsk.

Jeg elsker, at vi har et globalt sprog.

Vi har brug for et i dag - mere end nogensinde før.

Men jeg er imod at bruge det

som en barriere.

Vil vi virkelig ende op med 600 sprog

og hovedsproget værende engelsk eller kinesisk?

Vi har brug for mere end det. Hvor trækker vi stregen?

Dette system

tilsidesætter intelligens

med et kendskab til engelsk

der er ret arbitrær.

[Bifald]

Og jeg vil minde jer om,

at de giganter, på hvis skuldre

nutidens intelligentsia sidder,

ikke behøvede at have engelsk,

de behøvede ikke at bestå en engelskprøve.

Einstein er et eksempel på dette.

Han fik iøvrigt specialundervisning i skolen,

fordi han var ordblind.

Men heldigvis for hele verden,

behøvede han ikke at bestå en engelskprøve.

For de fandtes ikke før 1964.

Med TOEFL,

The American test of English

Nu er det eksploderet.

Det er masser af engelskprøver.

Og millioner og millioner af studerende

tager disse prøver hvert eneste år.

Du og jeg tænker sikkert,

at betalingen for det ikke er så slemt; det er okay,

men de er uoverkommelige

for så mange millioner fattige mennesker.

Så vi afviser dem med det samme.

[Bifald]

Det får mig til at tænke på en overskrift jeg så for nyligt:

„Uddannelse: Den Store Kløft“

Nu forstår jeg det,

jeg forstår hvorfor folk fokuserer på engelsk.

De vil give deres børn den bedst mulige chance i livet.

Og for at kunne det, skal de have en vestlig uddannelse.

Fordi de bedste jobs selvfølgelig

går til studenter ved de vestlige universiteter,

som jeg forklarede tidligere.

Det kører i ring.

Okay.

Lad mig fortælle jer en historie om to videnskabsmænd,

to engelske videnskabsmænd

De foretog et eksperiment

der havde med genetik at gøre

og de forreste og bagerste lemmer på dyr.

Men de kunne ikke få det resultat de ville.

De vidste virkelig ikke hvad de skulle gøre,

indtil der en dag kom en tysk videnskabsmand

som opdagede at de brugte to ord

for lemmerne forrest og bagerst på dyret,

hvilket genetikken ikke skelner imellem

- og det samme gælder for tysk.

Så bingo!

Problemet var løst.

Hvis du ikke kan tænke en tanke

sidder du fast.

Men hvis et andet sprog kan tænke den tanke

kan man, gennem samarbejde,

opnå og lære så meget mere.

Min datter

kom til England fra Kuwait.

Hun havde studeret videnskab og matematik på arabisk.

Det var på en arabisk middelskole.

Hun var nødt til, at oversætte det til engelsk på grammatikskolen.

Og hun var den bedste i sin klasse

til de fag.

Hvilket siger os,

at når vi får studerende ind fra udlandet,

giver vi dem måske ikke credit nok for,

hvad de ved

og hvad de ved på deres eget sprog.

Når et sprog dør,

ved vi ikke hvad vi mister med det sprog.

Det her er -jeg ved ikke om I så det på CNN for nyligt-

de gav Heroes Award

til en ung kenyansk hyrde

som ikke kunne læse om aftenen i hans landsby,

som de andre børn i landsbyen kunne det,

fordi røgen fra petroleumslampen

havde skadet hans øjne.

Og alligevel var der aldrig nok petroleum

for hvad kan du købe for en dollar om dagen?

Så han opfandt

en omkostningsfri solcellelampe.

Og nu kan børnene i hans landsby

få samme karakterer i skolen,

som de børn der har elektricitet i hjemmet.

[Bifald]

Da han modtog denne pris,

sagde han disse vidunderlige ord:

„Børnene kan lede Afrika fra det det er i dag,

et mørk kontinent,

til et lyst kontinent“.

En simpel idé,

men det kan have så vidtrækkende konsekvenser.

Mennesker der ikke har lys,

uanset om det er fysisk eller metaforisk,

kan ikke bestå vores eksaminer

og vi vil aldrig finde ud af hvad de ved.

Lad os ikke holde dem eller os selv

i mørket.

Lad os hylde forskelligheden.

Hold af dit sprog.

Brug det til, at sprede gode idéer.

[Bifald]

Mange tak skal I have.

[Bifald]