Jeg hvad hvad I tænker. I tænker, at jeg er faret vild og at der snart kommer en op på scenen og ligeså stille fører mig tilbage til min plads. Bifald Det sker for mig i Dubai hele tiden. „Er du på ferie her, kære?“ [Latter] „Er du her for at besøge børnene? Hvor længe bliver du?“ Faktisk, lidt længere endnu, håber jeg. Jeg har boet og undervist i Golfen i over 30 år. [Bifald] Og i den tid, har jeg set mange ændringer. Den statistik er ret chokerende. og i dag vil jeg tale om sprogtab og globaliseringen af engelsk. Jeg vil gerne fortælle jer om min ven som underviste voksne i engelsk i Abu Dhabi. Og en skønne dag besluttede hun sig for, at tage dem ud i haven for at lære dem nogle gloser om natur. Men det var hende der endte med at lære alle de arabiske ord for de lokale planter, såvel som deres brug; medicinale brug, kosmetiske, madlavning, urter. Hvordan fik de studerende al den viden? Selvfølgelig fra deres bedsteforældre og endda deres oldeforældre. Det er ikke nødvendigt at sige, hvor vigtigt det er, at være i stand til, at kommunikere på tværs af generationer. Men desværre, dør sprog i dag i et omfang som ikke tidligere er set. Et sprog dør hver 14. dag. På samme tid, er engelsk det ubestridte globale sprog. Kan der være en sammenhæng? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg har set en del forandringer. Da jeg første gang kom til Golfen, kom jeg til Kuwait, dengang det stadig var et belastet område. Faktisk, for ikke så længe siden. Det er lidt for tidligt. Men ikke desto mindre var jeg rekrutteret af det Britiske Råd sammen med omkring 25 andre undervisere. Og vi var de første ikke-muslimer der underviste i de offentlige skoler i Kuwait. Vi kom for at undervise i engelsk fordi regeringen ville modernisere landet og styrke borgerne gennem uddannelse. Og selvfølgelig fik Storbritannien gavn af noget af den dejlige rigdom pga. olie. Okay. Det her er den store ændring jeg har set- hvordan engelsk gradvist har forvandlet sig fra at være en gensidig gavnlig praksis til, at blive den massive internationale forretning det er i dag. Ikke længere bare et fremmedsprog i skolens pensum. Og ikke længere Moder Englands domæne. Det er blevet populært for alle engelsktalende nationer på jorden. Og hvorfor ikke? Den bedste uddannelse findes jo, ifølge den seneste bedømmelse af universiter i verden, på universiterer i Storbritannien og USA. Så, alle vil have en engelsk uddannelse - naturligvis. Men hvis engelsk ikke er dit modersmål, skal du bestå en prøve. Kan det være rigtigt at afvise en studerende på den lingvistiske evne alene? Måske har du en computervidenskabsmand som er et geni. Ville han have brug for det samme sprog som advokat, for eksempel? Det tror jeg ikke. Vi engelsklærere afviser dem hele tiden. Vi sætter et stopskilt op og vi stopper dem på deres vej. De kan ikke følge deres drøm længere, til de har fået engelsk. Lad mig sige det sådan; hvis jeg mødte en monolingualist i hollandsk, som kunne helbrede cancer, ville jeg da forhindre ham i at blive optaget på mit britiske universitet? Det tror jeg ikke. Men det er virkelig det vi gør. Vi engelsklærere er portvagterne. Og dit engelsk skal være godt nok til, at kunne tilfredsstille os først. Det kan være farligt, at give så megen magt til et smalt segment af samfundet. Måske ville barrieren være for universel. Okay. „Men“, hører jeg jer sige, „hvad med forskningen? Det er altsammen på engelsk.