Glemt alt om shopping. Snart vil du downloade dit nye tøj

Downloadet og printet tøj kan snart komme til et klædeskab nær dig. Det som startede som designer Danit Pelegs modeskole projekt, blev til en kollektion af 3D printet designs som har samme holdbarhed og fleksibilitet som hverdagstøj. "Mode er en meget fysisk ting," siger hun. "Jeg tænker på hvordan vores verden vil se ud når vores tøj bliver digitalt."

I de seneste måneder har
jeg rejst i ugevis

med kun en enkelt kuffert.

En dag var jeg inviteret til
en vigtigt begivenhed

og ville derfor gerne have
noget nyt og særligt på.

Jeg kunne intet finde i min kuffert.

Heldigvis var jeg til en tech-konference
den dag,

og havde adgang til 3D printere.

Så jeg designede hurtigt en nederdel
på min pc,

og jeg sendte filen til printeren.

Den printede delene
i løbet af natten.

Morgenen efter
tog jeg alle delene,

og samlede dem på mit hotelværelse

og det er faktisk den nederdel
jeg har på lige nu.

(Klapsalver)

Så det var ikke første gang,
jeg printede tøj.

Til min kollektion ved
på designskolen,

valgte jeg forsøgsvis at 3D printe
hele kollektionen hjemmefra.

Problemet var, at jeg næsten
intet vidste om 3D printning

og kun havde ni måneder til at finde
ud af at printe fem moderigtige design.

Jeg arbejdede altid mest kreativt
derhjemme.

Jeg elskede at eksperimentere
med nye materialer

og jeg prøvede altid
at udvikle nye teknikker.

til at lave de mest unikke tekstiler
til mine mode projekter.

Jeg elskede at tage til gamle fabrikker
og butikker

for at finde rester af
underligt pulver og finurlige materialer,

og så tage dem med hjem
for at eksperimentere.

Som I nok kan forestille jer,

kunne mine bofæller ikke lide det.

(Latter)

Så jeg besluttede at gå videre
og arbejde med store maskiner,

som ikke passede ind i min stue.

Jeg elsker det præcise
og specielle arbejde

jeg kan lave med
alle slags designteknologier

såsom strikkemaskiner og laserskærer
og print af silke.

I en sommerferie havde jeg i
New York en praktikplads

hos et modehus i Chinatown.

Vi arbejdede på to utrolige
3D printede kjoler .

De var fantastiske - som I kan se her.

Men jeg havde
lidt problemer med dem.

De var lavet af hård plast
og gik derfor let i stykker.

Modellerne kunne ikke sidde i dem

og de fik skrammer af
plastikken under armene.

Med 3D print havde
designerne stor frihed

til at lave kjoler præcis
som de ønskede dem,

men de var stadig meget afhængige
af store dyre industrielle printere

placeret i et laboratorie
langt fra deres lokaler.

Senere det år fik jeg en
3D printet halskæde af en ven

lavet med en hjemmeprinter.

Jeg vidste, at disse
printere var billigere

og langt mere tilgængelige en dem
vi brugte under mit praktikophold.

Så jeg kiggede på halskæden

og tænkte så: "Hvis jeg kan printe
en halskæde derhjemme,

hvorfor så ikke også printe mit tøj der?"

Jeg kunne godt lide tanken om
ikke at skulle gå til markedet

og vælge materialer
som andre havde valgt at sælge.

Jeg kunne bare designe og
printe hjemmefra.

Jeg fandt et lille forum

hvor jeg lærte alt
jeg ved om 3D printning.

De gav mig nøglen
til laboratoriet med det samme,

så jeg kunne eksperimentere
hele natten, hver nat.

Den største udfordring var at finde
det rigtige fiber at printe tøjet med.

Så hvad er et fiber?

Fiber er det materiale
du fodrer printeren med.

Og jeg brugte omkring en måned
på at eksperimentere med PLA,

som er et hårdt, kradsende
og skrøbeligt materiale.

Gennembruddet kom
da jeg blev introduceret for Filaflex,

som er en ny slags fiber.

Det er stærkt, men meget fleksibelt.

Og med det var jeg i stand til at printe
det første stykke tøj,

denne røde jakke med ordet "Liberté,"

"frihed" på fransk,

skrevet på den.

Jeg valgte dette ord fordi jeg følte mig
så beføjet og fri

når jeg kunne designe
et stykke tøj derhjemme

og printe det helt selv.

Faktisk kan du let
downloade denne jakke

og ændre ordet
til noget andet.

For eksempel dit navn
eller din kærestes navn.

(Latter)

Printerens plader er små

så jeg blev nød til at samle
tøjet ligesom et puslespil.

Og jeg ville løse en anden udfordring.

Jeg ville printe tekstiler

som jeg kunne bruge
helt ligesom almindelig stof.

Da fandt jeg en open-source fil

fra en arkitekt der designede
et mønster jeg elsker.

Og med det var jeg i stand til at printe
et smukt stykke tekstil

som jeg kunne bruge
helt ligesom almindeligt stof.

Og det ligner rigtige blonder.

Så jeg tog denne fil og modificerede den
og ændrede den, legede med den

og lavede mange versioner af den.

Og jeg skulle bruge 1.500 timer oveni
til at printe

for at færdiggøre min kollektion.

Så jeg tog seks printere med hjem
og printede døgnet rundt.

Og det er faktisk
en meget langsom proces,

men lad os huske på at internettet også
var langt langsommere for 20 år siden,

så 3D printning vil accelerere

og på ingen tid vil du kunne printe
en t-shirt derhjemme

på et par timer
eller endda minutter.

Så vil I gerne se hvordan det ser ud?

Publikum: Ja!

(Klapsalver)

Danit Peleg: Rebecca er iført
et af mine fem designs.

Næsten alt det som hun har på
har jeg printet derhjemme.

Selv skoene er printet.

Publikum: Wauw!

Publikum: Cool!

(Klapsalver)

Danit Peleg: Tak, Rebecca.

(Til publikum) Tak, allesammen.

Jeg tror, at materialer i fremtiden
vil udvikle sig

og de vil ligne og føles
som de stoffer vi kender i dag,

såsom bomuld eller silke.

Forestil jer personligt tøj
der passer præcis til jeres mål.

Musik var engang en meget fysisk ting.

Du skulle hen til pladebutikken
og købe CD'er,

men nu kan du bare downloade musikken,

digital musik,

direkte til din telefon.

Mode er også en meget fysisk ting.

Og jeg tænker på
hvordan verden vil se ud

når vores tøj er digitalt,
ligesom denne nederdel er.

Tusind tak.

(Klapsalver)

[Tak]

(Klapsalver)