Internettet: Cybersikkerhed og kriminalitet

Parisa Tabriz fra Google og Jenny Martin fra Symantec introducerer de mest almindelige typer cyberkriminalitet, inklusive vira, malware, DDOS-angreb og phishing-svindel. Se op til 4:40 for at se de fire bedste fif for at undgå at blive hacket.

Start learning at http://code.org/

Hold kontakt med os!

• på Twitter https://twitter.com/codeorg
• på Facebook https://www.facebook.com/Code.org
• på Instagram https://instagram.com/codeorg
• på Tumblr https://blog.code.org
• på LinkedIn https://www.linkedin.com/company/code-org
• på Google+ https://google.com/+codeorg

Internettet:
Cybersikkerhed og kriminalitet

Hej, mit navn er Jenny Martin og jeg er
direktør for cybersikkerhedsefterforskning

hos Symantec.

Cyberkriminalitet skaber i dag store
problemer for samfundet,

både personligt, finansielt og sågar
også i forbindelse med national sikkerhed.

I de seneste år er hundred millionvis
af kreditkortnumre blevet stjålet,

flere millioner personnumre og
sundhedsoplysninger blev

kompromitterede, og selv
atomcentrifuger blev hackede, og

ubemandede flyvende droner er blevet
kapret.

Dette gøres altsammen ved at udnytte
sårbarheder i hardware og software,

eller oftest set via udnyttelse af
utilsigtede beslutninger, der blev taget

af dem, der brugte softwaren.

De, der begår disse cyberforbrydelser, har
ikke en enkel profil eller motivation.

Det kunne være enhver fra en international
terrorist, til en teenager, der vil prale.

I dag har de største lande ikke blot hære,
men også en veludstyret cyberhær.

Den næste verdenskrig vil måske
ikke blive kæmpet med traditionelle våben,

men med computere, der bruges til at lukke
nationale vandforsyninger, energinet og

transportsystemer.

Hej! Mit navn er Parisa, og jeg er
Googles sikkerhedsprincesse.

Jeg har arbejdet på mange forskellige
produkter på mange måder for at prøve at

gøre vores software så sikker som mulig.

Lad os se lidt på, hvordan
cyberkriminalitet faktisk virker.

Vi vil lære om softwarevira,
denial of service-angreb

og phishing-svindel.

I biologi og i livet er en virus en
organisme, der spredes ved host,

nys eller fysisk kontakt.

Vira virker ved at inficere celler,
tilføre deres genetiske materiale og

bruge de celler til at replikere

De kan gøre folk virkelig syge og så
sprede sig til andre mennesker.

En computervirus virker meget ens.

En virus er et udførligt program, der
installeres, sædvanligvis ikke med vilje,

og skader brugeren og deres computer.

Det er også muligt for en virus at sprede
sig til andre computere.

Hvordan når en virus egentlig ind på din
computer til at begynde med?

Der er et par måder, en angriber kan
inficere en persons computer.

De kunne lokke et offer til at installere
et program ved at vildlede dem om

programmets formål, så mange vira er
forklædt som sikkerhedsopdateringer.

Det er også muligt at softwaren på din
computer har en sårbarhed,

så en angriber kan blive installeret,
selv uden udtrykkelig tilladelse.

Når en virus er på din computer, kan den
stjæle eller slette dine filer,

kontrollere andre programmer eller sågar
lade en anden person fjernkontrollere din

computer.

Ved at bruge computervira kan hackere
overtage millioner af computere globalt

og så bruge dem som en digital hær, også
kaldet et botnet,

til at angribe og nedtage websider.

Denne slags angreb hedder en
distributed denial of service-angreb.

Et denial of service-angreb er
når hackere overvælder en webside

med for mange anmodninger.

Vi kalder den et
distributed denial of service-angreb,

når angrebet kommer fra mange
computere på samme tid.

De fleste websider er parat til at besvare
millioner af anmodninger om dagen, men

slår du dem med milliarder eller
billiarder af anmodninger fra forskellige

steder, overlæsses computerne, og de
holder op med at svare.

Et andet trick, cyberkriminelle bruger er
at sende store mængder spam-e-mails

i et forsøg på at narre folk til at dele
deres personoplysninger.

Dette hedder phishing-svindel.

Phishing-svindel er, når du får det, der
ligner en troværdig e-mail, der beder dig

logge på din konto,
men et klik på e-mailen

tager dig til en falsk webside.

Hvis du alligevel logger på, er du blevet
narret til at afsløre din adgangskode.

Hackere kan så bruge dine loginoplysninger
til at tilgå dine ægte konti for at stjæle

information eller sågar også stjæle
dine penge.

Heldigvis er der mange firmaer, love og
statsorganisationer, der arbejder for at

gøre internettet mere sikkert, men disse
bestræbelser er ikke nok i sig selv.

Du tror måske, når et computersystem
hackes,

at problemet lå i sikkerhedsdesignet
eller softwaren.

Halvfems procent af de gange systemer
hackes, er det dog ikke på grund af en

sikkerhedsfejl, men på grund af en simpel
menneskefejl.

Det viser sig dog, at der er skridt, vi
kan tage for at beskytte os selv.

Ofte påvirker dine handlinger ikke kun
sikkerheden af dine egne data og computer,

men sikkerheden af alle på din skole,

arbejdsplads og i dit hjem.

Med milliarder eller billiarder
af dollars på spil,

bliver cyberkriminelle smartere hvert år,
der går.

og vi skal alle holde trit.