“ Ja, bøgerne er på engelsk, journalerne skrives på engelsk, men det er en selvopfyldende profeti. Det forstærker det engelsk krav. Og sådan fortsætter det. Så spørger jeg, hvad skete der med oversættelser? Hvis du tænker på den Islamiske Gyldne Alder der var mange oversættelser dengang. De oversatte fra latin og græsk til arabisk og persisk og så blev det oversat til Europas germanske sprog og de romanske sprog. Og så kastede lyset sig på Europas Mørke Tider. Forstå mig ret, alle engelsklærere derude; jeg er ikke imod at undervise i engelsk. Jeg elsker, at vi har et globalt sprog. Vi har brug for et i dag - mere end nogensinde før. Men jeg er imod at bruge det som en barriere. Vil vi virkelig ende op med 600 sprog og hovedsproget værende engelsk eller kinesisk? Vi har brug for mere end det. Hvor trækker vi stregen? Dette system tilsidesætter intelligens med et kendskab til engelsk der er ret arbitrær. [Bifald] Og jeg vil minde jer om, at de giganter, på hvis skuldre nutidens intelligentsia sidder, ikke behøvede at have engelsk, de behøvede ikke at bestå en engelskprøve. Einstein er et eksempel på dette. Han fik iøvrigt specialundervisning i skolen, fordi han var ordblind. Men heldigvis for hele verden, behøvede han ikke at bestå en engelskprøve. For de fandtes ikke før 1964. Med TOEFL, The American test of English Nu er det eksploderet. Det er masser af engelskprøver. Og millioner og millioner af studerende tager disse prøver hvert eneste år. Du og jeg tænker sikkert, at betalingen for det ikke er så slemt; det er okay, men de er uoverkommelige for så mange millioner fattige mennesker. Så vi afviser dem med det samme. [Bifald] Det får mig til at tænke på en overskrift jeg så for nyligt: „Uddannelse: Den Store Kløft“ Nu forstår jeg det, jeg forstår hvorfor folk fokuserer på engelsk. De vil give deres børn den bedst mulige chance i livet. Og for at kunne det, skal de have en vestlig uddannelse. Fordi de bedste jobs selvfølgelig går til studenter ved de vestlige universiteter, som jeg forklarede tidligere. Det kører i ring. Okay. Lad mig fortælle jer en historie om to videnskabsmænd, to engelske videnskabsmænd De foretog et eksperiment der havde med genetik at gøre og de forreste og bagerste lemmer på dyr. Men de kunne ikke få det resultat de ville. De vidste virkelig ikke hvad de skulle gøre, indtil der en dag kom en tysk videnskabsmand som opdagede at de brugte to ord for lemmerne forrest og bagerst på dyret, hvilket genetikken ikke skelner imellem - og det samme gælder for tysk. Så bingo! Problemet var løst. Hvis du ikke kan tænke en tanke sidder du fast. Men hvis et andet sprog kan tænke den tanke kan man, gennem samarbejde, opnå og lære så meget mere. Min datter kom til England fra Kuwait. Hun havde studeret videnskab og matematik på arabisk. Det var på en arabisk middelskole. Hun var nødt til, at oversætte det til engelsk på grammatikskolen. Og hun var den bedste i sin klasse til de fag. Hvilket siger os, at når vi får studerende ind fra udlandet, giver vi dem måske ikke credit nok for, hvad de ved og hvad de ved på deres eget sprog. Når et sprog dør, ved vi ikke hvad vi mister med det sprog. Det her er -jeg ved ikke om I så det på CNN for nyligt- de gav Heroes Award til en ung kenyansk hyrde som ikke kunne læse om aftenen i hans landsby, som de andre børn i landsbyen kunne det, fordi røgen fra petroleumslampen havde skadet hans øjne. Og alligevel var der aldrig nok petroleum for hvad kan du købe for en dollar om dagen? Så han opfandt en omkostningsfri solcellelampe. Og nu kan børnene i hans landsby få samme karakterer i skolen, som de børn der har elektricitet i hjemmet. [Bifald] Da han modtog denne pris, sagde han disse vidunderlige ord: „Børnene kan lede Afrika fra det det er i dag, et mørk kontinent, til et lyst kontinent“. En simpel idé, men det kan have så vidtrækkende konsekvenser. Mennesker der ikke har lys, uanset om det er fysisk eller metaforisk, kan ikke bestå vores eksaminer og vi vil aldrig finde ud af hvad de ved. Lad os ikke holde dem eller os selv i mørket. Lad os hylde forskelligheden. Hold af dit sprog. Brug det til, at sprede gode idéer. [Bifald] Mange tak skal I have. [Bifald]