Charlie Todd: Den fælles oplevelse af absurditet

Charlie Todd skaber bizarre, sjove og uforventede offentlige scener: Halvfjerds synkroniserede dansere i butiksvinduer, "Ghostbusters" der løber gennem New York Public Library, og den årlige bukseløse metro tur. I TEDxBloomington viser han hvordan hans gruppe , Improv Everywhere, bruger disse scener til at bringe mennesker sammen.'

Jeg begyndte Improv Everywhere for 10 år siden

da jeg flyttede til New York City med en interesse i at optræde og komedie.

Fordi jeg var ny i byen havde jeg ikke adgang til en scene.

så jeg besluttede mig for a danne min egen i offentlige steder.

Så den første projekt vi skal kigge på

er den aller første No Pants Subway Ride (Ingen Bukser Metro Tur)

Det fandt sted i Januar 2002

og denne kvinde er stjernen af videoen

Hun ved ikke at hun bliver filmet

Hun er filmet med et skjult kamera

Det er på toget 6 i New York City

og det er den første stop i linjen

Det er to danske fyre

som kommer og sætter sig ned ved siden af det skjulte kamera.

og det er mig lige her med en brun jakke

Det er ca. 0 grader udenfor

Jeg har en hat og et tørklæde

Og pigen kommer til at lægge mærke til mig lige her.

(latter)

og som I kan se nu har jeg ikke nogen bukser på.

(latter)

så på det tidspunkt -

på det tidspunkt har hun lagt mærk til mig

men i New York er der mærkelige mennesker i enhver vogn

En person er ikke så usædvanligt.

Hun går tilbage til at læse hendes bog, som desværre hedder "Voldtægt".

(Latter)

Så hun har bemærket den mærkelige ting

men hun er tilbage til hendes normale liv

på samme tidspunkt har jeg 6 venner

som også venter i de kommende 6 stop i deres undertøj

De kommer til at komme ind i toget en efter en

Vi laver som om vi ikke kender hinanden

og som om det kun er en uheldig fejl vi har lavet

at glemme vores bukser på den her kold Januar dag

latter

så på det tidspunkt

bestemmer hun sig for at sætte voldtægt bogen væk.

(latter)

og hun bestemmer sig for at være lidt mere bevidst om sine omgivelser.

På det smme tidspunkt, de to danske fyre til venstre for kameraet

de kan ikke håndtere det mere

de synes at der er det sjoveste som de nogensinde har oplevet

Og se hende få øjenkontakt med dem lige omkring nu.

(latter)

Og jeg elsker dette tidspunkt i videoen,

fordi før det blev til en delt oplevelse

var det noget som måske var lidt uhyggeligt

eller noget, der var i det mindste forvirrende for hende.

og da det først bliver til en delt oplevelse

blev det sjovt og noget som hun kunne grine af

Så toget er nu ved at trække ind

for der tredje stop i linje 6

(latter)

Videoen kommer ikke til at vise det hele

dette forsætter for endnu fire stop

I alt træder syv fyre ind anonymt i deres undertøj.

På den ottende stop, kom en pige ind med en gigantisk sportstaske

og meddelte hun havde bukser til salg for en dollar -

som man kunne sælge batterier eller slik på et tog.

Vi købte alle sammen et par bukser og tog dem på

og sagde "Mange tak. Det var lige det jeg havde brug for idag."

og derefter forladt toget uden at afsløre hvad der var sket

og gik i alle forskellige retninger.

(klapsalver)

Mange Tak

Så det er stadigvæk fra videoen her.

Og jeg elsker bare den piges reaktion så meget.

og at se den videobånd senere på dagen

inspirerede mig til at fortsætte med at gøre, hvad jeg gør.

Og en af formålene med Improv Everywhere

er virkelig at skabe en scene på et offentligt sted

der er en positiv oplevelse for andre mennesker.

det er en ren spøg, men det er en spøg som giver én en god historie at fortælle

Og hendes reaktion gav mig inspiration

for at lave en anden årlig No Pants Subway Ride.

Og vi har fortsat med at gøre det hvert år.

I januar, gjorde vi det 10. årlige Ingen Pants Subway Ride

hvor en blandet gruppe på 3.500 personer

tog toget i deres undertøj i New York -

næsten hver eneste tog linie i byen.

