WEBVTT 00:00:02.220 --> 00:00:06.660 Internettet: Cybersikkerhed og kriminalitet 00:00:07.830 --> 00:00:12.229 Hej, mit navn er Jenny Martin og jeg er direktør for cybersikkerhedsefterforskning 00:00:12.229 --> 00:00:13.629 hos Symantec. 00:00:13.679 --> 00:00:17.309 Cyberkriminalitet skaber i dag store problemer for samfundet, 00:00:17.309 --> 00:00:22.240 både personligt, finansielt og sågar også i forbindelse med national sikkerhed. 00:00:22.240 --> 00:00:26.780 I de seneste år er hundred millionvis af kreditkortnumre blevet stjålet, 00:00:26.780 --> 00:00:30.539 flere millioner personnumre og sundhedsoplysninger blev 00:00:30.539 --> 00:00:35.002 kompromitterede, og selv atomcentrifuger blev hackede, og 00:00:35.002 --> 00:00:38.180 ubemandede flyvende droner er blevet kapret. 00:00:38.180 --> 00:00:42.420 Dette gøres altsammen ved at udnytte sårbarheder i hardware og software, 00:00:42.420 --> 00:00:45.959 eller oftest set via udnyttelse af utilsigtede beslutninger, der blev taget 00:00:45.959 --> 00:00:48.640 af dem, der brugte softwaren. 00:00:51.610 --> 00:00:56.492 De, der begår disse cyberforbrydelser, har ikke en enkel profil eller motivation. 00:00:56.492 --> 00:01:02.146 Det kunne være enhver fra en international terrorist, til en teenager, der vil prale. 00:01:02.316 --> 00:01:08.710 I dag har de største lande ikke blot hære, men også en veludstyret cyberhær. 00:01:08.710 --> 00:01:12.400 Den næste verdenskrig vil måske ikke blive kæmpet med traditionelle våben, 00:01:12.400 --> 00:01:17.020 men med computere, der bruges til at lukke nationale vandforsyninger, energinet og 00:01:17.020 --> 00:01:19.170 transportsystemer. 00:01:20.890 --> 00:01:24.710 Hej! Mit navn er Parisa, og jeg er Googles sikkerhedsprincesse. 00:01:24.710 --> 00:01:29.540 Jeg har arbejdet på mange forskellige produkter på mange måder for at prøve at 00:01:29.540 --> 00:01:33.600 gøre vores software så sikker som mulig. 00:01:33.600 --> 00:01:36.690 Lad os se lidt på, hvordan cyberkriminalitet faktisk virker. 00:01:36.690 --> 00:01:40.320 Vi vil lære om softwarevira, denial of service-angreb 00:01:40.320 --> 00:01:41.970 og phishing-svindel. 00:01:42.467 --> 00:01:46.170 I biologi og i livet er en virus en organisme, der spredes ved host, 00:01:46.170 --> 00:01:49.130 nys eller fysisk kontakt. 00:01:49.130 --> 00:01:53.370 Vira virker ved at inficere celler, tilføre deres genetiske materiale og 00:01:53.370 --> 00:01:55.819 bruge de celler til at replikere 00:01:55.819 --> 00:01:59.140 De kan gøre folk virkelig syge og så sprede sig til andre mennesker. 00:01:59.140 --> 00:02:02.310 En computervirus virker meget ens. 00:02:02.310 --> 00:02:06.700 En virus er et udførligt program, der installeres, sædvanligvis ikke med vilje, 00:02:06.700 --> 00:02:09.540 og skader brugeren og deres computer. 00:02:09.540 --> 00:02:13.652 Det er også muligt for en virus at sprede sig til andre computere. 00:02:14.782 --> 00:02:18.030 Hvordan når en virus egentlig ind på din computer til at begynde med? 00:02:18.030 --> 00:02:21.150 Der er et par måder, en angriber kan inficere en persons computer. 00:02:21.150 --> 00:02:24.730 De kunne lokke et offer til at installere et program ved at vildlede dem om 00:02:24.730 --> 00:02:29.640 programmets formål, så mange vira er forklædt som sikkerhedsopdateringer. 