Det er nu vi skal reagere på klimaforandringerne

I denne passionerede opfordring til handling forklarer den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg hvorfor hun i august 2018 gik i skolestrejke for at sætte fokus på global opvarmning ved at protestere foran det svenske parlament og få hele verdens opmærksomhed. "Klimakrisen er allerede løst. Vi har allerede alle fakta og løsninger", siger Thunberg. "Nu skal vi bare vågne op og skabe forandringer".

Jeg var 8 år,

da jeg første gang hørte om
klimaforandring og global opvarmning.

Tilsyneladende var det noget mennesker
havde skabt gennem vores måde at leve på.

Jeg blev bedt om at slukke lysene
for at spare energi

og genbruge papir for at spare resurser.

Jeg tænkte, det var sært

at mennesker, som er
en dyreart blandt mange,

var i stand til at ændre Jordens klima.

For hvis vi var og
hvis det virkelig skete,

ville vi ikke tale om andet.

Tændte man fjernsynet,
ville alt handle om det.

Overskrifter, radio, aviser,

man ville aldrig læse eller høre om andet,

som om der var en verdenskrig igang.

Men ingen talte om det.

Hvis brugen af fossile brændstoffer var så
slemt at det truede vores eksistens,

hvordan kunne vi så bare fortsætte?

Hvorfor var der ingen restriktioner?

Hvorfor blev det ikke gjort ulovligt?

I mine øjne gav det ingen mening.

Det var uvirkeligt.

Så da jeg var 11, blev jeg syg.

Jeg fik en depression.

Jeg hverken talte

eller spiste mere.

På to måneder tabte jeg 10 kilo.

Senere fik jeg diagnosen
Aspergers syndrom,

OCD og selektiv mutisme

Det betyder at jeg kun taler,
når jeg finder det nødvendigt --

som i dette øjeblik.

(Bifald)

For os, der er inden for spektret,

er næsten alt sort eller hvidt.

Vi er ikke gode til at lyve,

og vi bryder os ikke om at
deltage i denne sociale leg,

som resten af jer virker så glade for.

(Latter)

Jeg tror på mange måder
at vi autister er de normale

og resten af befolkningen de sære,

(Latter)

især når det handler om
bæredygtighedskrisen,

hvor alle siger klimaforandringer
er en eksistentiel krise

og det vigtigste emne

og alligevel fortsætter som før.

Det forstår jeg ikke,

for skal udslippene stoppes,

så skal vi stoppe udslippene.

For mig er det sort eller hvidt.

Der er ingen gråzoner,
når det handler om at overleve.

Enten fortsætter vi som civilisation
eller også gør vi ikke.

Vi må forandre os.

Rige lande som Sverige
skal reducere deres udslip

med mindst 15 procent hvert år.

Blot så vi kan holde os
under 2 grader-målet.

Men som IPCC påviste for nylig,

vil et mål om 1,5 grader

begrænse klimapåvirkningen markant.

Men det bliver ved forestillingen ...

Man skulle tro medierne
og alle verdens ledere

ikke talte om andet,

men de nævner det aldrig.

Ej heller nævnes

drivhusgasserne der allerede er frigivet.

Eller at luftforureningen
skjuler en stigning,

så når vi stopper brugen
af fossile brændsler

vil vi allerede have øget temperaturen

måske så meget som 0,5 til 1,1 grader.

Ydermere taler kun få om det faktum

at vi er midt i den 6. masseudryddelse

hvor op til 200 arter uddør dagligt,

at udryddelsesraten i dag

er mellem 1.000 og 10.000 gange højere

end normalt.

Kun sjældent nævnes princippet om
klimalighed eller klimaretfærdighed,

der tydeligt fremgår af Paris-aftalen,

som det er absolut nødvendigt
at få til at fungere globalt.

Det betyder at de rige lande

helt skal stoppe deres udslip
i løbet af 6 til 12 år

med de nuværende udslip.

Det vil give folk i fattigere lande

muligheden for at hæve
deres levestandard

ved at bygge noget af den
infrastruktur vi allerede har

såsom veje, skoler, hospitaler,

rent drikkevand, elektricitet osv.

