Less stuff, more happiness

Hvad er der i kassen?

Uanset hvad det er, må det være ret vigtigt,

for jeg har rejst med den, flyttet den,

fra lejlighed til lejlighed til lejlighed.

(Latter)

(Bifald)

Lyder det bekendt?

Vidste I, at vi amerikanere

har omkring tre gange mængden af plads,

vi havde for 50 år siden?

Tre gange.

Så skulle man tro med al denne ekstra plads,

at vi ville have rigeligt plads til alle vores ting.

Niks.

Der er kommet en ny industri til byen,

en 22 milliarder-dollar, 204 millioner kvadratmeter industri:

den for personlig opbevaring.

Så vi har tre gange pladsen,

men vi er blevet så gode købere,

at vi har brug for endnu mere plads.

Så hvor leder dette hen?

Masser af kreditkortgæld,

kæmpe miljømæssige fodaftryk,

og måske ikke tilfældigt

er vores lykkeniveau stagneret over de samme 50 år.

Nå, jeg er her for at foreslå, der er en bedre vej,

at mindre faktisk kunne være lig mere.

Jeg vil vædde på, de fleste af os har oplevet på et tidspunkt

glæden ved mindre:

universitetet -- på dit værelse,

rejse -- på et hotelværelse,

camping -- at rigge stort set intet op,

måske en båd.

Uanset hvad det var for dig, vil jeg vædde på, at det, og andre ting,

dette gav dig en smule mere frihed,

en smule mere tid.

Så jeg vil foreslå,

at færre ting og mindre plads

vil være lig et mindre fodaftryk.

Det er faktisk en god måde at spare jer nogle penge.

Og det vil give jer en smule mere behagelighed i jeres dit liv.

Så jeg startede et projekt kaldet Life Edited på lifeedited.org

for at fremme denne diskussion

og finde nogle gode løsninger på dette område.

Allerførst: crowdsource min 39 kvadratmeters lejlighed på Manhattan

med partnere Mutopo og Jovoto.com.

Jeg ville have det hele --

hjemmekontor, plads til selskaber på 10,

rum til gæster

og alt mit dragesurfingudstyr.

Med over 300 forslag fra hele verden

fik jeg det, mit eget lille smykkeskrin.

Ved at købe et sted, der var 39 kvadratmeter

i stedet for 55,

sparer jeg allerede 200 tusind dollars.

Mindre plads går i retning af mindre funktioner --

sparer nogle flere penge der,

men også et mindre fodaftryk.

Og fordi det virkelig er designet

om en tilpasset mængde ejendele -- mine yndlingsting --

og virkelig designet til mig,

er jeg virkelig begejstret for at være der.

Så hvordan kan man leve småt?

Tre hovedindfaldsvinkler.

For det første er man nødt til at justere ubarmhjertigt.

Vi er nødt til at rense vores livs arterier.

Og den trøje, som jeg ikke havde gået med i årevis?

Det er på tide, jeg slipper den.

Vi er nødt til at skære det irrelevante ud af vores liv,

og vi er nødt til at lære at dæmme op for tilstrømningen.

Vi er nødt til at tænke, før vi køber.

Spørge os selv,

"Vil det virkelig gøre mig lykkeligere? For alvor?"

Naturligvis

skal vi købe og eje nogle gode ting.

Men vi vil have ting, som vi vil elske i årevis,

ikke bare ting.

For det andet, vores nye mantra:

lille er sexet.

Vi vil have pladseffektivitet.

Vi vil have ting, der er designede

til det, de bliver brugt til størstedelen af tiden,

ikke den sjældne gang.

Hvorfor have et komfur med seks kogeplader,

når du sjældent bruger tre?

Så vi vil have ting, der er indbyggede i hinanden,

vi vil have ting, der kan stakkes, og vi vil have dem digitaliseret.

Du kan tage papirarbejde,

bøger, film,

og du kan få det til at forsvinde -- det er magi.

Endelig vil vi have multifunktionelle steder og husholdningsartikler --

en vask kombineret med et toilet,

et spisebord bliver en seng --

samme plads,

et lille sidebord

strækkes ud til 10 pladser.

I den vindende Life Edited-plan præsenteret her

kombinerer vi en bevægelig væg med omskabelige møbler

for at få en masse ud af pladsen.

Se på kaffebordet --

det vokser i højde og bredde

for at have 10 pladser.

Mit kontor foldes væk,

let gemt væk.

Min seng hopper bare ud af væggen med to fingre.

Gæster? Flyt den bevægelige væg,

her er nogle folde-ned gæstesenge.

Og selvfølgelig min egen biograf.

Så jeg siger ikke, at vi alle er nødt til at leve

på 39 kvadratmeter.

Men overvej fordelene ved et omlagt liv.

Gå fra 3.000 til 2.000,

fra 1.500 til 1.000.

De fleste af os, måske os alle,

er ret glade for et par dage

med et par tasker,

måske et lille sted, et hotelværelse.

Så når I kommer hjem, og I går gennem jeres hoveddør,

brug et sekund og spørg jer selv,

"Kunne jeg trænge til at omlægge mit liv lidt?

Ville det give mig en smule mere frihed?

Måske en smule mere tid?"

Hvad er der i kassen?

Det betyder egentlig ikke noget.

Jeg ved, jeg ikke har brug for det.

Hvad er der i jeres?

Måske, bare måske,

kan mindre være lig mere.

Så lad os gøre plads

til de gode ting.

Tak.

(Bifald)