Hvordan kvinder vil lede os til frihed, retfærdighed og fred.

"Jeg var den første kvindelige præsident i en afrikansk nation, og jeg mener, at flere lande burde prøve det," siger H.E. Ellen Johnson Sirleaf, Nobelpris-vinder og tidligere præsident af Liberia. Mens hun fortæller historien om hvordan liberiske kvinder hjalp med at genopbygge deres land efter år med borgerkrig, diskuterer Sirleaf hvorfor kønsligestilling er nødvendigt for fred og fremgang -- og deler sin plan for at hæve en generation af kvinder, der er parate til at tage lederstillinger og fremme social udvikling.

Jeg var den første kvindelige præsident

i en afrikansk nation.

Og jeg mener, at flere lande
burde prøve det.

(Latter)

(Bifald og jubel)

Når glasloftet er blevet knust,

kan det aldrig blive sat sammen igen --

selvom man prøver.

Da jeg overtog præsidentembedet
i Liberia

i januar 2006,

havde vi enorme udfordringer efter
at have været en nation i konflikt:

en kollapset økonomi,

ødelagt infrastruktur,

dysfunktionelle institutioner,

enorm gæld,

enorm statsforvaltning.

Vi stod også med mennesker,

der var blevet efterladt.

De direkte ofre af alle borgerkrige:

kvinder og børn.

På min første dag som præsident

var jeg spændt...

og jeg var udmattet.

Det havde været en meget lang kamp

til hvor jeg var.

Kvinderne havde lidt mest

i vores civile konflikt,

og kvinder havde været dem, der løste den.

Vores historie har

mange stærke og handlekraftige kvinder.

En præsident for FN's generalforsamling,

en anerkendt dommer,

en rektor på University of Liberia.

Jeg vidste, at jeg skulle sammensætte

et meget stærkt hold

med evnerne til at håndtere

vores nations udfordringer.

Og jeg ville have kvinder i
alle topstillingerne.

Men jeg vidste, at det var umuligt.

Så jeg accepterede blot at give
dem strategiske stillinger.

Jeg rekrutterede en meget dygtig økonom
fra Verdensbanken

til at være vores finansminister,

som skulle lede gældslettelsesindsatsen.

En anden til at være vores
udenrigsminister,

som skulle genoprette vores bilaterale
og flersidige forhold.

Den første kvindelige politichef

som skulle håndtere frygten hos kvinderne,

der havde lidt under borgerkrigen.

En anden til at være kønsminister,

som skulle sikre kvinders
beskyttelse og deltagelse.

Med tiden også

justitsministeren,

ministeren for offentligt arbejde,

landbrugsministeren og

ministeren for handel og industri.

Deltagelse i lederskab

var hidtil uset i min administration.

Og selvom jeg vidste,

at der ikke var nok kvinder
med den rette erfaring

til et ministerium kun med kvinder

-- som jeg ønskede --

nøjedes jeg med at udpege
adskillige kvinder

som til ministerieroller,

som ledere,

som administratorer,

til de lokale myndigheder,

til diplomatiske roller,

i retsvæsenet,

i offtenlige institutioner.

Det fungerede.

I slutningen af 2012,

havde vores økonomi vokset
med op til 9%.

Vores infrastruktur blev
hurtigt genopbygget.

Vores institutioner fungerede igen.

Vores gæld på 4,9 milliarder

var stort set annulleret.

Vi havde gode forhold med
Den Internationale Valutafond,

Verdensbanken,

Den Afrikanske Udviklings Bank.

Vi havde også gode arbejdsrelationer

til alle vores afrikanske naboer

og mange nationer over i hele verden.

Vores kvinder kunne igen
sove roligt om natten

uden frygt.

Vores børn smilede igen,

som jeg lovede dem i min første
tiltrædelsestale.

Vores nations omdømme

og troværdighed,

der blev skadet af årene med konflikt,

blev genopbygget.

Men fremgang er aldrig garanteret.

Der var 14% kvinder i
min lovgivende forsamling

i min første valgperiode.

I den anden periode,

faldt det til 8%,

fordi miljøet var blevet mere giftigt.

Jeg blev udsat for en del
kritik og giftige bemærkninger.

Ingen er perfekt.

Men intet er mere forudsigeligt

end en stærk kvinde,

som ønsker at ændre tingene,

som er modig nok til at sige fra,

og som udviser dristighed.

Men jeg har det fint med kritikken.

Jeg ved, hvorfor jeg traf
mine beslutninger,

og jeg er glad for resultaterne.

Men det er derfor flere kvindelige
ledere er nødvendigt.

For der vil altid være mennesker,
som vil nedbryde os,

og som vil splitte os ad,

fordi de er imod ændringer.

Selvom subsahariske Afrika
har haft mange gennembrud

i kvinders lederskab og deltagelse,

specielt i den lovgivende forsamling

-- i parlamentet.

50% kvinder eller flere,

og endda over 60% i en af vores nationer,

hvilket er det højeste i verden.

Men vi ved, det ikke er nok.

Mens vi skal være taknemmelige

og bifalde den fremgang vi har gjort,

ved vi, at arbejdet er langt fra ovre.

Arbejdet skal fokusere på de sidste levn

af strukturel ...

et eller andet mod kvinder.

For mange steder,

f.eks. politiske partier,

er baseret på vennetjenester,

patriarki,

og kvindehad,

som prøver at afholde kvinder

fra deres retmæssige steder,

og derved udelukke dem

fra lederpositioner.

Kvinder oplever ofte --

selvom de præsterer bedre og

har de samme eller bedre kompetencer --

ulige løn.

Så vi må fortsat arbejde på

at ændre tingene.

Vi skal kunne ændre stereotyperne.

Vi skal kunne håndtere

de strukturelle barrierer,

som har afholdt kvinder

fra at have den ligeværdighed,
som de fortjener.

Og vi skal også arbejde med mændene.

Fordi der er en stigende

anerkendelse af,

at komplet ligestilling

vil sikre en stærkere økonomi,

en mere udviklet nation,

og en mere fredfyldt nation.

Det er derfor,
at vi skal fortsætte arbejdet,

og det er derfor, vi er partnere.

Jeg vil lancere et
Center for Kvinder og Udvikling

som vil samle kvinder,

(Bifald)

der er gået i gang og ønsker

at blive en del af lederskabet.

Med kvinder, som sammen har

udmærket sig og avanceret i lederskab.

Vi tror stærkt på, at vi

over en 10-års periode,

kan skabe denne bølge af kvinder,

som er forberedt på

åbentlyst at øge deres

internationale lederskab og indflydelse

i hele samfundet.

Derfor kan jeg,

(Griner)

som 81-årig, ikke gå på pension.

(Bifald og latter)

(Bifald og jubel)

Kvinder arbejder på

at ændre Afrika.

Kvinder arbejder på

at ændre verden.

Jeg er med dem,

og en af dem,

for evigt.

(Bifald)

Tak for at I lyttede.

Gå ud og ændr verden.

(Bifald og jubel)