Og også i 50 andre byer rundt om i verden,

deltog folk.

(latter)

Da jeg startede med at tage improvisationsundervisning på Upright Citizens Brigade Theater

og møde andre kreative mennesker og andre udøvende kunstnere og komikere,

Jeg begyndte at samle en mailingliste

af mennesker, der ønskede at gøre disse typer af projekter.

Så jeg kunne organisere større projekter.

En dag gik jeg igennem Union Square,

og så denne bygning

som var blevet bygget i 2005

og der var en pige i en af vinduerne og hun dansede

Og det var meget usædvanligt,

fordi det var mørkt, men hun var baggrundsbelyst med fluorescerende belysning,

og det var som om hun var på en scene

men jeg kun ikke gennemskue hvorfor hun gjorde det.

Efter ca. 15 sekunder, dukkede hendes veninde op --

Hun havde gemt sig bag en skærm -

og de lo og krammede hinanden og løb væk.

Så det virkede som om hun måske var blevet vovet om at gøre det

og det inspirerede mig

Ved at se på hele facaden - var der 70 i alt vinduer -

vidste jeg hvad jeg skulle gøre

(latter)

Så dette projekt hedder Look Up More. Vi havde 70 skuespillere klædt i sort.

Dette var helt uautoriseret.

Vi havde ikke ladt butikkerne vide, at vi var på vej.

Og jeg stod i parken give signaler.

Det første signal blev for alle til at holde op disse halvandenmeter høje bogstaver

som sagde "Look Up More" (Se Op Mere)

projektets navn

Det andet signal blev for alle at gøre sprællemænd sammen.

Man kan se det lige her.

(Latter)

Og så had vi danse. Vi fik alle til at danse.

Og så havde vi solo danser, hvor kun en person dansede

og alle pegede til dem.

(latter)

Så derefter gav jeg en håndsignal,

som betød at den næste soloist i Forever 21,

og han dansede

Dere var andre forskellige aktiviteter.

Vi havde folk der hoppede op og ned.

folk der faldt på gulvet

og jeg stod der bare anonymt i en sweat shirt

og sat min hånd på og ud af en skraldespand

for at signalere fremgangen.

Og fordi det var i Union Square Park, lige ved en metrostation,

var der hundredvis af mennesker ved udgangen

som stoppede og kiggede op

for at se hvad vi var i gang med.

Der er et bedre billede her.

Så denne bestemte begivenhed

blev inspireret af et øjeblik

som jeg tilfældigvis snublede over.

Den næste projekt jeg gerne vil vise

blev givet til mig i en mail fra en fremmed.

En gymnasie-dreng i Texas skrev til mig i 2006

og sagde " Du burde prøve at få som mange som muligt

til at sætte blå poloer og khaki bukser på

og gå ind i en Best Buy og gå rundt. "

(latter)

(klapsalver)

Så jeg skrev tilbage til gymnasie-drengen med det samme,

og sagde: "Ja, du har ret

jeg tror jeg prøver det i week enden. Tak skal du have."

Så her er videoen.

Igen, det er i 2005.

Det Best Buy'en i New York City.

Vi havde ca. 80 mennesker som var med

og som kom ind en efter en.

Der var en 8-årige pige, en 10-årige pige.

Der var også en 65-årige mand.

som var med.

så en meget blandet gruppe mennesker.

Og jeg fortalte folk, "Lad vær med at arbejde, lad være med at egenltig lave arbejde.¼

Men lad vær med at købe

Bare gå rundt, men lad vær med at kigge på produkter"

Nu kan I se de rigtige medarbejdere

det er dem som har de gule tags på deres trøjer.

Alle de andre er en af vores skuespillere.

(latter)

De lavere niveau medarbejdere syntes at det var meget morsomt.

Og faktisk var der flere der hentede deres kameraer fra pause værelset.

og tog billeder med os.

Mange af dem lavede vittigheder om at sende os bagved

for at hente tunge tv-apparater for kunderne

Ledelsen og sikkerhedsvagter, på den anden side,

syntes ikke set var spor sjovt

I kan se dem i videoen

De har enten gule eller sorte trøjer

og vi blev ca. 10 minutter

før ledelsen besluttede sig for at kalde 112.