For hvordan kan vi forvente
lande som Indien eller Nigeria

skal bekymre sig om klimakrisen

når vi der allerede har alt,
er helt ligeglade med den

eller vores forpligtelser i Paris-aftalen?

Hvorfor nedbringer vi ikke vores udslip?

Hvorfor øges de?

Er det bevidst at vi forårsager
en masseudryddelse?

Er vi onde?

Nej, selvfølgelig ikke.

Folk gør som de altid har gjort

fordi størstedelen ikke aner noget

om de faktiske konsekvenser
for vores hverdagsliv,

og ikke ved at der kræves
hurtige forandringer.

Vi tror alle vi ved det
og vi tror alle andre ved det,

men det gør vi ikke.

For hvordan kan vi det?

Hvis der virkelig var en krise

og denne krise var forårsaget
af vores udslip,

ville vi i det mindste se tegn på det.

Ikke bare oversvømmede byer,
titusindvis af døde

og hele nationer lagt i ruiner.

Vi ville se restriktioner.

Men nej.

Og ingen taler om det.

Der er ingen hastemøder,
ingen overskrifter, intet seneste nyt.

Ingen opfører sig
som var vi midt i en krise.

De fleste klimaforskere eller
grønne politikere

flyver fortsat verden rundt og
spiser kød og mejeriprodukter.

Jeg fylder 100 i år 2103.

Når du tænker på din fremtid i dag
tænker du ikke længere end 2050.

På det tidspunkt vil jeg, i bedste fald,
have levet under halvdelen af mit liv.

Hvad sker der derefter?

I 2078 kan jeg fejre
min 75 års fødselsdag.

Måske jeg tilbringer dagen
med mine børn og børnebørn.

Måske de spørger mig om jer,

om de folk der levede i 2018.

Måske de spørger
hvorfor I ikke gjorde noget,

mens der stadig var tid til at handle.

Hvad vi gør eller ikke gør lige nu
vil påvirke resten af mit liv

og mine børn og børnebørns liv.

Hvad vi gør eller ikke gør lige nu,

kan jeg og min generation
ikke lave om på i fremtiden.

Så da skolen startede i august i år,

besluttede jeg at nu var det nok.

Jeg satte mig udenfor
det svenske parlament.

Jeg gik i skolestrejke for klimaets skyld.

Nogle siger jeg hellere skulle gå i skole.

Nogle siger jeg skal uddanne
mig til klimaforsker

så jeg kan "løse klimakrisen".

Men klimakrisen er allerede løst.

Vi har allerede alle fakta og løsninger.

Nu skal vi bare vågne op og ændre os.

Hvorfor skulle jeg studere for en fremtid,
der snart ikke findes mere

fordi ingen gør noget for at redde den?

Hvad er pointen i at lære fakta i skolen

når de vigtigste fakta

baseret på videnskab
i det samme skolesystem

tydeligvis ikke betyder noget
for vores politikere og samfund.

Nogle mener at Sverige
blot er et lille land

og at det er uden betydning hvad vi gør

men jeg mener at når et par børn
kan skabe overskrifter i hele verden

blot ved ikke at komme
i skole i et par uger,

forestil jer så hvad vi alle
kunne gøre i fællesskab.

(Bifald)

Nu nærmer vi os enden på min tale

og det er her folk normalt taler om håb,

solpaneler, vindkraft,
cirkulær økonomi osv.

men det gør jeg ikke.

Vi har brugt 30 år på at sælge
positive idéer og peptalks.

Jeg beklager, men det virker ikke.

For gjorde det det,

ville udslippene være mindre nu.

Det er de ikke.

Ja, vi har brug for håb,

selvfølgelig har vi det.

Men vi har mere brug for handling end håb.

Når vi begynder at handle,
er der håb overalt

Så fremfor at lede efter håb,

så gør noget.

Kun sådan er der håb.

I dag bruger vi 100 mio.
tønder olie dagligt.

Ingen har som politik at ændre det.

Der er ingen regler,
der forhindrer udvinding af olie.

Vi kan altså ikke redde verden
ved at spille efter reglerne

så reglerne må ændres.

Alting må forandres --

fra i dag af.

Tak.

(Bifald)