Det næste udbrud? Vi er ikke klar

I 2014 undgik verden et forfærdeligt globalt udbrud af Ebola takket være tusinde af uselviske sundhedsarbejdere - plus, for at sige det lige ud, en god portion held.
I bagklogskabens lys ved vi, hvad vi burde have gjort bedre. Så nu er tiden, forslår Bill Gates, til at implementere alle de gode ideer i praksis, fra scenarie planlægning til vaccineforskning til sundhedsarbejder træning. Som han siger, "Der er ingen grund til panik ... men vi er nød til at komme igang."

Da jeg var barn,

var katastrofen, som vi var mest
bekymrede over en atomkrig.

Det var grunden til, at vi havde en tønde
som denne nede i vores kælder

fyldt med dåser med mad og vand.

Når atomangrebet kom,

skulle vi gå nedenunder,
gå på hug og spise ud af den tønde.

I dag ser den største risko
for en global katastrofe

ikke sådan ud.

Den ser i stedet således ud.

Hvis noget slår over 10 millioner
mennesker ihjel over de næste par årtier,

så er det højst sandsynligt
en meget smitsom virus

snarere end en krig.

Ikke missiler men mikrober.

En del af grunden til dette er,

at vi har investeret massivt i
atomar afskrækning.

Men vi har faktisk investeret meget lidt
i et system til at stoppe en epidemi.

Vi er ikke klar til den næste epidemi.

Lad os se på Ebola.

Jeg er sikker på, at I alle har læst
om det i avisen,

mange svære udfordringer.

Jeg fulgte det omhyggeligt
via de analyseværktøjer,

som vi bruger til at holde styr på
polioudryddelse.

Og når man ser på, hvad der fandt sted,

var problemet ikke, at der ikke var et
system, som ikke virkede godt nok,

problemet var, at vi ikke havde
noget system overhovedet.

Faktisk mangler der nogle ret vigtige brikker.

Vi havde ikke en gruppe af epidemiologer
klar, som ville være taget afsted,

set hvilken sygdom det var,
set hvor vidt den havde spredt sig.

Caserapporterne ankom i papirformat.

De var meget forsinkede
før de kom online,

og de var meget unøjagtige.

Vi havde ikke et lægehold klar.

Vi havde ikke en måde at forberede folk.

Læger uden Grænser gjorde et godt stykke
arbejde med at orkestrere frivillige.

Men selv da, var vi langt langsommere
end vi burde have været

i at få de tusindvis af arbejdere
ind i disse lande.

Og en stor epidemi ville kræve,
at vi har hundredetusinde af arbejdere.

Der var ingen der til
at se på behandlingsmetoder.

Ingen til at se på diagnoserne.

Ingen til at finde ud af
hvilke værktøjer skulle benyttes.

For eksempel kunne vi have
taget blod fra de overlevende,

forarbejdet det, og puttet det plasma
tilbage i folk for at beskytte dem.

Men det var aldrig forsøgt.

Så der var meget, som manglede.

Og disse ting
er virkelig en global fiasko.

WHO er finansieret for at overvåge epidemier,
men ikke for at gøre hvad jeg snakkede om.

I filmene er det ganske anderledes.

Der er gruppe smukke
epidemiologer klar til at tage afsted,

de ankommer, de redder dagen,
men det er bare Hollywood.

Undladelsen i at forberede os
kunne tillade den næste epidemi

at være drastisk
mere ødelæggende end Ebola.

Lad os se på udviklingen
af Ebola over dette år.

Omkring 10.000 er døde,

og næsten alle var i de tre
vest-afrikanske lande.

Der er tre grunde til, at
det ikke spredte sig mere.

Den første er, at der blev udført meget
heroisk arbejde af sundhedsarbejdere.

De fandt folkene, og de
forhindrede flere infektioner.

Den anden er virussens natur.

Ebola er ikke luftbåren.

Og når du er smitsom,

er de fleste så syge,
at de er sengeliggende.

Tredje grunden er, det spredte sig ikke i
mange by-områder.

Og det var udelukkende held.

Hvis det havde spredt sig i flere
by-områder,

ville antallet af tilfælde være
blevet langt større.

Så næste gang er vi måske ikke så heldige.