(latter)

så de begyndte at løbe rundt

og sagde til at politiet kom, pas på, politiet kommer.

Og I kan se politiet i videoen her.

Det er en politimand med et sort slips, som bliver filmet med et skjult kamera

Til sidst blev politiet nød til at sige til Best buy ledelsen,

at det faktisk ikke var ulovligt

at have en blå polo og khaki bukser på.

(latter)

(klapsalver)

Mange tak.

(klapsalver)

Så vi havde været der i 20 minutter og var glade for at forlade butikken.

En ting som ledelsen prøvede at lave

var at opspore vores kameraer.

Og de fangede et par af mine gutter, der havde skjulte kameraer i sportstasker.

Men det ene kamera som de aldrig fik fanget

var den fyr, som gik med bare et tomt bånd

og gik over til Best Buy kameraet afdelingen

og bare sat sit tape i et af deres kameraer

og lavede som om han købte noget

Jeg kan lide konceptet i at brug deres egen teknologi imod dem

(latter)

Jeg tror at vores bedste projekter er dem som er stedsspecifikke

og sker på et bestemt sted for en grund.

Og en morgen, var jeg i metroen.

Jeg skulle skifte på 53. St. stoppet

hvor der er disse to gigantiske rulletrapper.

Og det er en meget deprimerende sted at være om morgenen, det er en stor menneskemængde.

Så jeg besluttede mig for at prøve at iscenesætte noget

for at gøre det så glad som muligt om morgen.

Så det her er i vinteren 2009 --

Kl. 8:30

Det er morgen myldretiden.

Der er meget koldt udenfor.

Folk kommer fra Queens

og skifter fra E-toget til 6-toget.

Og de går op af disse kæmpe rulletrappere

på vej til deres jobs.

(latter)

(latter)

(latter)

Mange tak.

Så her er et billede som viser det lidt bedre.

Han gav 2 000 high fives denne dag,

og han vaskede hænder før og efter

og blev ikke syg

og det blev også lavet uden autorisation

selv om alle så ud som om de var ligeglade

Så jeg vil sig at gennem årene

en af de mest udbredte kritikpunkter jeg ser af Improv Everywhere

som bliver lavet anonymt på Youtube

er : "Disse mennesker har alt for meget tid i deres hænder."

Og I ved, at det ikke er alle der kommer til at kunne lide alt det man gør,

og jeg har helt sikkert udviklet en tyk hud takket være kommentarer på internettet,

men det er en som jeg hver gang har syntes var irriterende

fordi så meget tid har vi ikke .

Deltagerne i Improv Everywhere arrangementer

har lige så meget fritid som alle andre newyorkere,

en gang imellem vælger de bare

at bruge deres tid på en usædvanlig måde.

du ved, hver Lørdag og søndag

hundredtusinder af mennesker hvert forår

samles i stadier for at se kampe.

Og jeg har aldrig set nogen sige, da de så en fodbolds kamp,

"Alle disse mennesker i tribunerne, de har alt for meget tid i deres hænder. "

og selvfølgelig gør de ikke det

det er en fuldstændig pragtfuld måde at bruge en weekend aften

på at se en fodboldkamp i et stadion

Men jeg mener, at det er også en udmærket og gyldig måde

at bruge en aften på at fryse på plads med 200 mennesker

i Grand Central Terminalen

eller klæde sig op som en Ghostbuster

og løbe i New York Public Library.

(latter)

eller at lytte til den samme MP3 som 3000 andre mennesker

og danse lydløst i en park,

eller sprænge i sang i en kødmandsbutik

som del af en spontan musical,

eller dykke ned i havet i Coney Island iført formelle påklædning.

I ved, som børn, bliver oplært i at lege.

Men vi får aldrig at vide hvorfor vi skulle lege.

Det er bare accepteret at leg er en god ting

og jeg tror at det er formålet med Improv Everywhere.

Det er at der ikke er noget formål og der er ikke bruge for noget formål.

Vi har ikke brug for en grund

bare det er sjovt

og det ser ud som om det bliver til en sjov idé

og det ser ud som om folk som kommer til at se det også vil have det sjovt

så er det nok for os.

Og jeg tror at som voksne, har vi brug for at lære

at der ikke er noget rigtigt eller forkert i at spille

Tak skal I have.

(klapsalver)