Hvordan kom Hitler til magten? - Alex Gendler og Anthony Hazard

Se den fulde lekion: http://ed.ted.com/lessons/how-did-hitler-rise-to-power-alex-gendler-and-anthony-hazard

Årtider efter Det Tredje Riges fald virker det umuligt at forstå, hvordan Adolf Hitler, tyranen som stod bag et af verdenshistoriens største folkemord, nogensinde kunne have kommet til magten i et demokratisk land. Så hvordan skete det, og kan det ske igen? Alex Gendler og Anthony Hazard dykker ned i historien og omstændighederne, der gjorde, at Hitler kunne blive Tysklands Fürher.

Lektion af Alex Gendler og Anthony Hazard, animation af Uncle Ginger.

Hvordan kom Adolf Hitler,

en tyran, der stod bag
et af verdenshistoriens største folkemord,

til magten i et demokratisk land?

Historien begynder
i slutningen af 1. verdenskrig.

Med de allieredes
succesfulde fremmarch i 1918,

gik det op for tyskerne,
at de ikke kunne vinde krigen

og skrev under på en våbenhvile,
der afsluttede kampene.

Mens den imperiale regering kollapsede

spredtes uroligheder
og strejker i hele landet.

Af frygt for en kommunistisk revolution

slog større partier sig sammen
for at undertrykke opstandene,

og etablerede den
parlamentariske Weimar-republik.

En af den nye regerings første opgaver

var at implementere den fredstraktat,
der var dem pålagt af de allierede.

Foruden at miste over en tiendedel
af deres territorium og demilitarisere,

så skulle Tyskland acceptere ansvaret for
krigen og betale krigsskadeerstatninger,

hvilket svækkede
deres allerede svage økonomi.

Alt dette blev set som en ydmygelse
af mange nationalister og veteraner.

De mente fejlagtigt,
at krigen kunne være blevet vundet,

hvis ikke hæren havde været blevet forrådt
af politikere og modstandere.

For HItler blev disse
synspunkter en besættelse,

og hans bigotteri og paranoide illusioner
førte ham til at skylde skylden på jøder.

Hans ord fandt genlyd i et samfund
med mange antisemitiske mennesker.

På dette tidspunkt havde
hundredtusindvis af jøder

integreret sig i det tyske samfund,

men mange tyskere fortsatte
med at se dem som fremmede.

Efter 1. verdenskrig førte jødisk succes
til falske anklager

om samfundsomvæltning og krigsspekulation.

Det kan ikke blive understreget nok,
at disse konspirationsteorier

blev født af frygt,

vrede

og bigotteri,

ikke fakta.

Alligevel fandt Hitler succes blandt dem.

Da han blev del
af et lille nationalistisk politisk parti

førte hans manipulerende offentlige taler
ham til toppen af partiet,

og tiltrak stadig større folkemængder.

Ved at kombinere antisemitisme
med populistisk fortørnelse,

fordømte nazisterne både
kommunisme og kapitalisme

som internationale jødiske sammensværgelser,
der skulle ødelægge Tyskland.

Til at starte med
var nazistpartiet ikke populært.

Efter de udførte
et fejlslagen kup mod regeringen

blev partiet bandlyst,

og Hitler blev fængslet for forræderi.

Men efter hans løsladelse
omkring et år senere

begyndte han med det samme
at gendanne bevægelsen.

Og så i 1929
ramte Den Store Depression.

Det medførte at amerikanske banker
trak deres lån tilbage fra Tyskland,

og den allerede svage tyske økonomi
brød sammen natten over.

Hitler udnyttede folkets vrede

og gav dem belejlige syndebukke,

og lovede at genskabe
Tysklands tidligere storhedstid.

De almindelige partier viste sig
at være ude af stand til at håndtere krisen,

mens venstrepartier var for splittet
af interne skænderier.

Og derfor flokkedes nogle
af de frustrerede borgere til nazisterne

og forøgede deres parlamentariske stemmer
fra under 3% til over 18% på kun 2 år.

I 1932 stillede Hitler op som præsident,

men tabte til en dekoreret krigshelt,
General von Hindenburg.

Men med 36% af stemmerne havde Hitler
demonstreret omfanget af støtten til ham.

I det følgende år overtalte
rådgivere og forretningsledere

Hindenburg til
at udpege Hitler som kansler

i håbet om at bruge hans popularitet
til deres egne formål.

Selvom at kansleren kun var
den administrative leder af parlamentet

udvidede Hitler gradvist
sin positions magt,

mens hans støtter dannede
paramilitære grupper

og bekæmpede demonstranter i gaderne,

skabte Hitler frygt for
et kommunistisk oprør,

og hævdede at kun han
kunne skabe lov og orden igen.

I 1933

blev en ung arbejder dømt for
at sætte ild til den parlamentariske bygning.

Hitler brugte anledningen til
at overbevise regeringen

om at bevilge ham nødbeføjelser.

Indenfor et par måneder
blev pressefrihed afskaffet,

andre partier blev opløst

og anti-jødiske love blev indført.

Mange af Hitlers tidligere radikale
støtter blev arresteret og henrettet

sammen med mulige rivaler.

Og da rigspræsident Hindenburg
døde i august, 1934,

stod det klart
at der ikke ville blive et nyt valg.

Foruroligende nok, så benyttede Hitler ikke
masseundertrykkelse til at starte med.

Hans taler udnyttede folks frygt og vrede

til at bakke op omkring ham
og nazistpartiet.

Forretningsfolk og intellektuelle,

som ønskede at tilslutte sig
den offentlige mening,

støttede Hitler.

De forsikrede dem selv og hinanden om,

at hans mere ekstreme retorik
var ren proforma.

Årtier senere forbliver
Hitlers vej til magten en advarsel

om hvor skrøbeligt demokratiske institutioner
kan være i mødet med vrede folkemængder

og en leder, der er villig til,
at fodre deres vrede og udnytte deres frygt.