Du kan have en virus, hvor folk føler
sig så veltilpas, mens de er smitsomme,

at de stiger på et fly,
eller de tager til et marked.

Kilden til virussen kunne være
en naturlig epidemi som Ebola,

eller det kunne være bioterrorisme.

Så der er ting som bogstaveligt talt
ville gøre det tusind gange værre.

Lad os se på en model af en virus,
som spredes igennem luften,

ligesom Den Spanske Syge i 1918.

Her er hvad der kunne ske:

Det kunne sprede sig over verden
meget, meget hurtigt.

Og du kan se over 30 millioner mennesker
dø af den epidemi.

Så det er et seriøst problem.

Vi burde være bekymrede.

Men vi kan faktisk bygge et
rigtigt godt respons system.

Vi har fordelen af al den videnskab
og teknologi, som vi snakker om her.

Vi har mobiltelefoner

til at modtage og give information
til og fra offentligheden.

Vi har satellitkort, hvor vi kan se
hvor folk er, og hvor de bevæger sig hen.

Vi har fremskridt i biologi,

som drastisk burde ændre
vendingstiden til at se på et patogen,

og være i stand til at lave medicin
og vacciner passende til det patogen.

Så vi kan have værktøjer,

men de værktøjer er nødt til at blive
implementeret i et globalt sundhedssystem.

Og vi har brug for beredskab.

De bedste lektioner, tror jeg,
i at forberede sig

er igen, hvad vi gør for krig.

For soldater, har vi fuldtid,
ventende til at tage afsted.

Vi har reserver, som kan skalere
os op til store numre.

NATO har en mobil enhed,
som kan indsættes meget hurtigt.

NATO har en masse krigslege
for at undersøge om folk er veltrænet.

Forstår de
brændstof og logistik

og de samme radiofrekvenser?

Så de er absolut klar.

Så de er den slags ting, som vi
skal håndtere med en epidemi.

Hvad er de vigtigste brikker?

For det første har vi brug for stærke
sundhedssystemer i de fattige lande.

Det er hvor mødre
sikkert kan føde,

børn kan få alle deres vacciner.

Men også hvor vi vil se
udbruddet meget tidligt.

Vi har brug for en medicinsk reserve:

mange mennesker, som har fået
træningen og baggrunden,

som er klar til at tage afsted
med ekspertise.

Og derefter er vi nød til at parre de
medicinske folk med militæret,

drage fordel af militærets evne
til at bevæge sig hurtigt, til logistik

og sikre områder.

Vi er nød til at foretage simulationer,

bakteriologiske lege, ikke krigs lege,
så vi kan se, hvor hullerne er.

Den sidste gang bakteriologiske lege
fandt sted i USA

var tilbage i 2001,
og det gik ikke særlig godt.

Indtil videre er stillingen bakterier: 1,
mennesker: 0.

Til slut har vi brug for meget avanceret
R&D i vacciner og diagnostik.

Der er nogle store gennembrud,
som "Adeno-associated" virusset,

som kunne arbejde meget, meget hurtigt.

Jeg har ikke et eksakt budget
på hvor meget dette ville koste,

men jeg er ganske sikker på, at det er
beskedent ift. den potentielle skade.

Verdensbanken estimerer at, hvis vi har
en verdensomspændende influenza epidemi,

vil global velstand falde
med over tre billioner dollars,

og vi ville have millioner
og million af dødsfald.

Disse investeringer
tilbyder markante fordele

udover bare at være klar til en epidemi.

Det primære sundhedsvæsen, forskningen,

disse ting ville reducere
global sundheds ulighed

og ville gøre verden mere retfærdig
og mere sikker.

Så jeg mener at dette absolut
burde være en prioritet.

Der er ingen grund til panik.

Vi har ikke brug for at hamstre spaghetti
dåser eller gå ned i kælderen.

Men vi er nød til at komme igang,
fordi tiden er ikke på vores side.

Der er faktisk kun en positiv ting,
som kan komme fra en Ebola epidemi,

og det er, at det kan tjene som en tidlig
advarsel, et varsel til at blive klar.

Hvis vi starter nu, kan vi være klar
til den næste epidemi.

Tak.

(Bifald)