00:02:31.030 --> 00:02:34.592 Det er også muligt at softwaren på din computer har en sårbarhed, 00:02:34.592 --> 00:02:38.910 så en angriber kan blive installeret, selv uden udtrykkelig tilladelse. 00:02:39.650 --> 00:02:43.590 Når en virus er på din computer, kan den stjæle eller slette dine filer, 00:02:43.590 --> 00:02:47.959 kontrollere andre programmer eller sågar lade en anden person fjernkontrollere din 00:02:47.959 --> 00:02:49.350 computer. 00:02:52.070 --> 00:02:56.280 Ved at bruge computervira kan hackere overtage millioner af computere globalt 00:02:56.280 --> 00:02:59.844 og så bruge dem som en digital hær, også kaldet et botnet, 00:02:59.844 --> 00:03:02.090 til at angribe og nedtage websider. 00:03:03.130 --> 00:03:07.029 Denne slags angreb hedder en distributed denial of service-angreb. 00:03:07.029 --> 00:03:10.212 Et denial of service-angreb er når hackere overvælder en webside 00:03:10.212 --> 00:03:11.710 med for mange anmodninger. 00:03:11.710 --> 00:03:14.320 Vi kalder den et distributed denial of service-angreb, 00:03:14.320 --> 00:03:17.030 når angrebet kommer fra mange computere på samme tid. 00:03:18.040 --> 00:03:21.950 De fleste websider er parat til at besvare millioner af anmodninger om dagen, men 00:03:21.950 --> 00:03:25.430 slår du dem med milliarder eller billiarder af anmodninger fra forskellige 00:03:25.430 --> 00:03:29.040 steder, overlæsses computerne, og de holder op med at svare. 00:03:30.540 --> 00:03:34.760 Et andet trick, cyberkriminelle bruger er at sende store mængder spam-e-mails 00:03:34.760 --> 00:03:39.130 i et forsøg på at narre folk til at dele deres personoplysninger. 00:03:39.640 --> 00:03:42.440 Dette hedder phishing-svindel. 00:03:42.440 --> 00:03:46.960 Phishing-svindel er, når du får det, der ligner en troværdig e-mail, der beder dig 00:03:46.960 --> 00:03:49.590 logge på din konto, men et klik på e-mailen 00:03:49.590 --> 00:03:51.560 tager dig til en falsk webside. 00:03:51.560 --> 00:03:55.599 Hvis du alligevel logger på, er du blevet narret til at afsløre din adgangskode. 00:03:57.026 --> 00:04:01.250 Hackere kan så bruge dine loginoplysninger til at tilgå dine ægte konti for at stjæle 00:04:01.250 --> 00:04:04.770 information eller sågar også stjæle dine penge. 00:04:04.890 --> 00:04:09.920 Heldigvis er der mange firmaer, love og statsorganisationer, der arbejder for at 00:04:09.920 --> 00:04:13.740 gøre internettet mere sikkert, men disse bestræbelser er ikke nok i sig selv. 00:04:14.750 --> 00:04:17.850 Du tror måske, når et computersystem hackes, 00:04:17.850 --> 00:04:20.796 at problemet lå i sikkerhedsdesignet eller softwaren. 00:04:20.796 --> 00:04:24.410 Halvfems procent af de gange systemer hackes, er det dog ikke på grund af en 00:04:24.410 --> 00:04:28.130 sikkerhedsfejl, men på grund af en simpel menneskefejl. 00:04:31.290 --> 00:04:34.750 Det viser sig dog, at der er skridt, vi kan tage for at beskytte os selv. 00:04:34.750 --> 00:04:39.040 Ofte påvirker dine handlinger ikke kun sikkerheden af dine egne data og computer, 00:04:39.040 --> 00:04:41.550 men sikkerheden af alle på din skole, 00:04:41.550 --> 00:04:43.603 arbejdsplads og i dit hjem. 00:04:43.603 --> 00:04:46.269 Med milliarder eller billiarder af dollars på spil, 00:04:46.269 --> 00:04:48.672 bliver cyberkriminelle smartere hvert år, der går. 00:04:48.672 --> 00:04:50.743 og vi skal alle holde trit.