-
Oceanernes Store Transportbånd og Golfstrømmen.
-
Havstrømme har en direkte indflydelse på vores liv.
-
De bestemmer vores vejr, vores klima og meget mere.
-
Havstrømmene og vindsystemerne transporterer
-
varme fra Ækvator til polerne,
-
og er som en stor motor for
jordens klima.
-
I havene er der talrige
strømninger.
-
Det såkaldte "Store Transportbånd" er
meget vigtigt for vores klima.
-
Udtrykket beskriver alle de havstrømme
-
som får fem af de globale oceaner til at
udveksle vand med hinanden.
-
De danner tilsammen et
verdensomspændende cirkulationsystem.
-
Det Store Transportbånd kaldes også for
Den Termohaline Cirkulation,
-
hvor "termo" henviser til temperaturen,
-
og "haline" til vandets saltindhold.
-
Begge bestemmer vandets massefylde.
-
Mens vandmængder delvist flyttes af vinden,
-
er det primært de store oceaners
forskellige massefylde,
-
der er styrer for deres bevægelse.
-
Varm vand har en lavere massefylde og stiger,
-
mens koldt vand synker.
-
Et højere saltindhold forøger samtidig vandets massefylde.
-
Ved Ækvator er varmen fra solen særlig stærk,
-
hvilket giver stor fordampning og hermed
en stigning i vandets saltindhold.
-
Det er her, at Golfstrømmen begynder.
-
Goldstrømmen er meget vigtig
for klimaet i Europa.
-
Dens længde på 10.000 km gør den til en
af de største og hurtigste havstrømme på jorden.
-
Og den er meget varm.
-
Med ca. 2 m/s
-
transporterer den op mod
100.000.000 m³ vand i sekundet
-
mod Europa.
-
En konstant blæsende vind, sydøstpassaten,
-
tvinger varmt overfladevand
mod nordvest
-
ind i Den Mexikanske Golf,
hvor den varmes op til 30°C.
-
Jordens rotation og Vestenvinden
-
leder Golfstrømmen mod Europa,
og deler den.
-
En del flyder mod syd,
-
en anden mod den Kanariske strøm,
-
og en tredje del flyder mod nord,
-
hvor den som Den Nordatlantiske Strøm
afgiver en masse varme til atmosfæren.
-
Vandet afkøles her.
-
Saltindholdet og massefylden stiger
pga. fordampningen,
-
og det synker ned mellem Grønland,
Norge og Island.
-
Her vi finder samtidig
verdens største vandfald.
-
De såkaldte Skorstene,
-
som er ca. 15 km bredde vandsøjler,
hvor vandet synker op til 4 km ned.
-
17,000,000 m³ vand per sekund
-
eller ca. 15 gange mere vand
-
end hvad der tilsammen transporteres
af alle floder i verden.
-
Det skaber en stærk malstrøm,
som konstant suger nyt vand ind,
-
og er årsagen til at Golfstrømmen
bevæger sig mod Europa.
-
Utallige arter bruger Golfstrømmen
som et transportmiddel
-
på deres ture fra Caribien mod nordlige områder.
-
Den strømmen giver os ikke bare dyr.
-
Der kommer også en stor mængde
varm luft med strømmen.
-
Ville vi producere den samme mængde energi,
som Goldstrømmen bringer til Europa,
-
skulle vi bruge 1.000.000 atomkraftværk.
-
Derfor kalder man også Golfstrømmen
for en varmepumpe.
-
Uden den ville det bliver betydelig koldere.
-
Mindst 5 - 10°C køligere.
-
I stedet for frodige marker
-
ville vi have lange vintre
og golde isdækket landskaber i Europa
-
Forskere og kloge hoveder har gennem de senere år
gentagende gange udtrykt bekymring for
-
at Goldstrømmen kunne gå i stå,
som en følge af klimaforandringer.
-
Hvis isen på polerne skulle smelte,
-
ville saltindholdet i vandet omkring Grønland falde.
-
Det samme ville dets massefylde.
-
Den Nordatlantiske Strøm ville derfor ikke
længere være tung nok,
-
og ville derfor ikke synke.
-
Dette kunne i værste fald stoppe Golfstrømmen,
vores varmepumpe.
-
Andre klimaeksperter mener dog,
-
at klimaforandringerne faktisk
kompenserer for denne effekt.
-
Vi ved, at det kan være ganske normalt at klimaet
gennem tiden forandre sig
-
ved at kigge på jorden udvikling gennem de
sidste millioner af år.
-
Her har været istider og varmere perioder.
-
I den sidste istid svækkede
en gigantisk smeltevandsflod
-
den varmebringende Nordatlantiske Strøm,
-
hvilket resulterede i, at den
nordlige halvkugle blev dækket af is.
-
Forskere har forskellige bud på,
hvilke konsekvenser klimaforandringerne vil have
-
på Det Store Transportbånd.
-
Men én ting er sikkert:
-
Når klimaet ændre sig
-
vil det komplekse system
af havstrømme og vinde,
-
som har været forholdsvis stabile siden sidste istid,
-
ændre sig på måder, vi endnu ikke forstår.