Gregory Petsko om den kommende neurologiske epidemi

Biokemiker Gregory Petsko fremfører et overbevisende argument at, i løbet af de næste 50 år, vil vi se en epidemi af neurologiske lidelser, som Alzheimers, i takt med at verden bliver ældre. Hans løsning: mere forskning i hjernen og dens funktioner.

Medmindre vi gør noget for at forhindre det,

vil vi i løbet af de næste 40 år stå overfor en epidemi

af neurologiske sygdomme på global skala.

En munter tanke.

På dette kort, har hvert land der er farvet blåt

en befolkning hvor mere end 20 procent er over 65 år gammel.

Dette er den verden vi lever i.

Og dette er den verden jeres børn vil leve i.

I 12.000 år, har inddelingen af alderen i den menneskelige befolkning

set ud som en pyramide, med de ældste på toppen.

Det begynder allerede at flade ud.

I 2050, vil det være en kolonne og vil begynde at vende om.

Dette er grunden til at det sker.

Den gennemsnitlige levealder er mere end fordoblet siden 1840,

og det øges for nuværende med en hastighed af fem timer hver dag.

Og her er hvorfor det ikke kun er en god ting:

fordi over 65 års alderen, ens risiko for at få Alzheimers

eller Parkinson vil stige eksponentielt.

I 2050, vil der være cirka 32 millioner mennesker i USA

over 80 år, og medmindre vi gør noget ved det,

vil halvdelen af dem have Alzheimers

og yderligere tre millioner vil have Parkinsons.

Lige nu, disse og andre neurologiske lidelser --

som der ikke er nogen kur eller forebyggelse imod --

koster omkring en tredjedel af en billion dollars om året.

Det vil være et godt stykke over en billion dollars i 2050.

Alzheimers begynder når proteiner

der skulle foldes korrekt

misfoldes til en slags dement origami.

Så en tilgang som vi tager er at prøve at udvikle lægemidler

der virker som en molekylær Scotch tape,

til at holde proteiner i deres rigtige form.

Det ville holde dem fra at forme det virvar

der virker til at dræbe store dele af hjernen når de gør det.

Interessant nok, andre neurologiske lidelser

der påvirker meget andre dele af hjernen

viser også et virvar af misfoldede proteiner,

hvilket foreslår at den tilgang måske er en general en,

og måske kan bruges til at kurere mange neurologiske lidelser,

ikke kun Alzheimers.

Der er også en fascinerende forbindelse med kræft her,

fordi mennesker med neurologiske lidelser

har meget lave forekomster af de fleste kræftformer.

Og dette er en forbindelse som de fleste mennesker ikke forfølger lige nu,

men som vi er fascineret af.

Det meste af vigtige og al det kreative arbejde i dette område

bliver finansieret af private filantroper.

Og der er en forrygende rækkevide til yderligere privat hjælp her,

fordi det offentlige er kommet helt bagud af dansen i meget af dette, er jeg bange for.

I mellemtiden, mens vi venter på at alle disse ting sker,

kan man gøre dette for sig selv.

Hvis man vil sænke ens risiko for Parkinson,

er koffein meget beskyttende til en vis grad; ingen ved hvorfor.

Skader på hovedet er dårlige for en. De leder til Parkinson.

Og fugleinfluenza er heller ikke nogen god ide.

Hvad angår at beskytte sig selv mod Alzheimers,

jamen, det viser sig at fiskeolie har den effekt

at reducere ens risiko for Alzheimers.

Man bør også holde sit blodtryk nede,

fordi kronisk højt blodtryk

er den største risiko for Alzheimers.

Det er også den største risiko for stær,

hvilket bare er Alzheimers i øjet.

Og selvfølgelig, når det kommer til kognitive effekter,

gælder "brug det eller mist det",

så man skal holde sig mentalt stimuleret.

Men hey, I lytter til mig.

Så den er dækket ind.

Og en sidste ting. Ønsk mennesker som mig held, okay?

Fordi tiden går for os alle sammen.

Tak