Kvindelige eventyreres bidrag til verden - Courtney Stephens

Se hele lektionen: http://ed.ted.com/lessons/the-contributions-of-female-explorers-courtney-stephens

I victoriatiden var det usandsynligt, at kvinder kunne blive berømte opdagelsesrejsende, men alligevel lykkedes det for nogle få intelligente, uforfærdede og modige kvinder at bidrage med væsentlige opdagelser indenfor ellers ukendte områder. Courtney Stephens undersøger tre kvinder: Marianne North, Mary Kingsley og Alexandra David-Néel, som ikke accepterede et nej (og viser, hvorfor vi skal være taknemmelige for det).

Lektion udviklet af Courtney Stephens, animation afLizzi Akana.

I dag tager vi nysgerrighed for givet.

Vi tror på, at hvis vi virkelig ønsker det,

så vil vi en dag stå foran pyramiderne,

opdage en ny blomsterart

eller rejse til månen.

Men i det 18. og 19. århundrede

så kvinder drømmende ud af vinduet

mod en verden, de aldrig kunne udforske.

Livet for kvinder i Victoriatiden

var begrænset til husarbejde og lokal sladder.

Og selvom de slugte bøger om eksotiske rejsemål

så ville de fleste aldrig forlade det sted,

hvor de var født.

Alligevel var der nogle få victorianske kvinder, som,

i kraft af deres privilegier,

deres udholdenhed,

og fordi de ikke accepterede et "nej"

rejste mod fjerne horisonter.

I 1860 rejste Marianne North,

amatørgartner og maler,

over Atlanterhavet til Amerika.

Hun medbragte anbefalinger,

et staffeli,

og en stor kærlighed til blomster.

Hun fortsatte sin rejse til Jamaica,

Peru,

Japan,

Indien

og Australien.

Faktisk besøgte hun alle kontinenter - udover Antarktis -

i sin jagt på nye blomster, hun kunne male.

"Jeg var overvældet over mængden

af blomster, der skulle males", skrev hun.

"Bjergene var vidunderligt blå,

stakket det ene ovenpå det andet.

Ingen andre steder så jeg den overflod af farve".

Uden fly eller biler

og sjældent på asfalterede veje,

red North på æselryg,

besteg bjerge

og krydsede sumpområder

for at de finde de planter, hun var ude efter.

Alt dette foregik i den traditionelle påklædning:

gulvlange kjoler.

Da fotografiet ikke var særlig udviklet,

gave Mariannes malerier botanikerne i Europa

det første glimt af nogle af verdens mest usædvanlige planter,

som kandebærere fra Borneo,

den afrikanske raketblomst

eller de mange andre arter hun navngav

fordi hun var den første europæer, der registrerede dem på deres levested.

På samme tid, i London,

levede Miss Mary Kingsley et beskyttet liv

som datter af en rejsende læge.

Hun elskede at høre sin fars historier

om de indfødtes skikke i Afrika.

Mens han skrev på en bog om emnet

blev han syg og døde.

Kingsley besluttede sig for at færdiggøre hans bog.

Hendes fars venner advarede hende mod at rejse

ved at fortælle om risikoen for tropesygdomme.

Men hun tog afsted alligevel

og ankom i 1896 til det, der i dag er Sierra Leone.

Med sig havde hun 2 store kufferter og en parlør.

På rejse ind i junglen

var hun i stand til at dokumentere

et dengang mytisk væsen:

gorillaen.

Hun husker hvordan hun sloges med krokodiller,

blev fanget af en tornado

og kildede en flodhest med sin paraply

for at få den til at svømme væk fra sin kano.

Hun faldt ned på spydene i bunden af en fælde

men blev reddet af sine tykke skørter.

"En veltilberedt slange

er et af de bedste måltider man kan få her" skrev hun.

Synes du Indiana Jones var sej?

Kingsley overgår ham til enhver tid!

Men når det kommer til at bryde med reglerne,

så findes der sikkert ingen kvindelig eventyrer

så modig som Alexandra David-Neel.

Alexandra havde studeret østens religioner

hjemme i Frankrig.

Hun var optaget af at vise sit værd

overfor Paris' forskermiljø

som alene bestod af mænd.

Hun indså at den eneste måde hun kunne blive taget alvorligt

var ved at besøge den sagnomspundne by Lhasa

i Tibets bjerge.

"Folk skal engang sige:

Denne kvinde boede blandt de ting, hun talte om.

Hun rørte dem og så dem i virkeligheden", skrev hun.

Da hun kom til Indiens grænser

fik hun forbud mod at krydse grænsen.

Så hun forklædte sig som en tibetansk mand.

Hun havde en jakke af yak-okse skind på

og en halskæde af udskårne dødningehoveder,

hun rejste gennem de golde Himalaya bjerge

hele vejen til Lhasa,

hvor hun blev arresteret.

Hun lærte, at jo sværere hendes rejse var,

des bedre blev historien,

og hun skrev mange bøger om den tibetanske religion,

som ikke bare blev en succes i Paris

men stadig er centrale den dag i dag.

Disse modige kvinder, og andre som dem,

rejste jorden rundt for at bevise

at trangen til at se tingene i virkeligheden

ikke bare ændrer menneskehedens viden,

men ændrer hele billedet af, hvad der er muligt.

De udnyttede nysgerrighedens kraft

til at forsøge at forstå holdninger

og skikke på fjerne steder,

måske fordi de selv

blev betragtet som særlinge i deres eget liv.

Men deres rejse afslørede mere

end bare nyt om fjerne lande,

de afslørede noget, som de kun selv kunne finde:

en følelse af selvstændighed.